Leder

Det virkelig skræmmende ved Trumps tale om Iran er hans dagsorden om at stække landets regionale indflydelse

Donald Trump holdt fredag en tale, hvor han gik tilbage til iranernes besættelse af USA’s ambassade i Teheran i 1979 og endte med – i strid med kendsgerningerne – at beskylde Iran for ikke at overholde atomaftalen.

Donald Trump holdt fredag en tale, hvor han gik tilbage til iranernes besættelse af USA’s ambassade i Teheran i 1979 og endte med – i strid med kendsgerningerne – at beskylde Iran for ikke at overholde atomaftalen.

Susan Walsh

16. oktober 2017

Som hovedregel afstedkommer præsident Donald Trumps forvredne tilgang til virkeligheden den særlige hovedrysten, der markerer feltet mellem forbløffelse og forargelse.

De globale medier har nådesløst skildret mandens fantasiverden af selvmodsigelser og absurd storhedsvanvid, der ikke er hørt (og set) siden den teatralsk latterlige Benito Mussolini i 30’erne, mens USA’s allierede i EU og NATO har forsøgt at finde en grimasse, der kan passe uden direkte at fornærme ’lederen af den frie verden’, som en amerikansk præsident kaldes i skåltaler.

De europæiske regeringer har bidt tænderne sammen og rettet ind efter karikaturen i Det Hvide Hus. Eksempelvis i kravet om en øget europæisk andel af NATO’s udgifter, som herhjemme fik forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at fravige sin normalt bramfri snusfornuft med en bodegaskrøne om, at russerne kommer lige om et øjeblik, hvorfor Forsvaret ikke kun skal skånes for besparelser, men tilføres en årlig milliard frem til 2023.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Erik Karlsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Anne Eriksen
  • Katrine Damm
  • Poul Anker Sørensen
  • Holger Madsen
  • Stig Bøg
  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Larsen
  • Peter Knap
Anders Graae, Erik Karlsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Anne Eriksen, Katrine Damm, Poul Anker Sørensen, Holger Madsen, Stig Bøg, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Hans Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

"Trumps dagsorden er at stække det shiitiske Irans regionale indflydelse, formentlig efter aftale med det sunnitiske Saudi-monarki og det jødiske Israel"
citat fra ovenstående leder

Gad vide hvad der mon så sker, hvis det ikke lykkes at få stækket det shiitiske Irans regionale indflydelse ? Star valget mellem krig mod Iran eller A-våben til Saudi-Arabien ?

Det er da i sandhed et valg mellem Scylla og Charybdis.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I "Jersild om Trump" blev den 25. tilføjelse til den amerikanske forfatning diskuteret.
Nemlig den, der ville gøre det muligt at udskifte en præsident med en vicepræsident. Det kunne kun ske, hvis en præsident var ude af stand til at regere, fx hvis han/hun var syg eller lå i koma. Eller begyndte at opføre sig sindssygt. Tilføjelsen blev indført efter mordet på Kennedy, fordi man tænkte, at muligheden havde været der for at Præsidenten havde overlevet, men måske i vegetativ tilstand.
Steve Bannon, Alt-Right aktivist, forhenværende præsidentiel special advisor og nuværende chef for Breitbart News, advarede angiveligt Trump om at denne forfatningstilføjelse var en endnu større risiko for ham, end Ruslandsundersøgelsen. Og forudså, at Trump havde 30 % chance for at holde embedsperioden ud.
Lad os håbe, han får ret i, at det bliver achilleshælen, der fælder det hvide vanvidsfoster.

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Måske er det ikke helt rigtigt, at en krig med Iran ikke er i nogens interesse. Jørn Ørstrøm Møller har en meget tankevækkende artikel i seneste nummer af Ræson, hvor han analyserer Trumps mellemøst-politik set med den amerikanske olieindustris øjne: Denne ser en gylden fremtid i tæt alliance med Saudi og mod Iran og dens allierede Qatar, med det mål at opnå fuld kontrol med olie- og ikke mindst naturgasmarkedet på verdensplan.

Henrik holm hansen

JAH... olie, energi,våben ,kampfly.. listen kan blive lang hvis vi skal nævne alt hvad der har en interesse i konfrontation mellem trosamfund i verden skræmmende er det at europa som er en betydelig magtfaktor ikke har mere mod til at sige til FJOLSET I Washington at man er nødt til arbejde med mere konstruktiv dagsorden med eller uden usa for i et demokrati kan folket altid afsætte lederene

Vi skal aldeles ikke have Mike Pence som præsident i USA! De af os, der følger med på Facebook ved,a t Trump - måske som en joke af en slags har udtalt, at 'det nytter ikke noget at spørge, hvad Pence mener om bøsser - han vil hænge dem alle sammen'. :( . Og hvis I tror, at Pence vil være bedre ift. Iran, så kan I godt tro om igen! Pence er en hvid kristen højrereligiøs white supremacist! der heller end gerne, af kristent-fundamentalistiske-grunde går i krig med Iran!

Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Der er desværre ved at komme lidt for mange Trumpfer rundt om i verden og ikke mindst her i Europa. Hvad i det hede hule demokrati, tænker vi vælgere dog på vedr. Demokrati og sammenhold.
Katho

Grethe Preisler

Apokalypse now!

Det virkelig skræmmende er, at det ikke længere kan bortforklares af augurerne fra den fjerde statsmagt i DK, at the commander in chief i det ovale værelse i Det Hvide Hus i Washington D.C. (den frie vestlige verdens pendant til Kong Arthurs Camelot ifølge tidligere formand for Handelshøjskole-Venstre, statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen) har knald i låget.

Og at de, der mente, at den tørlagte alkoholiker og genfødt kristne ex- commander in chief, George Walker Bush var det værste, der kunne overgå USA's hengivne allierede og vasaller fra the coalition of the willing, kan godt begynde at tro om igen.

Katrine Damm, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Torben Lindegaard,

Tørlagt alkoholiker er fint nok, så længe den tørlagte ikke kompenserer for abstinenserne med amfetamin og/eller andre vanedannende former for speed for at holde gejsten oppe og gang i egotrippet ... ;o)

Grethe Preisler

"Jeg nærer en sand optimisme, som vokser med ald'ren og kundskaben:
Jeg tror på, at dumheden altid vil være større en ondskaben."
(Piet Hein alias Kumbel)

”Trumps dagsorden er at stække det shiitiske Irans regionale indflydelse, formentlig efter aftale med det sunnitiske Saudi-monarki og det jødiske Israel. Som tripper for at flyve på krigsstien, helt på amerikanske vinger. Det er det virkelig skræmmende. Og hvad værre er: I absolut ingens interesse.”

Trump har for længst set, at vælter han Iran og får en pro-amerikansk regering, så falder Irak og Syrien.

Eva Schwanenflügel

Stig Bøg, Trump har ingen agenda uden ham selv. Vi ser her svaret på en præsidentel fluesvamp.
Vanvittig, totalt jordet og fuldstændig splittende.