Leder

Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det

Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
Årsagen til undervisningsministerens nye fraværspakke virker underligt fraværende. Men det lyder da lækkert liberalt at sætte hårdt ind mod fravær, dovenskab og generel lediggang.

Årsagen til undervisningsministerens nye fraværspakke virker underligt fraværende. Men det lyder da lækkert liberalt at sætte hårdt ind mod fravær, dovenskab og generel lediggang.

Asger Ladefoged

8. maj 2018

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil sætte hårdt ind mod fravær i gymnasiet og HF med en ny fraværspakke. En mindre stikprøveundersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at fraværet på HF er omkring 15 procent og i gymnasiet ni procent, men intet tyder på stigende fravær. Snarere tværtimod.

Langt de fleste gymnasier registrerer fravær langt mere nidkært end tidligere. Der sættes ind allerede tidligt med fraværssamtaler og andre tiltag, når eleven er oppe på ti procents fravær, uanset om det skyldes sygdom, sociale problemer eller pjæk.

Men ministeren vil altså alligevel gøre noget ved fraværet og truer med, at eleverne skal kunne miste deres SU. Det kan de sådan set allerede i dag, ligesom gymnasieeleverne risikerer at komme op i fuldt pensum eller blive smidt ud af gymnasiet, hvis fraværet er for højt. Derfor virker årsagen til ministerens nye pakke også underligt fraværende. Men det lyder da lækkert liberalt at sætte hårdt ind mod fravær, dovenskab og generel lediggang.

Fraværet i folkeskolen har ministeren derimod ikke tænkt sig at gøre noget ved. I fredags fik Undervisningsministeriet ellers for første gang et nationalt overblik over skolefraværet, som viste foruroligende høje tal. I 69 kommuner har 10-20 procent af eleverne over ti procents fravær, mens 13 kommuner kæmper med højt fravær blandt mere end 20 procent af børnene.

Undersøgelsen viste, at selv om om de hyppigste årsager til fravær er psykiske lidelser og anden sygdom, så har kun en tredjedel af skolerne tilbudt den lovpligtige sygeundervisning de seneste tre år.

I Danmark har vi pligt til at sørge for undervisning for alle fra 0.-9. klasse. Hvis eleverne bliver syge, får det psykisk dårligt eller står med store problemer i hjemmet, så skal skolen og kommunen altså skride ind. Skolernes problem er imidlertid, at sygeundervisning koster dyrt. Og det er måske netop årsagen til, at undervisningsministeren ikke vil gøre andet ved fraværet end at informere bedre om reglerne.

Nogen fraværspakke får folkeskolen nok ikke, selv om den og undervisningspligten er ministerens ansvar. Det kunne jo ende med økonomiske smæk til kommune- og statskassen. Eller værre endnu: At politikere og forvaltninger blev udstillet som dovenkroppe, der ikke har gjort noget ved det skolefravær og den manglende sygeundervisning, som patientforeninger har gjort opmærksom på i årevis. Og det er jo en helt anden sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Frede Jørgensen
Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Ja hvad gøres der for fraværet i folkeskolen Lise Richter? Hvad om du forholdt dig til gymnasieskolen, når det nu er det sagen drejer sig om. Der er undervisningspligt i DK, men ikke for gymnasieelever. Det er da en kæmpe forskel. I gymnasiet er fremmødet elevens ansvar og fraværet bliver registreret . Er det nidkært??

Helle Walther

Fravær i skolen bør være et endnu værre problem, som bør tjekkes op løbende. Ofte synes lærerne ikke at have styr på, hvem der er fraværende, der råbes ikke op mere mange steder. Fravær for skatteyderbetalt undervisning med mødepligt enten det er folkskolen, gymnasiet eller erhvervsskolerne , VUC osv, bør medføre en konsekvens, hvis man forsømmer uden særlig grund og hvis man er over 18 år, og der ikke er en lægelig grund. Er det pjæk så ud, og ellers må rektor og leder få tingene undersøgt ved kontakt til hjem og elev. Og få lagt en plan for tingene. Det kræver både pisk og gulerod, men i sær kommunikation og samarbejde.

Jakob Venning

Præcis. Gymnasiet er netop elevens eget valg og ansvar, og derfor et imponerende tåbeligt sted at sætte ind med disciplinerende, patroniserende sanktioner.
Gymnasiet bør ikke gøre andet end at sørge for ordentlig trivsel og undervisning, og så eksaminere elever med højt fravær, på fuldt eller forøget pensum.

For små børn gælder derimod undervisningspligten, og det er kritisk at samtlige børn forlader skolen med de nødvendige grundlæggende færdigheder.
Alle skal bestå de afsluttende prøver, koste hvad det vil.

Ete Forchhammer , Nis Jørgensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Super artikel

Regeringen har en rådden kultur

Ete Forchhammer , morten rosendahl larsen, Jørn Andersen, Peter Hansen, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig går man ikke ind i fraværet i folkeskolen. Så bliver man jo nødt til at forholde sig til årsagen til fraværet, der nemlig primært skyldes diagnoser og sociale problemer, og disse problemer er al al AL for dyre at gøre noget ved. Så er det meget billigere at fokusere på noget andet, samtidig med det ligner "handlekraft" Dygtiiiig.

Ete Forchhammer , morten rosendahl larsen, lone hansen, Anette Ahrens Jensen, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Nemlig, og det forklarer måske også, hvorfor der hver gang tales om "skoler" i medierne, så fremdrager man gymnasiet (så kan man blive noget ved musikken, måske endda politiker!)

At samfundet både vil fungere bedre - og spare penge - hvis man tog hånd om problemerne, siver ikke rigtig ind - ubegavet åndshovmod.

morten rosendahl larsen, Jørn Andersen, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Symbolrytteri så det basker !!
Fin og dejlig sarkastisk artikel, Lise Richter :-)

morten rosendahl larsen, Anne Eriksen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Må jeg blot foreslå, at man undersøgte hvorfor der er et "stort" og evt. stigende fravær, det kunne jo være man faldt over nogle øjenåbner der!

Iøvrigt, hvordan ser det ud med frafald sammenlignet med f.eks. for 10-20 år siden?

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

@ Jens Peter Hansen

Ja, der er undervisninspligt i folkeskolen mm. Men men men: efter undervisningspligtens ophør i 9.klasse (eller 10.klasse) kan sagsbehandlerne på kommunen give den unge et uddannelses-pålæg om at uddanne sig på VUC, teknisk skole mm. Så reelt er undervisningspligten i DK aldeles ikke ophørt efter 9.klasse!

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Jamen dog Helle Walther du skriver: "Ofte synes lærerne ikke at have styr på, hvem der er fraværende,..." det kan du selvfølgelig dokumentere? Kan du ikke det, skulle du holde dig fra at skyde på en hel faggruppe i Danmark.