Leder

Klimaet er gidsel i både V og S’ valgkamp

Hverken S eller V er garanter for en velproportioneret dansk klimaindsats. Begge partier er i enhver valgkamp villige til at sælge den grønne dagsorden til fordel for mere traditionel velfærd og skattelettelser
Socialdemokraterne Jens Joel, Mette Frederiksen, Dan Jørgensen og Christian Rabjerg Madsen præsenterede  klimaudspil i Kolding 3. maj.

Socialdemokraterne Jens Joel, Mette Frederiksen, Dan Jørgensen og Christian Rabjerg Madsen præsenterede  klimaudspil i Kolding 3. maj.

Michael Drost-Hansen

1. juni 2018

»Jeg kan forstå, at andre ikke vil bruge af råderummet i energiforhandlingerne. Kun bruge råderum på offentligt forbrug. Det er et synspunkt, som i mine øjne er uforeneligt med oppositionens påståede højere grønne ambitioner.«

– Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin afslutningstale i Folketinget onsdag.

Som lyn fra en klar himmel meddelte dansk politiks nye stærke midterakse bestående af Dansk Folkeparti (DF) og Socialdemokratiet (S) pludselig tirsdag, at de trækker tæppet væk under de igangværende forhandlinger med regeringen om en ny energiaftale.

De to partier ønsker ikke at bruge af det råderum, der er i statskassen, og vil derfor ikke være med til at spendere 7,7 mia. kroner frem til 2030, som regeringen ellers lægger op til i sit udspil til en ny energiaftale. Derfor har statsministeren som sådan ret i sin kritik af oppositionen. Men kritikken klinger også hult.

For selv om regeringen påstår det modsatte, er dens udspil til en ny energiaftale ikke særlig grøn. Af en aktindsigt, Information har fået, fremgår det, at regeringens udspil trods behov for det modsatte kun giver meget beskedne CO2-reduktioner, og hver tredje krone regeringen ønsker at bruge på energiudspillet, går udelukkende til at lempe afgiften på el.

Det bliver billigere at bruge el, derfor vil der blive brugt mere af den, og CO2-udledninger vil stige markant som følge heraf. Man kan næsten sige, at regeringens udspil på det område handler mere om skattelettelser end om klima.

For det andet er der heller ikke god samklang mellem de toner, som statsministeren fløjter fra Folketingets talerstol, og så den melodi, de danske politikere og embedsmænd spiller ude i Europa. Som det fremgår af Børsen torsdag, var Danmark et af de lande, der den 8. maj i år satte sig imod at hæve EU’s mål om energieffektivisering fra 30 til 35 procent i 2030, mens lande som Sverige, Storbritannien og Frankrig ønskede at hæve målet.

Hverken S eller V er derfor garanter for en velproportioneret og genuin dansk klimaindsats. De skal begge trækkes til truget, og begge partier synes i enhver valgkamp villige til at sælge den grønne dagsorden til fordel for mere traditionel velfærd og skattelettelser. Sådan ser kortsigtet magttænkning ud. Man kigger sjældent længere frem end til næste folketingsvalg – og det er klimaindsatsens problem. Den ender altid som gidsel i forhandlinger om noget helt tredje.

Lars Løkke Rasmussen til afslutningensdebat i Folketinget onsdag den 30. juni. Vi bringer her uddrag fra statsministerens tale – og gengiver, hvad statsministeren i virkeligheden sagde ifølge Informations David Rehling.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Christian Skoubye
  • Ejvind Larsen
  • Mons Mogensen
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Roselille Pedersen
  • Christian Estrup
Dina Hald, Christian Skoubye, Ejvind Larsen, Mons Mogensen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Roselille Pedersen og Christian Estrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

- Danmarks klimapolitik er en skændsel.
- USA’s klimapolitik er en skændsel (Trump)
- Kina’s klimapolitik et en skændsel (CO2 stiger 4 pct i 1. kvartal 2018)
- Canada’s klimapolitik er en skændsel (Trudeau-regeringen opkøber den meget omtalte KinderMorgan pipeline for at sikre at alt tjæresand omsættes til dollars).
- EU’s klimapolitik er en skændsel (EU’s reduktionsmål på 40 pct, der blev indmeldt til Paris-aftalen, medfører - sammen med de andre landes reduktionsmål - at verden i 2030 udleder 55 gigaton CO2eq mod nu 50 gigaton. Dvs en stigning på 5 gigaton, hvor målet på 2 grader kræver en reduktion i verdens udledning i 2030 til 25 gigaton. På den baggrund skal EU reducere CO2-udledningen i 2030 med mindst 60 pct og ikke sølle 40 pct, jf Kevin Anderson).

Dina Hald, Christian Skoubye, Ejvind Larsen og Mons Mogensen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Vi importerer store mængder kul til produktion af el
https://finans.dk/artikel/ECE4009252/Danmark-et-af-verdens-st%C3%B8rste-...
og udleder enorme mængder CO2.
Frankrig er et mønsterland, hvad angår CO2-udledning
https://www.b.dk/globalt/fransk-kernekraft-til-europa
Mon det var en idé, at vi importerede fransk el fra deres atomkraftværker i stedet for at importere kul?
https://ing.dk/artikel/frankrig-melder-ud-ja-til-atomenergi-173468