Leder

Hash Larsen

Den socialdemokratiske toppolitiker fremhæver fordelene ved at lovliggøre hash. Dermed er han på linje med en bredt sammensat global kommission af ledende tidligere politikere
Henrik Sass Larsen (S) henviser til, at hash er mindre skadeligt end de lovlige stimulanser tobak og alkohol, og at en legalisering vil fjerne en kæmpe kriminel indtægtskilde.

Henrik Sass Larsen (S) henviser til, at hash er mindre skadeligt end de lovlige stimulanser tobak og alkohol, og at en legalisering vil fjerne en kæmpe kriminel indtægtskilde.

Asger Ladefoged

Indland
18. maj 2018

Gør hash lovligt – og giv staten et salgsmonopol. Det er et af de forslag, som formanden for den socialdemokratiske folketingsgruppe, Henrik Sass Larsen, fremsætter i sin aktuelle debatbog EXODUS – Vejen frem for centrum-venstre.

I et interview i onsdagens Information begrunder Sass Larsen sit forslag med den fiasko, som ’krigen mod narko’ har været: »Alt, hvad vi har gjort de seneste 50 år, har været nyttesløst.«

Sass Larsen anfører også: »Mange fængselsansatte vurderer, at omkring to tredjedele af alle landets indsatte sidder der på grund af kriminalitet, som direkte eller indirekte relaterer sig til narkotika.«

Sass Larsen henviser til, at hash er mindre skadeligt end de lovlige stimulanser tobak og alkohol, og at en legalisering vil fjerne en kæmpe kriminel indtægtskilde.

Det er fristende at drille Sass Larsen med, at han med sit forslag går enegang i forhold til sit parti, som han ellers disciplinerer stramt. Men nej, Sass bør roses for modet til at bryde partimæssig vanetænkning.

Den nuværende kriminalisering af narkotika er en global katastrofe, der har nedbrudt civiliserede styreformer i adskillige lande. Uholdbarheden i den førte narkotikapolitik fik i 2011 en meget bred kreds af tidligere politiske ledere til at stifte Global Commission on Drug Policy, Den Globale Kommission om Narkotikapolitik.

Formanden er den tidligere schweiziske præsident Ruth Dreifuss. Blandt medlemmerne er tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, den tidligere brasilianske præsident Fernando Cardoso, tidligere newzealandske premierminister Helen Clark og de tidligere udenrigsministre fra Storbritannien og USA Nick Clegg og George Shultz.

Som et fremskridt fremhæver denne kommission på sin hjemmeside: »I dag er brudt den konsensus, som det internationale narkotikakontrolsystem blev bygget op omkring for mere end 50 år siden. Et voksende antal nationale eller lokale myndigheder bevæger sig væk fra en forbudsholdning og eksperimenterer med forskellige styringer af narkotikas tilstedeværelse i samfundet.«

Og jo, Portugal har siden 2001 haft lovlig brug og besiddelse af narkotika; Norge følger nu trop. Hvor langt lovliggørelsen skal gå herhjemme, ønsker Sass en debat om. Han skal have tak for at have startet den – som noget, realpolitikere seriøst drøfter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Tak for oplysning!

Bent Gregersen

Ganske uanset Sashs politiske historie så er hans forslag (som han heldigvis ikke er ene om) det mest oplagt våben mod den kriminalitet der uundgåeligt følger i hælene på et forbud, Eksemplet med spiritusforbudet i usa in mente. Et effektivt træk rettet direkte til det organiserede frie krininelle initiativ.

Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Egon Stich, Heidi Nielsen og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

En kombination af manglende interesse, uvidenhed og fordomme blandt politikerne har opretholdt en narkotikalovgivning på tværs af al fornuft i mange årtier.

Den filippinske præsident Rodrigo Duterte karikerer ufrivilligt tilgangen til at fjerne narkotika fra jordens overflade med statslig magtudøvelse og overgreb mod brugere og misbrugere.

Måske Dutertes ultimative tiltag lykkes til sidst, og så har vore politikere en ledestjerne, der viser vejen mod det politiske mål, som er selve fundamentet under dansk narkotikalovgivning.

Hvad koster det i politiarbejde og fængselsudgifter at opretholde et privat narkotikamarked som resultat af Dutertes algoritme ?

Hvis vi ser ud i verden omkring os, må vi bare konstatere, at vi ikke har de hurtigste eller skarpeste knive i det danske folketing. Vi kan ellers godt lide billedet af Danmark som frontrunners, men af uransagelige grunde afholder vi os som ortodokse kristne helt fra at forske i den nye viden andre lande har frembragt, ikke mindst på sundhedsområdet inden for sult, kvalme, angst, depression og meget mere.

Kodeordet på udendansk er 'endocannabinoid system'.

Pórto Qisuk

For to årtier siden var jeg i Grønland Jeg besøgte en munter mand som fortalte mig sarkastisk at det ikke var smart at kriminalisere 80% af landets borgere. Nuværende narkotika politik er desværre en katastrofe. At kriminalisere næsten en hel lands befolkning viser jo at forbuddet er fladpandet. Hash er en kæmpe succeshistorie hos befolkningerne. Og kriminalisering af en populær kultur er jo i sagens natur vanvid.

niels astrup

" En kombination af manglende interesse, uvidenhed og fordomme blandt politikerne har opretholdt en narkotikalovgivning på tværs af al fornuft i mange årtier. "

Jeg tror det er en - desværre almindelig - misforståelse. Min fornemmelse er, at der er en langt, langt mere skræmmende grund til den fortsatte forbudspolitik: Penge.

PÅ et tidspunkt omkring 2005 læste jeg en artikel om en lille by i Texas hvor tre banker havde milliarder og atter milliarder i regnskaberne. Nogenlunde samtidig anslog FNs Drug Control Agency at værdien af den internationale narkohandel var 320 milliarder dollars om året.

320 milliarder dollars. TÆNK.

Der er vist intet - intet - der ikke kan købes for de beløb. Embedsmænd. Banker. Lande.

For nogle år siden blev en af USAs største banker, Wachovia, i den grad taget med fingrene godt nede i coke-kassen: Et citat fra the Guardian:

" More shocking, and more important, the bank was sanctioned for failing to apply the proper anti-laundering strictures to the transfer of $378.4bn – a sum equivalent to one-third of Mexico's gross national product – into dollar accounts from so-called casas de cambio (CDCs) in Mexico, currency exchange houses with which the bank did business. ".

Lad lige den stå: En stor amerikansk bank deltager i hvidvaskningen af 374 mia dollars. Og får en straf på - læs selv: https://www.theguardian.com/world/2011/apr/03/us-bank-mexico-drug-gangs

En af de små beskidte hemmeligheder fra bankkrisen i 2008 var, at en mængde banker kun blev reddet af likvide indsprøjtninger (no pun intended) fra kartellerne.

At the height of the 2008 banking crisis, Antonio Maria Costa, then head of the United Nations office on drugs and crime, said he had evidence to suggest the proceeds from drugs and crime were "the only liquid investment capital" available to banks on the brink of collapse. "Inter-bank loans were funded by money that originated from the drugs trade," he said. "There were signs that some banks were rescued that way."

Og det er vist ikke bare banker, der blev reddet. Også byggematadorer - f.eks. fra New York - har haft brug for kontant støtte.

Men inden vi siger - det er osse de amerikanere - bør vi lige huske 10-15 dage tilbage. Til finanstilsynets rapport om Den Danske bank. Citat fra EB: "Fra 2007 til 2015 er sorte penge til en værdi af omkring 140 milliarder kr. ulovligt ført ud af Rusland og vasket hvide gennem flere banker, heriblandt altså Danske Bank-filialen i Estland, og det har givet Danmarks største bank en milliard-gevinst.".

Lad os vædde: Danske bank kommer til at slippe endnu billigere end Wachovias bøder på 160 mio. dollars.

Så set i det lys er narkolovgivningen ufatteligt fornuftig.

Olaf Tehrani, Peder Bahne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

Man bør nok heller ikke overse, at ’Krigen mod Narko’ har legitimeret massiv US-militær tilstedeværelse i flere Mellem- og Sydamerikanske lande.