Leder

Danmark mangler ikke vand. Men vi risikerer at mangle rent drikkevand

De aktuelle sager ved Miljø- og Fødevareklagenævnet og kommende sager ved domstolene bliver afgørende for, om vi danskere fremover skal leve med drikkevand i hanerne, der er belastet op til grænserne
8. marts 2018

Danmark mangler ikke vand. Forbruget af grundvand er mindre i dag end for 25 år siden, fordi vi er blevet bedre til at undgå vandspild. Samtidig giver klimaændringerne mere regn, hvorfor grundvandsstanden ifølge GEUS er steget med en-to meter siden år 2000.

Så vidt så godt.

Problemet er at sikre rent drikkevand. Danmark er det EU-land, der baserer den højeste andel af sin vandforsyning på grundvand, stort set uden kemisk rensning. Selv om Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i EU, er det hidtil lykkedes vandværkerne at finde nye boringer, bore dybere eller blande vand fra flere boringer, således at drikkevandet i hanerne kun undtagelsesvist har været forurenet med nitrat eller sprøjtemidler over grænseværdierne.

Sådan skal det stadig være, siger politikere fra alle partier. Det rene drikkevand er Danmarks stolthed og skal vedblive med at være det. Det samme siger landmændenes organisation, Landbrug & Fødevarer (L&F).

Spørgsmålet er, om det er muligt. Herunder hvad de pågældende mener, når de siger rent drikkevand.

Den seneste, netop offentliggjorte grundvandsovervågning fra GEUS fortæller, at nitratindholdet i det overvågede, iltrige grundvand har været uændret højt, dvs. omkring grænseværdien på 50 mg nitrat pr. liter, gennem de seneste ti år. Værst er situationen i det såkaldte nitratbælte fra Djursland til Nordjylland, hvor der mangler beskyttende lerlag, og hvor et stigende antal boringer og vandværker må lukkes på grund af belastninger over grænseværdien. Dette i en situation, hvor ny forskning fra Aarhus Universitet og GEUS peger på en øget kræftrisiko ved så lave nitratkoncentrationer som fire mg pr. liter drikkevand.

På Tunø er de stolte af deres lille vandværk, som forsyner øens ca. 100 beboere med rent drikkevand fra grundvandsmagasinet under øen. Men tilbage i 1980’erne blev vandværkets boringer i stigende grad forurenet med nitrat fra de omkringliggende marker.

For at redde drikkevandet aftalte man med de involverede landmænd at opkøbe markerne og stoppe dyrkningen, og det har langsomt, men sikkert bragt forureningen ned. Denne ’Tunø-model’ vil man gerne følge i flere kommuner med truede drikkevandsressourcer, men det møder modstand fra Landbrug & Fødevarer.

På billedet sesBo Degn Olesen, bestyrelsesmedlem i Tunø Vandværk, foran det lille vandværk.
Læs også

For pesticider er situationen ifølge GEUS, at der i perioden 2014-16 er fundet sprøjtegifte eller deres nedbrydningsprodukter i 43 procent af overvågningsboringerne. I 13 procent af tilfældene i koncentrationer over grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter og i 7,4 procent af tilfældene i form af pesticider, som fortsat er godkendt og i brug.

Så alle tiltag og alle forsikringer fra regering og landbrugsorganisationer til trods er grundvandet stadig truet. Når langt de fleste danskere endnu har giftfrit drikkevand i hanerne, er det ifølge GEUS mere som følge af vandværkernes evne til at bore eller blande sig ud af problemer, end det er udtryk for, at de gennemførte tiltag i landbruget har virket.

Når det gælder nitrat, taler forskere og andre for at sænke grænseværdien på grund af kræftrisikoen. Når det gælder pesticider, taler kommuner med sårbare områder – bl.a. Egedal, Aarhus, Aalborg og Sønderborg – for at standse brugen af sprøjtemidler, f.eks. ved omlægning til økologisk drift. Men sådanne udspil møder modstand fra L&F, fordi det indebærer indgreb i det konventionelle landbrugs praksis.

Grænseværdien på nitrat i drikkevand er i dag på 50 mg pr. liter, men tidligere havde man en vejledende grænse på 25 mg. Eksperter har påvist, at den lavere grænse er mere retvisende i forhold til, hvornår indholdet bliver sundhedsskadeligt, alligevel er den forsvundet fra de danske anbefalinger. 
Læs også

L&F indklager systematisk de kommuner – der vil indføre sprøjteforbud i sårbare områder – for Miljø- og Fødevareklagenævnet og går om nødvendigt videre til domstolene. Det centrale udgangspunkt for organisationen er, at når indholdet af sprøjtemidler er under grænseværdien, så er vandet rent. Som det hedder i organisationens klage over Aarhus Kommune:

»I det omfang der måtte findes spor af nutidigt anvendte pesticider under grænseværdien, vil der pr. juridisk definition ikke være tale om nogen ’forurening’.«

Det er med andre ord i orden at fylde drikkevandet op med pesticider – og nitrat – lige til grænsen. Da grænseværdien for pesticider i sin tid blev fastsat, var det imidlertid med afsæt i forsigtighedsprincippet og ud fra ønsket om at holde drikkevandet fri for sprøjtemidler. Grænsen blev derfor fastsat til det mindste, man dengang kunne måle: 0,1 mikrogram pr. liter.

I dag kan man måle koncentrationer, der er ti gange lavere, og derfor bør grænseværdien følge med ned, argumenterer nogle fagfolk. Rent vand er vand, hvor pesticider ikke kan måles, det er ikke vand forurenet op til dagens grænseværdi.

De aktuelle sager ved Miljø- og Fødevareklagenævnet og kommende sager ved domstolene bliver afgørende for, om vi danskere fremover skal leve med drikkevand i hanerne, der er belastet op til grænserne. Det kan blive virkeligheden, hvis L&F vinder. Hvis kommunerne omvendt får medhold i deres sprøjteforbud på sårbare jorde, vil det fremskynde omstillingen af dansk landbrug til større bæredygtighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Henrik Leffers
  • Pernille Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Graae
  • Palle Yndal-Olsen
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Erik Karlsen
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Christian Skoubye
  • Christian Estrup
  • Morten Lind
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
  • Poul Erik Riis
Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Henrik Leffers, Pernille Hansen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Palle Yndal-Olsen, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Erik Karlsen, Katrine Damm, David Zennaro, Carsten Munk, Christian Skoubye, Christian Estrup, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Fakta!

Regeringen har tilladt brug af mere sprøjtegift, samtidig med total afvikling af randzonerne til vandløb, der skulle beskytte mod udvaskning af fosfor mm. til vandmiljøet og samtidig har borgerne hørt, at de seneste knap 150 år er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI og Miljøministeriet.

Udgivet af Miljøministeriet/Naturstyrelsen 2014 udgiver generelt om emnet:
Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:134391/datastreams/file_2eb7957...

Problemet er landbruget og regering ikke vil forholde sig til fakta, så forbrugerne bliver ført bag lyset, forbrugerne burde nok tage sagen i egen hånd og købe økologisk kød, hvis man har råd og boykot det billige masseproducerede danske svinekød, som er skadeligt for klima og miljø og mennesker så langt væk som i Sydamerika, bliver i dag syge af dansk landbrug.

Læs mere om klima og dansk svineproduktion.
Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."
Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...

maida saralic, lars søgaard-jensen, Kim Houmøller, Pernille Hansen, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

90% af de dansk-producerede svin bliver eksporteret. Så at gå over til økologi er ikke nok. Det eneste der vil forandre på svinebaronernes adfærd, er mindre i kontanthjælp fra det arbejdende danske skattebetalende folk. Enten en knude på sugerøret i statskassen eller et massivt krav fra befolkningen - og prøv lige at vække flertallet, som har nok i at gå shop-amok og ellers pukle livet af sig.

Thomas Tanghus, Ib Christensen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Kim Houmøller, Pernille Hansen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Verner Nielsen, Torben Arendal og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Randzoner er rendyrket newspeak. Udvaskningen går via drænledninger under randzonerne og direkte ud i vandløbene.

henrik poulsen

"Sådan skal det stadig være, siger politikere fra alle partier. Det rene drikkevand er Danmarks stolthed og skal vedblive med at være det. Det samme siger landmændenes organisation, Landbrug & Fødevarer (L&F)."

Ja,det SIGER de.Det er ikke så interessant,for det betyder ikke rigtig noget.Det væsentlige er hvad de GØR eller lader være med at gøre.