Leder

Gode universitetsuddannelser handler også om at have noget at skulle have sagt

Et regeringsudvalg foreslår at skabe bedre universitetsuddannelser via kortere studietid og klarere ledelse. Men hvis uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil have mere dannelse og mindre styring, som han har talt for, så er det et skridt i den forkerte retning
Uddannelsesminister Søren Pind (V) og Dansk Erhverv meldte mandag ud med budskabet om, at der skal ryddes op i over 400 bacheloruddannelser.

Uddannelsesminister Søren Pind (V) og Dansk Erhverv meldte mandag ud med budskabet om, at der skal ryddes op i over 400 bacheloruddannelser.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

14. marts 2018

Universitetsuddannelserne skal være bedre. Så hvordan gør man det i en tid, hvor universiteterne skal skære ned for milliarder?

Man nedsætter selvfølgelig et udvalg, hvor erhvervslivets top og ministerierne er rigt repræsenteret, som skal komme med et bud på en løsning. Således kommer fem af 11 medlemmer af regeringens Udvalg om bedre universitetsuddannelser netop fra de rækker. Udvalgets 37 anbefalinger bærer da også præg af, at det ikke bare handler om bedre, men også billigere og mere effektive uddannelser.

En oplagt løsning er kortere studietid. Udvalget anbefaler derfor, at universiteterne laver bacheloruddannelser, som kan føre direkte til beskæftigelse. En etårig overbygning i stedet for den to-årige kandidat er en anden anbefaling.

Der kan være al mulig grund til at nytænke de danske universitetsuddannelsers opbygning, men erfaringerne med bachelorer herhjemme er, at de har svært ved at konkurrere med kandidater med to års længere uddannelse.Med en helt ny taxameterreform, der straffer universiteter, hvis nyuddannede har svært ved at finde arbejde, er det vældig svært at se for sig.

At udvalgets arbejde mandag blev lanceret i Berlingske af uddannelsesminister Søren Pind (V) og Dansk Erhverv med budskabet om, at der skal ryddes op i de over 400 bacheloruddannelser, gør kun ønsket om at skabe nye erhvervsrettede bachelorer endnu mere besynderligt.

At forankre ansvaret

Udvalgets andet svar på, hvordan vi får bedre uddannelse for færre penge, handler om ledelse. Et flertal i udvalget vil afskaffe den sidste rest af det demokratiske styre, der er tilbage på universiteterne. Studielederen, som de demokratisk valgte studenter- og medarbejderrepræsentanter i studienævnene i dag indstiller, skal fremover udpeges direkte af ledelsen.

På ministerielt nysprog hedder det: at forankre ansvaret »entydigt i den enstrengede ledelse«. Ansvaret for uddannelserne indhold og kvalitet vil med den ændring blive mere klart, mener flertallet i universitetsudvalget.

Når et mindretal bestående af rektorerne i Danske Universiteter, en forsker og de akademisk ansattes faglige organisationer i Akademikerne er imod den anbefaling, skyldes det ikke bare akademisk stivsind. Ansvaret for uddannelserne ligger hos den ansatte ledelse, påpeger rektorerne, men studielederen har behov for legitimitet i det lokale studiemiljø. Og den legitimitet giver de ansattes og studerendes demokratiske udpegning af studielederen. Derfor fungerer den nuværende model med lokaldemokrati på studierne godt, mener både studerende, ansatte og rektorer.

De studerende ved måske mest

At mere topstyring skulle være løsningen på, hvordan vi får bedre uddannelser, kommer til at virke paradoksalt, når uddannelses- og forskningsministeren nærmest har gjort mindre styring og mere dannelse til sit varemærke. For dannelse handler ikke bare om filosofikum og sprogkundskaber men også om demokrati.

Men den demokratiske dannelse er måske underordnet? I hvert fald har de studerende ikke været inviteret med i udvalgsarbejdet. Og når udvalgets anbefalinger fører til endnu mindre indflydelse, er det med til at slå fast, at demokratisk dannelse ikke er nødvendig blandt vores højest uddannede.

Forslaget vil sikkert gøre det lettere at styre de danske universitetsuddannelser i den retning, som politikere, erhvervsliv og offentligheden gerne vil bevæge dem i. Spørgsmålet er, om det gør uddannelserne bedre. For hvem ved egentlig mest om, hvilke semestre, forelæsninger og eksamener der er behov for?

Den viden eksisterer blandt de studerende og ansatte i de studienævn, som er tættest på fagmiljøet, og i de aftagerpaneler af arbejdsgivere, som er tilknyttet studierne. Vil man gøre universitetsuddannelserne bedre tunet ind på virkeligheden på arbejdsmarkedet, så skal samarbejdet med aftagerpanelerne styrkes.

Udvalget foreslår da også tiltag i den retning, men at mindske de studerendes indflydelse vil sætte en tyk streg under, at universitetsstudier er noget, de voksne – i ledelsen, ministeriet og erhvervslivet – tager sig af. Om det resulterer i de selvstændige, engagerede og dannede kandidater og bachelorer, som erhvervslivet gerne vil have, er tvivlsomt. Og om vi får bedre universitetsuddannelser med de samme gamle styrings- og effektiviseringsredskaber er endnu mere tvivlsomt.   

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Torben K L Jensen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi skal bare tilbage til de klassiske danske grader: 2 års bifag, 2 år + 2 år til kandidat, + yderligere 2 år til magister. SU i max. 7 år, dvs. arbejde i mindst de 3 år, det tager yderligere at blive færdig, men i realiteten formodentlig i dem alle 10. Det er jo det, politikerne og embedsmændene elefant springer over: danske studerende arbejder som regel fra før, de begynder at læse.
Ligesom det er de færreste uddannelser, der reelt koster særlig meget at foranstalte: kun de, der inddrager mange eksternt ansatte eller bruger dyre apparater alene til undervisning.
Og vi har ikke travlt! Hvorfor har vore politikere så travlt, det er jo blot et spørgsmål om at leve nogle gode, begivenhedsrige liv, det handler om.

Karsten Aaen, Anne-Marie Paul, Torben Skov og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal tværtimod væk fra den alt for dyre og bureaukratiske vej, der er hierarkisk ledelse. Tilbage til decentral styring og demokratisk valg. Det er en latterlig tanke, at nogen med mindre viden og indsigt skal have magt over forskere og videnskabsmænd. Simpelthen latterligt!

Torben K L Jensen

At inddæmme,måle og veje fantasien og den frie tanke - er sindssygt dumt og kontraproduktivt.
Det er kortsigtet,et skud i egen fod og fornærmelse mod tænkende mennesker.

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Vi bliver snart nødt til at oprette et alternativt "Flyvende Universitet" - hvor der kan forskes og læres i dybden - med fri forskning, der ikke på forhånd fører et bestemt sted hen - hvordan kan man som Torben K L Jensen skriver skyde sig så grundigt i foden - Er politikerne bange for en befolkning, der kan tænke selv, som stiller krav om demokrati ikke kun på papiret men også i realiteten og som kan gennemskue at kejseren ikke har tøj på....Hvad får politikere ud af langsomt at nedbryde det demokratiske samfund, der danner og uddanner på et dybt niveau?

Carsten Wienholtz og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar