Leder

Lugten omkring Danske Bank er utålelig

Hvor længe kan alle de fine og velaflønnede navne i Danske Banks bestyrelse forholde sig passivt, mens direktionens bortforklaringer om den estiske pengehvidvask falder bort?
Ved en alarmerende rapport fra en whistleblower i Estland blev Danske Banks danske direktion allerede i december 2013 bekendt med, at en række selskaber, der havde konti i banken, foretog »suspekte betalinger«, og at den fordægtige ejerkreds omfattede Putin-familien – i skikkelse af Vladimirs fætter Igor – og den russiske efterretningstjeneste, FSB.

Ved en alarmerende rapport fra en whistleblower i Estland blev Danske Banks danske direktion allerede i december 2013 bekendt med, at en række selskaber, der havde konti i banken, foretog »suspekte betalinger«, og at den fordægtige ejerkreds omfattede Putin-familien – i skikkelse af Vladimirs fætter Igor – og den russiske efterretningstjeneste, FSB.

Thomas Lekfeldt

2. marts 2018

Skændslen omkring Danske Bank bliver stadigt mere skamfuld. Af Berlingskes seneste afsløringer fremgår, at sagen om pengehvidvaskningen i bankens filial i Estland er langt mere belastende, end banken hidtil har villet indrømme.

Ved en alarmerende rapport fra en whistleblower i Estland blev bankens danske direktion allerede i december 2013 bekendt med, at en række selskaber, der havde konti i banken, foretog »suspekte betalinger«, og at den fordægtige ejerkreds omfattede Putin-familien – i skikkelse af Vladimirs fætter Igor – og den russiske efterretningstjeneste, FSB.

Rapporten advarede også om, at banken »formentlig selv har begået en forbrydelse« og sandsynligvis har »assisteret med hvidvask«. Danske Bank undlod tilsyneladende at underrette estiske og danske myndigheder og har først indledt en egentlig undersøgelse, efter Berlingske i 2017 bragte sine første afsløringer.

Omfanget af svindlen er svimlende. En amerikansk ekspert i finanstransaktioner har over for Berlingske anslået, at op til 90 millioner kr. blev hvidvasket gennem kontiene hver eneste forretningsdag i de 11 måneder, banken lod vaskeriet køre. Det giver et samlet beløb på mellem 13 og 18 milliarder.

De seneste afsløringer får den socialdemokratiske EU-parlamentariker Jeppe Kofod til at tale om »en skandale i international særklasse«. Kofod vil foreslå, at parlamentet kulegraver »den betændte sag«. Til Ritzau siger Kofod: »Hverken befolkningen eller myndighederne kan eller bør vente på bankens egen redegørelse … Danske Bank har akut overtræk på troværdigheden.«

Også det estiske finanstilsyn bebuder nu, at det vil indlede en undersøgelse. Om det danske bagmandspoliti og Finanstilsyn foretager sig noget, forholder disse myndigheder sig tavse om. Det er uholdbart.

Og Danske Banks bestyrelse … Hvor længe kan alle disse fine og velaflønnede navne forholde sig passivt, mens direktionens bortforklaringer falder bort?

Eller Danske Banks investorer? Er det nok for dem, at banken sender halvdelen af sit 2017-overskud på 20,9 milliarder kr. tilbage som afkast på aktier og obligationer? Fryder de sig over udbyttet, mens de holder sig for næsen?

For det danske samfund som helhed er lugten omkring Danske Bank utålelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Jan Pedersen
  • Olaf Tehrani
  • Katrine Damm
  • Lars Bo Jensen
  • ingemaje lange
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Ib Christensen
  • Hans Larsen
  • Torben Lindegaard
  • Frede Jørgensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Jan Pedersen, Olaf Tehrani, Katrine Damm, Lars Bo Jensen, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Ib Christensen, Hans Larsen, Torben Lindegaard, Frede Jørgensen, Poul Anker Sørensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Skriver du selv overskrifterne til artiklerne ??

Jeg er lidt i tvivl, om det er din velkendte pli, der forhindrer dig i at skrive "Stanken fra Danske Bank er utålelig" - eller om det er en svagpisser i redaktionen, der svækker dit udsagn.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Lars-Bo Andersen, Hans Larsen, Egon Stich, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek og Jørgen Martin Hansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hvilke fine og velaflønnede navne?
Vi har ansvaret for at fravælge de uærlige og uetiske i den fri konkurrence, så er det underligt der er så meget modstand mod, at vi skal være informeret om hvem de er.

Så hvem er de, og hvad er deres uærlige og uetiske væsen ellers blandet ind i her i landet.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Penge lugter ikke, siger man.
Men det gør råddenskab og korruption. Så god overskrift. Omend jeg er enig med Torben Lindegård om at ordvalget skulle have været stærkere.

At bankens top ledelse vasker hænder og siger de såmænd ikke vidste noget har jeg, uden at vide noget om det, svært ved at forstå. Man burde i den slags sager indføre skærpet direktøransvar. Noget i stil med Uk bestikkelses regler, hvor det ikke at forhindre bestikkelse - her korruption - selvom ledelsen “ikke vidste noget somhelst”, automatisk udløser bøderegn og potentielt fængselsstraf. Så ville man måske undgå de værste af disse sager.

Jens Lysdal, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ib Christensen

Her er Danske Banks Bestyrelse

https://danskebank.com/da/om-os/vores-ledelse

Lige fra formanden, stats. aut. revisor & professor ved CBS Ole Andersen - over Mærsk-familiens mand Lars-Erik Brenøe - til det norske oliefund Hilde Tonne.

Fine folk, der nok forstår at tjene ejerinteresser.

Jens Lysdal, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Ib Christensen, Jens Thaarup Nyberg, Lars Bo Jensen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

jeg har da lige hørt, at Søren Pape Poulsen vil overvåge og registrere alt hvad befolkningen foretager sig, for at bekæmpe social bedrageri, altså om en person på overførelses indkomst får 100 kr for meget, så politikerne bekæmper da svindel.

Jens Lysdal, Randi Christiansen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Toke Andersen, Karsten Lundsby, Torben Skov og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, det er ikke bestyrelsen, du linker til, men direktionen. Bestyrelsen er åbenbart hemmelig for os, der ikke er aktionærer.

Torben Knudsen

Berlingske: Jeg savner oplysninger om bankens fortjeneste på denne hvidvaskning og oplysning om den tilknyttede korruption, kaldet gebyrer.

@Niels Nielsen, der er krav om fuld åbenhed om direktioner og bestyrelse, årsregnskaber, revisor, kapitalforhold, kontrollerende personer osv., osv. i alle dansk registrerede selskaber - se https://datacvr.virk.dk/data/ - dataene er offentligt tilgængelige.

Well, det er naturligvis usympatisk, når Danske Bank de-facto har medvirket til hvidvask, og sagen bør naturligvis forfølges strafferetligt. Men det offentlige lægger jo selv stilen, når "ingen" kan udpeges som ansvarlige for, at SKAT har sendt 12 miaDKK til udlandet, eller politiet har overtrådt grundlovssikrede borgerrettigheder og endda aktivt forsøgt at skjule forholdet.

Jens Lysdal, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu er det her i landet tilladt at drive overskudsgivende virksomhed - faktisk er den slags aktiviteter med til at finansiere velfærdssamfundet! Men det berettiger naturligvis ikke til ulovligheder, som fx hvidvask.

I modsætning hertil er SKATs "sjusk" udtryk for at danske skatteborgeres penge - indkrævet for at finansiere vores velfærdssamfund - er anvendt til at forsøde tilværelsen for udenlandske spekulanter i i stedet for at gå til det formål, der var hensigten.

Jeg - og mange andre - betaler gerne høje skatter for at vi kan leve i et velfærdssamfund, hvor vi tager hånd om de svage. Men jeg kan ved Gud ikke se, hvorfor den danske stat skal kræve penge op hos skatteyderne for at sende dem afsted til svindlere! Man har et ganske særligt ansvar, når man påtager sig at forvalte borgernes penge - og der er ingen, der har bedt SKATs medarbejdere og ledere at placere hovedet i garderoben, når de møder på arbejde.

Danske Banks medvirken til hvidvask er ikke acceptabelt, men det har ikke gjort vores samfund fattigere - SKATs sløseri har gjort det danske samfund 12 miaDKK fattigere!

Næh, omlægningerne af SKAT blev gennemført for 1) at flytte arbejdspladser ud i landet og 2) opnå længe tiltrængte effektiviseringer. Og omlægningerne havde brev politisk støtte og blev da heller ikke grebet anderledes an af S-R(-SF)-regeringen. At SKATs ledelse og medarbejdere ikke har formået at gennemføre den planlagte effektivisering siger mere om dem end om politikerne. Og det er i hvert fald helt åbenbart, at de fejlagtige udbetalinger på 12 miaDKK absolut intet har at gøre med mangel på ressourcer.

Hvad er værst hvidvask eller SKATs slendrian? Hmm. Hvidvasken, som er foregået i en estisk afdeling, bliver helt sikkert håndteret og det bliver sikret, at den slags ikke forekommer igen. Hvad angår SKAT, så har man tilsyneladende konstateret, at ingen har noget ansvar for fadæsen. Man kan så konkludere, at hvis SKAT fejlagtigt kan udbetale 12 miaDKK uden at nogen har ansvar for det, så kan alt ske - for der findes i så fald ikke personer i SKAT, der har eller tager ansvar for noget som helst.

At SKAT kan sende 12 miaDKK af sted til udenlandske svindlere, som endda har handlet særdeles åbenlyst, er nedbrydende for danskernes vilje til at acceptere en fortsat hård beskatning - og er dermed en trussel mod vores velfærdssamfunds finansiering. Det synes jeg faktisk er meget mere alvorligt, end om Putin og hans medsammensvorne har fuppet det russiske samfund - for det sker på 1.000 måder og hele tiden, og det kan vi ikke gøre noget som helst ved.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther: "Hvidvasken, som er foregået i en estisk afdeling, bliver helt sikkert håndteret og det bliver sikret, at den slags ikke forekommer igen. "

Du er sgu da for naiv. Første gang banken hørte om denne konkrete hvidvask, var for 5 år siden, og intet er blevet "håndteret", og det er ikke blevet "sikret", at den slags ikke forekommer igen. Hvorfor dog lukke en lukrativ forretning ned, selv om den er ulovlig? Så længe den ikke bliver opdaget, er der jo ingen ko på isen. Men så blev hvidvasken opdaget og bragt til offentlighedens kendskab, og alligevel er intet sket.

https://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/Danske_Bank/article103...

Jeg ved godt, at du hellere vil diskutere skat end svindel i bankverdenen, men lige præcis i dette tilfælde har de to ikke andet med hinanden at gøre, end at de på højeste plan er godkendt af de samme borgerlige politikere. Så hvis dit ærinde er at så mistillid til den siddende regering, så gør dog det, i stedet for at forsøge at gøre den ene forbrydelse mere stueren end den anden.

@Niels Nielsen, du tilskriver mig en mening, jeg ikke har! Jeg vil ikke på nogen måde forsvare hvidvask - endsige vil jeg forsvare, at Danske Bank tilsyneladende har haft meget svært ved at tage sig sammen til at handle på baggrund af informationerne om hvidvask.

Og jeg mener ikke at den ene forbrydelse (hvidvask eller SKATs lemfældige omgang med borgernes penge) er mere stueren end den anden. Jeg konstaterer blot, at SKAT selv og flere jurister/advokater har konkluderet, at ingen har ansvaret for SKATs udbetaling af 12 miaDKK. Og at hvis det er tilfældet, er det jo ikke underligt, at der sker uregelmæssigheder og sløseri i SKAT.

At påstå at disse to hændelser "på højeste plan er godkendt af de sammen borgerlige politikere" er noget latterligt vås!

Niels Duus Nielsen

Nejm hvad der er noget latterligt vås er, at "ingen har ansvaret for SKATs udbetaling af 12 mia. kr. Ligesom det er noget latterligt vås at sige, at Danske Bank frivilligt skulle slagte den guldgås, som har foret aktionærernes tegnebøger i årevis.

Og når jeg skriver "på højeste plan er godkendt af de samme borgerlige politikere" refererer jeg til den kendsgerning, at regeringen IKKE har krævet ansvaret for skandalen i SKAT placeret, ligesom den ikke har været ude at tale med store bogstaver i medierne og skældt Danske Bank ud.

Små skattesnydere kan de finde ud af at retsforfølge, ligesom de små tyveknægte, der stjæler en rullepølse i supermarkedet, men storsvindlerne og storforbryderne holder regeringen hånden over. Sikkert på grund af disse forbryderes rundhåndede bidrag til Venstres partikasse.

Ser man på tallet af lovovertrædelser og løgne, er Venstres folketingsgruppe nok den afgrænsede socialgruppe, der har den højeste kriminalitetsrate i Danmark

Kjeld Hansen, Jens Lysdal og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen, i så fald er der tale om en stor og omfattende konspiration på Christiansborg, for ingen partier synes at have et andet synspunkt end at ingen er ansvarlig for skandalen i SKAT - og kun nogle ligegyldige back-bench'ere har kommenteret på Danske Banks hvidvaskningsaffære.

Niels Duus Nielsen

Jeg er her enig med konspirationsteoretikerne - både den højborgerlig regering og den småborgerlige socialdemokratiske regering har jo haft aktier i nedbrydelsen af SKAT, så ansvaret skal selvfølgelig placeres i de to partiers respektive ledelser - altså hos de partimedlemmer, som var og er ministre, i særdeleshed skatteministrene.

@Niels Nielsen, den eneste realitet er, at vi - udover en åbenlyst uduelig ledelse og nogle elendige medarbejdere i SKAT - har haft en række af talentløse skatteministre: Kristan Jensen (V), Troels Lund Poulsen (V), Peter Christensen (V), Thor Möger Pedersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jonas Dahl (SF), Morten Østergaard (R), Benny Engelbrecht (S) og Karsten Lauritzen (V) - en køn forsamling, der alle har vist sig inkompetente og uden evne til at trænge igennem SKATs ledelsessump og organisatoriske morads.

Gennemført uduelighed - hverken mere eller mindre!