Leder

X Factor satte Danmark på spidsen og gav os en kulturel utopi

Midt i devaluering af sprog og en hård konkurrence klædt ud som kammeratskab har vi også hørt faglige autoriteter tale om musik på en måde, som var dannende og oplysende, og de har præsenteret et repertoire af de seneste årtiers musik for en million danskere. X Factor har været folkelig utopi foldet ud i fællesskab
Midt i devaluering af sprog og en hård konkurrence klædt ud som kammeratskab har vi også hørt faglige autoriteter tale om musik på en måde, som var dannende og oplysende, og de har præsenteret et repertoire af de seneste årtiers musik for en million danskere. X Factor har været folkelig utopi foldet ud i fællesskab

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
9. april 2018

De unge amatører i X Factor, som vil være popstjerner, har krammet hinanden rigtig meget. De har rost hinanden og sagt, at det er helt vildt så dygtige, de andre er.

Man skulle tro, de var kammerater i en holdsport. Men deltagerne i X Factor er rivaler i en konkurrence, som hver uge udpeger en taber, der bliver sendt hjem og ender med én vinder. Det virker hyklerisk, at alle leger med på løgnen om, at deltagerne holder med hinanden, når de i virkeligheden er konkurrenter.

Er det ikke ideologi i den reneste form, når borgerne, som kæmper i det kapitalistiske drama, simulerer, at de lever i et socialistisk kammeratskab?

Det er det på sin vis, men det minder også om noget, vi alle sammen kender fra vores hverdag. Hvor mange har ikke i skolen hemmeligt ærgret sig over, at deres kammerat klarede sig så godt, at deres eget resultat blev mindre værd i sammenligning, og hvor mange har ikke på arbejdsmarkedet tavst oplevet det som et nederlag, når deres kollega oplevede en succes?

Sagen er jo, at det er en voldsomt anstrengende ambivalens, som alle mere eller mindre lever med i et samfund, der både er baseret på konkurrence og kammeratskab, på beundring for vinderne og solidaritet med dem, som ikke klarer sig så godt.

Set i det perspektiv har X Factor på Danmarks Radio de seneste ti år været et sted, hvor det 21. århundredes Danmark blev sat i scene for os alle sammen. Vi har set noget af det kulturelt værste: Dyrkelsen af genikulten koblet med den hårde arbejdsetik. Du skal være disciplineret for at blive fri. Og vi har oplevet devalueringen af sproget, hvor enhver god sang var fremragende, genial, verdensklasse og kunst.

Men midt i dette spektakel har vi også hørt faglige autoriteter tale om musik på en måde, som var dannende og oplysende, og de har præsenteret et repertoire af de seneste årtiers musik for en million danskere.

Vi har haft en musiklærer for hele Danmark, som var med på overdrivelserne og udskejelserne, men også troede på, at kultur kan løfte vores liv og skabe bedre ting i verden. Og at det er derfor, at selv middelklasseforældre med middelindkomster i provinsen kan blive popstjerner, og at der på ethvert ungdomsværelse i enhver by i Danmark kan blive lavet musik, som en dag vil være noget, vi synger med på og for en stund hæver os over konkurrencens vulgære realiteter.

Vi har set noget af det værste i Danmark sat på spidsen, men vi har også fået en folkelig utopi foldet ud i fællesskab. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

X Faktor er stene for brød.

Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Morten Larsen og Cecilie Nissen Jøhnk anbefalede denne kommentar

Jeg er enig. Og selv om det på mange måder er avanceret karaoke, har det været et givende underholdningsprogram - på trods af sit tåbelige ufravigelige, britiske format.
Jeg fatter ikke, at TV2 tror, de kan fortsætte succesen.
Hvis jeg var DR ville jeg lave et nyt program med stort set samme medvirkende, men uden kommercielle pladeselskabers dræbende omklamring. Og så give mulighed for at vise meget mere fra øvelokalerne. Det er der, de spændende ting sker. Der er tilknyttet adskillige hemmelige mirakelmagere til programmet.
Der er altfor mange programmer, som DR ikke burde producere/vise. Men et flot underholdende og kvalitetshøjnende program er public service.

Grethe Preisler

Dansk Populærkulturs fyrtårne anno 2018:

Sanne Salomonsen - f. 1956
Thomas Blachmann - f. 1963
Remee - f. 1974
(Rune Lykkeberg - f. 1974)

"De svandt, de svandt de skønne barndomsdage,
Og blindt vi elsker alt, som smuldrer hen.
En sød, men falsk erindring er tilbage,
Oh, lad os osse ta og brænde den.

Lad brænde alt, hvad der er stort og skønt!
Og rødt og hvidt og småt og lysegrønt!
Og xylofon og solnedgang og damesang!
Og Guds Natur og Rundetårn og Dannevang!"
(Poul Henningsen - Nytårsdigt - 'Kritisk Revy' 1928)