Leder

Spar på energien, også den grønne

Når energien bliver stadig mere grøn og billig, giver det ikke mening at spare på den som førhen, lyder det fra Dansk Energi. Men det er en stor misforståelse
Varmepumper, der som ’omvendte køleskabe’ trækker varme ud af luften eller jorden, drives med el, der i stigende grad produceres af vind og sol, så hvis strømmen på grund af afgift er for dyr, kan de klimavenlige varmepumper ikke konkurrere med de ’gamle’, klimabelastende opvarmningsformer.

Varmepumper, der som ’omvendte køleskabe’ trækker varme ud af luften eller jorden, drives med el, der i stigende grad produceres af vind og sol, så hvis strømmen på grund af afgift er for dyr, kan de klimavenlige varmepumper ikke konkurrere med de ’gamle’, klimabelastende opvarmningsformer.

Joachim Adrian

19. april 2018

Hvad der er sparet, er tjent.

Sådan lyder mundheldet, der sigter til, at de penge, man kan undgå at bruge på én ting, vil være til rådighed for et andet, måske bedre formål.

Den bedste energi er den energi, vi ikke bruger, lyder en variant fra energisektoren. Det handler om, at det er klogt at investere i energieffektivisering, før man begynder at bruge penge på produktion og indkøb af energi. For jo mindre energiforbruget er, desto mindre sårbar og afhængig af energileverandører og prissvingninger er man, og desto mindre belaster man miljøet.

Det er en sandhed, der nu anfægtes. For når nu energien bliver stedse mere grøn og stedse billigere at producere, giver det ikke samme mening som før at spare på den. Derfor kan man både drosle ned på energispareindsatsen og på den elafgift, der hidtil har medvirket til at holde elforbruget i ave.

Sådan lyder argumentet fra Dansk Energi og nu også fra regeringen.

Dansk Energi, interesseorganisation for 200 energivirksomheder, har længe argumenteret for en fjernelse eller markant sænkelse af elafgiften, og skatteminister Karsten Lauritzen (V) har givet synspunktet opbakning, få dage før regeringen offentliggør sit udspil til ny energipolitisk aftale.

Fristet til at skrue elforbruget op

Dansk Energi har et centralt argument: Når det på varmeområdet handler om at komme væk fra olie- og gasfyr i private hjem og fra kul og biomasse i de store værker, så er det vigtigste alternativ i dag varmepumper. Små varmepumper til private og store til de kollektive fjernvarmeforsyninger. Varmepumper, der som ’omvendte køleskabe’ trækker varme ud af luften eller jorden, drives med el, der i stigende grad produceres af vind og sol, så hvis strømmen på grund af afgift er for dyr, kan de klimavenlige varmepumper ikke konkurrere med de ’gamle’, klimabelastende opvarmningsformer.

Det ræsonnement er da også netop baggrunden for et folketingsflertals beslutning om fra 1. maj at nedsætte den særlige elvarmeafgift.

Det danske forbrug af energi steg i 2017, men på grund af hård blæst kom en stor del af strømmen fra vedvarende energikilder. Op til det kommende energiudspil drejer diskussionen sig netop, om hvorvidt man skal sænke forbruget eller satse på vedvarende energi for at få størst mulig energibesparelse.
Læs også

Men Dansk Energi vil have mere. Også den generelle elafgift skal gradvist fjernes for at gøre ethvert strømforbrug billigere. Det vil fremme det grønne skift fra benzin- og dieselbiler til elbiler, påpeger Dansk Energi og det med rette. Men det vil samtidig friste til helt generelt at skrue op for elforbruget, hvilket man naturligvis er opmærksom på i organisationen, hvis dominerende medlemsvirksomheder tjener deres penge på at sælge el. Jo højere dansk elforbrug, desto flere penge i kassen til selskaberne.

Når Dansk Energi samtidig taler for at nedprioritere indsatsen for varmebesparelser i bygningssektoren via isolering m.m., er det svært ikke at se det i sammenhæng med, at et fortsat højt varmebehov i boliger og andre bygninger vil bane vej for et betydeligt nyt salg af el i takt med omstillingen til varmepumper.

Ambitiøse langsigtede mål

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet og Ea Energianalyse har påvist potentialer for 30-40 pct. varmebesparelser i eksisterende byggeri. Der fyres således stadig for gråspurvene, selv om der både privat- og samfundsøkonomisk er penge at hente ved en øget effektiviseringsindsats. Og jo mindre behovet for varme – og dermed el til varmepumper – er, desto lettere bliver det i fremtiden at finde plads til de vindmøller, solcelleanlæg og andre energisystemer, der bliver nødvendige for at levere energien. Jo mindre energibehov, desto større forsyningssikkerhed og desto færre sammenstød med nabo-, natur- og andre interesser.

Sol, vind og biomasse giver nu EU-borgerne mere el end kulkraftværkerne. Det er et resultat af tidligere års investeringsbeslutninger – i 2017 dalede EU-investeringerne i vedvarende energi til det laveste niveau i ti år
Læs også

I opløbet til de energipolitiske forhandlinger taler Dansk Energi imidlertid for at sænke det hidtidige mål for energieffektivisering fra 10,1 petajoule (PJ) pr. år til 5,8 PJ. Heroverfor står Dansk Industri samt virksomhederne Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, der netop har etableret interesseorganisationen Synergi for at fremme energieffektivisering – de taler i kor for et fortsat højt sparemål på 9 PJ.

At dæmpe indsatsen for energieffektivisering er en rigtig dårlig idé. Der bør tværtimod sættes et ambitiøst, langsigtet mål i lighed med det mål, regeringen selv har sat for vedvarende energi.

Og i stedet for bare at skrotte elafgiften bør et sådant bindende energisparemål suppleres med en længe savnet, samlet reform af dagens kaotiske kludetæppe af grønne energiafgifter. Klimarådet gav i går inspiration til en sådan reform med forslaget om et afgiftssystem, der tager afsæt i en ensartet CO2-afgift for både husholdninger og virksomheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Ejvind Larsen
  • Flemming Berger
  • Alvin Jensen
  • Ruth Gjesing
  • Britta B.
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Christian Estrup
  • Poul Erik Riis
Olaf Tehrani, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Ruth Gjesing, Britta B., Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Christian Estrup og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Graakjær

Nu er det vel ikke svært at tænke sig til hvor Rockwool og Velux går ind for en høj energieffektivisering. Jeg er ikke imod det, men der er store økonomiske interesser på begge sider af den kløft.

Martin Madsen

Med vedvarende energikilder er det ligeså vigtigt at spare på energien eller vigtigere, pga udfordringerne med oplagring af energien.

Jørgen Wind-Willassen

To ben at gå på -ja.
Energibesparelser selvfølgelig skal gå hånd i hånd med energitypen.
Men tal på bordet.
1kWh købt som el koster omkring de 2 kr. Den høje pris skyldes ALENE afgifter. Produktionsprisen er ca. 0,2 kr plus levering mv. ialt omkring 1kr.
1kWh købt som naturgas koster omkring 0,8kr.
Altså en tredjedel.
Anvendes en varmepumpe kommer der 3 til 4 gange så meget energi ind i huset som der købes af strøm. Tallet varierer med pumpetype og udetemperaturen.
Et kig på ovenstående priser viser udfordringen med den høje elafgift.
Der er for tiden nogenlunde samme udgift til opvarmning uanset om energien kommer fra naturgas eller el(varmepumpe).
Fjernes elafgiften og elprisen kommer ned på 1 kr. Så sker der noget.
I løbet af ingen tid vil langt de fleste skrotte gasfyret, da man UDEN elafgift og med en varmepumpe kan varme huset op for ca. 0,3kr pr. kWh.
Så skal der hverken tilskud eller pisk benyttes. Markedsmekanismen klarer det.
Udfordringen er så at kunne levere en nogenlunde CO-2 fri elforsyning, men den omlægning kører jo for fuld skrue allerede.
Den er markedsmekanismen også ved at klare. Vindmøller er efterhånden markedsøkonomiske selvkørende.
Lidt mere vindkraft, samarbejde med Norge som har lageret(lagret vand), lidt kernekraft fra Sverige og så de "gamle kraftværker" som backup når det kniber med forsyningen.
Kombineret med et intelligent afregningssystem for strøm (Smart grid systemet) der rulles ud over hele landet nu, så er vi i mål om ganske få år.
Sætter gerne hovedet på blokke på, at vi om 10 år har en næsten CO-2 fri elforsyning i Danmark.
Det går stærkt for tiden, meget hurtigere end de fleste er klar over.
Information kunne godt bruge lidt spalteplads på dette. Hvad går man og arbejder med på DTU?
Hvad er Status for Smart grid nettet? Får selv udskiftet elmåleren netop nu til en intelligent afregning.
Hvad sker der hos virksomhederne, forbrugerne?
Hvilke tanker gør man sig?
Og meget andet.

Niels K. Nielsen, Kim Houmøller og Lars-bo Jensen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Staten bruger 1100 mia. kr. om året, og vil derfor heller ikke undvære de mange "grønne" afgifter, som det er lykkedes at skabe ofte under dække af at ville noget for miljøet. Solceller på borgeres egne bygninger, hvor man kunne producere sin egen strøm, blev således blokeret af Staten for få år siden. En reduktion af Statens forbrug vil givetvis være en forudsætning for et mere bæredygtigt og grønt samfund.

Morten Bøttzauw

Grøn energi er fint, især om sommeren !!
Jeg er så heldig at have 8,5 m2 solpaneler ved mit hus (vandbaseret, ikke el).
De kan levere varmt badevand og husopvarmning stort set fra april til oktober.
Udgiften er nogle få kW til pumper (ca 30-50). Blot ikke når solen ikke skinner.
Derfor er der ingen varme fra november til marts, hvor jeg jo må finde på noget andet.
Dette er et udtryk for at solen ikke leverer noget i dette vinterhalvår, hverken varme eller strøm !!
Derfor er det nødvendigt med anden energi i denne tid, oliefyr, brændeovn eller varmepumpe.
Dette skæve solindfald gør at vi i Danmark skal have dobbelt varmeforsynings installation, en
til vinter og en grøn til sommer ? Det er den store udfordring.
Desværre en dyr situation. Men hvis el afgiften faldt bort ville jeg med glæde bruge den gode vindkraft om vinteren, men ikke med den nuværende brandbeskatning. Oliefyr er faktisk billigere
hvis man kun skal bruge det et par timer til badevand. Selvom det giver lidt dårlig samvittighed.
Venlig hilsen
Morten B.