Leder

Følsomme PET-sager bør ikke bevares for evigt. Det må være udgangspunktet

PET følger blot reglerne, når tjenesten undlader at slette langt størstedelen af sine personsager. Men netop derfor skal reglerne laves om
9. april 2018

Politiets Efterretningstjeneste (PET) opbevarer store mængder følsomme oplysninger om mange borgere. Det accepterer vi, fordi prisen for vores sikkerhed er, at nogen holder øje med mistænkelige personer. Men vi accepterer det også, fordi der er opsat regler for, hvilke oplysninger PET må indsamle, hvordan tjenesten kan bruge dem, og ikke mindst hvornår oplysningerne skal slettes igen.

Som det har været fremme den seneste tid, bliver langt størstedelen af PET’s personsager imidlertid ikke slettet. Det på trods af, at loven om PET som udgangspunkt foreskriver sletning af sagerne, hvis der ikke er kommet nye oplysninger inden for de seneste 15 år.

Politiken har skrevet indgående om sagen. Der har været tale om et hemmeligt, hidtil ukendt arkiv, hvor PET opbevarer de gamle sager; det skulle være i strid med PET-lovens slettefrist eller en omgåelse af den; og det er blevet beskrevet, hvordan PET udnytter et smuthul i arkivloven til at gemme sagerne.

Som så ofte er virkeligheden mere nuanceret, end mediedækningen giver indtryk af. Men det ændrer ikke ved, at bevaringen af de gamle sager udgør et problem.

Det »hemmelige« arkiv er beskrevet i både PET-loven og den såkaldte PET-bekendtgørelse. Her fremgår det, at Rigsarkivet udarbejder bestemmelser om bevaring af sager af historisk interesse, som trumfer de almindelige regler om sletning. Det fremgår også, at de bevaringsværdige sager skal overføres til Statens Arkiver, og hvis en overførsel ikke er mulig af sikkerhedsmæssige hensyn, skal PET opbevare dem i et særskilt arkiv.

Når PET bevarer sager, der ellers skulle slettes, er det altså ikke en udnyttelse af et smuthul i arkivloven. Ret beset følger tjenesten bare loven. Den ganske enkelt ikke slette sager, som er omfattet af Rigsarkivets bestemmelser.

Spørgsmål skal rettes Rigsarkivet

Omfanget af sager, der ifølge Rigsarkivet skal bevares, er blevet problematiseret af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Tilsynet har beskrevet, hvordan PET siden 2012 har været pålagt af Rigsarkivet at bevare hele 80 procent af sine papirarkivalier og siden 2013 har skullet bevare en endnu større andel af sine elektroniske arkivalier.

Det er således ikke længere undtagelsen, men hovedreglen, at sager skal bevares af historiske hensyn. Og som tilsynet anfører, er det misvisende, når PET-loven giver indtryk af, at personsager som hovedregel bliver slettet efter 15-årsfristen.

Man kan tilføje, at hensynet til historieskrivningen på bekostning af hensynet til borgernes privatliv er meget vidtgående. En efterretningstjeneste som PET indsamler overordentlig følsomme oplysninger om folk, ofte på et ganske løst grundlag.

De oplysninger, som bevares af historiske hensyn, vil som udgangspunkt blive gjort tilgængelige for offentligheden efter 80 år, og man må spørge, om det er rimeligt over for de berørte borgere og deres efterkommere. Ligesom man må spørge, om ikke man kunne tilgodese historieskrivningen behørigt ved at gemme langt færre sager.

De spørgsmål skal imidlertid rettes til Rigsarkivet, der har udstedt reglerne, og ikke til PET, der skal følge dem.

PET-medarbejderne kan ikke søge i arkivet med de bevarede sager, sådan som det er muligt i de almindelige arkiver, så de kan så at sige ikke bruge det til at gå på fisketur i. Men PET-bekendtgørelsen åbner for, at medarbejdere i særlige tilfælde – med PET-chefens tilladelse – kan læse og behandle en sag fra arkivet, hvis »det må antages at have væsentlig betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver«.

Mellemrubrik

PET oplyser til Politiken, at det har gjort brug af arkivet »i meget, meget få tilfælde«. Tilsynet med Efterretningstjenesterne har efterfølgende kontrolleret PET’s besøg i arkivet og har ikke fundet brud på reglerne.

Det, kan man mene, er betryggende, men der er ingen god forklaring på, hvorfor PET ikke på forhånd skal indhente en tilladelse fra en domstol eller en anden uafhængig instans, når tjenesten vil benytte sager, som egentlig skulle have været slettet og er bevaret af historiske, ikke operationelle hensyn.

Justitsminister Søren Pape (K) har bebudet en snarlig diskussion om arkivet med bevarede sager. Forhåbentlig kan ministeren indse behovet for at justere på, hvor mange sager, der skal bevares, og under hvilke omstændigheder PET kan gøre brug af dem.

Når tjenesten har lov til at indsamle så mange og så nærgående oplysninger om borgerne, som det er tilfældet, må det også være et krav, at oplysningerne senere bliver slettet, medmindre operationelle eller tungtvejende historiske hensyn taler imod.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
  • Troels Ken Pedersen
Bjarne Andersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu