Leder

Sådan kroner man en politisk karriere: Gå gennem svingdøren – og bliv rig

Et stigende antal folketingspolitikere går over til at blive velbetalte lobbyister. Uden at offentligheden får kendskab til, hvem der betaler dem – og hvem de påvirker. Det kalder på en regulering
»Et markant svingdørstilfælde er den tidligere socialdemokratiske boligminister Carsten Hansen. Han gled ud af Folketinget i 2016 og har siden arbejdet som lobbyist, senest i egen virksomhed. Nu er han imidlertid indkaldt som folketingsbarselsvikar for partifællen Trine Bramsen.« skriver David Rehling.

»Et markant svingdørstilfælde er den tidligere socialdemokratiske boligminister Carsten Hansen. Han gled ud af Folketinget i 2016 og har siden arbejdet som lobbyist, senest i egen virksomhed. Nu er han imidlertid indkaldt som folketingsbarselsvikar for partifællen Trine Bramsen.« skriver David Rehling.

Sophia Juliane Lydolph

25. april 2018

Et skræmmende eksempel kan USA indimellem tjene som. Tag som eksempel, hvordan amerikansk politik er blevet korrumperet. Politikere skifter i flokkevis til vellønnede stillinger som lobbyister og søger gevinster til deres nye arbejdsgivere ved at påvirke det system, de er kommet fra. Den lønsomme bevægelse fra politik til lobbyisme har fået kælenavnet ’svingdøren’.

Men sådan er det da heldigvis ikke herhjemme. Eller hvad? Fortjenstfuldt satte Berlingske i søndags lys på den danske svingdør. Og jo: Den svinger mere og mere. Der er et stigende antal af afgåede politikere, der overgår til tjans som lobbyister, viser et nyligt studie fra Roskilde Universitet og helt aktuelle optællinger, som Berlingske har foretaget. I forrige valgperiode fandt 12 ud af 60 fratrådte politikere beskæftigelse som lobbyister eller ansatte i en interesseorganisation. Og tendensen er fortsat efter 2016.

Lobbyisme vækker som betegnelse uvilje hos mange. Men selve det, at nogen søger at påvirke fællesskabets beslutninger, er der ikke noget angribeligt ved. Sådan har det været, lige siden stammens folk på skift krøb ind i høvdingens telt for at tale deres sag.

Det er uigennemskueligheden, der er det demokratiske problem i lobbyismen: Hvis vi ikke ved, hvem der påvirker beslutningstagerne – og med hvilket formål.

Mest uigennemskueligt er det selvfølgelig, hvis folketingsmedlemmer modtager skjulte penge for at varetage særinteresser. For at modvirke det har Folketingets Præsidium siden 1994 lavet et register over folketingsmedlemmers hverv, indtægtskilder og økonomiske interesser. Registeret er imidlertid frivilligt. Af det nuværende Folketing har 14 medlemmer ikke ønsket afgive oplysninger: ni Venstre-folk, fire fra Liberal Alliance og én færing.

Nogle svingdørsture er gennemskuelige. Eksempelvis at Enhedslistens Maria Reumert Gjerding har forladt Folketinget, efter at hun er blevet valgt til præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Man ved, ud fra hvilke synspunkter hun fremover vil søge at påvirke sine gamle kolleger. Tilsvarende, da socialdemokraten Karen Hækkerup i 2014 gik af som justitsminister i Thornings regering for at blive direktør i Landbrug & Fødevarer.

Kalder på en regulering

Det problematiske foreligger, når afgåede politikere giver sig til at arbejde inden for det, der i fagsproget hedder public affairs. Det er lobbyisme, der stiller sig til rådighed for alle, der er villige til at betale. Og uden at det nødvendigvis er åbent, hvem lobbyisten arbejder for.

Til Berlingske siger statskundskabsprofessor Anne Skorkjær Binderkrantz, at det for offentligheden er »fuldstændigt umuligt« at få indsigt i public affairs pengestrømme og politiske kontakter.

Et markant svingdørstilfælde er den tidligere socialdemokratiske boligminister Carsten Hansen. Han gled ud af Folketinget i 2016 og har siden arbejdet som lobbyist, senest i egen virksomhed. Nu er han imidlertid indkaldt som folketingsbarselsvikar for partifællen Trine Bramsen. Over for DR har Carsten Hansen bedyret: »I den periode, jeg er i Folketinget, er jeg ikke lobbyist. Når jeg kommer ud igen, genoptager jeg mit arbejde.«

Den stigende svingdørstrafik kalder på en regulering. Den folkelige tillid til, hvad der motiverer politiske beslutninger, er i forvejen slidt. Noget må gøres for at nedbringe kilderne til belastningen.

Nogle lande arbejder med karensperioder, før politikere kan tjene penge som lobbyister. Forslag herom har i Danmark været fremsat af Enhedslisten, netop i forbindelse med at Karen Hækkerup foretog hoppet til landbrugslobbyen. Med i billedet hører, at hun i sin forudgående ministerkarriere også havde været fødevareminister, godt nok kun i fire måneder, i 2013.

Tænkeligt skal der være ét sæt regler for ministre og deres topembedsmænd. Og et andet sæt regler for folketingsmedlemmer. Med i emnekataloget hører også politikere i regioner og kommunalbestyrelser. Er de efterhånden så magtfulde, at erhvervsøkonomiske interesser kan have en fordel af at lokke dem med udsigt til en aflønning uafhængig af vælgerluner?

Noget skal i hvert fald gøres. Inden landet havner i amerikanske tilstande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Santana Christoffersen
  • Ole Frank
  • Jakob Venning
  • Erik Feenstra
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Michael Santana Christoffersen, Ole Frank, Jakob Venning, Erik Feenstra, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Anker Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det eneste der virker er en karenstid som i feks. Tyskland - der er den fem magre år.

Mogens Holme, Jørn Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Erik Feenstra, Michael Hullevad og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Nu kan man ikke sammenligne stenalderens menneske; "At krybe ind i høvdingens telt og tale sin sag", sådan om David R. her gør, for nutidens betalte lobbyister taler nemlig ikke deres egen sag, men derimod betalerens sag.

Det seneste eksempel herpå er - arveafgiften, hvor nogle velhavere havde ansat og betalte et bureau til at lobbye imod arveafgiften overfor de politiske partier der var lydhøre.

Afgåede politikere taler heller ikke deres egen sag, men derimod dem hvis sag de bliver belønnet for at tale, - og det er ikke kassedamens sag de taler - tværtimod!

ingemaje lange, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Janus Agerbo, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folketingsmedlemmer, ministre og embedsmænd er sikret en god pension efter endt gerning. Den er sådan set tænkt som en kompensation for at kunne gå ud på arbejdsmarkedet og sælge sig på forbindelser og indsigt.

Ole Frank, Mogens Holme, Anne Mette Jørgensen, Kim Folke Knudsen, Povl Jensen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

man kunne vel foreslå en positiv tilgang for alle der spiller med åbne kort lidt ligesom i styrkeløft en negativ urin prøve før konkurrence ellers kan mand ikke deltage

Igen en af Informations syge overskrifter!

Med det skattesystem, vi har i Danmark, bliver man ikke rig af at få ansættelse i et kommunikationsbureau. Javel, jobbet er nogenlunde vellønnet, men når arbejdsmarkedsbidrag og A-skat er trukket, er der ikke nok tilbage til at man kan tale om at være eller blive rig!

Eva Schwanenflügel

Det er jo en helt syg roulette..
En eller anden vidunderdreng- eller pige promoveres til skyerne og vælges af partiet.
Dernæst sættes lobbyisterne igang med annoncer i diverse sociale medier.
Partiet sponsoreres af erhvervslivet, alt efter hvad interesser der kan gennemføres.
Reklamer initieres lokalt med lette fjed. Skal helst have lokalavisen med.
Fra Borgen siver der godbidder ud til de godkendte marginaliseringstruede borgmestre, og vupti, en kandidat er valgt.
Til at blive valgt.
Jeg gør opmærksom på, at det ikke er løgn.

Egon Stich, Steffen Gliese, Ole Frank, Kim Folke Knudsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Vælgerne skal være meget opmærksomme på pludselige politiske stjerner og kometer, som dukker op ud af den blå luft.

Vælgerne skal også checke farverige partier, som dukker op ud af den blå luft på store overskrifter om enkeltsager og lignende.

Hvem står bag og hvem finansierer partiet ?

Er bevægelsen og politikeren så folkelig, som de ofte udråbes af den borgerlige presse, eller er der tale om dygtigt iscenesat spin af befolkningen.

Lovbestemmelserne bør udbygges. Partier skal oplyse om regnskaber, som er forsynet med revisionspligt og en tilhørende revisionserklæring. Partiernes indtægter skal fremgå af regnskabet og specificeres. Slut med hemmelighedskræmmeriet over tilskudsyderne.

Hvis politikernes løn sættes voldsomt ned, hvilke nogen gange kunne være en fristelse, så er risikoen for at andre finansierer partiet ad skjulte veje, som vælgerne ikke ved noget om.

Det svarer til at stemme på et parti i blinde.

Danske vælgere har selv et ansvar for, at udviklingen ikke glider i den gale retning. Vi bestemmer selv, hvor vi sætter vores kryds ved hvilken person og ved hvilket parti.

Uddan Jer selv, bliv medlem af et parti og følg med i politik. Støt en fri og uafhængig presse som Information.

Steffen Gliese

Ja, Michael Pedersen, og når man har aftjent sit borgerlige ombud som VALGT politiker, er det tidspunktet.

Michael Pedersen

Så særlige pensions regler? Prøv lige at regn på den. Det er netop derfor mange amerikanske pensionskasser er ved at gå fallit