Leder

Straffen doblet op i ghettoen: Regeringen skaber flere parallelsamfund

Politikere har skræmt folk til at frygte kriminalitet – og nu vil regeringen bruge virkningen til hovedløse strafstramninger
Politikere har skræmt folk til at frygte kriminalitet – og nu vil regeringen bruge virkningen til hovedløse strafstramninger

Ritzau Scanpix

27. februar 2018

Fordoblet straf for forbrydelser begået inden for ghettoområder. Det forslag vil indgå i den strategi, som regeringen på torsdag fremlægger med titlen ’Et Danmark uden parallelsamfund’. Over for Berlingske mandag erklærer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

»Det, vi gør på torsdag, er ret historisk.«

Løkke tegner en dyster baggrund:

»Selve danskheden er truet, og derfor er det nødvendigt at gøre op med tanken om, at alle i Danmark skal behandles lige,« siger han til avisen.

Danskheden er også et argument for advokat Birgitte Eiriksson fra tænketanken Justitia – men for hende et argument mod regeringens udspil. Hun siger i samme avis:

»Reelt kommer det til at betyde, at de unge, som bor i de områder, og som måske ikke er mere kriminelle end andre unge, bliver straffet dobbelt så hårdt. Det er udansk og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«

Straffordoblingen vil ifølge regeringen skulle gælde inden for områder, som landets politidirektører fastlægger og indtegner på kort med angivelse af gyldighedsperiode.

Her melder sig en vis komik: Hvis nogen i en bande har planer om vold mod nogen fra en konkurrerende bande, kan de opnå 50 procent strafrabat ved at gennemføre overfaldet uden for politidirektørens indtegnede zoner. Tilsvarende rabat kan opnås ved flytning af narkohandel, hærværk og tyveri. For nu at nævne nogle af de forbrydelser, som justitsminister Søren Pape (K) nævner som straffordoblende i ghettoer. Over for DR undtager Pape udtrykkeligt økonomisk kriminalitet fra sin dobbelt op.

Det kan jo så blive en kommende regerings initiativ: At fordoble straffen for økonomisk kriminalitet inden for en bestemt lokalitet, f.eks. aktieselskabers direktionsgange.

Dobbelt op-forslaget er i hvert fald med til at øge hysteriet i dansk retspolitik. Der er ikke nogen klar fastlæggelse af, hvad ’et parallelsamfund’ egentlig er. Men det kan beskrives som et område, hvor der gælder andre regler end i resten af samfundet. Og det er, hvad VLAK-regeringen skaber med sit forslag – som allerede nu modtages positivt af DF og S.

Regeringen begrunder forslaget med, at nye tal fra politiet viser, at færre føler sig trygge i de udsatte områder – kun 63 procent, mod 72 procent i 2016. Hvad angår den faktiske voldskriminalitet, er den historisk lav på nationalt plan. Politikere har alligevel pustet til frygt – og bruger nu virkningen af deres egen skræmmekampagne til hovedløse strafstramninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Knud Chr. Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Jens Wolff
  • Jan Pedersen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Brian W. Andersen
  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Rasmus Knus
  • Slettet Bruger
  • Poul Anker Sørensen
  • Karen Grue
  • Bjørn Pedersen
  • Hans Larsen
  • Palle Pendul
  • Lise Lotte Rahbek
  • Maria Francisca Torrezão
  • Dorte Sørensen
  • Frede Jørgensen
Flemming Berger, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Jens Wolff, Jan Pedersen, Klaus Lundahl Engelholt, Brian W. Andersen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Knus, Slettet Bruger, Poul Anker Sørensen, Karen Grue, Bjørn Pedersen, Hans Larsen, Palle Pendul, Lise Lotte Rahbek, Maria Francisca Torrezão, Dorte Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er rablende sindssygt!!!
Vores nuværende regering og dens støtter, skader danmark mere end nogen terrororganisation kunne håbe på.

Verner Nielsen, Vivi Rindom, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Kirsten Lindemark, Tue Romanow, Torben Skov, Runa Sand, kjeld jensen, Ib Christensen, Gert Romme, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Tingkær, Mogens Holme og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Kan man overhovedet have en lov, der dømmer mennesker forskelligt?
Jeg har svært ved at forestille mig, at grundloven giver mulighed for det.
Danskheden er da virkelig trådt under fode her: Hvad blev der lige af lighed for Loke såvel som for Tor?

Verner Nielsen, Vivi Rindom, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Kim Folke Knudsen, Kirsten Lindemark, Elise Berg, Carsten Munk, Finn Egelund, Torben Skov, Runa Sand, kjeld jensen og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar
Ydun Johannesen

»Det, vi gør på torsdag, er ret historisk.« Der skulle nok have stået "retshistorisk". Eller skulle der det?

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Elise Berg og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Kunne det ikke også gælde for økonomisk kriminalitet fra folk i rigmandsgettover?

Verner Nielsen, torben mølgaard, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Kirsten Lindemark, Olav Bo Hessellund, Elise Berg, Carsten Munk, Søren Kristensen, kjeld jensen, P.G. Olsen, Gert Romme, Bjarne Tingkær og Thomas B anbefalede denne kommentar

De går og gejler hinanden op på Chr.borg. "Selve danskheden er truet, og derfor er det nødvendigt at gøre op med tanken om, at alle i Danmark skal behandles lige", siger den lille svindler. Mette Frederiksen siger, at "Danmark er i krise".
Hvis de to udsagn holder, så er dem, der truer danskheden en flok uduelige politikere, der søger at kapre stemmer ved at appellere til laveste fællessnævnere - frygt, fordomme og dumhed.
Denne regering har været én af de virkelig slemme, men jeg frygter at en evt. Socialdmokratisk regering, vil lægge sig kraftigt i selen for at overgår VKLA-regeringen i stupiditet.
Når jeg hører Søren Pape udbrede sig om hvad han har i sinde, eller blot i det hele taget, så kommer jeg til at tænke på C.V. Jørgensens strofe. Bjerringbro by night - unge landmænd fit for figth - og én af disse unge landmænd er ved skæbnens ugunst endt i justitsministeriet.
Arme os, der ikke kan tage os sammen til at vælge nogle mere forstandige politikere.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Mogens Holme, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Kirsten Lindemark, Tue Romanow og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Fokus har været på det udanske i at lighed for loven i den grad gradbøjes med dette forslag. Og det er godt.
Men det må dog hellere ikke glemmes, at dobbelt straf/ lange straffe/ hårde straffe heller ikke hjælper en dyt, snarere tværtom.
#symbolpolitik

torben mølgaard, Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Ro på! Der bliver jo ved samme lejlighed indført dobbelt straf ved skattesnyd i Gentofte og Søllerød kommuner.

Lillian Larsen, Kirsten Lindemark, kjeld jensen og Thomas B anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Arne Lund, Pape er speditør og og har en halv læreruddannelse. Landmand er han ikke, selv om han født på landet. Kunne man i det mindste ikke slippe for disse semiracistiske udtalelser om folks rødder, de er jo på niveau med det man angiveligt mener regeringen udsiger.

jens peter hansen

I øvrigt mener jeg at loven er en skandale, hvis den bliver vedtaget.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Apropos kriminalitet - Vaneforbryderen Danske Bank er atter blevet afsløret i omfattende hvidvask af russiske penge - tyvstjålet fra befolkningen. Det værste der vil ske her, er at Brian Mikkelsen, vil vride hænder, hæve øjenbrynene, hyperventilere et par gange - og så henlægge sagen med et skuldertræk. Ikke noget med fordobling af straffen, ikke noget med at tale om lighed for loven. Næh, det er ulighedens dynamik, der får hjulene til at rulle.

Lillian Larsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Kirsten Lindemark, Olav Bo Hessellund, Anders Reinholdt, Tue Romanow, kjeld jensen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Knus, Thomas B, Kim Houmøller og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar

Tryghed eller mangel på samme er en af begrundelserne for at begå "grundlovsbrud" Hvem har egentlig ansvaret for menneskers utryghed, som vel egentlig er en følelse de fleste af os oplever men overfor forskellige ting. Jeg føler mig utryg omkring Trump og Putin og bestemt omkring den magt DF er ved at påtage sig i kulissen. Jeg er mere utryg ved højrefløjens raslen end for en flabet nydansker. Hvis regeringen får det her igennem vil det forstærke min utryghed og hvem skal jeg gøre ansvarlig for det? Al den sak om procenter på utryghed bør vel bruges til en dialog på flere planer, og nu er der en LIlleholt søn her i Odense som vil have pisken frem i forhold til Vollsmose igen igen.,. De skal arbejde siger han, men for hvem og hvordan? Vores samfund er ved at være grotesk, men følelser er altså generelt eget ansvar som vi ikke kan pålægge andre at være ansvarlige for, mener jeg.

Lillian Larsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark, Anders Reinholdt, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Den nye udtryksmåde bliver efterhånden ikke "som fanden læser biblen" men "som regeringen læser grundloven".

Lillian Larsen, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Kim Folke Knudsen, Kirsten Lindemark, Anders Reinholdt, jens peter hansen, Niels Duus Nielsen og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar

Hvordan kan danskheden (sic) være truet?

Den personfarlige kriminalitet er historisk lav overalt i samfundet. Beskæftigelsesgraden og uddannelsesniveauet i visse sociale boligområder er lavere - af forskellige sociale og kulturelle årsager - end man kunne ønske sig. Men det er da ikke noget, som løses ved at fordoble fængselsstraffen.

Mon ikke regeringen trænger til at komme i opposition og få frisk luft ind i overetagen samtidigt med at DF parkeres på et politisk sidespor?

torben mølgaard, Lillian Larsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Viggo Okholm, Kirsten Lindemark, Hanne Ribens, Anders Reinholdt, Tue Romanow, Torben Skov, Jens Winther, kjeld jensen, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Der hvor det bliver bananrepublik agtigt er, at det er landets politidirektører som skal fastlægge og indtegne på et kort hvilke områder den dobbelte straf skal gælde inden for. Eftersom dette er tilfældet, ligger løsningen jo nærmest lige til højrebenet – den enkle politidirektør, ironi kan forekomme, følger selvfølgelig bare stregerne for deres jurisdiktion med argumentet om, at disse områder skal underlægges den nye lov i deres område – hele området.

Lillian Larsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Når nu regeringen, støttet af S og DF, så gerne vil lege "stærk mand" så kunne de måske være så stærke at der kom en definition på hvad der menes med parallelsamfund og endvidere at politikerne var stærke nok til samtidig at trække de fysiske grænser for dobbeltstraf områderne, og dermed påtage sig et ansvar, et reelt ansvar. Men som sædvanlig, nej tak. Det overlader vi til politidirektørerne, så kan vi altid give dem skylden, hvis lortet ikke fungerer

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Her er et forslag som faktisk bunder i noget relevant. Som nogle sikkert godt ved, er Danmark ikke længere det mindst korrupte land, Danmark er nu kun nummer to. Årsagen er blandt andet, at der er problemerne med reglerne om partistøtte og lobbyister, der ikke bliver registreret.

Kære politikere, hvad ved jeg egentligt, men, er dette parti -og lobbyist(parallel)samfund ikke et område som var mere relevant at tage fat på?

torben mølgaard, Lillian Larsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Hanne Ribens, Carsten Munk, Henrik Leffers, kjeld jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Forbavser mig egentlig ikke de kan havde de tanker. De går jo også og fortæller det ikke gør noget de tager imod bestikkelse fordi de ikke er ansatte. Som om det forhold ændre på hvad bestikkelse er.
Og hvad med: Er det tilladt at give bestikkelse?

Lillian Larsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Det er egentlig ikke denne politiske "ghettopakke", der skal bekymre os. Det er de bagvedliggende politiske tendenser, som vi bør være meget bange for. Strategien vil ikke slå så meget som en bule i kriminalitet eller i sociale problemer. Der er tværtimod en alvorlig risiko for at den kan øge og især sprede problemerne, men selv hvis den ikke gør dette, så vil problemerne persistere og snart blive årsag til et fornyet krav om politisk indgriben.

Det er når det krav kommer at vi børe finde den største bekymring frem, hvilket efter al sandsynlighed bliver ved valget i 2019. Der vil det stå klart at nuværende strategi ikke har nogen positiv virkning på problemerne og det vil føre til et politisk kapløb om nye og endnu mere ekstreme lovstramninger. I perioden juni til december 2019 bliver valgvinderens version af disse til en realitet.

Løkke har allerede klart defineret deres karakter ved at udtale; "...derfor er det nødvendigt at gøre op med tanken om, at alle i Danmark skal behandles lige." Den idé har sit vækstgrundlag på den nationalistiske del af højrefløjen, hvor S og til dels SF nu også har valgt at søge samarbejde og først og fremmest valgstemmer som skal tilgodeses, så det nærmest ligegyldigt om det bliver rød eller blå blok, der vinder næste folketingsvalg. Den aktuelle kurs fortsætter.

Danmark er ikke på vej ud på et skråplan, nej, vi er så langt nede ad skråplanet at vi lige nu passerer punktet hvor hældningen bliver for stejl til at vi har nogen rimelig chance for at bremse op. Hvad der sker nu er den moderne variant af de selvsamme politiske tendenser og processer, som tegnede 1920ernes og 1930ernes Europa. Disse har sine konsekvenser, men glem bare alt om at tænke nazisme, fascisme og andre "gamle" ismer og ideologier. Det bliver ikke det der kommer, men noget kommer, noget helt nyt og lige så grimt, der endnu ikke har et navn. Den moderne variant får en moderne konsekvens, som vi på et senere tidspunkt vil navngive som en isme og/eller ideologi og den kommer til at tage al nutidens avancerede teknologi i brug for at nå sine mål.

Bemærk venligst at siden årtusindskiftet har det politiske svar på alt lige fra arbejdsløshed til kriminalitet været en eller anden form for magtanvendelse. I sine pæneste former er den ofte blevet benævnt som "incitamenter" og i andre former som bl.a. "nødvendighed" eller "retsfølelse". Der vælges konsekvent straf og magtanvendelse som problemløsning overfor den nederste tredjedel i samfundets økonomiske hakkeorden, og hver gang det ikke har virket, opfinder politikerne nye straf og magtmetoder, som skrives ind i loven. Præcis hvad Regeringen også gør lige nu og vil fremlægge i sin samlede form på Torsdag. Hvad vil de vælge at gøre næste gang, når det igen ikke har virket som de ønsker?

Det er ikke rart at tænke på, men Danmark er et af de lande, som er klar til at overtræde hver eneste menneskerettighed i konventionerne. Der er uhyggeligt mange danskere, som drevet af deres følelser er villige til at slå andre borgere ihjel, så længe at de bare kan gøre med statsapparatet som proxy for de faktiske handlinger. Det er hvad vi nu er på vej til et lille skridt ad gangen og det har kunnet lade sig gøre fordi de borgere, der ikke er villige til dette, ikke har haft fantasi nok til at forestille sig villigheden hos andre. Der er stadigt mange, som ikke har tilstrækkelig fantasi, inklusiv en del her på Informations debatter. Hvordan stopper man det som man ikke kan forestille sig?

torben mølgaard, Vivi Rindom, Lillian Larsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Mogens Holme, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Christian Nymark, Kim Folke Knudsen, Viggo Okholm, Kirsten Lindemark, Marie Jensen, Hanne Ribens, Jan Pedersen, Anders Reinholdt, Frede Jørgensen, Heidi Larsen, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Niels Duus Nielsen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar

"Selve danskheden er truet, og derfor er det nødvendigt at gøre op med tanken om, at alle i Danmark skal behandles lige"

Det er da selvmodsigende..?

Og hvad er det for en tanke han vil gøre op med? Tanke er da at nedgradere hvad jeg opfatter som en fundamental del af "danskheden" - ligebehandling, lighed for loven, støtte til de svageste etc. etc.

Måske mener Løkke i virkeligheden, at tiden er kommet til at briste vores illusioner om, at denne lighed er dansk og eksisterende... For vi ved det vel i forvejen godt lidt, ik'?

Hvordan er det nu den går, den med bageren... Har du penge så kan du gå, og har du ingen så kan du få... dobbelt straf.

torben mølgaard, Lillian Larsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Jan Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Brian W. Andersen. Dit indlæg er en god beskrivelse. Kommer i tanke om Hanna Arendt's. 'Banality of evil'.

Lillian Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark, Hanne Ribens og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...derfor er det nødvendigt at gøre op med tanken om, at alle i Danmark skal behandles lige..."

Den lader vi lige stå et øjeblik.

For dette er lakmusprøven på, om et samfund er demokratisk: Lighed for loven er lige så fundamental bestanddel af det liberale demokrati, som den så højt elskede ytringsfrihed og den almindelige stemmeret.

Når LLR aktivt søger at fremme ulighed for loven, har han vist sig som modstander af demokratiet. Kan vi have en sådan mand som leder af det danske samfund og generaldirektør for den danske stat?

Hvis vælgerne ikke straffer ham og hans kumpaner for dette udsagn, er det vælgerne, der er problemet, og i så fald nærmer vi os borgerkrigslignende tilstande. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at finde mig i at blive forskelsbehandlet.

torben mølgaard, Lillian Larsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Christian Nymark, Mogens Holme, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen, Egon Stich, Martin Madsen, Viggo Okholm, Kirsten Lindemark, Marie Jensen, Peter Knap, Hanne Ribens, Jan Pedersen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Ebbe Overbye, Hans Larsen, Henrik Leffers og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Niels Nielsen

Lakmusprøven er allerede overstået og i samme øjeblik som du reagerer i protest og handling imod at blive forskelsbehandlet, så vil det blive anvendt som "bevis" for at højrestrammernes modpart(er) er ulydige og ulovlige elementer i samfundet, hvorfor "vi" naturligvis må lave særlige love imod disse elementer. Du kan ikke vinde her. Hvis du undlader at gøre modstand, giver du dem frit råderum til at fortsætte kursen, og hvis du gør modstand, så bliver du anvendt som begrundelse til at accelerere på kursen.

Samfundet skal ned og vende et punkt, hvor flertallet frygter aktuelle kurs mere end noget andet, og især mere end terror, krig og muslimer. Begynd hellere at tænke over hvordan vi bevarer mest muligt af det gode igennem vendepunktet og hvordan vi med dette genopbygger noget bedre bagefter.

Lillian Larsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Christian Nymark, Eva Schwanenflügel, Martin Madsen, Kim Folke Knudsen, Kirsten Lindemark, Jan Pedersen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

»Selve danskheden er truet, og derfor er det nødvendigt at gøre op med tanken om, at alle i Danmark skal behandles lige,« siger han til avisen.

Er det den type udsagn Lars Løkke Rasmussen ønsker at blive husket for?

Joan Vingum, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Jan Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Som Anatole France sagde: I Frankrig er der lighed for loven, det er forbudt rige såvel som fattige at sove under broerne.
Når unge fra Hellerup kører på knallert i Tingbjerg så straffes de dobbelt hårdt. Så kan de lære det.

Joan Vingum, Lillian Larsen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Forslaget er faktisk direkte skadeligt, eller kontraproduktivt som man siger, fordi det bare udæsker "de fremmede" endnu mere. Det der er brug for er en målrettet politiindsats og det kræver mandskab og mandskab er dyrt; det er fjollede lovtekster ikke - på den korte bane.

Lise Lotte Rahbek, jens peter hansen, Niels Duus Nielsen og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kan Hr. Kristian Thulesen Danefæ Dahl Danmarks egentlige Statsminister oplyse følgende. Hvilken straffezone befinder 1240 Christiansborg sig i ?

Joan Vingum, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Brian W Andersens kommentar om Regeringens Ghettopakke er fremragende, helt rigtigt set, hvor bevæger samfundets sig hen med den understrøm, der hersker nu ? Beboerformanden for Mjølnerparken forudså " Et frygteligt valg i år 2019 ".

jens peter hansen - Det gør ikke noget, hvis du læser mellem linierne mht. "unge landmænd".
I øvrigt kan jeg ikke forstå din brug af ordet "semiracistisk" - Du kan mene jeg er fordomsfuld, men racistisk? Kan du komme det lidt nærmere?

jens peter hansen

Racisme:
diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m. : efter DDO
og én af disse unge landmænd er ved skæbnens ugunst endt i justitsministeriet. ( din udtalelse)
Denne udtalelse, skulle vist vise hvad jeg mener. At Papes rødder miskrediterer ham, er efter definitionen racistisk, landmand er han jo ikke.

Eva Schwanenflügel

Brian W. Andersen 10:31 :

"Danmark er ikke på vej ud på et skråplan, nej, vi er så langt nede ad skråplanet at vi lige nu passerer punktet hvor hældningen bliver for stejl til at vi har nogen rimelig chance for at bremse op. Hvad der sker nu er den moderne variant af de selvsamme politiske tendenser og processer, som tegnede 1920ernes og 1930ernes Europa. Disse har sine konsekvenser, men glem bare alt om at tænke nazisme, fascisme og andre "gamle" ismer og ideologier. Det bliver ikke det der kommer, men noget kommer, noget helt nyt og lige så grimt, der endnu ikke har et navn. Den moderne variant får en moderne konsekvens, som vi på et senere tidspunkt vil navngive som en isme og/eller ideologi og den kommer til at tage al nutidens avancerede teknologi i brug for at nå sine mål".

Det er så sandt, som det er sagt; vi har forlængst passeret grænsen for almindelig anstændighed og retssikkerhed for landets borgere.
Tusindvis af mennesker bliver hver dag udsat for psykiske og fysiske overgreb i Jobcentrene, hvor ulovlige afgørelser godkendes af den politiserede Ankestyrelse. Fattigdommen er dramatisk stigende, og borgere bliver eksileret i kommuner langt fra hovedstaden.
Hvis det nu skal gøres ulovligt at bo i boligområder man faktisk har råd, samt ghettoissere det hele mere, hvor skal folk så bo?