Leder

Forskningsfrihed er blevet taget for givet

Det er ikke givet, at vi har forskningsfrihed. Og hvis for mange magthavere i Folketinget og på universiteterne har blikket lidt for stift rettet mod erhvervskontakt og faktura, risikerer forskningen at blive genstand for tvivl og derved miste sin sandhedsværdi
29. januar 2018

Kønt var det ikke, da Aarhus Universitet (AU) i denne uge prøvede at forklare, hvorfor dets miljø- og landbrugsforskere pludselig ikke længere kan udtale sig offentligt om kritik af beregningerne bag landbrugspakken. Kønt er det heller ikke, at AU’s rektor ifølge Berlingske åbenbart har haft tæt kontakt til Miljø- og Fødevareministeriets departementschef og sendt universitetets modsvar på en rapport, der kritiserer AU’s beregninger, direkte til ministeriets top.

Om universitetets ageren skyldes de knap 400 mio. kr. om året, som de får fra miljømyndighederne, som nu skal sættes i udbud, er uvist. Men mistanken er der. Det lugter af myndighedsafhængighed og mundkurve fra ledelsen til kritiske forskere.

Heller ikke Københavns Universitet (KU) går fri for mistanken om utidig indblanding i forskningen. Her bestilte Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES i efteråret 2016 en undersøgelse, der ifølge Informations aktindsigt skulle »vurdere de økonomiske konsekvenser af en ny regulering af landbrugserhvervet«.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind var tirsdag i samråd om konsulentkontrakten mellem Københavns Universitet og Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES. Her slog ministeren fast, at han er godt tilfreds med konklusionen fra Styrelsen om, at forskningsfriheden skal sikres, uanset om det er kontrakter med erhvervslivet, myndigheder eller andre.
Læs også

Universitetet hævdede selv, at der var tale om en konsulentopgave, som aldrig blev til noget. SEGES derimod mente, at de havde fået svar på den stillede opgave i en forskningsrapport fra KU i maj. En rapport, som landbrugets organisationer hyppigt har henvist til som argument for, hvorfor fremtidens vandmiljøregulering vil være katastrofal for erhvervet.

Især kontrakten mellem KU og SEGES, der krævede loyalitet og tavshedspligt fra forskernes side, fik i efteråret stor opmærksomhed. Og selv om KU har bedyret, at forskerne skam havde haft frihed, så slog tilsynsmyndigheden her i januar fast, at forskningsfrihed og etik fremover skal indgå i lignende samarbejdsaftaler.

KU’s samarbejde med SEGES fandt vel at mærke sted efter den omfattende kritik af miljømyndighedernes mundkurvskontrakter med forskerne bag landbrugspakken. En debat, som førte til nye retningslinjer for myndighedskontrakter. Men nu skal forskningsfriheden altså også respekteres, når universiteterne samarbejder med private aktører.

Spørgsmålet er, hvorfor det ikke er sket før. For vi er blevet advaret igen og igen i diverse sager om manglende forskningsfrihed i forhold til alt fra diabetes til skolereform: Pengemagt og politisk magt kan påvirke forskningen. Forskerverdenens kritik har dog sjældent skabt de store overskrifter. Men når to af landets fineste forskningsinstitutioner kan mistænkes for at lade sig påvirke af myndighederne eller landbrugets organisationer, er det dog så alvorlige sager, at det vækker genlyd.

De Radikales miljøordfører Ida Auken har tidligere talt for, at »det er en rigtig god idé at flytte bevillingerne til myndighedsbetjening over i Forskningsministeriet for at sikre armslængden.«
Læs også

De to institutter, som er omdrejningspunktet for sagerne, Institut for Agroøkologi på AU og Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på KU, er begge tidligere sektorforskningsinstitutioner, der før de blev en del af henholdsvis AU og KU for ti år siden, havde til opgave at rådgive og betjene myndighederne og landbrugserhvervet. Derfor er det oplagt, hvorfor sagerne om afhængighed og anløbne kontrakter opstår lige der.

Tæt samarbejde med erhvervsliv, myndigheder og interessenter er dog i dag udbredt også på de klassiske universitetsinstitutter. Og det er da også standardargumentet, når universitetschefer skal forsvare sig mod kritik af forskningens uafhængighed: Samarbejde og ekstern finansiering er af det gode. Problemet er bare, at både magthaverne i Folketinget og på universiteterne har haft blikket lidt for stift rettet mod erhvervskontakt og faktura, mens forskningsfriheden er blevet taget for givet.

Men forskningsfrihed er hverken givet eller blivende. Den kan forvitre i jagten på eksterne midler, som også former forskningens retning. Og det er et alvorligt problem, fordi uafhængig viden og kritik af det bestående er bærende for et oplyst demokrati.

Derfor er den store offentlige opmærksomhed om forskningsfrihed i de to seneste sager vigtig. Den viser, at det ikke blot er forskerne, der har interesse i at værne om forskningsfriheden. Det er i alles interesse, at forskningsfriheden bliver taget alvorligt og holdt i hævd. Hvis vi gang på gang kan stille spørgsmål ved forskningens uafhængighed, så må vi også frygte for dens sandhedsværdi. Og så har vi for alvor et problem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Hans Larsen
  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
  • Palle Yndal-Olsen
Anne-Marie Krogsbøll, Hans Larsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Censur eller selvcensur er efterhånden et omfattende problem i samfundet, som Whistleblower-ordninger langtfra kan løse.
Når det kobles med tildelinger af midler, hvadenten det er til medier, forskning eller kommuner, så er der dømt usynlig fodlænke for alle offentligt ansatte.
Og de manglende oplysninger gør os ubegavede, føjelige og uvidende.
Nu venter vi bare på den danske Trump :-(

Karsten Lundsby, Jesper Sano Højdal, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Torben Skov, Lars Bo Jensen og Erik Jacobsen anbefalede denne kommentar
Erik Jacobsen

Eva Sch ....
Ja, jeg kan ikke sige det bedre. Nu går det for vidt.
Jeg glemmer det aldrig. De mennesker skyer ingen midler.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Erik Jacobsen

Det er vist den samme adfærd som fandt sted i Tyskland hvor "lang" tids adfærd førte til 2. Verdenskrig.

Lars Bo Jensen

Eva hende har vi da haft længe, da DF ikke tør tage ansvar, er hun så "kun" formand for folketinget.

Søren Kramer

God leder. Tak for det :)
Forklaringen på hvorfor det forholder sig sådan og er kommet dertil kan vi finde inspiration til i det fine interview med Wolfgang Streeck.

Steffen Gliese

Det er et af de store mysterier, hvorfor nogen fik den idiotiske idé at afskaffe verdens bedste styrelseslov og genindføre de autoritære ledelsesformer.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Jeps, lige præcis. De autoritære aspiranter og alle dem der får hovedpine af nuancerede input fra 'smagsdommere', tredjeklasse elever og andre med væsentlig bedre indsigt.
De som ville hurtigst muligt fra forskning til faktura - koste det en hæl eller tå. De synes det var noget lort. Fogh-Rasmussen segmentet - de tykpandede!

Karsten Lundsby, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Palle Bendsen

“... to af landets fineste forskningsinstitutioner...” - lige i den her sammenhæng kan det diskuteres om Aarhus Universitet er en af dem, når man tænker på at den i over 60 år har været ejer af en af landets største giftfabrikker med ansvar for en af de største forureningssager i Europa ... Cheminova

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar