Læsetid 3 min.

Arbejd nu sammen, gymnasier!

LEDER
12. september 2017

Afskaf taxametersystemet i gymnasiet, lød det fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten til Ungdommens Folkemøde i sidste uge.

Baggrunden for udmeldingen er, at taxametersystemet har skabt en usund konkurrence mellem gymnasierne, hvor populære gymnasier tiltrækker så mange elever, at det hiver elevgrundlaget væk fra mindre prestigefulde gymnasier. Derfor er der god grund til at lytte til kritikken fra Ungdommens Folkemøde af, hvad taxametersystemet gør ved vores ungdomsuddannelser, for problemet vil kun blive større i de kommende år.

Taxametersystemet er relativt nyt i gymnasiet. Med strukturreformen i 2007 overgik gymnasiet fra amtslige til selvejende institutioner. Samtidig indførte den daværende undervisningsminister Bertel Haarder taxameterbetaling ligesom på de videregående uddannelser. Taxameter betyder lidt forenklet, at uddannelsesinstitutionerne får betaling per elev, der gennemfører eksamen. Taxametret blev altså indført samtidig med selvejet, som DF også ønsker et opgør med.

Også Danske Regioner er kritiske over for taxameterstyringen af ungdomsuddannelserne. Ifølge en ny undersøgelse lavet af regionerne vil der frem mod 2030 være 25.000 færre unge 16-19-årige. Det svarer til 900 færre gymnasieklasser. Sammen med regeringens forlængelse af toprocentsbesparelserne på uddannelsesområdet, hvor gymnasierne samlet set skal spare 1,8 mia. kroner frem mod 2021, risikerer nedgangen i elevtal at føre til lukninger af både gymnasier og erhvervsskoler.

På de videregående uddannelser har taxametersystemet i årtier været under kritik for at omdanne universiteter og professionshøjskoler til pølsefabrikker, som udelukkende fokuserer på at få så mange studerende igennem som muligt. Derfor bliver der i øjeblikket arbejdet på at skabe et mere intelligent bevillingssystem, der kan belønne de videregående uddannelser for noget mere end antal studerende og eksamener.

Men det nye taxametersystem er kun tiltænkt de videregående uddannelser. I gymnasiet sidder de stadig tilbage med effekten af et system, der egentlig slet ikke er indrettet til mindre institutioner som gymnasier og erhvervsskoler.

Taxametersystemet har det seneste årti ført til, at de enkelte gymnasier i stigende grad har lukket sig om sig selv og deres egen forretning med at tiltrække så mange og så dygtige elever som muligt. Selv om der er indført en kompensation i form af et socialt taxameter til gymnasier med mindre ressourcestærke elever, så har det ikke lavet om på skævheden i gymnasiet.

De store og populære gymnasier lever højt på taxameterets belønning for at tiltrække mange ressourcestærke elever, mens de mindre kæmper med fravalg, frafald og underskud. Ifølge formand for gymnasielærerne, Annette Nordstrøm Hansen, er der behov for et mere styret selveje, så der ikke bliver bygget nye gymnasier i København, mens gymnasier i forstæderne på Københavns vestegn må lukke.

»Det er samfundsøkonomisk tåbeligt«, som hun siger til gymnasieskolen.dk.

Taxameterstyringen er især problematisk i gymnasiet, fordi de er langt mindre uddannelsesinstitutioner end universiteter og professionshøjskoler. Hvis et universitet har underskud på engelskstudiet og overskud på statskundskab, så kan de omfordele. Den mulighed har de færreste gymnasier. Men det betyder også, at de større uddannelsespolitiske perspektiver om, hvordan vi får givet unge overalt i landet en god ungdomsuddannelse, risikerer at forsvinde ud af syne i kampen for overlevelse. Og konkurrencen mellem uddannelserne vil med de små ungdomsårgange kun blive værre, så der er god grund til hurtigst muligt at finde en ny måde at finansiere og styre gymnasierne på.

Der sker allerede begrænsninger af vokseværket på en række jyske gymnasier. På Aalborg Katedralskole og Horsens Statsskole er der ifølge Danske Regioner blevet lavet et loft for, hvor mange elever de må optage. Det skal være med til at sikre, at nabogymnasierne ikke drejer nøglen om. Men lokale initiativer er ikke nok til at løse det grundlæggende problem.

Hvis der for alvor skal gøres op med den skæve fordeling af gymnasieelever med anden etnisk baggrund eller svagere faglig baggrund, så er det nødvendigt med flere samarbejdende i stedet for flere konkurrerende gymnasier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Toke Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Wind-Willassen
Jørgen Wind-Willassen

God pointe.
Sankt Annæ gymnasium og Københavns Åbne gymnasium ligger 200m fra hinanden.
Tag Mohammed testen på Lectio.
Dette gøres enkelt på https://www.lectio.dk/
Vælg skole- derefter elev og tæl så eleverne med navnet Mohammed.
NUL på Sankt Annæ , 6 på Københavns åbne.
Det ene sted meget søgt, det andet meget lidt søgt.
Måske har det noget med navne at gøre ?
Det kunne nemt løses.
Prøv selv med andre skoler og andre navne. Mikkel f.eks.

Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Ideen bag taxametersystemet - "pengene skal følge eleven" - har gjort eleverne til kunder og gymnasierne til forretninger med fokus på bundlinien. At fjerne taxametersystemet vil være et væsentligt skridt på vejen til et mere fagligt orienteret gymnasium.