Leder

Hvor er det pinligt for regeringen, at en skattekommission skulle tvinges igennem

Nuværende finansminister Kristian Jensen var skatteminister i en stor del af den periode, hvor skandalerne har udfoldet sig. Men som han påpeger, hviler der også et ansvar på tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes skatteministre.

Nuværende finansminister Kristian Jensen var skatteminister i en stor del af den periode, hvor skandalerne har udfoldet sig. Men som han påpeger, hviler der også et ansvar på tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes skatteministre.

Finn Frandsen

17. maj 2017

Det er i særklasse pinligt for Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, at det skulle være nødvendigt med et flertal udenom regeringen for at få nedsat en undersøgelseskommission til at belyse skandalerne i Skat.

Utrolige milliardbeløb er gået tabt, og inkompetencen hos skattemyndighederne savner sidestykke i nyere dansk historie. Men alligevel har regeringen afvist den mest tilbundsgående undersøgelsesform, som Folketinget har til rådighed. 

»Man kan vælge at se tilbage, men med al respekt: Jeg har valgt at se fremad,« har skatteminister Karsten Lauritzen udtalt til Ritzau. Som om man må vælge mellen enten at se frem eller at se tilbage, og som om det ikke netop styrker det fremadrettede arbejde at forstå, hvad der tidligere er sket.

Vi kender konturerne af skandalerne, men vi ved ikke, hvordan i alverden de kunne opstå, og hvorfor ingen greb ind før alt, alt for sent.

For nylig kom det frem i Politiken, at staten må afskrive 80 milliarder kroner af de i alt 100 milliarder kroner, som borgere og virksomheder skylder i skat. Det er et beløb så stort, at det ligefrem svækker samfundsøkonomien, og det er selvsagt en hån mod lovlydige skatteydere, at svindlere og slendrianer slipper for at indfri deres gæld.

En stor del af problemet var it-systemet EFI. Det skulle inddrive gæld og erstatte gammeldags skattemedarbejdere, der blev sparet væk. I 2015 besluttede Karsten Lauritzen fornuftigvis at skrotte systemet.

Forud var gået ti års fortrædeligheder med EFI, der aldrig kom til at virke ordentligt, og som gang på gang fik Rigsrevisionen og adskillige andre instanser til at advare Skat om alvorlige problemer med skatteinddrivelsen.

Mest grotesk er dog sagen om svindel med udbytteskat. Her var der ikke tale om, at Skat forsømte at inddrive skat. Nej, her udbetalte Skat såmænd i omegnen af 12 milliarder kroner til udenlandske svindlere i såkaldt udbytterefusion uden at kontrollere, om de faktisk ejede aktier i danske selskaber og overhovedet havde indbetalt udbytteskat til Danmark – hvilket viste sig ikke at være tilfældet.

Ad flere omgange blev Skat advaret om mulige problemer på området, men reagerede ikke, og som Rigsrevisionen har afdækket, reagerede Skat heller ikke på, at refusionen af udbytteskat steg med 1.300 procent i perioden januar 2012 til august 2015.

Eller rettere sagt: De reagerede ikke ved at undersøge anmodningerne om refusion, men i stedet ved at oplære nye medarbejdere til at udbetale de mange penge.

Lægger man sagen om fejlagtige ejendomsvurderinger oveni – der indebærer, at boligejere er blevet afkrævet milliarder for meget i ejendomsskat trods viden i Skat om problemer med vurderingerne – tegner der sig et billede af en komplet falleret skattemyndighed.

Mens kontanthjælpsmodtagere og andre svage grupper nidkært er blevet skåret i ydelser for at presse dem i arbejde, så de kan bidrage til den fælles velfærd, har Skat ødslet milliarder og atter milliarder væk, uden at nogen kan forklare, hvordan det kunne ske.

Og regeringen har altså ikke desto mindre forsøgt at undslå sig en undersøgelseskommission.

Det er selvfølgelig nærliggende, at modviljen skyldes, at topfolk i regeringen selv er fedtet ind i skandalerne.

Særlig finansminister Kristian Jensen kan komme ud i forklaringsproblemer. Han var skatteminister i en ganske stor del af den periode, hvor skandalerne har udfoldet sig – fra 2004 til 2010. I den periode gennemførte han en sjusket sammenlægning af den kommunale og den statslige skatteinddrivelse og fulgte op med at skære ned på antallet af skattemedarbejdere.

Så længe embedsmænd kan undskylde sig med, at de ikke kender den lovgivning, de har til opgave at forvalte, bliver stort set ingen draget til ansvar for at have handlet ulovligt med vilje, skriver journalist Jesper Tynell i Mørkelygten.
Læs også

Men som Kristian Jensen har påpeget, hviler der også et tungt ansvar på Helle Thorning-Schmidt og hendes adskillige skatteministre. For også i deres tid blev skattemedarbejdere fyret i stort tal og inddrivelse og kontrol svækket.

Det var desuden under SRSF- og senere SR-regeringen, at svindlen med udbytteskat foregik. Og alene det forhold, at Helle Thorning-Schmidt skiftede skatteminister hvert eneste år i sin regeringsperiode, har formentlig bidraget til, at ingen minister nåede at sætte sig godt nok ind i sit ressortområde, før han skulle videre.

Alligevel har Socialdemokraterne, SF og De Radikale nu været med til at tvinge en undersøgelseskommission igennem. Modsat Venstre har partierne vist sig parate til at lade egne topfolk undersøge.

Deres krav om en kommission burde være kommet langt tidligere, men de har, trods alt, udvist en politisk ansvarlighed, som man kun kan savne hos regeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jørgen djørup
  • Vivi Rindom
  • Kirsten Andersen
  • Martin E. Haastrup
  • Kim Øverup
  • Flemming Berger
  • Ulla Søgaard
  • Estermarie Mandelquist
  • Erik Nissen
  • Torben Arendal
  • johnny lang
  • Britta Hansen
  • Jesper Eskelund
  • Tom W. Petersen
  • Peter Wulff
  • Ole Christiansen
  • Jørgen Wassmann
  • Hans Kvisgaard
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Randi Christiansen
  • Carsten Munk
  • Anne Eriksen
  • Aksel Gasbjerg
  • Tue Romanow
  • Martin Rytzel
  • Hans Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Oluf Husted
jørgen djørup, Vivi Rindom, Kirsten Andersen, Martin E. Haastrup, Kim Øverup, Flemming Berger, Ulla Søgaard, Estermarie Mandelquist, Erik Nissen, Torben Arendal, johnny lang, Britta Hansen, Jesper Eskelund, Tom W. Petersen, Peter Wulff, Ole Christiansen, Jørgen Wassmann, Hans Kvisgaard, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen, Randi Christiansen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Aksel Gasbjerg, Tue Romanow, Martin Rytzel, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Poul Anker Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Det er i særklasse pinligt for Venstre, De Konservative og Liberal Alliance ?
Og det skyldes måske, at alle "lempelserne" Skat har gennemført jo kun kommer disse partier`s vælgere til gode.
Det hele blev vel planlagt, da Anders Fogh Rasmussen var Skatteminister og Økonomiminister. Her måtte Venstreministeren efter en sag om "kreativ bogføring" i Skatteministeriet og vildledning af Folketinget gå af.
Han blev afløst af Peter Brixtofte, der også viste sig at være meget"kreativ"
Og det tyder på, at Kristian Jensen og Karsten Lauritsen har lært lektien af deres "kreative" partikollegaer og forgængere på ministerposten?

Torben Bruhn Andersen, Martin E. Haastrup, René Skov, søren ploug, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Erik Nissen, Ib Christensen, Torben Arendal, johnny lang, Hanne Ribens, Søs Jensen, Janus Agerbo, Ole Christiansen, Hans Kvisgaard, Espen Bøgh, Kaj Julin, Fenris Anakronissen, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Martin Madsen, Randi Christiansen, Egon Stich, Anne Eriksen, olivier goulin, Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ivar Nielsen

Altså, når der laves elendige IT systemer og når der samtidig fyres medarbejdere a la tankegangen i New Public Manegement systemet, så SKAL det jo gå galt.
"Effektivisering, rationalisering og centralisering" bliver til ineffektivitet, irrationalitet og mistet kontakt imellem borgerne, firmaerne og institutionerne.
Det er selve denne tankegang der er sygeligt pinlig.

Torben Bruhn Andersen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, René Skov, søren ploug, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Erik Nissen, Torben Arendal, johnny lang, Søs Jensen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo, Hans Kvisgaard, Ebbe Overbye, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Egon Stich, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

De liberale hader skat - og sabotagen af SKAT har været een lang likvidering, som skulle berede vejen for at malke de offentlige kasser. Det er, sammen med udsalget af offentlige insfrastrukturvirksomheder til private, del af en systematisk demontering af velfærdsstaten.

Bundlinien er, at demokratiet er blevet bundkorrupt, og ganske enkelt ikke fungerer som system længere. Vi får ikke rettet op på denne sociale kæntring, før den herskende politiske mentalitet afløses af en ny etos, som er reel uegennyttig, og sætter tjenesten af det brede fællesskab højere end egen og nærmeste venners vinding.

/O

Kirsten Andersen, Torben Bruhn Andersen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, René Skov, søren ploug, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Erik Nissen, Torben Arendal, johnny lang, Søs Jensen, Janus Agerbo, Ole Christiansen, Hans Kvisgaard, Ebbe Overbye, Niels Borre, Kaj Julin, Jørn Andersen, Randi Overgård, Bjarne Andersen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Hans Larsen, Randi Christiansen, Egon Stich, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Ja, det er pinligt. Næsten lige så pinligt og utilladeligt som da svindler regeringen nedlagde Irak Kommissionen i 2015 https://www.information.dk/telegram/2015/06/loekke-nedlaegger-irak-kommi... . Fra et særdeles velfungerende og sammenhængende land til minimalstat (bl.a. afvikling af SKAT og velfærdssamfundet), fra en af verdens mest humane nationer til krigsnationen (bl.a. Irak krigen) - Foghs fanatiske hede drøm om et mini USA Danmark.

Torben Bruhn Andersen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, René Skov, søren ploug, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Britta Hansen, Ole Christiansen, Hans Kvisgaard, Ebbe Overbye, Kaj Julin, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Randi Christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Tiden går og efterhånden er det kun os på 40+, som kan huske hvor fantastisk Danmark kan være før Fogh angreb landet. De fleste unge har kun oplevet og har kun kendskab til et nedbrudt Danmark, hvor intet tilsyneladende fungerer. Det er os 40+ som har til opgave at oplyse ungdommen om, hvad Danmark er i stand til at være.

Torben Bruhn Andersen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, René Skov, søren ploug, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Britta Hansen, Søren Kristensen, Janus Agerbo, Hans Kvisgaard, Ebbe Overbye, Niels Borre, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Martin Madsen, Hans Larsen, Randi Christiansen, Egon Stich, olivier goulin og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skattesystemet må gøres enkelt og gennemsigtigt - radikalt omfordelende fra de kasser, der skaber samfundets værdier, til de aktiviteter, et demokratisk samfund bygger på.
Væk fra arbejdsliderlighed og slavemoral - til en grundlæggende frihed og indbyrdes tolerance.

Martin E. Haastrup, søren ploug, Estermarie Mandelquist, Morten Nørgaard, Torben Skov, Hans Kvisgaard, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er for sent at gøre noget gennemsigtigt, og hvordan?

Stop først Landbrug og Fødevarer - asociale, begærlige Esben Lunde Larsen, der ødelægger for 2, måske begge ministerier?
Nu vil han fælde gamle værdifulde træer for tømmerets skyld. Sælge landbrugsjord men uden at lægge det åbent, ødelægge vore farvande og fiskeri i åer/ vandløb - Hvad i alverden venter folk på? S er tilsyneladende ligeglad, så må der også ryddes op der. Lad os få en anden regering end dette plak-foretagende!

Torben Bruhn Andersen, Martin E. Haastrup, søren ploug, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Erik Nissen, Torben Arendal, Britta Hansen, Torben Skov, Hans Kvisgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Kaj Julin, Jørn Andersen, Kim Houmøller, P.G. Olsen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

- Hvis en lastbilchauffør kører galt, og f.eks. lemlæster eller dræber en cyklist, bliver han personligt straffet, - også selv om det var et uagtsomt uheld.

- Hvis en bankansat "får sat et stort beløb ind på en egen konto", bliver også han personligt straffet, men han bliver også krævet til personligt ansvar for tabet af pengene.

- Hvis jeg som erhvervsøkonom er skyld i, at mit firma taber penge, vil jeg formentlig også blive afkrævet, at jeg erstatter tabet.

- Men hvis en "såkaldt ansvarlig" politiker foretager dispositioner, der evt. tilgodeser nogle af politikerens vælgergrupper, slipper han fuldstændig for straf. Og i yderste fald vil han kunne få negativ omtale.

Der er, - og der har været, så mange betændte sager i de seneste 10-15 år, hvor landets skatteborgere med fuld ret kan spørge sig om, hvorfor netop de skal betale deres skat, når andre slipper, - eller når folkevalgte politikere i stat, regioner og kommuner misbruger pengene til egne politiske formål.

jeg syntes, at dette er kommet så vidt, at nu må man stille disse politikere til personligt og økonomisk ansvar for deres handlinger. For man har et personligt ansvar - både hvis man forvalter borgernes penge forkert, - eller hvis man undlader at rette op på fejl, hvor borgernes penge anvendes tabes.

Derfor bør ¨man starte med at stille alle folketingets beslutningstagere gennem de seneste 15 år til personligt ansvar, og blokere for alle deres økonomiske tilgange. Så kan man lade politiet tilsammen med retsvæsenet, og med indhyrede revisorer og forfatningsjurister som konsulenter, gennemgå alle sagerne. Herved vil en stor del af politikerne formentlig frikendes, medens andre står tilbage som skyldige. Og så må disse jo til lommerne, selv om dette formentlig bliver umuligt at skaffe alle borgernes penge tilbage igen.

Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, søren ploug, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Henrik Leffers, Janus Agerbo, Ole Christiansen, Hans Kvisgaard, Espen Bøgh, Kaj Julin, Fenris Anakronissen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Politik er blevet et attraktivt domæne for kriminelle sind - ligesom erhvervslivet.
Her kan de bedrive deres kriminelle handlinger, under beskyttelse af systemisk legitimitet.

/O

Martin E. Haastrup, Kim Øverup, Flemming Berger, Rolf Hansen, søren ploug, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Ole Christiansen, Kaj Julin, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Randi Christiansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

En undersøgelseskommision genopretter ikke tilliden til Skat. Tilliden til Skat kan kun genoprettes ved at inddrivelsen fungerer, og her 1½ år efter at EFI blv skrottet, er der stadig lange udsigter til at det sker. Man har allerede besluttet at Skat skal overtage inddrivelse af boligskatter i et ny system. Det kræver en lang overgang med store ekstrabevillinger.
Der er stadig for meget digitaliseringsoptimisme og javel her minister over regeringen/politikerne.

søren ploug, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Den Danske Model

"I Himlen sidder Guds engle små
rundt om det store kateder
der sidder de alle med vinger på
og blæser så smukt i trompeter.
Om aftenen lægges trompeten bort
Madonna ser det ret gerne
så spilles der ikke laps eller kort
der leges med måne og stjerne.
Det hænder der triller en stjerne ud
det kaldes her nede et stjerneskud."
(H.C. Andersen)

Pris ingen lykkelig, før han ligger i sin grav, den guderne elsker dør ung ... ;-)

søren ploug, Torben Skov, Jørn Andersen, Randi Overgård, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, hvornår begyndte egl nedbrydningen af det, som nok engang var 'verdens mindst korrupte land'? Foghs frontalangreb fra en socialt ansvarlig stat til minimalstat foregik jo helt i det åbne. Som skatteminister, der må gå af i unåde, men som alligevel er lykkedes med at sprede sin gift i sindet hos ubefæstede sjæle - herunder nyrup og lykketoft som ikke havde den intellektuelle kapacitet, der skulle til for at modstå de finansielle liberaliseringsvinde, der blæste stridt både inden-og udenlands - og senere som statsminister lykkedes det ham og hans kompagnoner at fortsætte nedbrydningen stykke for stykke.

Og dumme, begærlige danskerne, som med friværdi og dollartegn i øjnene lod sig forføre til at tro, at 'vi kunne købe hele verden'. Ud med omsorg og medmenneskelighed og ind med den nådesløse junglelov i konkurrencestaten. Vi sad hjemme i sofaen og gyste over fogh, marianne jelved advarede og brugte de uhørt stærke ord om at 'fogh er en farlig mand', og det fik bare lov at fortsætte.

Og socialdemokraterne fortsatte deres deroute og skiftede 'når jeg ser et rødt flag smælde' ud med 'enhver er sin egen lykkes smed' i et hjælpeløst forsøg på at redde stumperne efter foghs fallitbo. Som der stadig flås i og sælges rester fra. Esben lunde er som marionet - for hvem - i gang med at sælge dansk landbrugsjord. Det er ligeså stjernedumt og illegitimt som hans forgængeres privatiseringer af fællesejet. Og hvem står vagt? Danskerne har ladet sig lokke til at sælge ud af deres arvesølv til kriminelle - for småpenge. Vi ligger, som vi har redt.

Men count me out - vi er nogen, der nærmest fra barnsben gennemskuede det umenneskelige rotteræs, som mordors mørke har lagt ned over os. Og blev affærdiget som utopister og drømmere. Nu kan I selv se, hvad der sker, når man ikke regner alle bundlinjer med.

Kim Houmøller, Vivi Rindom, Torben Bruhn Andersen, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, søren ploug, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, johnny lang, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Ole Christiansen, Janus Agerbo, Torben Skov, Hans Kvisgaard, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Kaj Julin, Jørn Andersen, Fenris Anakronissen, Torben K L Jensen, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Steffen Gliese og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Korrektion : 'Det er lige så stjernedumt og illegitimt som hans (esben lundes) tidligere og nuværende medsammensvorne kollegaers privatiseringer af fællesejet'

Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Torben Skov, Hans Kvisgaard, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Steffen Gliese og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Udsalget af Danmark har længe været i gang, som det påpejes af mange her i tråden. Helt bevidst og åbenlyst fra Venstres side, men Socialdemokratiet har pokkerme selv fulgt trop. At medløberne nu pludselig vågner op til dåd og kræver en undersøgelse, skal ses i lyset af at de vinder mere ved at udstille svindlerregeringen end de taber. Hvem der egentlig er værst og mest hyklerisk?
Tja, bom, bom, bom. .

Randi Christiansen, Torben Arendal, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo, Torben Skov og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Hvem der egentlig er værst og mest hyklerisk?" - ja, hvor stor en troldsplint i øjet?

Vigtigere end at straffe forbryderne er det af få standset deres fremfærd. Men hvor villige er et flertal egentlig til det? Er ruinhoben rygende nok til forandring, til omstilling hvor alle bundlinjer respekteres?

Anne Eriksen, Janus Agerbo og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Socialdemokratiet er reelt totalt uinteresseret i at forholde sig til SKATs skandaler. De ved godt, at SR-regeringens talrige skatteministre ikke gjorde noget, da de hørte advarslerne om, at EFI ikke fungerede, de ved også, at skandalen med urigtige ejendomsvurderinger og skandalen med fejlagtig udbetaling af 12 miaDKK som udbytteskatrefusion foregik på SR-regeringens vagt.

Socialdemokraterne ved også, at det formodentlig tager 5 år inden kommissionen fremkommer med nogen udtalelse, og at udtalelserne sikkert vil være lige så tandløse som tidligere kommissioners, fordi både politikere og embedsmænd pludselig kommer til at lide af hukommelsestab, når de skal afhøres - hvis de endda ikke direkte taler usandt.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har kun én interesse med SKAT-kommissionen: at svække den siddende regering og Kristian Jensen i særdeleshed. Hvorfor? Fordi de kan. Der er alene tale om politiske spilfægterier, intet andet.

Bare for at undgå misforståelser (og en syndflod af hadefulde kommentarer): Jeg mener i den grad, at der er behov for at få klarlagt årsager og ansvar i forbindelse med SKATs idelige skandalesager. Men det væsentligste problem findes i SKAT (styrelsen). SKAT er præget af uduelighed, ringe moral, talentløs ledelse, lemfældig omgang med sandheden, elendig organisering, ineffektivitet og mangel på sans for proportioner. Men det interesserer bare hverken Socialdemokratiet eller nogen andre partier at få ryddet op i dette morads. For det er virkelig hårdt, seriøst arbejde, som vil kræve massive fyringsrunder og erstatning af nuværende medarbejdere med nye, kompetente, ærlige og ordentlige mennesker. Og det tager minimum 5 års koncentreret indsats, sandsynligvis mere. Så langt tænker ingen regering, intet parti. Ingen - absolut ingen - politiker gider beskæftige sig med så hårdt reelt arbejde med krav om selvstændig stillingtagen og stor risiko for at få snavs på hænderne. Især ikke når det tager så lang tid, inden man ser resultatet af indsatsen. INGEN! Og dét er et ægte problem, som skader vores samfund seriøst.

Socialdemokraterne er kun interesseret i den politiske støj, der opstår under kommissionens arbejde, Man vil helt sikkert også begrænse kommissionens arbejde til at placere et evt. "politisk ansvar". Og meget behændigt for de af SR-regeringens skatteministre, der også vil få tillagt et "politisk ansvar", så består sanktionen for et "politisk ansvar" alene i en smule bebrejdende omtale, et undskyld fra den pågældende minister - og så kører alle politikerne og partier uanfægtet videre. Måske - hvis det er meget alvorligt - er der en politiker eller to, der får nogle måneder på bagerste række i Folketinget, inden de igen rykker ind i varmen. Sådan er det gået selv i de tilfælde, hvor en minister - som det fx var tilfældet et par gange i SR-regeringens tid - har talt usandt eller fortiet oplysninger overfor Folketinget.

Den proces, som S og DF lægger op til, vil helt sikkert få politikerleden til at nå nye højder.

Finn Thøgersen, Flemming Berger, søren ploug, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

" .... hvorpå man kan overbygge med en privatiseret tjeneste, til erstatning for den udsultede tidligere statslige ydelse".

Det er klart - de offentlige institutioner massakreres, hvorefter det med pokerfjæs kan påstås, at privatkapitalister er bedre til at drive forretningen, det er jo trods alt deres kernekompetence. Ja, og når de ikke holder sig tilbage fra de mest beskidte tricks i bogen, bliver de ærlige humanister, som stadig tror på det gode i mennesker, taget på sengen.

Det ideologiske korstog, som fogh med stor kraft førte an i danmark, er tabt langt ind i socialdemokratiets rækker. Kan alternativet og enhedslisten og de fornuftige, der må antages at befinde sig andre steder i den politiske og forretningsmæssige sektor i danmark, nu redde os?

Carsten Wienholtz, Egon Stich, Torben Bruhn Andersen, søren ploug, Eva Schwanenflügel og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

" Så langt tænker ingen regering, intet parti. Ingen - absolut ingen - politiker gider beskæftige sig med så hårdt reelt arbejde med krav om selvstændig stillingtagen og stor risiko for at få snavs på hænderne. Især ikke når det tager så lang tid, inden man ser resultatet af indsatsen. INGEN! Og dét er et ægte problem, som skader vores samfund seriøst. parti. Ingen - absolut ingen - politiker gider beskæftige sig med så hårdt reelt arbejde med krav om selvstændig stillingtagen og stor risiko for at få snavs på hænderne. Især ikke når det tager så lang tid, inden man ser resultatet af indsatsen. INGEN! Og dét er et ægte problem, som skader vores samfund seriøst"

Her tager du fejl jens. Alternativet og enhedslisten og måske andre politikere, som har bevaret fornuften, er klar til den indsats. Hvis vælgerne på trods af den massive hjernevask, manipulering og løgn giver dem lov til det.

René Arestrup

Alle fortrædelighederne til trods - og de er beskæmmende store - kunne denne skandale være en anledning til at rive det absurd komplekse skattesystem ned og starte forfra. Mantraet bør være enkelhed og gennemskuelighed i en grad, der sikrer demokratisk legitimitet og ikke levner rum til at virksomheder og velhavere kan købe sig til guiding gennem vildnisset med henblik på 'kreativ' skatteplanlægning, læs: unddragelse. Det forudsætter selvsagt også, at man ikke, igen, forsøger at konstruere et detailstyrende og millimeterretfærdigt fordelingsværktøj, men alene koncentrerer sig om at konstruere et enkelt og effektivt inddrivelsesværktøj. Men en sådan kættersk tanke vil naturligvis medføre massefyringer i visse brancher: Skat selv, revisorer, advokater og alle mulige andre, som har deres udkomme af kompleksiteten, men næppe bidrager til værdiskabelsen i samfundet.

Egon Stich, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, søren ploug, Carsten Wienholtz, Thomas Andersen, Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

En kommissionsundersøgelse, - javel, men kun en ansvarspådragende kommissionsundersøgelse ellers er den intet værd, når ingen stilles til offentligt ansvar for dårlig ledelse, - vel og mærke politisk ledelse, og ikke som vi så da EFI blev lagt i graven, og man afskedigede IT-direktøren, der var blevet ansat 1 års tid forinden, og næsten intet havde med sagen at gøre.

Må jeg i øvrigt henvise til mit indlæg her i mediet omkring LLR udtalelse om en kommissionsundersøgelse:
https://www.information.dk/telegram/2017/05/loekke-aabner-undersoegelses...
skat#comment-1220657

Her gennemgår jeg hvor mange penge V, K og V regeringerne efterhånden har kostet været årsag til i det danske samfund igennem deres regeringstid, der samle andrager omkring 550 mia. i alt.

Jeg noterer mig udsagnet fra såvel LLR, Karsten Lauritzen og senest også fra anden side, om det belastende for Skat med en sådan kommissionsundersøgelse, som jeg ganske vist bemærker mig der kan være noget rigtigt i, - men overfor dette vil jeg pege på noget endnu vigtigere for vort land og demokrati, nemlig den værdi der ligger i tilliden til demokrati og dets ledelse i ansvarlighed for demokratiet, som man har ladet sig vælge til, - netop med dette som udtalt hensigt offentligt!

Der skal placeres et ansvar, ganske som i Tamil-sagen i sin tid, - uanset hvor ofte vi end måtte komme ud for "Viggo Fischer - sygen" - med nærmest totalt hukommelsessvigt, der burde have ført til han ikke længere kunne betragtes som egne til at bedrive sit erhverv af hensyn til omgivelserne, med så store huller i hukommelsen.

Martin E. Haastrup, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Jeg tror vi kan drage en konklusion allerede nu. Skiftende regeringer har vist sig absolut inkompetente til at håndtere SKAT og dennes ansvar. Jeg tror vi bliver nødt til at tænke i helt nye og unikke og aldrig før sete baner! Om ikke andet, så for at få noget af fællesejet væk fra føromtalte inkompetente politikeres rækkevidde.

Jeg ved godt det måske virker som en skør tanke, men kunne man forestille sig, at placere ansvaret for skatteinddrivelser hos kommunerne?

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ib Christensen, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Leo Nygaard
Du har desværre nok ret. Den konforme systemtænkning gennemsyrer hele dette samfund i en grad, der forkrøbler livet for almindelige mennesker, sætter gængse demokratiske principper ud af kraft og dræner samfundet for enorme ressourcer, der kunne være brugt med fornuft og omtanke. Men på den anden side, hvis ikke nedsmeltningen i Skat, og den deraf følgende gigantiske milliardregning, kan få danskerne op af stolen og forlange tilbundsgående ændringer, ja så er alt håb formentlig ude.

Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og søren ploug anbefalede denne kommentar

@ Leo Nygaard,

Jeg tror slet ikke, at nogen bliver et bedre menneske af at blive straffet - lang fra endda. Og jeg tror heller ikke, at de der i øvrigt mod en ganske god betaling har påtaget sig ansvaret for disse offentlige ombud, har været utilregnelige i gerningsøjeblikket. - Eller ikke har kunnet overskue konsekvenserne.

Men jeg tror, at dem der bærer det politiske ansvar for disse uhyrligheder med borgernes værdier, samt de med politisk ansvar der måske kunne have forhindret det, har været totalt ligeglade med både borgerne og konsekvenserne. For jeg tror, at de har tænkt, at der ikke var konsekvenser, og hvis der var, ville det være ubetydeligt i forhold til den prestiges, de kunne opnå i deres partiforeninger.

At forvalte et samfund og hermed også borgernes værdier, er ikke en entydig matematisk disciplin, men det er absolut heller ikke en parti-ideologisk disciplin. For det er at sætter samfundet, borgerne og deres værdier over alt andet.

Derfor mener jeg, at tiden nu er kommet til at kræve et personligt erstatningsansvar overfor disse folkevalgte. Og det er absolut ikke in legio med straf. Men jeg tror, at det skal fortsætte med andre politisk ansvarlige i samfundets andre administrative opdelinger.

Randi Christiansen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Christiansen, Ib Christensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Randi Christiansen, én ting kan man være helt sikker på: at Enhedslisten og Alternativet ikke evner at løse nogen som helst komplicerede problemer. Og da slet ikke opgaven med at restrukturere SKAT.

Der findes i Folketinget maksimalt 5 politikere, som overhovedet kommer i nærheden af at have intelligens, indsigt og stamina nok til den opgave (ikke at de af den grund ønsker at påtage sig jobbet) - og ingen af dem sidder i Enhedslisten og da slet ikke i Alternativet, som ikke rummer andet end talblinde fantaster og dagdrømmere.

Anne Eriksen

Jeg bemærkede, at Morten Østergaard agerede den forfulgte uskyldighed i morges, vidste, huske intet!

Finn Thøgersen, Martin E. Haastrup, Eva Schwanenflügel og søren ploug anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Pinligt?
Der er hvis en der ikke har hørt efter når belæringen om hvem der har noget imod overvågning er blevet uddelt.

Reaktionerne hos ansvarshavende er ikke reaktioner man ser hos mennesker der mener noget er galt.
Så jeg er af den ærlige overbevisning at vores skattesystem og skattegrundlag er blevet saboteret indefra. Deres reaktioner tyder mest på at det gik som de ønskede.

På Wiki defineres det således: Sabotage er forsinkelses- eller ødelæggelsesaktioner.
Er de fleste penge ikke netop tabt fordi opkrævningerne er forsinket så meget at de er forældede?

Randi Christiansen, Egon Stich, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Martin E. Haastrup, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Leo Nygaard
Nu er det flere hundrede år siden H.C.Andersen levede. Men jeg ser næsten dagligt levende eksempler på kejserens nye klæder udspille sig. Som H.C.Andersen må have bemærket det i sin tid.
Vi kalder det for den morderne civilisation. Lad os håbe vi en dag kan skifte til den modne civilisation for vi er tydeligvis end ikke blevet tør bag ørene endnu.

Randi Christiansen, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Martin E. Haastrup, Eva Schwanenflügel og søren ploug anbefalede denne kommentar
Erik Nissen

Paragraf 16 I Grundloven.
Ministrene kan af kongen eller Folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager.
Brug den dog!!

Randi Christiansen, Gert Romme, Anne Eriksen, Martin E. Haastrup, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, søren ploug, Espen Bøgh og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
mats johansson

Ja,det er sjovt at vi almindelige skatteyder bliver kontrollerede for hver eneste krone, og skal nok få betalt ekstra hvis det mangler 1 krone. Det er interessant den sammenligning de havde på DR2 igår, hvis et ministerium havde trukket over med et par milliarder, var det jo blevet udkrævet et politisk ansvar umiddelbart. Her er det en suppedas som er kørt over flere regeringer, uden at nogen har taget ansvar. Vi havde måske haft råd til et godt velfærdssamfund, uden alle disse besparelser, hvis Skat virket ordentligt. Foruden disse 100 millliarder som ikke kan inddrives, er det jo også en masse milliarder i skattely og forskellige skatteaftaler i EU, der firmaer kan undgå Skat i Danmark. Så, jeg tror ikke at det fremmer befolkningens skattemoral fremover, måske vil vi alle begynde at snyde mere.

Randi Christiansen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
søren ploug

Åbne partiregnskaber (for alle bidrag over 1000 kr) vil formodentlig være langt mere oplysende end nok så mange kommisioner.
Især Venstre, Konservative og Socialdemokraterne er imod åbenhed, hvilket må undre - de har jo ikke noget at skjule - vel ?
Hvorfor er de samme partier så meget mod en en IT-havarikommision ?
Jeg tror at en sådan, sammen med åbne partiregnskaber, ville afdække en masse - nok derfor der er så indædt modstand i mod det.

Martin E. Haastrup

Tørre triste tal :

80.000.000.000 kr ville kunne forsørge/DÆKKE 444.444 ÅRSLØB - altså knap ½ mio mennesker på en sats a' 15.000 kr/md (efter skat...sic!) = 180.000 årligt.

Hvis vi antager en eller anden lønmodtager på en sats 20.000/mdl (Før skat...! Sic!) Er det nemt at regne, ud at beløbet, som 'tilfældigvis' - 'pludselig' og 'desværre' er forsvundet ud i håndvasken som alle nu bekvemt vasker hænder i... - ville kunne have dækket 333.333 sådanne ansattes løn i et helt år.

Til sidst vil jeg bare sige at jeg finder det at være udtryk for skruppelløs forbrydelse fra oven, at bestandig have stjerne-kikkerten godt monteret oppe i rectum hos den såkaldte bred-røvede del af befolkningen (kælenævn for den brede=almindelige del af) - mens kikkerten i dette grelle tilfælde
glimrer ved sit fravær : Sandheden er ilde hørt.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Egon Stich, Kim Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

" ... og ingen af dem sidder i Enhedslisten og da slet ikke i Alternativet, som ikke rummer andet end talblinde fantaster og dagdrømmere"

Hvornår er påstande blevet argument for noget som helst?

René Arestrup

Man kan i sagens natur ikke gøre ministre personligt ansvarlige, uanset skandalens alvor og omfang. Det ville være fuldstændig ødelæggende for vores demokrati, hvis det blev et princip. Ingen - absolut ingen - ville vove at påtage sig et politisk ansvar for noget som helst, hvis den implicitte præmis var personlig ansvarspådragelse. Man kan ikke straffe naivitet, dumhed, forsømmelighed eller inkompetence, uanset at selv samme kan have alvorlige konsekvenser. Man kan udtale kritik - eller fyre en siddende minister, men heller ikke mere.
I tilfældet Skat, synes katastrofen at have udviklet sig som en konsekvens af en ministeriel svingdørs-effekt, uvidenhed og politisk berøringsangst, samtidig med at ledelsen i Skat har produceret en perlerække af eksempler på monumental inkompetence.

Jens Winther

@Randi, det var dig, der skrev, at "Enhedslisten og Alternativet .. der har bevaret fornuften, er klar til den indsats" - som består i at opkvalificere faglighed, etik og moral samt ledelseskompetence i SKAT. Altså at gøre det - ikke bare i ubestemmelig vendinger sige, at man vil gøre det.

Det er muligtm at der er medlemmer af de to partier, der ville melde sig til at gøre jobbet. Men ingen af de to partiers politikere kommer i nærheden af at besidde de nødvendige egenskaber til at gennemføre opgaven. De vil tilsyneladende også hellere bruge til på latterligheder som kønsneutrale CPR-numre.

Randi Christiansen

Det har du selvfølgelig ret i jens, men fordi jeg begår en fejl, behøver du jo ikke at følge trop.

Når opgaven "som består i at opkvalificere faglighed, etik og moral samt ledelseskompetence i SKAT", som du skriver, skal løses, så bemærk dine egen vægtning af 'bløde' kompetencer 'etik, moral og ledelseskompetence', som jo må være det væsentligste fundament for enhver opgave især i offentligt regi.

Fagligheden er en selvfølge, og ifht hvad vi hidtil har været vidne til, kan det kun blive bedre. I modsætning til de gamle partier, har alternativet ikke de ideologiske skyklapper på men forstår fx nødvendigheden af, at alle bundlinjer, herunder aspekter i de miljø-og socioøkonomiske bundlinjer som i den grad er blevet sjoflet, inddrages i de hidtidige ideologisk vinklede finansministerielle regnemodeller.

Hug en hæl og klip en tå i den sociale dimension, og de ekstreme politiske fløje styrkes.