Leder

Hvis embedsmændene intet har at skjule, hvad har de så at frygte?

Sagen om Tibetkommissionen og de slettede mails illustrerer, hvordan myndigheder kræver en transparens af borgerne, som man på ingen måde selv efterlever
Sagen om Tibetkommissionen og de slettede mails illustrerer, hvordan myndigheder kræver en transparens af borgerne, som man på ingen måde selv efterlever

Dennis Lehmann

16. marts 2018

Når en undersøgelseskommission bliver nedsat for at undersøge en skandale, har offentligheden en forventning om, at den vil komme til bunds i sagen.

»Hver en sten vil blive vendt,« som Poul Nyrup Rasmussen sagde inden nedsættelsen af PET-Kommissionen i 1998.

Men i realiteten er det ofte langt fra sådan. Senest har P1 Orientering afdækket, hvordan det ikke var muligt for Tibetkommissionen at få adgang til mailbokse fra cheflaget i Københavns Politi. De fem øverste ansvarlige var nemlig alle fratrådt, da Kommissionen foretog sin undersøgelse, og både emails og backups var for længst slettet.

Ifølge Rigspolitiet er det standard, at mailbokse bliver slettet for fratrådte medarbejdere efter 30 dage, og data bliver overskrevet så hurtigt, at det efterfølgende »stort set« er umuligt at genskabe.

Sletningen er selvfølgelig problematisk for offentligheden, men potentielt også for de implicerede parter.

Det er utilfredsstillende, at vi aldrig kommer til at finde ud af, om cheflaget i virkeligheden slap for let fra Tibetkommissionens undersøgelse på grund af sletningen. Men det er også for de tidligere politichefer en ubehagelig mistanke at have hængende. I flere tilfælde skiftede de job, længe inden Tibetkommissionen blev nedsat, og hvis der slet ikke var noget yderligere belastende i deres mailbokse, skal de nu finde sig i en evig mistænkeliggørelse uden mulighed for at modbevise det.

Det var bl.a. i politbetjentes e-mails, at Tibet-kommissionen fandt formuleringer som, at betjentene skulle »spotte og forhindre utilsigtede demonstrationer«.
Læs også

Problemet med sletningerne er dog langt mere omfattende end bare Tibetkommissionen. Som P1 Orientering også har afdækket, har flere tidligere kommissioner oplevet lignende tilfælde. I Skattesagskommissionen var problemet, at medarbejdere angiveligt selv havde været inde og slette mails i undersøgelselsesperioden.

»Der var der så nogle måneder, hvor der ikke var noget. Der kunne vi se, at man var gået ind og havde slettet rub og stub,« som formand for Skattesagskommissionen Lars E. Andersen forklarer til P1 Orientering.

Et udvalg under Justitsministeriet er i øjeblikket i gang med at undersøge erfaringer med de otte sidste undersøgelseskommissioner. Her kan man også se, at flere medlemmer af tidligere kommissioner påpeger problemet med adgang til emails.

Niels Fenger, dommer ved Østre Landsret og medlem af Skattesagskommissionen, mener eksempelvis, at det er problematisk, når »myndighedernes backupsystemer løbende sletter emails«. Han foreslår derfor, at der ved optræk til iværksættelse af en undersøgelse »meget hurtigt udstedes instruktioner om, at der skal ske bevissikring, f.eks. ved at emailsystemer ’fryses’«.

Men også det kan vise sig ikke at være nok. Medarbejdere kan stadig have haft flere år til at rydde  deres mailbokse for eventuelt belastende materiale.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har allerede erkendt, at situationen er utilfredsstillende. I Rigspolitiet slettes mails efter 30 dage ved fratrædelse, i Justitsministeriet er det efter et år, mens det sker efter fem år i Skatteministeriet. Netop Skatteministeriet ser ud til at have vist vejen frem ved i 2014 at have ændret deres systemer, så det nu gemmer alle medarbejderes mails i en backup i fem år.

Søren Pape Poulsen har indtil videre ikke lovet andet, end at han vil se på at ensarte reglerne. Her er det vigtigt, at ensartningen går i retning af Skatteministeriets praksis og ikke Rigspolitiets.

Det har længe været sådan, at politikerne hele tiden kræver øget overvågning af borgerne, mens det meget sjældent går den anden vej. For øjeblikket behandles et lovforslag i Justitsministeriet om nye regler for databeskyttelse, hvor man i jagten på sociale bedragere i hidtil uset grad vil gøre det muligt at samkøre offentlige registre, da man ikke skal »kunne gå og gemme sig som borger«, som Søren Pape Poulsen formulerede det på en høring.

Man kræver med andre ord en transparens af borgerne, som man på ingen måde selv efterlever.

Ideelt set burde embedsmænd være udsat for et højere krav om transparens end de borgere, som de tjener. Det er derfor kun rimeligt, at der tages backups af embedsværkets emails i en længere årrække, så undersøgelseskommissioner har mulighed for at undersøge et problematisk forhold til bunds.

For hvis embedsmændene intet har at skjule, hvad har de så at frygte?

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Espen Bøgh
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Thomas Tanghus
Lillian Larsen, Espen Bøgh, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

".... skal de nu finde sig i en evig mistænkeliggørelse uden mulighed for at modbevise det."

Hold nu op - du gør dig dummere, end du er.

Med Johan Reiman, kendt fra Tamil - & Nødløgnsagen, i spidsen ved cheflaget i Københavns Politi, alle jurister, jo nok, hvordan man undviger en undersøgelseskommission.

Karsten Lundsby, Egon Stich, Peter Ole Kvint, Claus Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Vores politiske system er opbygget, så man ikke kan afsløre korruption hos politikkere og embedsmænd! Det er systemet der skal ændres! Så man ikke kan gemme sig bag bag slettede mails og bag manglende information om, hvad de rigeste danskere og firmaer betaler til politikkere og politiske partier!

Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Espen Bøgh, Egon Stich, Peter Ole Kvint, Ken Sass, Claus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Korruption og magtmisbrug eksisterer ikke i Danmark. Det er blot nødvendighedens udfoldelse for systemets opretholdelse mod destruktiv demokratisk indblanding.

Espen Bøgh, Peter Ole Kvint, Michael Hullevad og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

Politikens chefredaktør Christian Jensen, også kendt fra Information, har i dagens Politiken en klumme under overskriften:

"Chefredaktøren:
Københavns Politis yderst svingende teknologiske præstationsevner lugter fælt af bevidst uduelighed"

Christian Jensen sætter i nogen grad tingene på plads.

Christian Jensen anklager Københavns Politi for bevist teknologisk uduelighed.
Han kunne være gået ikke så lidt længere - hva' med bevist kriminel tilsløring ??

Benny Larsen, Lillian Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar