Penge avler i banken. De avler navnlig for banken. Det indtryk kan en bankkunde let få. Og det indtryk kan bankkunden bestyrkes i ved at erfare den nyhed, som dagbladet Politiken mandag kunne bringe: Siden 2008 er bankernes gebyrer steget med 53,4 procent. Til sammenligning er priserne på daglige forbrugsvarer som mad, transport og tøj steget med 14,5 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
De stejle stigninger i bankerne gælder gebyrer på helt almindelige ydelser som netbank, automathævning, hævning i kasse, indbetalingskort og veksling af valuta.
Gebyrgribbene synes særligt at have Danmark som udbredelsesområde. Danmarks Statistik kan oplyse, at bankernes gebyrer i de øvrige EU-lande i samme periode kun er steget med 8,3 procent.
Respekt og samfundssind er i dagens Danmark ikke noget, man forbinder med banker. I deres berømmede dokumentationsbog Andre folks penge – Historien om den danske finanskrise afdækker de to erhvervsjournalister Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg, hvorledes finanskrisen fra 2008 kom til at ramme Danmark hårdere end andre lande.
Årsag: Danske bankledelser havde forgyldt sig selv ved at udhælde lånekapital over en række tvivlsomme finansaktører. Da boblen brast, måtte politikerne ile til undsætning med en række bankpakker – og med skatteyderne som garanter.
Fordærv i de øverste bankkredse bevidnes også af, at Danske Bank fortsat vægrer sig ved at drage konsekvenserne af den vældige pengehvidvaskskandale, som banken har ladet udfolde sig i dens estiske filial.
Senest har Finanstilsynet leveret en kritik så sønderlemmende, at den burde få umiddelbare følger for de ansvarlige medlemmer af Danske Banks direktion og bestyrelse. Disse følger er – indtil videre – udeblevet.
Den traditionelle begrundelse for bankvirksomhed er, at den økonomisk skal smøre samfundets hjul. Nu er tilbøjeligheden, at bankerne snarere snører kunderne. Og hvis de endelig smører det samfund, de er en del af, så er det i en anden og kedeligere betydning af ordet.
Jeg mindes endnu de tider, da bankerne syntes at være til for kundernes skyld.
Nu er det lige omvendt.
Det kan lade sig gøre,
fordi de siddende regeringer har forpligtet og bundet borgerne til at opretholde en konto i et pengeinstitut for at kunne deltage i samfundet.
Så længe den byrde er pålagt borgerne, kan bankerne slippe afsted med lige hvad der passer dem.
Nu er prisstigninger jo ikke usædvanlige.
Kigger man på prisudviklingen i kvadratmeterprisen for ejerlejligheder på Frederiksberg er den i samme periode cirka fordoblet.
Det er sådan i runde tal en stigning på 100%
Kigger man på perioden 1992 til i dag er prisstigningen 533%
Kilde: Boliga - https://www.boliga.dk/boligpriser/soeg?area=77101&type=0&data=0
Mon ikke det smitter lidt af på Bankernes indtjening.
Hvad der undrer mig meget er, at folk bliver ved med at være kunder i lyssky foretagender som Danske Bank, Nordea og Jyske Bank m.fl. Hvorfor dog ikke være kunde/medejer i en andelskasse uden aktionærer?
Der findes en del som har fokus på bæredygtighed/mikrolån osv.
Men det er selvfølgelig en blanding af gammel vane, uoplysthed og ligegyldighed.
Det er jo lidt det samme, som når folk stemmer på Socialdemokratiet og Venstre.
I det hele taget er det vildt langt ude, at der ikke eksisterer en nationalt ejet bank, som folk kan have deres lønkonto i.
For at overleve må man have en indkomst, og for at få udbetalt sin indkomst må man have en bankkonto. Det virker helt forrykt, at man ikke har mulighed for at have sin lønkonto i en 100% neutral bank uden interesser.
I mellemtiden har jeg min konto i Merkur Bank, som vist er det, der kommer tættest på ikke at støtte noget, jeg ikke kan stå inde for.
Nu skal vi nok huske, at det også, som andre kommentatorer antyder, er os som kunder der giver bankerne lov til at handle som de gør. Personligt har jeg skiftet bank ca. 2 gange indenfor de sidste 5 år. Hver gang fordi jeg/vi kunne få en bedre deal hos et andet pengeinstitut. Jeg tror, at rigtigt mange bank-kunder stadig ikke helt forstår, at det er med banker som med mekanikere. Man skal shoppe rundt indtil man finder den rigtige balance mellem tjenesteydelser og service og kvalitet.
Vi har en klar aftale med vores bank angående gebyrer og deslignende og de er 100% klar over, at så snart de ikke længere tilbyder os en aftale, hvor der er god balance mellem service og udgifter så skifter vi til en bank, der kan tilbyde os en bedre aftale. Har så af samme årsag aldrig været kunde i Danske Bank og har på ingen måde en forestilling om at blive det så længe de gør som de gør.
Tor Brandt
Også min betragtning. Men vi betaler jo også gebyrer i Merkur, medmindre vi har 3 andele eller flere.
@Lise Lotte Rahbek:
Ja, men i det mindste skulle gebyrpengene her gerne gå til noget, som er lidt bedre end den ene procents overfyldte lommer ;-)
Fordærv, grådighed og ingen reel konkurrence er det!
Jeg forstår simpelthen ikke, at politikerne ikke griber ind her, og skaber en reel konkurrence, de har så travlt alle andre steder med deres liberalistiske livsanskuelser, hvorfor er det så, at man ikke skaber mere "liberalisme" på bankområdet, så der kan komme en reel konkurrence, som også kan komme den almindelige borger tilgode?
Der er en grund til ,at almindelige lønmodtagere ikke bare flytter bank selvom de igen og igen bliver opfodret til det, hvis de er utilfredse, og det er simpelthen, at det i dag ikke gør den store forskel, gør dog noget kære politikker!
Alt dette taler for at der efter fx svensk forbillede, oprettes postsparebanker for folk, der har brug for alm. lån - og så kan finansbankerne rende og hoppe. Når det ikke sker, så er det bl.a. fordi, vi der har penge stående i bankerne, ikke stemmer med fødderne dvs. flytter vore penge til andre og mindre skrupelløse banker.. fx andelskasserne, eller arbejdernes Landsbank.
SÅ nok er de store banker rådne, men de lever af kundernes passivitet.
@Arne Lund
Kundernes passivitet skyldes ofte, at de ikke kommer nogen steder med et skifte.
Jeg har selv prøvet, at skifte og indhente tilbud flere gange, men bankerne, uanset hvem, stille ofte så store og høje krav, at man alligevel intet kan få ud af at skufte.
Nogle af de ublu krav der som regel stilles, er et overdrevent rådighedsbeløb efter faste udgifter er betalt, og så skal du helst være formuende på den ene eller anden måde før de vil have dig, for hvis du kun kommer med lån, så kan du oftest intet spare på f.eks udlånsrenten ved at skifte bank, tværtimod.
Peter Hansen. Du må prøve dig frem hos de mindre banker.
Jeg har selv mine penge i et 'JAK' pengeinstitut. De er brugerejede,hvilket vil sige at der ingen aktionærer er.
Det er uacceptabelt, at hverken politikerne eller Konkurrencestyrelsen er i stand til at indse, at der hersker kartelagtige tilstande indenfor finanssektoren (banker og kreditforeninger, især).
Når enkelte privatpersoner eller erhvervsorganisationer klager over, at den manglende konkurrence fører til for høje rentemarginaler og gebyrer, hører man endda politikerne forsvare(!) den høje indtjening med, at "bankerne skal polstres til at modstå kriser". Det er naturligvis fint nok, at øge kapitalkravene i et vist omfang, men realiteten i dagens Danmark er IKKE at bankerne konsolideres yderligere, men at den overnormale indtjening udbetales som udbytter.
Bankernes udbyttebetalinger - både i absolutte beløb og i andel af årets overskud - slår i disse år nye rekorder. Og bankerne synes mere interesserede i, at udbetale udbytter end at lade en forøget kapitalbase nyttiggøre i et stigende forretningsomfang. Men hvor skulle man også det, når et øget udlån kun afføder kritik fra politikere og kontrolinstanser, mens ingen synes at have indvendinger mod gentagne forøgelser af gebyrer og rentemarginal? Hvorfor søge indtjening gennem nye udlån, når man bare kan hæve renten på de allerede bevilgede lån? At låntagerne i banker og kreditforeninger kan skifte til en anden bank eller kreditforening er illusorisk, når renter, gebyrer og bidragssatser koordineres i noget, der ligner et kartel.
Mange besynderlige "forklaringer" florerer.
Men den eneste, der efter min opfattelse, kan give en omfattende, dækkende, forklaring, er at der existerer en omfattende korruption blandt kapitalister og politikere.
Alternativet ville være, at samme skulle være mindre begavede. Hvad jeg ikke tror, er tilfældet.
Næh, Egon Stich, uduelighed og plattenslageri - men næppe korruption!
Bankerne ønsker at ødelægge folks opsparing og gøre borgerne afhængige af lån.
Jeg ser med bekymring på den enorme gældsætning i boliger med afdragsfrie lån med unge som tilbydes hurtiglån på Nettet og med alt som efterhånden kan købes lånefinansieret med afdragsfrie perioder.
I Danmark omtales borgere som boligejere, selvom de skylder 5 mio kr. væk i deres bolig og reelt kun ejer en tagsten resten ejes af deres finansielle institut.
Samtidig er renten på opsparing tæt på 0% ja nogen gange på kanten af negativ.
Alle personer med opsparing tvinges til at anbringe pengene aktivt i aktier med risiko for betydelige kursudsving.
Gebyrene på daglige bankforretninger stiger. Gebyrene har social slagside, for de rige kan forhandle sig til en billigere løsning.
Altsammen en strategi om at gøre forbrugeren afhængige af lån og derfor alternativt ødelægge deres mulighed for selv at spare op. Det er jo bankens eksistensgrundlag at udstede lån til forbrugerne. Forbrugerne ender som påtvungne lånenarkomaner. Konkurrencen er lig med nul og den eneste konkurrenceparameter er evnen til at få forbrugerne til at snuble over endnu flere lån end før.
Når så der er optræk til Kartelsammenbrud i den finansielle sektor og en ting er sikkert Der kommer en ny bankkrise i fremtiden før eller siden - så erklærer VLAK Marionet Teateret, at bankerne er uundværlige. De må ikke gå konkurs.
Hvilken pragtfuld model for erhvervsstyring og risiko. Det offentlige stiller til enhver tid en garanti mod, at de store banker går ned. Skatteyderne overtager ansvaret for bankernes dispositioner.
Dernæst blankes de samme skatteydere af med nye gebyrer, som skal konsolidere bankernes drift.
Fremragende for bankerne og tabsgivende for forbrugerne.
At der på Christiansborg nærmest er absolut flertal for denne finansieringsmodel det siger alt om det politiske lederskab i Danmark.
Genindfør Girobanken. Lovgiv om retten til at have en simpel bankkonto til afvikling af almindelige bankforretninger. Kontroller de finansielle institutters udlånspolitik og brems den, når det er ved at løbe løbsk. Styrk det finansielle tilsyn og indfør lovgivning, som begrænser muligheden for, at direktører kan spille matador med bankernes værdier og tildele sig selv million bonusser.
Lad Forbrugerådet og Ombudsmanden få mere kompetence til at gå ind og kulegrave den finansielle sektors virksomhed og priser.
Det der med forbrugernes frie valg til at skifte bank. Principielt rigtigt men banken kan også sortere i deres kunder. De kan stavnsbinde dem og sige nej tak til kunder, som møder op med lån, som de skal have med over. Bankernes interesse for kunderne afhænger af deres alder og deres aktiver.
Styrkeforholdet mellem Fru Hansen og Den Danske Bank: Det giver sig selv, det bliver ikke Fru Hansen som vinder den kamp.
Bankerne har fået for meget magt i samfundsøkonomien. De er nødvendige, men de skal ikke være enevældige.
Så vidt jeg husker var det en socialdemokrat ved navn Poul Nyrup som grundlagde stenen til det der i dag sker i finanssektoren. Han ændrede loven så bankerne kunne overtage de andelsbaserede kreditforeninger. Var kreditforeningerne bevaret som ejet af låntagerne, havde finanskrisen nok ikke ramt boligmarkedet.
Sludder!
Det øjeblik bankerne oprettede Danske Kredit, Nordea Kredit og Totalkredit var de tre gamle RD, BRF og Nykredit på vej ind i en dødsspiral da bankerne ville holde op med at sende nye til de andelsejede institutter.