Leder

Regeringens totalstop for boringer efter gas og olie på dansk grund er politisk pyntegrønt

Der er ingen grund til at tro, at det er klimaet, regeringen har haft i tankerne, når der efter års søgen efter olie- og gasforekomster endelig besluttes et forbud
Der er ingen grund til at tro, at det er klimaet, regeringen har haft i tankerne, når der efter års søgen efter olie- og gasforekomster endelig besluttes et forbud

Carsten Snejbjerg

24. februar 2018

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hver eneste gang, der har været givet de her tilladelser, har vi oplevet en meget stor lokal og folkelig modstand. Når alle undersøgelser samtidig viser, at der ikke har været noget samfundsmæssigt potentiale af betydning på land og i de indre danske farvande, så har regeringen besluttet at sætte en stopper for fortsat efterforskning, fortsatte tilladelser og udvinding af eventuel olie og gas på land og i de indre farvande.«

– Minister for energi og klima, Lars Chr. Lilleholt (V), til DR nyheder.

Der er ros fra dele af oppositionen og miljøbevægelsen til regeringen for at indføre et totalstop for boringer efter gas og olie på dansk grund og i de indre danske farvande:

»En kæmpe, glædelig nyhed og et godt skridt i den rigtige retning,« lyder det fra Greenpeaces klimarådgiver, Tarjei Haaland, der roser de lokale borgergrupper på Lolland og i Nordjylland, som i årevis og vedholdende har kæmpet imod skiftende regeringers forsøg på at sælge Danmark som et sted, hvor man udvinder skifergas og olie. Både franske Total og hollandske Nail Resources har forsøgt at få eller har haft boringstilladelser.

Skal man forstå regeringens beslutning, er der dog ingen grund til at tro, at det som sådan er klimaet, regeringen har haft i tankerne, når der efter års søgen efter olie- og gasforekomster endelig besluttes et forbud. Det handler snarere om de to argumenter, som den ansvarlige minister for området, Lars Chr. Lilleholt, også understreger.

Dels at de lokale, der har organiseret sig i stærke borgergrupper imod boringerne, som de af gode grunde frygter vil skade det lokale miljø, fortsætter med at lave larm og ballade så længe, der er planer om at bore i undergrunden.

Og dels det faktum, som ministeren også gør til en pointe, at der ikke er noget »af samfundsmæssigt potentiale« at komme efter. Med andre ord: Regeringen har i årevis forsøgt at sælge Danmark som en mulighed for et skifereventyr, men det har vist sig at være en død hund, som ingen derfor rigtigt er interesserede i.

Intet grønt over dansk beslutning

Ville den danske regering vitterlig føre en grøn politik, der gav genlyd og blev bemærket i omverdenen, skulle den i stedet gøre som Frankrig, Irland, Belize eller Costa Rica. Fire lande, der helt har forbudt boringer efter gas og olie – og ikke kun inde på land, hvor man i forvejen ikke regnede med at finde det store, men også offshore – der hvor man for alvor siger nej tak til fremtidig indtjening.

At lukke ned for den danske del af Nordsøen, hvor franske Total netop har købt nye licenser, ville have været grøn politik.

Det kunne den danske regering og det danske folketing have overvejet. Ikke fordi, der ikke er brug for mere olie i denne verden – sandt er det da, at oliens tid langtfra er ovre – men fordi, der ikke er brug for al den olie og gas, som vi allerede ved findes i undergrunden. Tværtimod.

Ifølge FN’s klimapanel skal op imod 80 procent af alle kendte forekomster af olie, gas og kul forblive i undergrunden, hvis det skal lykkes at holde klodens temperaturstigning under to grader celsius, som verdens ledere besluttede i Paris i 2015.

Derfor er der intet grønt over den danske regerings beslutning. Dét, regeringen har gjort, er ikke andet end at anerkende, at det danske skifereventyr aldrig bliver en stor økonomisk forretning, og derfor er det bedre helt at lukke ned.

Men stor ros til de lokale miljøbevægelser på Lolland og i Nordjylland, som har været de to efterforskningssteder af særlig interesse for olieselskaberne. De har været med til at sørge for, at det uheldige kapitel med at forsøge at trække skifergas og olie op af dansk undergrund endeligt og endegyldigt er lukket ned.

Til regeringens såkaldte grønne beslutning om at lukke ned for prøveboringer på land og i de indre danske farvande er der derfor ikke andet at sige end tak for stort set ingenting. Det er jo ikke politik, drevet af grønne ambitioner, men politik ført af hensyn til almindelige økonomiske overvejelser. Denne gang blev det så foreneligt med en slags grøn symbolpolitik, men det er egentlig bare en tilfældighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Flemming Berger
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Dorte Sørensen
Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Stor tak til protest grupperne i Nordjylland og Lolland-Falster, protester nytter.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Ja det kan vel ikke overraske nogen. Energien skal jo komme et sted fra, og så længe VE står for kun 10%, mangler der jo 90%. De kommer fortsat fra olie og gas, så man har altså stadigvæk brug for ressourcerne. Hvorfor kan Frankrig og Irland så sige nej? Ja, de har jo A-kraft.

Nu var det altså ikke skiferolie Nail var interesseret i på Lolland , men sådan “lille” detalje kan tilsyneladende nemt overses....

Udmeldingen gør det tydelige hvilken vej det går, for personer, der ikke har undersøgt sagen.

Kendere af branchen ville måske vide at lokal modstand gør det umådelig svært at gennemføre et boreprojekt på land (hvis der skal pumpes andet end nogenlunde rent vand op og ned gennem brøndene). Men nu er det lettere for alle at se, at man ikke skal forvente yderligere fossil udvinden på land i Danmark, og at der er en vis enighed om retningen mellem befolkning og regering.

Denne sag minder meget om det nationale mål/krav om at udfase brugen af kul på de centrale el- og varme-værker i Danmark inden udgangen af år 2030. Da den nuværende regering annoncerede en målsætning om at genindføre dette krav, var de fleste energinørder nok klar over at sandsynligheden for at det kunne betale sig økonomisk at forlænge levetiden af kulfyrene ud over år 2030 ville være minimale. Og at ejerne af disse værker havde planer for at stoppe kul-afbrændingen inden da. Men for andre, der prøver at danne sig et overblik over udfasnings-planer på verdensplan, med en minimal indsats, kigges der oftest kun efter nationale planer, og nu har de (igen!) en dansk plan at få øje på, uden at kontakte hver enkelt el-værk.

Disse udmeldinger forcerer vist ingen udvikling, men gør det lettere at få øje på retningen, og er mere på linje med størstedelen af energibranchen i Danmark.

Mette Ravn Larsen

Nogen gange har jeg det lidt sådan, at den til enhver tid siddende regering vist nærmest får lov at agere de store koncerners kommunikationsafdeling. En mere eller mindre velvilligt indstillet en af slagsen; men ikke desto mindre. For hvis interesser er det dybest set, der varetages?