Leder

Journalister på det eneste uafhængige dagblad i Tyrkiet er dømt for terror

Dagbladet Cumhuriyet har dækket Erdogans tætte alliance med Gülen-netværket og hans mafiametoder. Nu er 15 journalister fra dagbladet blevet idømt i alt 81 års fængsel efter den tilpas løst formulerede terrorlovgivning
En udgiver, chefredaktør og undersøgende journalist er blandt de dømte fra den regeringskritiske tyrkiske avis Cumhuriyet. De er dømt for at hjælpe og bistå terrororganisationer uden at være medlem, men får dog lov til at være på fri fod, mens man afventer, om de appellerer.

En udgiver, chefredaktør og undersøgende journalist er blandt de dømte fra den regeringskritiske tyrkiske avis Cumhuriyet. De er dømt for at hjælpe og bistå terrororganisationer uden at være medlem, men får dog lov til at være på fri fod, mens man afventer, om de appellerer.

Bulent Kilic

28. april 2018

Onsdag blev 15 journalister og redaktører på den tyrkiske republiks ældste avis, Cumhuriyet, idømt fra to et halvt til syv års fængsel – sammenlagt 81 år.

Pressefolkene var tiltalt efter den tyrkiske terrorlovgivning, der ikke kun straffer handlinger, men også ytringer, der kan føre til handlinger.

Cumhuriyet blev dømt for at have bistået såvel prædikanten Fethullah Gülens netværk som den  venstreradikale gruppe DHKP/C og de kurdiske separatister i PKK. Formalia var sådan set på plads: Avisen har skrevet om alle tre organisationer/netværk og terrorlovgivningen er så tilpas løst formuleret, at enhver ytring kan gøres strafbar, hvis det passer staten. Det er der sådan set ikke noget nyt i – tyrkisk jura har traditionelt været statsmagtens villige håndlanger.

Det nye er, at staten siden det mislykkede militærkup i juli 2016 har været identisk med én person, nemlig præsident Recep Tayyip Erdogan, der nu for syvende gang regerer på dekreter.

Erdogan er en anatolsk macho af den frygtløse type, men han får tynd mave af en fri og åben offentlighed, så den har han systematisk lukket ned. Senest ved at beordre sine håndgangne kapitalister til at opkøbe det sekulære Dogan-imperiums tv-stationer og aviser med det toneangivende dagblad, Hürriyet – der ironisk nok betyder ’frihed’.

Tilbage er kun det lille, stædige Cumhuriyet, der ikke kan købes, da det er fondsejet og heller ikke bare kan lukkes, da det historisk er grundlagt af landsfader Atatürk. Eneste alternativ var at arrestere journalisterne, hvilket skete løbende fra 2016.

Et centralt element i statens interesse for avisen er, at den har interesseret sig for forhistorien til kupforsøget i juli 2016, formentlig iværksat af officerer fra prædikanten Fethullah Gülens netværk. Men Cumhuriyet er gået tilbage til at dække Erdogans tætte alliance med Gülen-netværket før 2013 (hvor de blev uvenner over fordeling af statsmagten), og har afdækket de mafiametoder, der fra 2010 til 2013 sendte hundreder sekulære i statsbureaukratiet og militæret i fængsel.

Hvordan? Jo, Erdogan overlod ved en folkeafstemning i 2010 retssystemets forvaltning til Gülen-netværket og støttede de brutale udrensninger, bl.a. ved at kalde sig selv ’øverste anklager’. Nu gennemfører han så øvelsen igen, denne gang mod det eneste uafhængige dagblad, der har afdækket karakteren af hans alliance med Gülen. Og vi andre undgår at løfte et øjenbryn, endsige hæve stemmen. Vi har jo EU's flygtningeaftale med Tyrkiet at tænke på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Michael Hullevad
  • Erik Karlsen
  • Torben K L Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Svend Erik Sokkelund
  • Troels Ken Pedersen
Kim Folke Knudsen, Michael Hullevad, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Svend Erik Sokkelund og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Sokkelund

Diktatorer bryder sig ikke om ytringsfrihed og uafhængige medier, der alt for ofte er på tværs af storladne tanker & geniale visioner, med urimelige krav om ytringsfrihed, retfærdighed i retssystemet, forbud mod korruption...

Kim Folke Knudsen, Michael Hullevad, Carsten Hansen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, kjeld jensen, Karsten Lundsby, David Zennaro og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Langt de fleste Europæiske lande tager afstand til udviklingen i Tyrkiet og arbejder ikke mere end nødvendigt sammen med landet.
Men samtidig ønske Europa ikke at koble Tyrkiet helt fra.

Men Europa kan naturligvis kun opretholde troværdighed ved at kritisere Tyrkiets u-demokratiske udvikling,
Præcis som EU fastholder kritik at Ungarn og Polen, når disse lande tager skridt væk fra demokrati.

Kim Folke Knudsen

Det er så galt i Tyrkiet nu, som aldrig før.

En dame i en sporvogn sendte sms fra sin mobiltelefon. Passagerer i sporvognen fulgte med i beskederne, og hun blev angivet til myndighederne. Derefter blev sporvognen standset og damen arresteret med en sigtelse for regeringsfjendtlig virksomhed.

En mand ansat i et mediehus som tesælger udbrød, at han aldrig ville drikke te med Præsident Tayyip Erdogan. I mediehuset var der tilkaldt politifolk, som skulle overvåge journalisterne. De hørte om historien og tesælgeren blev omgående arresteret og sigtet for forræderi mod staten. Han fik en betinget fængselsstraf.

Tyrkiet er ikke et demokrati. Det er et diktatur med et sikkerhedsapparat, der minder om STASI og Østtyskland. Alle borgere tilskyndes af myndighederne til at holde øje med og angive hinanden. Der er etableret offentlige kontorer, hvor du kan henvende dig med stikkeri og udlevering af dine naboer og af familiemedlemmer.

Så er der alle de ting, som vi ikke ser. Forholdene i de tyrkiske fængsler og forholdene for de indsatte.

Tyrkiets placering som NATO medlem gør, at vi skal træde til og forsvare dette regime, hvis det bliver udsat for en udenlandsk fjendtlig handling.

Om landet reelt er en del af NATO blokken ? Det kan man godt komme i tvivl om, når man ser Præsident Tayyip Erdogans åbenlyse begejstring for den store nabo mod nord Rusland.

Det er på høje tid, at erkende, at flygtninge fra Tyrkiet har helt berettiget asyl i Europa, og at vi med vores samhandel, turisme og EU aftaler er med til at støtte et helt igennem udemokratisk styre, som støt og roligt bevæger sig væk fra Europa og europæiske værdier om frihed, ytringsfrihed, menneskets værdighed og personlige integritet.