Leder

Stop den polariserede debat om vold i parforhold

Debatten om et nyt studie der konkluderer, at kvinder er mere voldelige end mænd i parforhold, er et af mange eksempler på, hvordan den polariserede debat om vold i parforhold desværre er.
12. februar 2018

Forskere er røget i totterne på hinanden over et studie lavet af Syddansk Universitet for Ligestillingsministeriet. Det konkluderer, at kvinder er mere voldelige end mænd i parforhold. Men kritikere kalder studiet for postulerende, idet en af analyserne bygger på interview med bare syv par. Den resterende udenlandske forskning, der nævnes i studiet, kritiseres for at være useriøs.

Slagsmålet er endnu et eksempel på, hvor polariseret debatten om vold i parforhold desværre er. Forskeren bag det nye studie, Ask Elklit, har tilsyneladende fokuseret på psykisk og seksuel vold og de dynamikker i parforhold, hvor volden er gensidig. Det er vigtigt, at den forskning prioriteres, fordi den kan bidrage til viden om, hvordan man hjælper kvinder, mænd og børn i de forhold, hvor der er tale om gensidig vold.

Og der savnes dansk forskning i dette felt. Det, Elklit bare glemmer at få med, når han går i medierne, er, at selv om meget forskning peger på, at kvinder og mænd f.eks. er lige udsat for psykisk vold, er rigtig meget vold i parforhold ikke gensidig. Kønsfordelingen i mere systematiske, kontrollerende former for vold, er 70 pct. for mænd, 20 pct. for kvinder og ti pct, hvor volden er gensidig.

Ligeledes er der 33.000 kvinder og 13.000 mænd, som årligt oplever fysisk vold fra deres partner. Selvom Elklit måske ønsker at skubbe forskningsfeltet mod nye indsigter, så kommer han til at medvirke til at polarisere debatten.

Det samme gør Europarådets GREVIO-komité, der for nylig kritiserede den danske regering for en kønsneutral tilgang til vold, fordi man herhjemme fokuserer på »vold i familien og i nære relationer«. Komiteen anbefaler i stedet, at der laves en handlingsplan med fokus på vold mod kvinder.

Selvfølgelig spiller køn en rolle i voldelige forhold. Men det betyder ikke, at man ensidigt skal fokusere på vold mod kvinder, som Susanne Nour Magnusson, direktør i Dialog mod Vold, har påpeget. Det bemærkelsesværdige er, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for nylig blev udsat for kritik fra bl.a. Mødrehjælpen for kun at have inviteret kvindeorganisationer til et møde om Danmarks manglende kriminalisering af psykisk vold.

At regeringen kan beskyldes for at overse både kvinders og mænds perspektiver er endnu et eksempel på en polariseret debat. Den kan ifølge Magnusson føre til, at mænd og kvinder – og i særlig grad børn – i voldelige forhold svigtes, fordi »feltet ikke rigtig flytter sig fremad«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anne Eriksen
  • lars søgaard-jensen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, køn og parforhold er jo dynamit!
Der er ikke grænser for problematikker - nu kunne man snart få den tanke, at man er ved at forske sig ihjel efterhånden.
Ligesom fodboldhold, you know, - hvem er bedst, mest...
Denne konkurrence med at få ret er i virkeligheden et minus i en ordentlig debat, noget der er forsvundet - på samme måde som demokratiet er.
Måske kunne man bare se til, at dem, der behøver hjælp (og det er vist noget med mangel på plads i krisecentre og psykologhjælp osv. - behørigt skåret ned af folk, der ikke finder det nødvendigt? - eller som hellere vil skændes om emnet.

Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne Eriksen,
Man kunne jo også få den tanke, at agendaen er at gøre besparelser på forebyggelse af vold mod kvinder og oprettelsen af flere kvindekrisecentre mere legitimt ?

Susanne Staun havde en super god kritisk artikel i Politiken, men kan ikke lige pt finde linket..

Eva Schwanenflügel

Æv, nu er der kommet betalingsmur på artiklen, det var der ikke da jeg læste den..
Så det er desværre kun abonnenter der kan læse den, sorry :-(

Ja, forholdene har nu nok ændret siden 70`ne (argumentet i artiklen) - var der ikke også mere "åbenhed" omkring kønnene dengang? - I dag synes jeg, at alt er gået lidt i stå - man kan til nød vende kvote- og barselsordninger - verbalt altså.

Claus Bødtcher-Hansen

13/feb/2018

Hvis man ønsker at ændre eller forhindre
et problem, er man nødt til at forstå, hvor-
for problemet i det hele taget opstår.

Og jeg tænker her i relation til vold mellem
mennesker i parforhold mellem mand og kvinde.

Min terapeutiske erfaring som blandt andet par-
terapeut er, at når en mand og en kvinde kommer
op at diskutere, så har kvinden mange, mange flere
ord en manden, han løber hurtigt tør for ord.

Så har manden kun højre arm tilbage, tror han.

Og det er så der, manden har brug for terapeutisk
hjælp til at lære at håndtere sig selv og kvinden,
som fortsat kæfter op og kæfter op og kæfter op.

Og når han først har lært at håndtere sig selv og
hans kvinde, har han ikke længere brug for volden.

Kvinden bør, efter min mening, hen ad vejen (den
terapeutiske vej) inddrages i det terapeutiske forløb.
Hun kan jo også blive klogere på konflikthåndtering.

Med venlig hilsen
Claus