Leder

Banedanmarks bimse bonus viser, at statens »kontraktstyring« slår fejl

Banedanmark har udbetalt 'performanceløn' til seks direktører, selvom ingen af dem nåede de mål, der var fastsat for at udløse en fuld bonus. Politikerne bør genoverveje ordningen og sikrer, at den ikke blot bliver en grotekst lønbonus til de i forvejen velaflønnede
20. februar 2018

»Uduelighed er sultens moder.« Sådan lyder et bibelord. Dets mangfoldige sandhed viser sig, når uduelige ledere grådigt tager sig betalt for deres indsats. Talrige er eksemplerne på, at direktioner og bestyrelser i erhvervslivet forsyner sig selv og hinanden med ekstraløn og bonusser, selv om de styrer deres virksomhed mod fallit og undergang. Man kan gyse og forarges, når noget sådant sker, men trøste sig med, at det jo er virksomhedens ejere, eksempelvis aktionærerne, der bærer ansvaret og følgelig må lide tabet.

Man hvad hvis det er statens betroede midler – skatteborgernes penge – som udueligheden sultent fortærer?

Forbløffende viser det sig, at det statslige selskab Banedanmark for året 2016 har udbetalt en bonus – en såkaldt ’performanceløn’ – på mellem 100.000 og 125.000 kr. til hvert af sin direktions seks medlemmer.

2016 er blandt de år, hvor Banedanmark har været plaget af problemer med fornyelse af signalsystemer, som nu vurderes til først at være løst i 2030. I oktober 2017 udtalte statsrevisorerne: »Banedanmark har haft en mangelfuld projektstyring af sporfornyelsesprojekter, og forsinkelsen af signalprogrammet har medført, at planlagte udskiftninger af gamle sikrings- og signalanlæg ikke er blevet gennemført.«

Af dokumenterne om bonusudbetalingen, som DR har fremskaffet ved anmodning om aktindsigt, fremgår det, at tre af de seks direktører ikke nåede de mål, der var fastsat for at udløse en fuld bonus. Alligevel fik de den. Med den begrundelse, at de havde ydet »en særlig indsats«.

Den begrundelse fastholder Banedanmarks administrerende direktør, Per Jacobsen, over for DR i en erklæring, hvori han både henviser til »objektive kriterier« og »en helhedsbetragtning af deres ageren«. Jacobsens egen ’performanceløn’ for 2016 er på 100.000 kr. og tildelt ham af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvor minister Ole Birk Olesen (LA) henviser til »konkret opfyldelse« af mål og en »helhedsvurdering«.

Det vakte opsigt allerede i december 2016, da det kom frem, at chefen for Banedanmarks kiksede signalprogram havde fået sin 2016-’performanceløn’ på 100.000 kr. Dengang udtalte professor i offentlig organisation og styring ved statskundskab på Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen til DR:

»Det er ofte sådan, at man bruger bonusser som et skjult løntillæg. Det er ikke usædvanligt, at man giver bonusser, selv om resultaterne ikke er derefter. Det er et udtryk for, at hele det her system er råddent og hyklerisk,« sagde Klausen generelt om den statslige bonus.

Begrundelsen for at indføre de klækkelige bonusordninger for de statslige ledere er, at de vil anspore til større iver i tjenesten. Hvordan de har virket, har professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Anne Skorkjær Binderkrantz sammen med sin kollega Jørgen Grønnegaard Christensen nøje undersøgt i 2010-afhandlingen: Kontraktstyring i centraladministrationen: Fra frihedsgrader til indholdsfokus. Konklusionen har Binderkrantz i 2013 sammenfattet således over for Politiken: »Man har indført et kontraktregime, og vores forskning viser, at der ikke er megen effekt.«

Grotesk bliver det, hvis ’performancelønnen’ udbetales uanset lederens indsats og resultater. Hvis den reelt er et løntillæg, der kan begrundes med ønsket om at have et offentligt lønniveau, som er tillokkende i forhold til det private arbejdsmarked, bør det vedgås – også ved at give lønsummen et nyt og dækkende navn.

Det er prisværdigt, at skandalen om bonuslønnen i Banedanmark nu får blandt andre Socialdemokratiet til at kalde transportminister Birk Olesen i samråd. Men måske burde den politiske energi bruges mere bredt på at overveje ’performanceløn’: Hvordan undgår man, at den blot bliver en pæn sjat oveni til de i forvejen velaflønnede? Og kan man overhovedet foretage en så nuanceret og objektiv bedømmelse af lederindsatsen, som ordningen forudsætter?

Man kunne jo også gå ud fra, at de offentlige ledere er tilskyndet af et ansvarsfuldt og velaflønnet job. Og skille sig af med dem, hvis de – forhåbentligt undtagelsesvist – skulle svigte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • ulla enevoldsen
  • Katrine Damm
  • Per Jongberg
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
  • Toke Andersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
  • Tommy Clausen
  • Jan Damskier
  • Torben K L Jensen
David Zennaro, ulla enevoldsen, Katrine Damm, Per Jongberg, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Toke Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Jan Damskier og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Staten borde fyre de ansvarlige, lukke skidet ned. Kontrakt ansæt nogle svenske specialister og vi vil opnå et jernbane net der virker, vår svært kan det være??

Lillian Larsen, Per Jongberg, Britta Felsager, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@David Rehling

Direktøren for Sundhedsplatformen modtog kr. 100.000 i bonus i november 2017 -
man tror det er løgn.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, David Zennaro, ulla enevoldsen, Mogens Holme, Per Jongberg, Britta Felsager, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tommy Clausen, det skulle ikke være nødvendigt at fyre banearbejderne, de gør kun, hvad de får besked på. Fyr de inkompetente chefer og de ansvarlige topledere, altså politikerne, og giv banearbejderne en mulighed for at passe deres arbejde.

ulla enevoldsen, Torben Bruhn Andersen, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Per Torbensen, Henrik Rasmussen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Mikkel Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

Det er utroligt - og uacceptabelt - at statens ledelsessystem fungerer så ringe: der blev givet bonus til direktøren for SKAT for at have idriftsat et ikke fungerende inkassosystem, der er blevet givet bonusser til ledere, der har idriftsat sundhedsplatformen trods enorme mangler og der er blevet givet bonus til direktører i Banedanmark på trods af forsinkede signalsystemer og manglende målopfyldelse.

Er der overhovedet en voksen til stede i det offentlige ledelsessystem?

Det er totalt nedbrydende for borgernes respekt for det offentlige og borgernes vilje til at betale skatter for at finansiere cirkusset. Hvis det er fordi nogen mener, at den faste løn er for lav (hvad den bestemt ikke er!) - så kald det løn i stedet for bonus.

Minister Løhde er vel den ansvarlige for dette cirkus, som man ikke kan bebrejde hende er indført af tidligere regeringer. Men hun kunne i det mindste få stoppet festen! Og så ser der i den grad ud til at være mere brug for fyringer end bonusser!

Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, David Zennaro, Egon Stich, ulla enevoldsen, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Per Torbensen, Carsten Svendsen, Britta Felsager, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det glemmes i udlægningen af sagen, at flere og flere ledere i det offentlige er headhunted fra det private erhvervsliv.
De har NPM-management med sig i bagagen, og kan overhovedet ikke forstå langsigtet og ansvarlig planlægning, kun kortsigtede gevinster - ikke mindst for dem selv.
Egentlig ville det være ret interessant, hvis en graverjournalist satte sig for at gennemgå 'stole-legen' i ledelser, det være sig offentlige som private.

Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Lillian Larsen, Mogens Holme, Carsten Svendsen, Britta Felsager og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

jeg har skrevet det før og gør det gerne igen, Banedanmark blev opfundet af Anders Fog Rasmussens regering i 0-erne (o-erne i flere betydninger) / DSB var en kæmpe torn i øjet på den borgerlige regering, så for, at kunne udlicitere jernbanen måtte man derfor overføre ejerskab af jord, skinner og styresystemer - man kiggede ud i verden og i Tyskland, kørte Deutche Bahn godt (statsejet), og i Frankrig (Statsejet) i England (privat og samtidig dårligste jernbane system i hele EU) det model-system kopierede man til Danmark, præcis derfor har vi idag 2 elendige instanser, DSB betaler for hver vogn de bruger på skinnerne (derfor spares der på vogne) Banedanmark forsøger, at servicere skinnenettet (DSB betaler for forsinkelser, biletter retur, taxa transport, og togbusser) DSB er blevet udsultet og kan ikke levere ordenlig service, de kan ikke spare op for pengene kanaliseres væk til andre huller. Banedanmark synes at være det ekstra led, alle andre ville havde sparet væk.. ja man tager sig til hovedet og historien bare fortsætter - vi hører i medierne DSB og DSB. - DSB er ikke uskyldig (Waterfront skandale bl.a) men investeringen i Kystbanen, med hjælp fra skotsk selskab der trak sig ud med penge i lommen, hvor DSB måtte holde for med én til flere mia. i tab, de dårlige IC4 tog fordi der ikke fandtes borgerligt flertal for elektrificering osv. er altså politiker ansvar når det er værst.

Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, ulla enevoldsen, Torben Bruhn Andersen, Lillian Larsen, Per Torbensen, Kim Houmøller, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mikkel Kristensen,
Det er jo historien om hvordan minimalstaten kom ubemærket til Danmark.

Torben K L Jensen, ulla enevoldsen og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar

Mikkel Kristensen - Det var dog en sand perlerække af vilde påstande, der ikke har meget med DSB og togtrafik at gøre, alt rodes sammen. Jeg griber i bunken af fejlskud.

Banedanmark og DSB blev på EU's bud tvangsadskilt sidst i 90'erne, da Nyrup havde magten.

Udliciteringen af togtrafikken - her i Midt- og Vestjylland - blev påbegyndt af trafikminister Jacob Buksti (S), og færdiggjort af VK-regeringen i 2001. SD er i dag loren ved fortsatte udbud, siger som vanligt både tja og nej.

Deutsche Bahn kan i kraft af sin størrelse ignorere EU-påbud, men har alligevel udskilt sin infrastruktur i DB Netz. I Frankrig er skinneforvalteren SNCF Infra et datterselskab, så de er både - og. Også her undlader EU at blande sig, de ved jo godt hvor svære Frankrig er at bide skeer med.

Nej, vi har ikke her i DK kopieret den engelske fiasko - endnu. I UK er der et hav af mindre selskaber, der hver tager sig af de mange opgaver. Så slemt er det ikke her hos os, selv borgerlige politikere er godt klar over, at den vej skal de ikke på. Men derfor kan det da godt blive slemt med de forestående udliciteringer. Det bliver nok mest noget i retning af "Movia på skinner".

DSB betaler for hver togsæt, der kører med, ikke for hver vogn. Når der kører et IC3 over Storebælt, så betales der for ét tog, uanset om der er 3, 9 eller 12 vogne i togstammen.

Der findes en fornuftig ordning, der hedder rejsegodtgørelse, hvor de rejsende får kompensation når toget er mere end 30 min forsinket. Er der noget galt i det? Hvis det er DSB, der er skyld i forsinkelsen, så hænger DSB på regningen, er det Banedanmark, så får DSB pengene derfra.

Ligeledes er det god service, at betale for togbusser, hvis trafikken bryder sammen, eller sporene er lukket pga. skinnearbjede. Og jeg finder det er god service, at DSB giver en taxa hjem, hvis man ikke når det sidste tog, og det er DSB's ansvar. Sådan er det ikke i alle EU-lande, der får man lov til at vente på stationen på første morgentog. Er det bedre?

Ja, DSB er konstant på sultekur, hvert år henter staten 300 mio kr. i "budgetregulering", Det gør de blå partier, og SRSF var også parat til at gøre det, hvis ikke EL have råbt op.

DSB og Watergate-skandalen skyldtes én DSB-chef, der havde tætte relationer til virksomheden, og det var - sammen med IC4 - medvirkende til at den pågældende blev fyret, det kan du ikke laste hele DSB for.

Det eneste, der blev investeret i Kystbanen ved udbuddet var selve omkostningerne ved at gennemføre udbuddet, samt ca. 25 mio kr, til monitorer på perronerne, der skulle bruges når der var blevet indført enmandsbetjening. Takket være lokoførernes stærke fagforening blev den skøre ide ikke til noget. Alt dette skete efter at det skotske togselskab for længst var ude f billedet, Jeg er ikke bekendt med, at First Ltd., fik penge i lommen, da det trak sig ud. Og jeg er heller ikke bekendt med, at DSB har haft et tab på flere mia på Kystbanen. Kan du komme det lidt nærmere?

IC4-togene blev indkøbt i 1999, altså under Nyrup-regeringen. Der var i forligskredsen enighed om, at købe eltog, men Lykketoft modsatte sig det - han har aldrig haft fidus til jernbaner. At Fogh-regeringen så lavede ged i den efter 2001, er en anden sag. Men IC4-skandalen er sag som ingen partier kan sige sig fri fra, alle har et medansvar.

PS: Jeg er ikke ansat i DSB, har aldrig været det, og har hverken onkler, tanter eller børnebørn, der er det.

Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Finn Thøgersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Mikkel Kristensen, jens peter hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er nu mere i sagen, end at det bare er nogle uduelige chefer, der har gaflet nogle penge, de ikke har gjort sig fortjent til.
Signalprojektet ligger mere eller mindre i ruiner, og skyldes, at der for år tilbage blev indgået nogle meget letsindige kontrakter med leverandørerne. Med vanlig optimisme ville Banedanmark være first mover, og foretage sig noget, ingen andre hidtil havde turde binde an med: Nemlig at stille et helt lands skinnenet til rådighed for signalleverandørerne. Derved kunne Banednamark opnå rabatter på 4-5 mia kr.
Enhver kunne sige sig selv, at et signalsystem, der var på forsøgsstadiet i mere erfarne jernbane-lande som Schweiz, Tyskland og Frankrig, det skulle man ikke udrulle med ét. Man skulle i stedet starte i det små med forsøgsstrækninger = alm. sund fornuft.
Men fanden tog ved Banedanmarks dav. ledelse dengang - og SRSF-regeringen bakkede helt ukritisk op - af bar' benovelse? eller dumhed? Uanset hvad, så afsatte regeringen det de troede var en rabat til en ny Storstrømsbro, der kostede ca. 4 mia kr. ! Pudsigt ikke? Og som nu er formøblet.
Som venteligt gik det i fisk, ledelsen i Banedanmark røg ud, en ny indsat, og denne forsøger nu at feje stumperne op. Har således indsat erfarne problemknusere til at redde situationen.
I det offentlige er der en ængstelse for, at det private erhvervsliv vil headhunte nogle af statens bedste folk, og det er for at fastholde disse i Banedanmark, at de pågældende får en ekstra bonus, og således ikke fristes af private tilbud.
DSB var ude for noget lign. for år tilbage, da man begyndte at elektrificere. Så snart man havde uddannet folk, blev de headhuntet af private firmaer med det forudsigelige resultat, at elektrificeringen blev stærkt forsinket.
Tag nu og sæt jer lidt i, hvad der sker indenfor den kollektive trafik, i stedet for at hoppe på de borgerliges kampagner. Hvis ikke dette forum skulle bakke op om kollektiv trafik, hvem pokker skulle så?

Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Jørgen Kærbro Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Bonusordningerne minder mig om kapitalfondene, når de er værst læs Goldman Sachs. Direktørerne rejser rundt med deres bundne kontrakter f.eks omstrukturering af en virksomhed. Der omorganiseres og fyres i et rask væk. Ja nogen gange har jeg indtryk af, at omorganiseringen kun iværksættes til ære for den nye innovative chef og uden reel begrundelse i selve virksomhedens drift.

Når omorganiseringen er fuldført, så letter græshoppesværmen af innovative forandringskonsulenter, chefer og direktører med en fed bonus. Tilbage står en virksomhed som ligner en rygende ruin, hvor resignerede medarbejdere løber rundt i murbrokkerne for at finde deres eget værdigrundlag. Lige for øjeblikket er det store modeord i forandringsindustrien: at vi skal være tæt på vores kerneopgave. Og nej vi arbejder ikke på et Atomkraft værk. Så sættes hele organisationen i gang med at opfinde sig selv fra forfra af. Der bruges oceaner af tid og ressourcer uden, at det er helt tydeligt, hvad gevinsten rent faktisk er for virksomheden bagefter.

Men en vinder er der. Forandringskonsulenterne, de rejsende konsulentfirmaer med deres nye firmakoncept, og de direktører, som i deres kontrakt fik skrevet ind, at jeg får XX tusinde kroner, når jeg har gennemført designerplanen.

For DSB´s vedkommende følgende forslag. Hvem kan udvikle en strategi for tog der går til tiden, medarbejdere som udvikles i deres job og ikke afvikles, og at den kollektive trafik får et bedre ry ?

Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kim Folke Knudsen - Du har ret mht. konsulenternes enorme magt, og hvordan de tager røven på de ansatte, "kunderne", og ofte også skatteborgerne. Men her - så er et jo ikke det, der foregår i Banedanmark.
Når du spørger til DSB, så skal du i det væsentligste rette fokus på den 179 mand store bestyrelse, der holder DSB i meget kort snor. Spørg bestyrelsen om hvorfor de udsulter DSB, skærer ned, og samtidig forlanger tog til tiden, og at DSB skal give overskud (til statskassen). Årligt henter skiftende regeringer 3-cifrede mio-beløb i DSB - udbyttedeling kaldet. De penge skal naturligvis blive i DSB for at blive brugt til nye investeringer, forbedringer af servicen, uddannelse mv.
Det vil ikke være nok til at give den kollektive trafik et bedre ry, men det vil hjælpe kolossalt.
Det er ikke DSB, der skal have tævene - i hvert fald ikke ret mange - det er politikerne og det højere embedsværk der skal spankes. Og så de vælgere, der stemmer på politikere, der ikke forstår værdien af at have en god og velfungerende kollektiv trafik.

Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Jørgen Kærbro Jensen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kim Folke Knudsen - Du har ret mht. konsulenternes enorme magt, og hvordan de tager røven på de ansatte, "kunderne", og ofte også skatteborgerne. Men her - så er et jo ikke det, der foregår i Banedanmark.
Når du spørger til DSB, så skal du i det væsentligste rette fokus på den 179 mand store bestyrelse, der holder DSB i meget kort snor. Spørg bestyrelsen om hvorfor de udsulter DSB, skærer ned, og samtidig forlanger tog til tiden, og at DSB skal give overskud (til statskassen). Årligt henter skiftende regeringer 3-cifrede mio-beløb i DSB - udbyttedeling kaldet. De penge skal naturligvis blive i DSB for at blive brugt til nye investeringer, forbedringer af servicen, uddannelse mv.
Det vil ikke være nok til at give den kollektive trafik et bedre ry, men det vil hjælpe kolossalt.
Det er ikke DSB, der skal have tævene - i hvert fald ikke ret mange - det er politikerne og det højere embedsværk der skal spankes. Og så de vælgere, der stemmer på politikere, der ikke forstår værdien af at have en god og velfungerende kollektiv trafik.

Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Arne Lund
Tak for at dele din viden !

Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Hej Arne Lund - yes jeg bakker Lise Lotte Rahbæk, det er altid en fornøjelse, at blive klogere så tak for din specifikke viden / du skriver, at Banedanmark kom til under Nyrup, det er sådan set helt rigtigt, meningen var dog efter min viden, at bruge den tyske model som du selv beskriver, men, at man fra borgerlig side overimplementerede EU-direktivet (lidt som med kanel snegle, men lad det være en anden sag) Henrik Hassenkram lavede det bedste og billigste tilbud, da jernbane i 2003 blev udliciteret, ganske rigtigt var Jacob Buchsti trafikminister fra 2000 - 2001, og hvem lavede han forlig med? præcis de borgerlige vigtigheden var for ham, at få styr på trafiksituationen efter, at dette mildt sagt havde været i hænderne på nogen der absolut ikke havde styr på den del (com-bus skandale med mere) så ja man kan ligge anken hvor man vil, og havde Arriva leveret præcise tog fra dag 1, hvilket Arriva absolut ikke kunne - så havde vi haft den engelske model idag.-

Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Arne Lund, det er korrekt, at staten i nogle år har fået overskud fra DSB. Men overskuddet er opgjort efter at staten forinden har givet DSB langt større beløb i tilskud! Det reelle er derfor, at der ikke er tale om overskud, men om at tilskuddet har været større, end det havde behøvet at være.

Fortsat er det sådan, at brugerne af kollektiv trafik kun betaler ca. halvdelen af omkostningerne ved et køre!

Din anden "oplysning" - at det private erhvervsliv stjæler DSBs og BaneDanmarks erfarne folk holder heller ikke for en nærmere prøvelse. Der er ingen virksomheder, der ville ansætte så uduelige chefer.

Til gengæld har du ret i, at kystbanen sammen med s-togene er den mest lønsomme del af DSBs aktivitet - hvis man kan tale om lønsomhed, når "lønsomheden" er opnået efter massive tilskud.

Men det beviser kun det faktum, at bæredygtig kollektiv trafik (og især togtrafik) forudsætter stor befolkningstæthed. At trafikere tyndt befolkede landområder med togtrafik savner mening.

Mikkel Kristensen
Mht. Banedanmark - Den tyske model DB Netz kom først til omkring 2005, mens skilsmissen mellem DSB og Banedanmark som sagt skete sidst i 90'erne. Når DK var blandt de første lande, der uden at kny, gennemførte EU's krav,. så hænger det sammen med, som du korrekt skriver, at DK altid har været duks i EU, og altid har gjort hvad der blev sagt, det gælder både socialdemokratiske og borgerlige regeringer.
Foruden adskillelsen af DSB og Banedanmark, så fik EU og VK presset SR-regeringen til at nedlægge DSB Gods med den begrundelse, at hvis ikke det var drevet forretningsmæssigt, så skulle den nedlægges, og de private skulle til i stedet. Også det rettede Nyrup-regeringen sig efter. Nu mangler vi en indenlandsk infrastruktur for jernbanegods - for de private de gad ikke røre den salgs - der var ikke penge nok i skidtet. Atter ses hvordan den social-liberale eftergivenhed/medløberi overfor kapitalen, skader samfundet (og miljøet) som helhed.
Da Buksti var trafikminister, var der ikke noget EU-krav om udliciteringer, kun ønsker, og henstillinger. Også her satte Frankrig og Tyskland sig voldsomt imod: Det skal vi sq nok selv bestemme. Ærkeborgerlige regeringer mente, at infrastrukturen har det bedst, når den ejes af det offentlige. I det konservative Schweiz kunne man ikke drømme om at udlicitere togdriften, men så kloge er vi ikke her til lands.
Combus-skandalen er en sag for sig, og har intet med togdriften at gøre, men også den blev brugt af de borgerlige til et generalangreb på DSB.

Jens Winther
Problemet med at staten trækker "overskud" el. "udbyttedeling" ud af DSB, er, at staten opfatter sig selv som en koncern, ikke som en stat (nå, jo, når det er opportunt).
Statens virksomheder skal som sådan ikke give overskud, men hvile i sig selv. Er indtægterne større end udgifterne, er det eneste fornuftige, at lade et evt. overskud forblive i virksomheden til re-investeringer i nyt materiel, serviceforbedringer mv.
Det er lige netop dét skiftende regeringer ikke kan fatte, men ser statens virksomheder som noget, der kan tjenes penge på. DSB er jo ikke det eneste, tænk blot på overpriserne på pas, kørekort, nummerplader, stempelgebyrer og meget andet. Set i det lys er "skattelettelser" plat og svindel, for det offentlige henter pengene igen ved højere gebyrer (det gælder også i kommunerne).

Ja, DSB modtager off. tilskud, uden hvilket hverken DSB eller anden off. trafik ikke kunne løbe rundt. Noget sådant indgår i den "aftale" borgerne har med stat og kommuner, om at støtte nødvendige aktiviteter, der næsten altid vil give underskud.
Ingen stiller spm.tegn ved brandvæsen, biblioteker, gadebelysning osv. (endnu), de fleste af os har hidtil været enige om, at den slags tog det offentlige sig af, og så betalte vi alle til det via skatten. Det var der konsensus om indtil liberalisterne for alvor fik vind i sejlene at forgiftede tingene: "Hvorfor fa'en skal jeg betale for gadelyset og biblioteket i Hjørring; jeg kommer der jo aldrig"-mentaliteten.

Mener ikke, at man kan tale om, at tilskuddet til DSB har været større, en det havde behøvet at være - især ikke når det betænkes det efterslæb DSB og Banedanmark har på snart sagt alt. Når der kan tales om " at tilskuddet har været større, en det havde behøvet at være", så er det udtryk for at Folketinget vil styre alt i DSB og Banedanmark ned til mindste detalje, i stedet for at lade jernbanekyndige personer leder virksomhederne, og så have tiltro til, at det kan de godt finde ud af.

Mht. erhvervslivet der stjæler DSB-ansatte, så er det ikke cheferne, jeg tænker på, men teknikere, ingeniører, planlæggere. De får - fik? - så god en uddannelse hos DSB og Banedanmark, at de er guld værd for det private erhvervsliv. Mht. cheferne - uduelige eller ej - så viser det sig dog, at de fleste finder arbejde igen i andre virksomheder.

Slemt er det også, at DSB og Banedanmark har smidt nogle af deres dygtigste folk ud, fordi de var for kritiske. En tidl. sikkerhedschef røg ud fordi han ikke troede IC4 kunne komme til at fungere, og i Banedanmark gjaldt det en signalekspert, der også var kritisk overfor ledelsens skalten og valten. Ham kunne EU dog godt bruge til at arbejde med - signaler!

Og endelig - at kollektiv trafik kun er rentabel, hvis der er et stort befolkningsunderlag. Ud fra den samme logik, så skulle vi også nedlægge brandvæsen, hospitaler, biblioteker osv. - hvad skiftende regeringer - især de blå - jo også har gjort gennem årene.
Nå, men det er ikke det du vil - går jeg ud fra?

Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Mikkel Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

DB Netz er så vidt jeg husker fra 1998, dog fik DB Netz vidst nuværende navn og reel fødsel ca. 2007. jeg begyndte mit eget virke i Tyskland i 2008, og her var der en kæmpe skandale i 2009 vedrørende overvågning af emails // og mulig korruption - selvfølgelig blev overvågningen dækket mest - husker desværre ikke detaljerne yderlig

Overvågningen af personalet har vist ikke noget med adskillelsen af DB og DB Netz, men rettede sig mod ansatte, der ikke delte ledelsens måde at gebærde sig på. Husker jeg rigtigt, så blev de ansvarlige for aflytningen fyret.

olivier goulin

Danmark er lige blevet nedgraderet til nummer 2 på Transparency International's Corruption Perceptions Index (CPI) over mindst korrumperede lande.

Det er blandt andet af grunde som disse, men man kan også tilføje en række andre betændte sager fra de seneste par år - som f.eks. DONG-sagen, Offentlighedsloven, og kommunaldirektørene, som genansættes i deres gamle stillinger, efter de har scoret fratrædelsesgodtgørelser.

Jo - det er også korruption - Corruption by design

/O

Mikkel Kristensen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Oliver Goulin, vrøvl - inderligt vrøvl!

Den mest udbredte definition af korruption, som anvendes af fx Verdensbanken og Transparency International, er "misbrug af betroet magt for egen vindings skyld" eller "misbrug af offentligt embede til privat vinding" - i ingen af de af dig nævnte tilfælde eller hvad angår bonusudbetalinger i BaneDanmark, SKAT, m.fl. er der noget som helst, der tyder på, at der er tale om korruption efter den nævnte definition.

Uduelighed er der masser af blandt offentlige ledere og i den offentlige administration - men ikke korruption, heldigvis. Der er nok at bebrejde politikere og offentlige ledere, men lad os holde os til realiteter!

olivier goulin

@Jens Winther

Og du mener ikke at nogle af de eksempler har noget at gøre med 'egen vindings skyld'?
Verden er ikke så simpel længere, Jens.

Her er TI, Danmarks egen kommentar til degraderingen:


Hvis man spørger Transparency Internationals danske kontor, der ikke har siddet med selve udarbejdelsen af listen, peger det på en række forhold:

- Nogle tydelige svagheder ligger i reglerne for partistøtte, siger formand for det danske kontor Natascha Felix.

- Man kan være en anonym donor til parti. Du kan være medlem af en erhvervsklub og dermed donere til et parti eller et medlem. Og du bliver aldrig synlig i partiregnskabet.
Kritikken er, at man ikke kan få klarhed over, hvem der donerer hvor meget.

Derudover savner organisationen et register over lobbyister samt en forbedret offentlighedslov.

Natascha Felix peger på, at opfattelsen af et lands korruption ikke kun dannes af landets regler og juridiske instanser. Også opfattelsen af ledende politikeres integritet spiller ind.

/O

Mikkel Kristensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Oliver Goulin, jeg er ikke begejstret over reglerne for partistøtte. Men jeg udtalte mig om de eksempler, du henviste til i dit tidligere indlæg - og der skal man i hvert fald have en ret stor sølvpapirshat på for at tro, at der er tale om korruption.

Jf. Transparency Int'l" er Danmark det næstmindst korrupte land i verden og korruption forekommer ikke at være noget væsentligt problem her i landet. Der er andre anderledes væsentlige problemer at bekymre sig om.

Kim Folke Knudsen

Mange Tak til Arne Lund for at øse af hans store viden om Jernbanedrift og de reformer, som har skabt det nuværende DSB. Må Arne Lunds viden føre til selvransagelse hos beslutningstagerne.