Da den italienske skuespiller og instruktør Asia Argento lørdag aften gik på scenen til afslutningen på filmfestivalen i Cannes for at uddele en pris, kunne man med det samme se, at hun havde noget, hun ville sige – noget, hun måtte sige.
»Jeg blev voldtaget af Harvey Weinstein i Cannes i 1997,« sagde hun, dirrende af vrede.
Man kunne næsten høre et kollektivt gisp fra det festklædte publikum, som var kommet for at hylde årets pris- og palmevindere og ikke havde forventet et frontalangreb på Weinstein og den tavshed, der i årevis har omgivet den magtfulde filmproducent og hans mange seksuelle overgreb på kvinder i branchen.
Det var en markant afslutning på festivalen, der i forvejen havde været usædvanligt politisk, ikke kun pga. filmene, men også pga. det, der blev sagt til pressemøder og på den røde løber om #MeToo og filmbranchens kønsulighed.
Sammen med aktivist og tidligere skuespiller Rose McGowan har Argento været en af de barskeste kritikere af Hollywood og filmbranchen i det hele taget oven på Weinstein-afsløringerne – Argento har tidligere fortalt om voldtægten – og hun fortsatte:
»Jeg var 21 år gammel. Denne festival var hans jagtmark. Jeg forudser, at Harvey Weinstein aldrig igen vil være velkommen her. Han vil være vanæret, skyet af den branche, der engang omfavnede ham og dækkede over hans forbrydelser. Tilstede her i aften er der dem iblandt jer, som skal stilles til ansvar for hans opførsel mod kvinder, for en opførsel, der ikke hører til i denne industri eller arbejdsplads. I ved selv, hvem I er. Men vigtigst af alt: Vi ved, hvem I er. Og vi har ikke tænkt os at lade jer slippe afsted med det længere.«
Det var en stærk tale, der fik bifald med på vejen, også selv om den var en advarsel til de tilstedeværende og selve den filmbranche og kulturoverklasse, Argento er rundet af, og som hun som få andre har turdet rette en anklagende finger imod. Efterfølgende blev hun da også hyldet, ikke mindst af Rose McGowan, der på Twitter kaldte hende en helt:
»Folk må forstå, hvor modigt det var af hende at gøre det. At sige den rå sandhed om voldtægt er utroligt hårdt. At være i nærheden af den medskyldighedsmaskine, der gjorde, at løgnen kunne holde så længe, er brutalt.«
Asia Argentos ord cementerede, at der er et før og efter Weinstein, også i Cannes. Det kan resultere i reelle forandringer, netop fordi festivalen har så stor en betydning for kunst- og verdensfilmen.
Cannes 2018
Lars von Trier og hans seriemorderfilm, ’The House That Jack Built’, er på plakaten til årets filmfestival i Cannes, den 71. af slagsen. Informations filmredaktør er på pletten i det sydfranske og skriver dagligt i avisen, på nettet og på Twitter fra festivalen, hvor den ypperste filmkunst fejres – og Netflix er forment adgang.
Seneste artikler
Filmfestivalen i Cannes sender et SOS til resten af verden
19. maj 2018Både jury og filmfestival havde noget på hjerte, da Guldpalmen og de øvrige priser lørdag aften blev uddelt i Cannes#MeToo, Lars von Trier, Spike Lee og Thandie Newton står bag de mest mindeværdige øjeblikke på årets filmfestival i Cannes
19. maj 2018Det er en overvældende oplevelse at være til filmfestival i Cannes, og hver dag ser, hører og læser man så meget, man gerne vil give videre. Man møder mennesker, filmfolk, som slet ikke er, som man forventer, eller som siger noget uventet eller spændende. Her er filmredaktørens seks mindeværdige oplevelser fra årets filmfestival – fra #MeToo over Michael Shannon til Thandie Newton og Lars von TrierFahrenheit 451 forudså fake news i 1953
18. maj 2018Med sin nye filmatisering af Ray Bradburys mere end aktuelle ’Fahrenheit 451’, der foregår i et totalitært, ensrettet USA, hvor man brænder bøger, forsøger filmskaberen Ramin Bahrani at advare mod et kontrolleret internet, vi selv er skyld i, og en moderne verden fuld af falske sandheder
Brava!
Argento: " Tilstede her i aften er der dem iblandt jer, som skal stilles til ansvar for hans opførsel mod kvinder, for en opførsel, der ikke hører til i denne industri eller arbejdsplads. "
Hentyder hun monstro til kvinder, der blev voldtaget af ham for årtier siden og som ikke anmeldte deres voldtægtsmand fordi han tilfældigvis havde stor magt i den industri de ønskede at gøre karriere i?
Jeg forstår godt hun er vred. Havde jeg været hende, havde jeg også hadet mit eget spejlbillede efter hver historie om andre kvindelige skuespillere der siden hendes egen voldtægt, blev voldtaget, ydmyget og chikaneret fordi hun - og andre kvinder i branchen - intet gjorde.
Mon ikke hun hentyder til alle de, som understøttede Weinsteins i sin opførsel: agenter, instruktører, osv.. Hvis man ser f.eks. https://www.youtube.com/watch?v=X6VaHQefWWg hvor han af en anden mand bliver beskrevet som en knap så rar fætter i det hele taget.
Bjørn Pedersen: De andre kvinder, som Weinstein voldtog, blev ikke voldtaget fordi Asia Argento intet gjorde, men fordi Weinstein er et svin.
Hun har absolut ingen grund til at hade sit eget spejlbillede. Hvorfor er det så svært at acceptere, at det ikke er offerets ansvar, ikke offerets skyld? Hvorfor er det så vigtigt at lægge ansvaret på hende? Hvorfor er det sådan en kæmpe trussel, at en mand kan risikere at blive stillet entydigt til regnskab for sine gerninger, uden at ansvaret bliver tørret af i nogen andre end ham selv?
Ja, det virker lidt sent. Hun kunne have gjort mere nytte hvis hun havde råbt op tidligere, og hjulpet med at fældet svinet for længe siden.
@Maria Jensen
Naturligvis er det Weinstein der er skyld i voldtægten. Det hun er ansvarlig for er naturligvis ikke hendes egen voldtægt, men ved intet at gøre for at stille ham til regnskab, er hun også medansvarlig. Det gør hende ikke *mere* ansvarlig end de mænd, der må have tolereret Weinsteins adfærd, det gør hende *ligeså* ansvarlig. Jeg anerkender naturligvis ikke at voksne ofre for forbrydelser ikke har noget ansvar for at deres overfaldsmænd bliver fanget. Det har intet overhovedet at gøre med at "tørre ansvar" af. Weinstein er ansvarlig for voldtægt, hans ofre ansvarlig for at melde voldtægten til myndighederne så ingen fremover risikerer voldtægt. To forskellige ting.
Hun kan da som offer aldrig være ligeså ansvarlig som de medløbere, der beskyttede Weinstein og hjalp ham med at forfølge og straffe de formastelige, der vovede at sige fra overfor ham. Det er netop på grund af dem, at hans ofre ikke turde stå frem. En hævngerrig psykopat med milliarder i ryggen til at købe advokater og andre håndlangere. Hans ofre var magtesløse og har intet ansvar. Vi skal rette vores vrede og foragt mod Weinstein i første række, og i anden række mod medløberne, der tjente gode penge på at dække over ham, og i tredie række mod hele systemet af leflende journalister etc, der glemte deres ansvar overfor sandheden, fordi de gerne ville være venner med de kendte. Men aldrig mod ofrene.
At hans ofre skulle være "magtesløse" er da netop - og omsider - blevet modbevist via #metoo kampagnen. Er kvinder "af natur" mere magtesløse end mænd? Kan kvinder kun opnå retfærdighed mod en mand med en anden mands hjælp? Igen, #metoo peger i retning af nej. Det beviser at magtesløsheden, ideen om at disse kvinder ikke har et ansvar for *deres* egen industri, er indbildt. Det er bare først nu at de fleste kvinder i den industri har turdet tage ansvar, først nu at de accepterer deres ret til lige magt.
@Bjørn Pedersen - magtesløsheden ligger netop i at den anden person har så stor magt, inklusiv andre magtfulde mennesker, som beskytter vedkommende.
Kevin Spacey havde også så stor magt over sine (mandlige) ofre, at disse også valgte først at stå frem 20 år senere. Frygten er ikke kønnet.
Man behøver ikke selv have været udsat for voldtægt for at se, at når den er blevet begået af en person, som med et fingreknips kan sørge for at du aldrig får arbejde inden for din valgte branche igen og vedkommende iøvrigt er omgivet af folk, som støtter op om dette, ja så står man helt alene med en kamp, man ved man ikke kan vinde. Og man har stadigvæk en husleje at betale fremover, så man har brug for det der arbejde.
Bjørn Pedersen, selvfølgelig er kvinder ikke mere magtesløse end mænd. Men i en kultur og i et miljø, hvor mændene sidder på magten og støtter hinanden i at misbruge den, står en 21-årig ukendt kvinde helt magtesløs overfor mogulen over dem alle. Ligesom en 21-årig ukendt mand ville gøre, men Weinstein er tilsyneladende kun gået efter kvinder.
Når man vil gå op imod en magtfuld tyran, handler det ikke om, hvorvidt man er mand eller kvinde, men om hvorvidt man er alene og magtesløs, eller om man er flere. Derfor kunne Asia Argento ikke gøre noget alene, men måtte vente, til hun takket være #metoo kunne finde støtte hos ligesindede.
At indflydelsesrige skuespillere som Angelina Jolie og Gwyneth Palthrow bakkede op, var det, der gjorde udslaget. De er for populære og etablerede til, at Weinstein kan smæde dem og ødelægge deres karrierer, og for rige til, at han kan true dem med advokater.
De mennesker, der enabler Weinstein er medskyldige, ikke hans ofre, der tav af frygt. For det er på grund af enablerne at ofrene havde grund til at frygte.
@Maria Jensen og Mette Poulsen
At Weinstein havde stor magt, og f.eks. benyttede sig af firmaer der helt bevidst gik efter præventivt at indsamle kompromitterende materiale til bestikkelse og underminerende virksomhed i retsager, er jeg skam bevidst om.
Den magt kan for en enkeltperson, uden overhovedet samme penge-magt, føles uoverkommelig. Men det er vel også hele formålet med solidaritet, med ideen om *sam*-fund, at man finder sammen mod dem der ikke vil anerkende andres frihed, men som kun vil nyde deres egen, koste hvad det vil (de andre). Før internettet og sociale medier, kunne de kvindelige skuespillere stadig have organiseret sig, skuespillere - både mænd og kvinder - kunne have strejket indtil Weinstein (og andre) var blevet håndteret. Mange medier ville have modarbejdet dem, men de ville være tvunget til at bringe nyhederne. Også før vi talte om sociale medier.
Der hvor Argento har et ansvar er at prøve netop at finde flere i hendes situation, at finde ud af/finde hjælp til, hvordan hun kan få ordensmagten til at få skovlen under typer som Weinstein og få den industri hun er en del af til at undsige sig chikanekultur. Jeg er udemærket klar over, at jeg ikke lyder så sympatisk her, at det kan lyde som om jeg ikke har medlidenhed med voldtægtsofre. Men en voldtægtsforbryder kan altså ikke blive fanget, kan ikke stoppes fra at voldtage flere kvinder, hvis ikke hans ofre nogensinde melder ham. Og dén del har man et ansvar for. Hvis hun har brug for støtte til at påtage sig det ansvar, er det fint og forståeligt, men hun har et medansvar for at stille en forbryder for retten, der jo aldrig selv ville vælge at blive stillet til ansvar.
De, oftest mænd, i Weinstein's omgangskreds der fattede mistanke til hans adfærd, uden at gøre noget - endda lavede jokes om det til deres TV serier (Todd McFarlane, f.eks) har naturligvis et medansvar også. Men, kriminelt set, så er de ikke gode vidner. De har måske fået fortalt noget til en fest, men de er - i modsætning til ofrene (og Weinstein, selv) ikke første-hånds vidner/kilder.
Og sidst, men vigtigst af alt: Maria Jensen, at være med-ansvarlig for at bringe en voldtægtsforbryder for retten, er ikke det samme som at være med-skyldig. Et voldtægtsoffer har et medansvar for at bringe sin gerningsmænd for retten. Hun kan kun blive med-skyldig ved selv at tie overfor kolleager, forsvarer voldtægtsmanden eller ligefrem dirigere kvindelige ofre mod voldtægtsmanden. Akkurat som med mænd.
Alle disse kvinder og mænd tager ansvar ved at melde det offentligt ud. Det er måske ikke den form for ansvar, du mener de bør tage - det er dog de, de tager.