Leder

Eliten må stramme op i vaccinedebatten

Al forskning tyder på, at de vacciner, som er en del af det danske vaccinationsprogram, er endog meget fornuftige at give sine børn. Men derfor kan man godt tale ordentligt til folk, som har en anden vurdering af sagen
12. marts 2018

Vacciner redder liv og er et af lægevidenskabens allervigtigste bidrag til folkesundheden. Alligevel er mange skeptiske over for vacciner, og derfor lever debatten.

Den er både heftig og polariseret, og det er selvsagt uheldigt, når noget så vigtigt som vores børns sundhed er på spil. Urigtige oplysninger, beskyldninger og nedladende ord flyver på tværs, og ifølge aktørerne selv er debatten blevet yderligere forrået i de seneste år.

Som en af de aktive debattører på den side af skyttegravskrigen, der er fortaler for vaccinerne, Stinus Lindgreen, skrev på Twitter i november:

»Jeg har debatteret med folk, der tror, Jorden er 6.000 år gammel. Folk der tror klimaforandringer er fup. At magisk vand kan kurere alt. Ingen er så infame, ubehagelige og løgnagtige som vaccinemodstandere. De spreder bevidst falske historier, men sandheden har det med at vinde.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Lillian Larsen
Morten Lind og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Lederen er for moraliserende på et for nemt grundlag. Selvfølgelig har den veluddannede elite et ansvar for et ordentligt debatniveau. Men hvorfor er dette ansvar "særligt"? Alle personligt myndige personer, der deltager i debatten, har et ansvar. Der er jo ikke tale om f.eks. en voksne - børn relation.

At der er en økonomiprofessor, der ikke overholder regler og principper for god videnskabelig forskning og praksis, kan man ikke anklage resten af standen af videnskabeligt uddannede og lægelige eksperter på området for. Heller ikke, at nogle i læge - og forskerkredse er utroværdige og har interessekonflikter på grund af sponsorater.

Man kan ikke på den måde pålægge den samlede elite inden for forsker - og lægeverdenen et særligt ansvar for, at andre i samfundet forfalder til konspirationsteorier.

På samme måde kan man heller ikke pålægge den samlede journaliststand et særligt ansvar for, at journalister, for at gøre deres arbejdsgivere tilfredse og fremme egen karriere, bevidst planlægger og skaber konflikter, som de derefter kan skrive en god historie om, eller bevidst bidrager til at eskalere konflikter, så de også har mulighed for at skrive gode historier i de kommende dage.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Hanne Koplev, Michael N og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Bjarne, jeg synes da godt, man kan sige, at folk med en privilegeret adgang til at udtale sig har et særligt ansvar for debattens karakter. Og det handler jo ikke om at gå på kompromis med sin naturvidenskabelige indsigt, men om at sikre at selve kommunikationsformen ikke modvirker, at den indsigt spredes. Hvis det viser sig at være kontraproduktivt, at medicinske eksperter og Sundhedsstyrelsen fx benytter sig af den klassiske paternalistiske metode (som i mange år var god latin blandt læger), så har de da et ansvar for at lade være, blandt andet fordi det skaber grobund for en antikritisk (småautoritær og karrierepolitisk) kontraproduktiv modstøj, som nævnte Stinus Lindgren fra De Radikale er et glimrende eksempel på. Man er simpelthen nødt til at tage folks skepsis alvorligt i bredere forstand og ikke fx latterliggøre den ved at tale om konspirationsteorier - ikke fordi folk nødvendigvis på nogen måde kunne have ret i deres konkrete naturvidenskabelige antagelser eller skepsis - men fordi man ellers risikerer at bekræfte skeptikerne i, at vidensskabens autoritet er forbundet med den strategiske magtudøvelse og styring af samfundet, som netop ikke er videnskabeligt, men derimod ideologisk bestemt.

Lillian Larsen, Anne Eriksen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar

Jeg er den professor som Kristian Villesen kritiserer.
At TV2 dokumentaren har betydet et fald i vaccinedækningen er ikke min "opdagelse". Politiken skrev om det i 2016, og det er et faktum som TV2 vedkender sig. Jeg har ikke i mine udtalelser til danske medier sat entydigt lighedstegn mellem TV2 udsendelsen og faldet i vaccinetilslutningen. Min beregning er simpelthen at 11.000 uvaccinerede piger vil betyde 93 flere tilfælde af livmoderhalskræft og 25 dødsfald, i gennemsnit. Det er ikke nogen kontroversiel beregning. Kristian Villesen har manipuleret mine udtalelser. Informations har fremsat mit standpunkt til at være at TV2 dokumentaren ALENE er årsagen. Det har jeg aldrig skrevet, sagt, eller ment.
Spørgsmålet er hvorfor Kristian Villesen har valgt at forvrænge mine udtalelser og mit standpunkt? Kan det have noget at gøre med at jeg har kritiseret Information for at bruge betegnelsen "international ekspert" om internationale antivaxxere fra det øverste hylde i Tombolaen? (Personer der hænger ud med Andrew Wakefield, og som optræder på international antivaccine konferencer). Jeg vil opfordre alle til at læse følgende for et mere uddybende svar.
https://www.facebook.com/notes/peter-reinhard-hansen/svar-p%C3%A5-kritik...

Eskil Nielsen, Anders Reinholdt og Jakob Schrøder anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Lasse Glavind: "Og det handler jo ikke om at gå på kompromis med sin naturvidenskabelige indsigt, men om at sikre at selve kommunikationsformen ikke modvirker, at den indsigt spredes".

Jeg er meget enig, og det ligger for mig at se inden for det ansvar, som følger med det at have fået en uddannelse, der giver en særlig indsigt i nogle ting. Men selv om du lever op til det nævnte krav, vil du ikke kunne undgå en række kritiske reaktioner hos grupper af mennesker, som ligger inden for rammerne af det, der har karakter af konspirationsteori, og som typisk får selvforstærkende karakter, efterhånden som diskussionerne breder sig på de sociale medier.

Netop der mener jeg, at grænserne for ansvar hos personer med en særlig uddannelsesbaggrund hører op. Der vil altid være mennesker, du trods store anstrengelser, simpelt hen ikke vil kunne nå.

Som der står i Den store Danske: "At konspirationsteorier kan vinde gehør er uden tvivl et generisk menneskeligt træk. Mennesket søger spontant efter en forklaring på ikke-umiddelbart gennemskuelige fænomener og hændelsesforløb".

Hvis lægefaglige eksperter i debatten betegner modparten som liggende under for konspirationsteori, vil det være uklogt. Men det er for langt ude, hvis personer med uddannelse og kompetencer inden for f.eks. kommunikation og sociologi ikke må udtale sig om den slags fænomener, når de kommer til udtryk i den offentlige debat.

Det ville svare til, at retorikprofessor Christian Kock ikke burde udtale sig som ekspert i visse debatter, fordi hans faglige vurdering af nogen ville kunne betragtes som et partsindlæg og dermed kunne virke stødende på den ene af sagens parter.

”En af de vaccinekritikere, som optræder i en historie om debatten i weekendens Information, har et mindre naturvidenskabeligt og mere religiøst syn på verden, og hun argumenterer ud fra dette verdenssyn. Man kan mene, at hun træffer en dårlig beslutning ud fra en sundhedsvidenskabelig betragtning – og gøre opmærksom på det – men at svine hende og hendes ligesindede til tjener ikke andet formål end at skabe yderligere polarisering.”
Ja det er så mig der refereres til.
Det forekommer mig en lidt for søgt betegnelse af mig og mit syn på sagen og bidrager til polariseringen. Det gør mig i øvrigt ked af det at jeg opfattes på den måde. Men klart det bidrager til ophedningen i debatten. Jeg har læst spandevis af videnskabelige artikler om vacciner i snart 20 år. Men indrømmer også at jeg på det sidste ser at der er andre vinkler der er nødvendige at få på banen. Videnskaben er ikke værdineutral og slet ikke på dette felt. Derfor må værdier med i diskussionen rOg vi behøver jo bare at tilføje menneskerettigheder og Børnekonventionen. Det menneskesyn, som afspejles i FN’s menneskerettigheder og FN’s børnekonvention, hævder den enkelte borgers værdighed i sin egen ret over for systemer. Men så kan man måske også her beskyldes for ikke at være videnskabelig !Lad os nu få en værdidebat om dette !

Claus Nørgaard Gravesen og Birgitte Olsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Peter Hansen: "Min beregning er simpelthen at 11.000 uvaccinerede piger vil betyde 93 flere tilfælde af livmoderhalskræft og 25 dødsfald, i gennemsnit. Det er ikke nogen kontroversiel beregning".

Det kan godt være, at den nævnte beregning ikke er kontroversiel, men hvorfor udtaler I så i artiklen på s. 2, i Kristian Villesens udmærkede oversættelse:
"Vi vurderer, at den nedgang i vaccinetilslutningen, der fulgte med TV 2-dokumentarfilmen, vil resultere i 93 yderligere tilfælde af livmoderhalskræft og 25 yderligere dødsfald".

Hvad bygger I disse vurderinger på, for det kan vel ikke være samtlige yderligere ("flere") tilfælde af kræft og dødsfald, der alene kan tilskrives ("der fulgte med") dokumentaren i TV2 ?

Bjarne Toft Sørensen. Tak for dine spørgsmål. Som du har bemærket er konklusionen i vores artikel meget præcis. "Our empirical results strongly suggest that the onset of HPV vaccine skepticism in Denmark can be attributed to Danish media, with the main culprit being a TV documentary that aired
in March 2015 on TV2 Denmark." Vi har aldrig sat entydigt lighedstegn. Jeg har været meget bevist om dette når jeg har udtalt mig til danske medier. Det er heller ikke det vi skriver på s.2. "followed the TV2 documentary" er simplethen en reference til at vaccinetilslutningen fald voldsomt efter TV2 udsendelsen.
Det er bemærkelsesværdigt at journalisten, Kristian Villesen, slet ikke er interesseret i hvad jeg mener. Hans dagsorden er en anden. Jeg har kritiseret Informations dækning af HPV debatten, og jeg har (den 14. feb, 2018) fortalt Kristian Villesen at jeg ikke ønsker at bidrage til hans artikler om emnet. Jeg takkede nej fordi jeg ikke har tillid til hans formåen på dette område, på baggrund af hvad han har skrevet tidligere. Han giver ofte spalteplads til danske vaccinemodstandere. Senest i denne weekend hvor en vaccinemodstander antyder at vacciner handler om at "ofre to for at redde otte". Som om det tilnærmelsesvis har noget med virkeligheden at gøre.

Bjarne Toft Sørensen

@Peter Hansen: "Vi har aldrig sat entydigt lighedstegn. ---- Det er heller ikke det vi skriver på s.2."

Det kan godt være, at det ikke er det, I har ment, men som det er formuleret på s.2, kan du næppe komme uden, at formuleringen giver udtryk for et entydigt lighedstegn, i betydningen en påstand om en entydig kausal sammenhæng mellem den nævnte dokumentar og så de statisk beregnede sandsynlige yderligere kræfttilfælde og yderligere dødsfald:

"We estimate that the decline in vacine uptake that followed the TV2 documentary will result in as many as 93 additional cases of cervival cancer and 25 additional deaths for cohort 2003 alone" (p. 2).

Bjarne Toft Sørensen. Jeg kan ikke ændre på at du læser noget andet en det er står skrevet. Det er korrekt at vaccinetilslutningen faldt, umiddelbart efter TV2 dokumentaren, og vi beregner konsekvenserne af dette fald. Det er også meget plausibelt at det var TV2 dokumentaren der er hovedforklaringen. Af den simple grund at man har observeret helt tilsvarende forløb i andre lande.

Det der må være mest relevant, må være hvad jeg har udtalt til danske medier. Her har jeg været meget påpasselig med hvad jeg udtalte, fordi jeg ikke ville misforstås. Det er min opfattelse af Kristian Villesen med vilje har misfortolket mine udtalelser, fordi han var irriteret over min kritik af Informations dækning af vaccinedebatten.

Hvis Kristian Villesen reelt var interesseret i at forskere det udtaler sig om HPV skandalen, uden af have dokumentationen i orden. Så ville han allerede have skrevet flere artikler om Jesper Mehlsen, der gentagende gange har fremsat kontroversille påstande om HPV vaccinen - påstanden hvorom der end ikke findes noget nedskrevet man kan forholde sig til... påstande som han i modsætning til mig, ikke har præsenteret ved international videnskabelige konference. Og lad os ikke glemmer at han lovede dokumentere indenfor et par måneder (som han sagde for ca 2 år siden), og at han har fået 4 millioner til at undersøge HPV vaccinen.

Kristian Villesen interesse er formentlig at lukke munden på en kritikker af mediernes rolle i denne sag.

Birgitte Olsen

Eliten er tilsyneladende enige om, at vaccinationer er et inddiskutabelt gode, lægevidenskabens allervigtigste bidrag til folkesundheden - men de skal tale ordentlig til de mennesker, der ikke har så meget mellem ørerne, og derfor kan forfalde til at tro på konspirationsteorier og magisk vand. De ved ikke bedre og er bare styret af deres følelser - og følelser er der ikke plads til i debatten. De kan heller ikke læse videnskabelige rapporter. Eliten, forstår man, er som udgangspunkt dem, der er uddannet inden for det naturvidenskabelige felt. Bare ikke sådan en forsker som Aluminiums- og toksicitetsekspert professor Chris Exley. Hans forskning er vist ikke blevet debunked, som man ynder at sige, men så findes der nok en anden måde at negligere hans forskningsresultater på.

Nedenstående er fra min kommentar under en anden artikel, men den passer vist også ok her:
Så længe Stinus Lindgreen igen igen igen bliver citeret for sin latterliggørelse af vaccinekritikere jf.»Jeg har debatteret med folk, der tror, Jorden er 6.000 år gammel. Folk, der tror, klimaforandringer er fup. At magisk vand kan kurere alt", så længe man ikke forstår at en stor del af vaccineskeptikere er veluddannede og velinformerede mennesker, så længe læger ikke indberetter alle reaktioner, som forældre oplever efter vaccination, så længe alle bivirkninger af vacciner ikke indgår i forskningsresultater, så længe den forskning, der problematiserer brugen af aluminium som adjuvans i vacciner ikke tages alvorligt, så længe der ikke er forsket i cocktaileffekter, så længe vacciner ikke er underlagt samme forskningsmæssige krav som andet medicin, så længe man ikke anerkender betydningen af, om man indtager stoffer oralt eller gennem indsprøjtning, så længe man lukker munden på de læger, der tillader sig at stille spørgsmål, så længe der foregår en udskamning af forældre, der fravælger vacciner, så længe der er økonomiske interesser mellem producenter, formidlere, politikere mv., så længe man forsøger at ekskludere dem, som ikke retter ind - og jeg kunne blive ved ... så vil der med god grund findes en del vaccineskeptikere.

Hanne Koplev, Helle Hardenberg og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar