Slutsalut fra Haagerup

LEDER
18. maj 2017

DR’s afgående nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, affyrede tirsdag i Altinget en bredside mod »danske aviser, branchefolk, politikere og meningsmagere, der hellere vil beskæftige sig med håret i suppen i stedet for med suppen« ved at kræve DR-beskæringer og smallere public service-definitioner.

Han betegner også store dele af dækningen af DR som »en kollektiv, kommerciel mediestrategi forklædt som journalistik«, der har til formål at flytte markedsandele fra DR til kriseramte printmedier.

Det er selvfølgelig lettere at flytte end at udvide markedet. Men udvidelse er bedre end indskrænkning. Politikerne bag oprettelsen af Radio24syv ønskede at svække P1. Det lykkedes ikke, men den nye radio betød rent faktisk, at det samlede taleradiomarked blev udvidet.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, kun DR selv kan svække DR - som nu med den nye, rædselsfulde flade på P1, det fuldkomment tivoliserede DR1, de mange genudsendelser, som man har indtryk sker fuldkommen mekanisk uden faglig overvejelse. Der synes ikke at være stolthed i at vælge film og tv-serier, men da der er så rigtig mange af dem, regner man vel med, at der nok skal være noget for de fleste.
DR skal stramme op! De skal være det nødvendige medie, hvor folk får de oplysninger, som de har brug for at have, når de skal være velfungerende demokratiske borgere med indsigt i alle sider af vores samfund.
Det behøver ikke at være kedeligt, tværtimod er det faktisk spændende - hvad DR jo viste med sin nye Danmarkshistorie.
Mere kultur, mere debat, mere professionalisme, mere formidling fremfor selvopfundne 'personligheder'.

Brugerbillede for jørn andersen
jørn andersen

.............og nu har vi endnu et indslag i Orientering på en uforståelig mobiltlfforbindelse fra en af vore hakkende og stammende medarbejdere.