Leder

Ministeren med de gratis koncertbilletter

Moderniseringsstyrelsens dygtige folk bør tage fat i Troels Lund Poulsen, bede ham skrue ned for Céline Dion og Elvis Presley og læse deres vejledning højt for ham
Moderniseringsstyrelsens dygtige folk bør tage fat i Troels Lund Poulsen, bede ham skrue ned for Céline Dion og Elvis Presley og læse deres vejledning højt for ham

Ritzau Scanpix

22. februar 2018

De offentligt ansatte i Danmark ved godt, at de skal passe på deres autoritet.

De arbejder i en af verdens mest effektive, kompetente og velfungerende offentlige sektorer i et samfund, som er blandt de mindst korrupte.

Det er ikke let, så Moderniseringsstyrelsen har udgivet en vejledning til de offentligt ansatte, som definerer god adfærd og indskærper retningslinjerne for blandt andet at modtage gaver:

»Offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder, som de tilbydes i kraft af deres ansættelse.«

Sådan går landets offentlige ansatte hver dag på arbejde med bevidstheden om, at de hver især bærer et lille ansvar for, at der fortsat er tillid og opbakning til den store offentlige sektor.

Men det er tilsyneladende ikke et ansvar, som præger landets beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han har tidligere som minister modtaget et ur til over 60.000 kroner fra en sheik i Qatar, som han – efter offentligheden havde mindet ham om, at det var en uheldig sag – endte med at aflevere til sit daværende ministerium.

Udpegede gavegiver til formand

Men Ekstra Bladet kunne onsdag afsløre, at Troels Lund Poulsen det seneste års tid som beskæftigelsesminister har taget imod koncertbilletter til mange tusinde kroner. Poulsen har hørt Metallica og Céline Dion i Royal Arena, Volbeat og Rolling Stones i Parken, Bryan Adams i Horsens og noget, der hedder Elvis in Concert i Boxen. Og meget mere.

Poulsen siger selv, at han lægger vægt på »mere uformelt« at kunne »drøfte aktuelle ting med den kommune, organisation eller virksomhed, der har inviteret mig«. Man forestiller sig Troels Lund Poulsen + ledsager i indgående samtaler med vigtige mennesker i jakkesæt, mens kanonerne brager og røgen står op om Céline Dion, eller Metallica hamrer i læderet og river i strengene i »Creeping Death« fra Ride the Lightning.

At direktøren i BC Hospitality Group, Allan Agerholm, som har givet Lund Poulsen otte billetter i gave, af ministeren personligt er blevet udpeget til formand for VisitDenmarks bestyrelsen, gør kun gaverne til en større belastning.  

Denne avis har indimellem været kritiske over for regeltyranniet og detailregulering i den offentlige sektor. Men nu vil vi gerne opfordre Moderniseringsstyrelsens dygtige folk til at tage fat i Troels Lund Poulsen, bede ham skrue ned for Céline Dion og Elvis Presley og læse deres vejledning højt for ham.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Berg
  • Oluf Husted
  • Katrine Damm
  • lars søgaard-jensen
  • Ulla Søgaard
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Hans Aagaard
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jørgen Wassmann
  • Henning Kjær
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Cristina Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
Mads Berg, Oluf Husted, Katrine Damm, lars søgaard-jensen, Ulla Søgaard, Torben K L Jensen, David Zennaro, Hans Aagaard, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Anker Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørgen Wassmann, Henning Kjær, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Cristina Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Troels Lund Poulsens ragen til sig af fordele er forargelig, og forholdet til Allan Aggerholm nærmer sig korruption.

Allan Aggerholms formandspost for bestyrelsen i VistDenmark kaster årligt kr. 300.000 af sig.

Så er de billetter betalt - af skatteyderne !!

Mads Berg, Wilhelm May, lars søgaard-jensen, Randi Christiansen, Kim Houmøller, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Torben Skov, Hans Aagaard, Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, kjeld jensen, Benny Larsen, Else jørgensen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Tue Romanow, Arne Lund, Ejvind Larsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

En stolt Venstretradition bæres sikkert videre af en måske kommende formand. Han har i hvert fald vist, at han er gjort af det særlige stof en venstreformand skal besidde.
Troels Lund Poulsen Style. Yeah yeah. Troels Lund Poulsen Style.

Mads Berg, Wilhelm May, lars søgaard-jensen, Randi Christiansen, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Torben Skov, morten rosendahl larsen, Allan Filtenborg, Jørn Andersen, Bjørn Ringgaard, Kim Øverup, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Ulla Nielsen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Torben Lindegaard, jørgen djørup, Tommy Clausen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Som far, så søn. Papa er jo god til at lade andre betale for sig, så hvorfor skulle Trolex holde sig tilbage. Det er ikke på dén måde man bliver formand i det entreprenante parti.

olivier goulin, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Fogh Rasmussen afskar sin klimaminister Connie Hedegaard for at tage højtstående politikere mv. med til Grønland og vise klimaets "hærven på indlandsisen" Mon ikke Fogh Rasmussen brugte disse rejser til at få disse politikere til at tale for hans udnævnelse til NATOs chefstilling - og "selvfølgelig" det hele betalt på de danske skatteyderes regning.

Poulsen siger selv, at han lægger vægt på »mere uformelt« at kunne »drøfte aktuelle ting med den kommune, organisation eller virksomhed, der har inviteret mig«.
Ja og Løkke boede også kun i fiskekongens hytte for at være nær fiskekongen, altså helt upåvirkeligt for hans politiske beslutninger
citat fra korruption wiki :
Korruption kan bestå i, at en betroet embedsmand eller politiker modtager penge eller andre fordele enten for at træde i funktion, for at undlade at træde i funktion eller for at misbruge sin betroede stilling til at give andre en uretmæssig fordele.

Gives der ikke disse "givere" uretmæssige fordele ?

lars søgaard-jensen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Ulla Søgaard, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Benny Larsen

Allan Aggerholm har modtaget den "fordel" at blive personligt udpeget af ministeren til bestyrelsesformand for VisitDenmark - en ganske smuk "fordel" til et årligt vederlag på kr. 300.000.

Men for den rene er alting jo rent.

Karsten Lundsby, Ib Christensen, Hans Aagaard, Tue Romanow og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

DK er lige blevet smidt væk fra førstepladsen som det mindst korrupte land. Det var på tide

Mads Berg, lars søgaard-jensen, Martin Rønnow Klarlund, Herdis Weins, Ib Christensen, olivier goulin, Tue Romanow, Bjørn Ringgaard, Benny Larsen, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu varer det nok ikke længe før vi ryger ned på en 14.plads, ligesom vi er røget ned på alle andre parametre.
Hvornår går det op for folk, at mange politikere kun har én ting i hovedet; sig selv?

Mads Berg, Wilhelm May, Morten Wieth, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Torben Skov, morten rosendahl larsen, Jørn Andersen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Sinkjær

Al kritik af Venstres politikere er udtryk for misundelse fra uvidende, vestredrejede fantaster. Gaver og 'erhversklubber' der skal skjule begmændene bag politiske bidrag. Alt er jo relativt, idet det i bund og grund handler om man kan tælle til 90 mandater. Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund Poulsen og Søren Pind er hædersmænd, thi de bedriver nemlig kun lovlig korruption. Ivrigt, Hr. Troels Lund Poulsen, hvordan var det lige at skattepapirerne fra den øverste del af oppositionen, kunne ende hos en fremtrædende avis op til en valgkamp?

Mads Berg, lars søgaard-jensen, jørgen djørup, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kan være det begynder at gå op for folk hvorfor det netop var det segment i befolkningen der var glade for at trickle down effect skulle være velkommen!

Ib Christensen

@Bjarne Sinkjær
H.C.Andersen forklarede det allerede meget bedrer for over 200 år siden, da han skrev Kejserens nye klæder. :)

Det er noget meget symbolsk i sagen om LLR's betalte påklædning.

Kim Houmøller, Bjarne Sinkjær, Vibeke Hansen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det lyder som et forhold, Politiet af egen drift bør indlede en undersøgelse af. Med mindre TLP modtog et gavekort på disse billetter inden han blev minister :-)

Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Poulsen siger selv, at han lægger vægt på »mere uformelt« at kunne »drøfte aktuelle ting med den kommune, organisation eller virksomhed, der har inviteret mig."

Til en koncert? Den er for tyk trolex. Fordærvet bliver tydeligere og undskyldningerne dårligere. Det er stærkt fornærmende adfærd over for dem, han er valgt til at tjene. Han og hans kammerater er en skændsel for resterne af det danske folkestyre. Jeg begriber ikke, at de vil være bekendt at tilsmudse deres tillidshverv, og jeg føler mig meget utryg ved, at den slags mennesker har indflydelse i dansk politik.

Peter Wulff, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Dorte - Sådan husker jeg det ikke. Mindes at have set billeder, hvor Connie Hedegaard i Grønland sammen med både Merkel, John McCain og senator John Kerry. Men helt sikker er jeg ikke.

lars søgaard-jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Kunne man forestille sig en skolelærer modtage koncertbilletter fra en elev? eller et Rolexur? På lærerværelset ville alle vide at det var bestikkelse. Ministre er omfattet af samme lovgivning som skolelærer.

Så Moderniseringsstyrelse! Efter Troels og efter Løkke!

Peter Wulff, Randi Christiansen, Wilhelm May, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg troede faktisk, at det er en helt klart defineret del af dansk forvaltningslov, at offentligt ansatte ikke må modtage gaver. Punktum!

At det åbenbart alligevel kan passere uden konsekvenser, at løkke får dyre gaver af mennesker, for hvem hans politik har betydning, mennesker i hvis offentlige forvaltning han er ansat, er en respektløs, magtmisbrugende undergravning af dansk forvaltningsret.

Og det samme gør sig gældende for troels lund. Det er skammeligt, at repræsentanter for det danske folkestyre vil falde så dybt. Og det er ret rystende, at det kan ske helt åbenlyst og uden konsekvenser.