Leder

Forskelsbehandlingen ligger i sproget

Hvordan skal lægen, politibetjenten, dommeren eller sagsbehandleren vurdere, om en tolk er dygtig nok, når de ikke selv er sprogkyndige?
22. marts 2018

Hvis du som borger i Danmark ikke taler det danske sprog og skal til besøg hos lægen, til samtale om asyl eller i retten, har du ikke altid samme muligheder for at få dine rettigheder opfyldt som danskkyndige.

Det kan lyde pudsigt, når vi lever i et retssamfund. Men faktum er, at der stort set ikke er nogen former for kvalitetssikring af de tolke, der bliver sendt ud i det offentlige. Og det kan føre til fejlbehandling eller domme afgivet på et forkert grundlag.

Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning. Her skriver de blandt andet, at ikke engang tolkene på Rigspolitiets egen tolkeoversigt »giver sikkerhed for en tilfredsstillende tolkning«.

Der er tale om en tolkeoversigt, som flere institutioner på rets- og asylområdet har pligt til at bruge. Men ifølge Rigsrevisionens stikprøve lever flere af tolkene ikke op til de krav, Justitsministeriet selv har formuleret for at komme på listen.

I folkeskolen og på erhvervsuddannelserne har politikerne gjort et stort nummer ud af at understrege, at antallet af undervisningstimer er afgørende for elevernes indlæring. Det undrer mig, at det samme ikke skulle gøre sig gældende på området med dansk som andetsprog, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer lærere på blandt andet sprogskoler
Læs også

Det er op til den lokale politibetjent at vurdere tolkens sproglige kompetencer, lyder det. Også på sundhedsområdet er der »udelukkende stillet krav om, at den læge, som er ansvarlig for behandlingen, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer«.

Men hvordan skal lægen, politibetjenten, dommeren eller sagsbehandleren vurdere, om en tolk er dygtig nok, når de ikke selv er sprogkyndige?

Her har myndighederne et ansvar for at stille kvalificerede kræfter til rådighed. Men, som Rigsrevisionen skriver, lever hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne op til det ansvar.

Som Line Vikkelsø Slot, der er chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder, tidligere har udtalt i Information, ville man aldrig acceptere så tilfældige vilkår i et hospitalsforløb eller i en retssag, hvis den berørte borger talte dansk.

Information har tidligere afdækket alvorlige problemer på tolke-området. Blandt andet vakte det opsigt, da Information kunne fortælle om Søren Rasmussen fra Silkeborg, der blev ansat til at tolke swahili i en række af de bureauer, som har aftaler med regionerne på sundhedsområdet, selv om han ikke kan tale swahili.
Læs også

Hvad er så løsningen? Som man kan læse i finansloven 2018, skal der oprettes en certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet. Det har vakt stor begejstring blandt eksperter, som i årevis har råbt op om problemerne.

Men problemet findes ikke kun på sundhedsområdet. Derfor bør samtlige områder opkvalificeres, lyder det fra Rigsrevisionen. En anbefaling, der kun kan hilses velkommen. For hvad er alternativet? At vi bliver ved med at acceptere at leve i et samfund, hvor nogle systematisk får en dårligere behandling end andre?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Jesper Harder Søndergaard
Eva Schwanenflügel og Jesper Harder Søndergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu