Leder

Jihadterrorismens anatomi

21. august 2017

Jihadterror har igen igen skræmt fredelige folk – denne gang i Barcelona og kystbyen Camils i Spanien samt Turku i Finland med 15 dræbte og et betydeligt antal sårede. Bare det seneste år er også 130 dræbt ved angreb i Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Sverige.

Hver gang har de politiske reaktioner været deprimerende enslydende. De angiver ’ondskab’ som terroristernes ledemotiv. Forskere, politifolk og kommentatorer analyserer netværk og ensomme ulve, der sympatiserer med Islamisk Stat og al-Qaeda og måske eller måske ikke handler efter disses ordrer.

Angrebenes lavtekniske karakter peger ikke på finansiel eller logistisk støtte udefra, men nok resultatet af Islamisk Stats opfordring til proselytter om at organisere terrorisme på hjemmebanen. Men vi ved det ikke.

Vi kender derimod til den mosaik af motiver, der er baggrund for angrebene: Overordnet er det vreden over Vestens invasioner i muslimske lande, de deraf afledte vest-allierede arabiske diktaturers undertrykkelse af dissidenter (hjulpet af danskproduceret overvågningsudstyr), der er udartet i sekteriske stedfortræderkrige i Syrien, Irak og Yemen og Bahrain, her og der med mobilisering af ikkestatslige aktører på begge sider. Det kan selv vores mest kompetente udenrigsminister ikke gøre noget ved.

Folk samles på La Rambla dagen efter det blodige angreb.
Læs også

Hvad vi bevidst afstår fra at gøre noget ved, selv om vi kan, er europæiske muslimers oplevelse af konstant overvågning, permanent arbejdsløshed, jævnlig ydmygelse i det offentlige rum og institutionel diskrimination.

I deres optik er integrationsdebatten daglige krigserklæringer, og man undrer sig over, at så relativt få trods alt radikaliseres.

At Søren Pind fremstår som den eneste anstændige (og kompetente) blå politiker med sin afvisning af de konservatives stupide burkhaparoler, er prisværdigt, men han overdøves af Inger Støjbergs og greve Marcus Knuths skamløsheder.

Og efter Mette Frederiksens moralske mandatsvig med forslaget om forbud mod muslimske friskoler er muslimers oplevelse af at være omringet af fjender total.

Selv med Socialdemokratiets patetiske leflen for Dansk Folkepartis grimmeste side in mente var det uventet, at partiet nu pønser på at underløbe grundloven.

Og ja, terror mod civile er absolut uacceptabelt. Selvfølgelig. Men fraværet af politisk vilje til at erkende terrorens årsager med andet end flommede erklæringer, som om ondskaben kommer ud af den blå luft, er ret beset værre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Hans Larsen
  • Marianne Borgvardt
  • Poul Erik Riis
  • Poul Krogsgård
Per Klüver, Hans Larsen, Marianne Borgvardt, Poul Erik Riis og Poul Krogsgård anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu