Læsetid 2 min.

En sprogstrategi er ikke nok – der skal politisk handling og penge til

LEDER
Søren Pind har meldt ud at den længe ventede strategi for fremmedsprog vil blive en realitet. Strategien ændrer dog ikke på, at den sproglige deroute ikke blot skyldes manglende interesse for sprog, men også politiske tiltag. 

Søren Pind har meldt ud at den længe ventede strategi for fremmedsprog vil blive en realitet. Strategien ændrer dog ikke på, at den sproglige deroute ikke blot skyldes manglende interesse for sprog, men også politiske tiltag. 

Anders Rye Skjoldjensen

5. december 2017

Det har taget sin tid, men i sidste uge kom den længe ventede strategi for fremmedsprog.

At vi bliver sprogligt fattigere er langtfra nyt. Sproguddannelserne på universiteterne er reduceret med 40 procent de seneste 10 år. I gymnasiet er antallet af studenter med tre eller flere sprog nede på to procent, og kun tre procent af skoleeleverne uden for hovedstadsområdet lærer fransk.

Både i 2003 og i 2011 gjorde ekspertgrupper opmærksom på, at fremmedsprogene var truede i det danske uddannelsessystem.

Først da Københavns Universitet i begyndelsen af 2016 ville lukke for optag på 13 små sprogfag, blev det årelange ønske om en sprogstrategi taget alvorligt. Så der er grund til anerkendelse af, at der nu ligger en national sprogstrategi og en satsning på 100 mio. kr. over fem år til at satse på fremmedsprog.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørgen Wassmann
    Jørgen Wassmann
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Jørgen Wassmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thorkil Søe

En strategi for fremmedsprog.
Naturligvis. Men vi mangler at vurdere det vigtigste.
- Mål
- Midler og
- Måling.
Målet burde være brugbar – men ikke perfekt behandling af fremmedsprog.
Midlerne – Ja der mener jeg at vi længe har kørt ud af et sidespor.
Der har jeg en del opsamlet viden og lidt erfaring. Vi skal se efter effektivitet. Se http://wp.me/p1RKWc-1VB
Måling – det er ikke de uregelmæssige tyske verber, der skal være målestokken.

Brugerbillede for Rune Hjelm

Man kunne starte med ikke at svine humaniora til. Hvor længe har vi ikke hørt på nu, at det vigtige (og dermed prestigefyldte) er de naturvidenskabelige fag?

Eva Schwanenflügel og Ebbe Wagner Smitt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Agerskov
Bjarne Agerskov

Byt om på engelsk og tysk. Vi handler langt mere med tyskerne altså giver det mere mening at vores unge kan tale ordenligt tysk. Engelsk skal de som nok lære via medier og underholding alligevel.

Brugerbillede for Jens Winther

Omsider har politikerne fået øjnene op for den uansvarlige reduktion i undervisningen i fremmedsprog. Men hvad gør de så? Strategi og ekspertgrupper! Bliver danske skoleelever bedre til fremmedsprog af det? Næh, men tiden går - og det er billigere end at gøre noget ved det egentlige problem.

Det er egentlig ganske enkelt: alle skoleelever skal have obligatorisk undervisning i engelsk, tysk og fransk - samt lidt undervisning i svensk og norsk. Sådan var det i folkeskolen tidligere - og sådan burde det igen være!

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Det er højst mærkværdigt al den snak om sprog. Når der er skåret ned hænger det sammen med gymnasiets nedprioritering af sprog, især efter den sidste reform. Sproglærere ud over engelsklærere søger sidefag som gale fordi spansk, tysk og fransk nu ligger langt nede i bunken. På CBS og på uni bliver der ikke uddannet så mange mere fordi der ikke er "afsætning" af de påståede så eftertragtede sprogkyndige. Det er simpelthen løgn at erhvervslivet står og mangler alle disse sprogkyndige. De ansætter dem jo ikke. I folkeskolen har man haft mulighed for fransk , nu fra 5. klasse, siden begyndelsen af 90'erne. At man ikke opretter fransk på skolerne skyldes især to ting. For det første betyder det ofte udgifter for skolen, når man tilbyder både tysk og fransk, da klasserne så skal opdeles i hold, som ofte bliver til flere hold end der er klasser på trinnet. For det andet, fordi der nogle steder ikke findes fortsætterhold på fransk på det nærmeste gymnasium. 10 % vælger fransk, 80 % tysk og 10% får ingenting. Nu vil man også forsøge med spansk i folkeskolen. Det vil jo også give problemer med finansieringen. Hovedproblemet ligger imidlertid i gymnasiet, som har skrottet den brede sprogindlæring og satset på engelsk. På universitetet er de nordiske sprog og engelsk, hvad man kan komme ud for. De andre sprog er døde i undervisningen, men kan naturligvis med fordel benyttes af den studerende.

Sidsel Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Det er højst mærkværdigt al den snak om sprog. Når der er skåret ned hænger det sammen med gymnasiets nedprioritering af sprog, især efter den sidste reform. Sproglærere ud over engelsklærere søger sidefag som gale fordi spansk, tysk og fransk nu ligger langt nede i bunken. På CBS og på uni bliver der ikke uddannet så mange mere fordi der ikke er "afsætning" af de påståede så eftertragtede sprogkyndige. Det er simpelthen løgn at erhvervslivet står og mangler alle disse sprogkyndige. De ansætter dem jo ikke. I folkeskolen har man haft mulighed for fransk , nu fra 5. klasse, siden begyndelsen af 90'erne. At man ikke opretter fransk på skolerne skyldes især to ting. For det første betyder det ofte udgifter for skolen, når man tilbyder både tysk og fransk, da klasserne så skal opdeles i hold, som ofte bliver til flere hold end der er klasser på trinnet. For det andet, fordi der nogle steder ikke findes fortsætterhold på fransk på det nærmeste gymnasium. 10 % vælger fransk, 80 % tysk og 10% får ingenting. Nu vil man også forsøge med spansk i folkeskolen. Det vil jo også give problemer med finansieringen. Hovedproblemet ligger imidlertid i gymnasiet, som har skrottet den brede sprogindlæring og satset på engelsk. På universitetet er de nordiske sprog og engelsk, hvad man kan komme ud for. De andre sprog er døde i undervisningen, men kan naturligvis med fordel benyttes af den studerende.

Brugerbillede for Jens Winther

@Jens Peter Hansen, korrekt: erhvervslivet efterspørger ikke i væsentligt omfang medarbejdere, der ikke kan andet end sprog (som dem, man uddannede til kandidatniveau på handelshøjskolernes sproglinjer eller universiteternes sprogfag). Men erhvervslivet har et enormt behov for, at medarbejderne kan fremmedsprog oven i deres væsentligste faglige kvalifikationer.

Det drejer sig ikke om sprogkundskaber på kandidatniveau.

Ingen burde kunne gå ud af folkeskolen uden et basalt kendskab til engelsk, tysk, fransk, svensk og norsk. Og at man som student efter 12-13 års skolegang kan få huen på med kun to fremmedsprog er ganske enkelt for ringe!

Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Bjarne Agerskov
Det ville være dumt at skære ned på engelsk, der dog kan bruges til meget andet end handel. Derimod skulle man opprioritere tysk og andre sprog oveni. Ifølge artiklen har kun et par procent af nutidens studenter stiftet bekendtskab med tre eller flere fremmedsprog. I min tid havde en sproglig student stiftet bekendtskab med fire.
Ikke for at påstå, at alt var bedre i gamle dage, for det var det ikke, men når vi taler om gymnasiet, har de mange “reformer” absolut ikke højnet kvaliteten.

Brugerbillede for kenneth jacobsen
kenneth jacobsen

Man kunne vel argumentere for at ungdommen såmænd nok skal få lært engelsk. De er jo udsat for det sprog 24/7, hvilket man feks tydeligt hører på min søn og hans jævnaldrende, som efterhånden er lige så glade som inderne for at krydre deres modersmål med engelske gloser. Om det så er så awesome, stiller jeg gamle mig tvivlende overfor.
Men kort sagt kunne det alt sammen være et argument for at lægge vægten på andre sprog.

Brugerbillede for kenneth jacobsen
kenneth jacobsen

Det har du selvfølgelig fuldstændigt ret i, Christian! Det er spørgsmålet. Jeg synes blot, at det er værd at overveje plads til andre sprog, når nu engelsk har så stor en fordel.

Brugerbillede for Christian  de Thurah
Christian de Thurah

Kenneth Jacobsen
Helt enig. Der bør være god plads til andre sprog. Problemet ved at skære ned på engelsk er bl.a., at en del videregående uddannelser, især naturvidenskabelige og kommercielle, stiller ret store krav til de studerendes engelskkundskaber.