Leder

Grønlands valg handler om andet og mere end selvstændighed

Nogle tror, at selvstændighed vil give grønlænderne mere selvtillid og det skub, der får dem til at tage ansvar for deres egen fremtid. Flere har heldigvis forstået, at det forholder sig lige omvendt. Først tager man ansvar, og så tager man selvstændigheden
Spørgsmålet om selvstændighed er stadig relevant, og debatten dør bestemt ikke ud på den anden side af valget.

Spørgsmålet om selvstændighed er stadig relevant, og debatten dør bestemt ikke ud på den anden side af valget.

Ritzau Scanpix

24. april 2018

Set fra et dansk synspunkt har Grønlands selvstændighed ubetinget været det spørgsmål, der har fyldt mest i mediebilledet op til dagens valg til Inatsisartut, landstinget.

Det er ikke så underligt. Det er i høj grad relevant for et dansk publikum, og det rummer en vis portion drama med nogle partiers udmelding om at benytte 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland til at løsrive sig fra Danmark i 2021. Men lytter man ned under de mest ekstreme synspunkter, er valgkampen denne gang blevet ført på et befriende ærligt grundlag.

I modsætning til landstingsvalgene i 2013 og 2014 har det skortet på løfter om hurtig rigdom i form af olie eller uran, og i stedet har mere jordnære temaer som uddannelse, sociale problemer og velfærd taget deres plads.

Vi spurgte i lørdagens Moderne Tider syv yngre grønlændere i alderen 14-34 år, hvilket Grønland de drømte om.

Flere nævnte selvstændighed, men næsten alle talte med en bevidsthed om, hvad den drøm krævede af dem selv og deres land. En enkelt – den ældste – mente, at selvstændighed vil give grønlænderne mere selvtillid, og at det ville give det skub, der skulle til for, at flere tager ansvar for deres egen fremtid.

Men de andre havde godt forstået, at rækkefølgen er omvendt: For at blive selvstændige må grønlænderne først tage ansvar og løse de problemer, der ligger ligefor.

Mest påtrængende gælder det om at få flere til at gennemføre en uddannelse. Flere begynder på en uddannelse efter folkeskolen, og flere gennemfører også. Alene de sidste 15 år er der sket en fordobling af det antal, der gennemfører en videregående uddannelse. Men det sker fra et lavt udgangspunkt, og omkring hver anden grønlænder når stadig ikke videre end folkeskolen.

Meget handler om, at de unge er for dårlige til dansk, som al uddannelse over folkeskoleniveau foregår på. Men der findes ingen snuptagsløsninger. Siumut vil indføre engelsk som andetsprog i stedet for dansk, IA vil sidestille det, men hvem skal lære dem det?

At sociale problemer udgør en selvstændig udfordring i Grønland, er ingen nyhed. Tværtimod har det i mange år været et irritationsmoment for mange grønlændere, at deres land kun trak overskrifter i Danmark, når det drejede sig om misbrug af børn og selvmord. Men der synes at være en større åbenhed over for selv at tale om problemerne i Grønland og bruge rollemodeller til at bryde tabuer.

At gøre op med Grønlands egne tungeste problemer bliver af flere fremhævet som en forudsætning for, at man kan gøre op med Danmark.

Endelig er der de svære spørgsmål, der peger frem mod, hvilket Grønland man ønsker sig. Bag dagens historie om fiskeripolitik ligger også en diskussion af, om Grønland nu og i en selvstændig fremtid skal fortsætte blindt i modernitetens fodspor og skabe rammerne for mest mulig effektivitet i fiskeriet.

Det forudsætter ifølge nogle, at man samler fiskeriet i store enheder i byerne – på bekostning af de små fiskere og livsgrundlaget i bygderne. Eller om man netop skal finde sin egen model i erkendelse af, at livet i Grønland aldrig vil blive det samme som i Danmark, og at der er en kulturel egenart og unik samfundsopbygning i mindre enheder, der er værd at kæmpe for.

Dét er den slags politiske diskussioner om visioner, der for alvor kræver selvtillid.

Spørgsmålet om selvstændighed er stadig relevant, og debatten dør bestemt ikke ud på den anden side af valget.

Hvor ufornuftigt det med danske øjne end kan virke for Grønland at give afkald på de danske milliarder i bloktilskud, de gratis danske uddannelsesmuligheder og den faste leverance af dansk, kvalificeret arbejdskraft til alt fra sundhedsvæsnet over centraladministrationen til byggebranchen, kan ingen længere være i tvivl om, at et stort flertal af grønlænderne allerede har truffet beslutningen i deres hjerter.

Derfor er det betryggende at opleve, at så mange også ved, hvad det kræver. Intet løser sig af sig selv. Grønlænderne må ikke lade sig forføre af dem, der påstår, at landet som ved en naturkraft vil rejse sig, så snart det er blevet befriet fra det danske åg.

Hvis Grønland skal blive selvstændigt, så kræver det en veluddannet befolkning. Og selv om uddannelsesniveauet er stigende i Grønland, så går det ikke så godt, som vi kunne håbe på: På billedet øver to drenge sig på blokfløjte, inden en skolekoncert i Uummannaq.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian De Thurah
  • David Zennaro
Christian De Thurah og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

24/apr/2018

Kære ALLE i Grønland,
jeg ønsker at bidrage med
følgende synspunkter:

1 At Grønland er en selvstæn-
dig del af det danske rigsfæl-
lesskab beskytter Grønland
mod at blive domineret af
USA, Canada og især Rusland.
2 Lad på intet tidspunkt Kina
eje eller dominere grønlandsk
territorium og/eller økonomi.
3 Danmark vil til alle tider være
den MINDST besværlige for-
handlings- og samarbejds-partner.

Kærlig hilsen
Claus Bødtcher-Hansen

Vibeke Hansen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Peter Hansen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
John Andersen

” Lad på intet tidspunkt Kina
eje eller dominere grønlandsk
territorium og/eller økonomi.”
Hvorfor i al verden skulle Kina det? Men ser vi på Afrika og for den sags skyld latin Amerika, så har Kina været en lang bedre økonomisk partner for dem, end de vestlige lande. Før Kina kom ind på den international scene, var disse lande totalt domineret af vesten. Amerika og Europa har stadig en heftig toldmur mod disse lande.
De multinationale virksomheder der opererer i Afrika , betaler sjældent skat, på samme måde som de undgår det i Europa.

Det var store ord som skribenten bruger/anvender ”dansk kvalificeret arbejdskraft.” Undersøgelser har gang på gang påvist at dansk tilkaldt arbejdskraft er en meget ustabil arbejdskraft. En dansk udsendt bliver i Grønland gennemsnitligt under 2.år. Du lærer ikke det grønlandsk kultur og normer på 19. måneders ansættelse. Grønland få ikke den kvalitet af arbejdskraft som landet efterspørger. Historien har fortalt os at kolonimagter suger ressourcer og økonomi fra de underdanige koloniserede. Grønland er ikke en undtagelse. Danskerne malker Grønland økonomisk. Det er amoralsk og uanstændigt at danskerne hensynsløst malker Grønland økonomisk. En af skræk eksemplerne er at dansk arbejdskraft gennemsnitligt er en landet under 20. måneder. Der er politikkernes ansvar at stoppe vanviddet. Grønland selvstændighed ja tak.

Jeg har et godt tilbud til grønlænderne : Efter 10 års forberedelsestid får I en selvstændig prøvetid på 10 år, med ret til fortrydelse. Så ved vi alle til den tid, hvad vi taler om.

Leo Nygaard, når Grønland bliver selvstændigt, så har du 12. millioner grise som de eneste ressourcer. I bliver glemt på den internationale scene. I bliver ikke længere inviteret af stormagt lederne. I bliver reduceret som et lille land på størrelse med Litauen.

Werner Spliid

Grønlandsk selvstændighed vil nok kaste det lille land ud i noget storpolitik det slet ikke har lyst til at være en del af.

John Andersen

Grønland som befolkningsmæssigt lille selvstændig nation og med en stemme i FN vil blive bejlet til af de store lande for at få deres stemme i FN. Desuden har landet et mega turist potentiale. Med den strategisk beliggenhed har landet også en kæmpe værdi som gør at flere lande vil være interesseret i at investere.
Hvis Grønland spiller deres kort rigtigt har de en lys fremtid. Og hvis Danmark spiller deres kort rigtigt og lukker munden på nogle af vore neokolonialistiske politiker så kan vi få del i den fremtid.

Der er utrolig mange aspekter i denne sag. Så mange, at grønlænderne efter en oplysningsproces med efterfølgende folkeafstemning (?) eller indirekte efter et landsstyre valg med total selvstændighed som hovedemne, vil være ude af stand til at vælge at stå alene. En forudsigelse !
Èt er debatten nu - noget helt andet er realiteterne.

Jørgen Larsen

@Pórto Qisuk - Grønlandsk selvstændighed forudsætter folketingets godkendelse eller om Du vil - det danske folk. Jeg er ikke modstander af Grønlandsk selvstændighed, men lad os få en ting på det rene. Grønland ER en del af Danmark, vores historie og kultur. Rent faktisk ankom Nordboerne 100 år FØR grønlænderne.

”Rent faktisk ankom Nordboerne 100 år FØR grønlænderne.” Har aldrig mødt en af slagsen. Har kun observeret Nordbo ruiner.

Er det ikke korrekt, at Danmark årligt investerer et beløb i størrelsesorden DR licensen i Grønland ? Hvis det er rigtigt, er DR enten meget større, eller også er Grønland meget mindre, end vi forestiller os, altså rent politisk.

Vi brænder milliardmidler af på fjerne himmelstrøg uden betydelig tilknytning til Danmark. Det ville være skønt, hvis vi kunne skabe en synlig forskel i hele verden, men hvorfor ikke starte med at skabe en forskel i den nordlige del af riget, før vi satser på global applaus.

Grønland har et stort potentiale på natur, turisme og bæredygtig råstofudvinding, hvis vi satser på det, og hvis vi kan finde ud af at skubbe udviklingen i gang uden at skovle 100 % af gevinsten hjem, kunne Grønland og grønlænderne hurtigt løftes derhen, hvor de kunne opnå 100 % selvstyre, hvis de stadig ønskede det. Vi ønsker det jo ikke, når det kommer til stykket. Var det ikke en ide at sende det signal til en fortidig dansk koloni i 2018 ? Jeg tror det.

Jørgen Larsen

@Peder Bahne - Man kan altid diskutere om Danmark investerering i Grønland er nok. Nu omfatter Danmarks investeringen jo mere end blot bloktilskud.

Man bliver altså lidt træt i låget af den faste rollefordeling som Informations lederen (og Du) fastholder, nemlig grønlænderne som små viljeløse ofre for de onde danske imperialister. Du kan helt givet finde eksempler, hvor Danmark har handlet forkert. Men Du kan f... også finde mange eksempler på den gode vilje. Hvis vi SKAL rose os selv - og det kan måske godt være tiltrængt, så har det danske folk været utrolig gavmild og overladt et enormt og rigt land som Grønland med meget få betingelser knyttet til den overdragelse. Du vil få meget svært ved at finde tilsvarende eksempler, men let ved at finde det modsatte.

I Grønland har man systematisk og dygtigt opbygget en (fejlagtig) fortælling om en flere tusinde år lang tilstedeværelse. Den løgn er dygtigt blevet udnyttet overfor er konfliktsky dansk offentlighed - vi vil da nødig være kolonister/racister (og her fortier vi høfligt Vestgrønlandsk racisme overfor Østgrønland).

Den grønlandske befolkning har selvfølgelig et stort inuit islæt, men den er altså også sammensat af nordeuropæiske aner, der med samme ret kan påberåbe sig en legitime tilstedeværelse (historisk, kulturelt og politisk).

Et selvstændigt Grønland - jo, det er bestemt en mulighed. Men lad os lige få forudsætningerne på plads. Men lad os for gud skyld droppe den grønlandske ofre rolle og den dårlige danske samvittighed.

Jørgen Larsen

Og lad mig så tilføje, at det er positivt at man for første gang beskæftiger sig med Grønland og det grønlandske valg i Danmark. Der er helt givet behov for, at Grønland og Færøerne får en mere fremtrædende plads i den danske medie verden.

Sören Tolsgaard

John Andersen og Pórto Qisuk synes svært enige om, at der venter en gylden fremtid, hvis blot grønlænderne kan vende kajaker og sælge tupilakker til stinkende rige amerikanske og kinesiske krydstogtturister. Amerikanske og kinesiske rigmænd vil stå i kø for at investere i et grønlandsk wirkschaftwunder, som grønlandske politikere naturligvis vil forhandle på plads til fordel for den menige grønlænder, osv.

Og hvis det går, som det gik i Klondike eller Samadan, vil titusindvis af eventyrere eller tvangsarbejdere invadere landet med socialt kaos til følge. Grønlænderne og deres sprog vil blive marginaliseret, pengene vil havne i de store investorers lommer, mens de sociale skel vil blive uddybet i hidtil ukendt grad.

Det har sjældent gavnet en kultur, når den gav pengestærke investorer frit spil, heller ikke selv om de lokale magthavere gav aldrig så gyldne løfter. Island har med god grund afvist kinesiske investeringer i stor målestok. De har allerede brændt nallerne tilstrækkeligt, da de lod liberale magthavere lege med de store i Europa, og er i øvrigt kommet langt ved selv at udvikle landets naturgivne værdier i et roligt tempo.

Grønland kan også gøre massive fremskridt, hvis de sociale problemer tackles indefra. Et folk bliver i sidste ende rigt i kraft af sin egen arbejdsindsats. Rigsfællesskabet bidrager i høj grad med midlerne hertil, ikke mindst via udveksling af studerende og lærere, som, uanset opholdenes kortere eller længere varighed, bidrager til Grønlands og Skandinaviens fælles kulturhistorie gennem tusind år.

Ligesom der er et stærkt skandinavisk islæt på Grønland, er der et stærkt grønlandsk islæt i Skandinavien. Århundreders historie er arkiveret i København, Reykjavik, Bergen. Kan dette mon erstattes af en forretningsmæssig satsning på amerikansk eller kinesisk kapital og arbejdskraft?