Leder

Hvis nogen kan forene lærerne og KL, er Per B. Christensen et godt bud

Lærerne har peget på den læreruddannede forvaltningschef Per B. Christensen som formand for ny kommission om lærernes arbejdstid, fordi de mener, han vil dem det godt. KL har accepteret ham, fordi han også har forståelse for den økonomiske side af sagen og for vigtigheden af at kunne lede lærerne effektivt. Det ligner et godt kompromis
»Hvor vil det være velgørende, hvis Per B. Christensen kan være med til at lægge grunden for en overenskomst i 2021, som både lærerne og KL kan acceptere.« skriver Anton Geist. 

»Hvor vil det være velgørende, hvis Per B. Christensen kan være med til at lægge grunden for en overenskomst i 2021, som både lærerne og KL kan acceptere.« skriver Anton Geist. 

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

7. maj 2018

Ikke så sjældent nedsætter beslutningstagere udvalg og kommissioner for at sætte betændte sager på pause. Og ikke så sjældent bliver udvalgsformændene og medlemmerne udvalgt, fordi de forventes at nå frem til et på forhånd ønsket resultat.

Anderledes ser det umiddelbart ud med den kommission, som Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening (KL) er blevet enige om at nedsætte ved de netop overståede overenskomstforhandlinger. Kommissionen skal komme med anbefalinger om lærernes arbejdstidsregler frem mod overenskomstforhandlingerne i 2021 – hvis ellers lærerne vedtager forliget med KL. Og i sidste uge kom det frem, at den forhenværende forvaltningschef Per B. Christensen skal være formand.

Det er ifølge Politiken lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der foreslog Per B. Christensen. Og KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, accepterede forslaget. Lærerforeningen har med sikkerhed peget på den læreruddannede Per B. Christensen, fordi den mener, han vil lærerne det godt.

Som Anders Bondo har sagt til Ritzau, er han »et menneske, som brænder for folkeskolen og har indgående kendskab til lærerfaget«. Og KL har formentlig kun accepteret forslaget, fordi de vurderer, at den rutinerede embedsmand også forstår den anden side af sagen: økonomien og vigtigheden af effektiv ledelse af lærerne.

Der er meget godt at sige om, at overenskomstforhandlingerne ikke endte i en storkonflikt. Men det er en fiasko, at det ikke lykkedes at nå frem til en aftale om lærernes arbejdstid, som derfor fortsat skal være reguleret af den meget omtalte Lov 409. I et land, hvor vi praler af, at arbejdsgivere og arbejdstagere frivilligt aftaler løn- og arbejdsvilkår, er loven en anomali, som burde have været fjernet igen.

En kommission var tilsyneladende det bedste resultat, Anders Bondo kunne forhandle sig frem til. Man kunne så have frygtet, at KL havde blokeret for en lærervenlig formand, men det ser altså ikke ud til at være tilfældet.

Hvor vil det være velgørende, hvis Per B. Christensen kan være med til at lægge grunden for en overenskomst i 2021, som både lærerne og KL kan acceptere. Når nu det ikke denne gang lykkedes af erstatte Lov 409 med en overenskomst. Lykkeligvis ser det ud til, at den kommende formand har den rette profil til at samle parterne om et reelt kompromis og ikke er udvalgt, fordi han forventes at nå frem til et resultat, der er mere eller mindre givet på forhånd. geist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Bemærkning til - "KL har accepteret ham, fordi han også har forståelse for den økonomiske side af sagen og for vigtigheden af at kunne lede lærerne effektivt." -
Altså KL og et flertal i Folketinget sætter økonomien/en spareøvelse og KL og skole lederernes hoved og halsret over lærerne før en god og spændende undervisning, der kan udvikle eleverne til selvstændige og selvtænkende faglig dygtige unge mennesker. Det lyder ikke godt.

Nils Bøjden

"Altså KL og et flertal i Folketinget sætter økonomien/en spareøvelse og KL og skole lederernes hoved og halsret over lærerne før en god og spændende undervisning!"

Nej. Der er bare en ramme som man ikke kan gå over.

Og at ledelsen på skolerne har ledelsesret kommer ikke mere til debat. Det bliver som på alle andre arbejdspladser ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet der bliver er og forbliver gældende. Selvom lærerne ved sidste konflikt så det som et af de helt store anstødsstene. Og det har heller ikke været et tema ved de nyligt overståede forhandlinger.

Dorte Sørensen

Niels Bøjden ønsker du ikke den bedst mulige undervisning for "vore" børn.
Lærerne har ikke tid til ordenlig forberedelse med alle de ekstra undervisningstimer som Helhedsskole reformen gav dem. De har en arbejdsuge over 40 timer pga. Skoleåret de bliver pålagt det ene møde osv... efter det andet af skoleledelsen, de har en års-norm og dermed får de ikke betaling for deres overarbejde osv....... osv.......
Hvorfor ikke give lærerne bedre arbejdsforhold så de føler at de kan varetage deres arbejde ordenligt til glæde for "vore" børn og hele samfundet. - Det er tude tosset ikke at give lærerne et ordenligt arbejdsmiljø gennem en arbejdstidsaftale med lærerforeningen og alle lærerne.

Nils Bøjden

"Lærerne har ikke tid til ordenlig forberedelse med alle de ekstra undervisningstimer som Helhedsskole reformen gav dem."

Det er et postulat jeg ikke er enig i.

"Hvorfor ikke give lærerne bedre arbejdsforhold så de føler at de kan varetage deres arbejde ordenligt til glæde for "vore" børn og hele samfundet. "

Det gør man bedst ved at tage så mange administrative opgaver som overhovedet muligt fra lærerne. Bla. retten til at lede og fordele arbejdet som lærernes fagforening var stærkt opsat på at beholde ved sidste overenskomst. Og ved at politikerne overlader større dele til skolernes ledelse, så skolerne ikke er til for at tilfredsstille politikerne, men brugene. Men den forskel på private skoler og folkeskoler om hvem det er man tilfredsstiller er nok ikke noget politikerne er villige til at opgive.