Leder

Danske Bank overrasker sig selv med omfanget af sin pengehvidvask

Kriminaliteten er så stor, at bankchef Thomas Borgen nu indrømmer at have skuffet ikke bare samfundet, men også ’os selv’
I dagens leder skriver David Rehling, at det leder hen imod et nyt muligt slogan for Danske Bank og dens topchef Thomas Borgen: ’I Danske Bank har vi det lige som du. Vi er skuffede. Over os selv.’

I dagens leder skriver David Rehling, at det leder hen imod et nyt muligt slogan for Danske Bank og dens topchef Thomas Borgen: ’I Danske Bank har vi det lige som du. Vi er skuffede. Over os selv.’

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

26. juni 2018

Værsgo’, kære ledelse i Danske Bank – her er et reklameslogan til fri afbenyttelse:

’Kom i Danske Bank og bliv overrasket. Det gør vi selv – hver dag.’

Danske Banks ledelse har løbende erklæret sig overrasket over afsløringer af kriminalitet, som banken har været medvirkende til. Senest skyldes bankens overraskelse omfanget af den pengehvidvask, der er foretaget gennem bankens filial i Estland – og prisværdigt afdækket af Berlingske.

Hvidvasken viser sig nu at kunne løbe op i mindst 25 milliarder kr. Et helt præcist tal vil bankens topchef, Thomas Borgen, dog ikke give et bud på. Men over for DR indrømmer Borgen, at han er overrumplet:

»Omfanget ser noget større ud end det, vi først antog.«

Og det med at antage noget om kriminalitetens omfang er Borgen i en særlig position til. Borgen var nemlig chef for bankens udenlandske aktiviteter i perioden 2009 til 2012. Den kriminelle estiske virksomhed foregik i perioden 2008 til 2015. At noget påfaldende foregik i Estland, burde have stået den øverste bankledelse klart.

Det danske Finanstilsyn har påpeget, at omkring to procent af Danske Bank-koncernens overskud i 2013 kom fra Estland, selv om filialen kun udgjorde 0,5 procent af den samlede forretning. Til overflod blev bankledelsen udtrykkeligt advaret af en whistleblower i december 2013. Alligevel indledte banken først en undersøgelse, efter at Berlingske i marts 2017 indledte sine afsløringer. I april i år drog Lars Mørch, der var medlem af direktionen i Danske Bank og efter 2012 ansvarlig for den baltiske forretning, den konsekvens, at han forlod sin stilling.

Skandalen er vokset yderligere, efter at DR i søndags – i samarbejde med Berlingske – kunne berette, at Danske Banks Estland-filial i 2009 stillede en konto til rådighed for et newzealandsk stråmandsselskab, der var involveret i et forsøg på at smugle 35 ton nordkoreanske våben til Iran.

Efter et folketingssamråd mandag erklærede den nyudnævnte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) om Danske Banks ansvar:

»Det fremstår som et stort ledelsessvigt. Men Finanstilsynet har vurderet, at der ikke kan rejses sag mod ledelsen.«

Til DR siger direktør Borgen:

»Der er ingen tvivl om, at vi har skuffet samfundet. Vi har skuffet os selv.«

Det leder hen imod et nyt muligt slogan for Borgens bank: ’I Danske Bank har vi det lige som du. Vi er skuffede. Over os selv.’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Arne Lund
  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
  • Flemming Berger
  • Oluf Husted
  • Morten Lind
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ebbe Wagner Smitt
  • David Breuer
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, David Zennaro, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Oluf Husted, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Wagner Smitt, David Breuer, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jakobs

Må vi så se en ansvarlig leder; der punger ud fra sin astronomiske, løn bonusser og aftrædelsesaftale: Ja jeg mener faktisk konkret ansvarstagen Hr Borgen! Det er jo i denne , at I legitimerer jeres tage- selv- bord gager.
Vi ser frem til politianmeldelse og følgende kulegravning på spørgsmålet om, hvormegen personlig vinding de høje herrer i banken har raget til side i Fonseca eller deslige med udgangspunkt i deres ansvarlige ledelse i Estland ! "Hovsa og undskyld" og selvundersøgelse gør det vel ikke godt igen , igen?

Peter Beck-Lauritzen, Egon Stich, David Zennaro, ingemaje lange, Ivan Breinholt Leth, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Oluf Husted, Mogens Holme, Morten Lind, John Andersen, Lise Lotte Rahbek, David Breuer, Karsten Lundsby og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
David Breuer

Tip til DR Drama: Borgen sæson 4: Estland kunne være meget spændende at se.

Men skal vi vente på retsopgøret eller noget som helst bliver den aldrig produceret.

Arne Lund, Eva Schwanenflügel og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det tenderer mod absurd teater, når bankdirektøren siger, at man er overrasket over omfanget af ulovlighederne. Det er jo ikke omfanget, der er det primære problem, men at der i det hele taget foregår ulovligheder. Men det overrasker måske ikke direktøren?

Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, David Joelsen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Jan Weber Fritsbøger, Steen K Petersen, Oluf Husted, Mogens Holme, Tue Romanow, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek, David Breuer, Eva Bertram og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Hemdorff Nissen

Man kunne fristes til at rebrande foretagenet som Udanske Bank.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Søren Bro anbefalede denne kommentar

"Efter et folketingssamråd mandag erklærede den nyudnævnte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K):
»Det fremstår som et stort ledelsessvigt. Men Finanstilsynet har vurderet, at der ikke kan rejses sag mod ledelsen.«"

Men så bagmandspolitiet måske kan finde noget. husk nu at finanstilsynet absolut ingen interesse har i, at dette bliver kulegravet, og i øvrigt, hvis ministeren mener, at loven ikke er overtrådt tilstrækkeligt, så kan jeg da oplyse ham om ( han er jo ganske ny) at folketinget kan lave love om eller lave helt nye; tænk bare!
Jeg er dødtræt af, at visse i samfundet kan fuske helt uhæmmet og hvis de bliver opdaget og straffet, så svarer straffen til at miste retten til at bage snobrød i en uge.

Peter Beck-Lauritzen, Egon Stich, Michael Waterstradt, Tajs Køngerskov, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, David Breuer, Oluf Husted, Mogens Holme, Jens Erik Starup, Tue Romanow, Hans Larsen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Gad vide hvordan et "hvidvask-projekt" planlægges og udføres.

De oprindelige kriminelle skuke og de senere deltagende skurke i de enkelte hvidvask-led prøver vel at camouflere sagernes rette sammenhæng gennem falske/vildledende dokumentationer, løgnehistorier o s v - og iøvrigt på enhver måde at sløre alle spor, så eventuelle senere undersøgelser besværliggøres mest muligt.

Kunne være rart med en sober rapport om sagen, så almindelige mennesker kunne få en reel indsigt i kriminalitetens natur og omfang ???

Somme tider kan man iøvrigt tvivle på, at de kommenterende MF'ere har mere end et overfladisk kendskab til, hvad de kommneterer på ???

Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, David Breuer, Holger Madsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Torben Jensen

Selvfølgelig smiler manden. Han er urørlig! De mennesker er hævet over alt.

Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Torben Skov, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, David Breuer og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

grådigheds-segmentet har en moralkodeks som siger: at alt som giver indtægt er godt og rigtigt, og ingen love kan ændre på det, ej heller kan moralske normer, det eneste som er utilgiveligt er at blive afsløret i offentligheden, dette vil medføre fordømmelse og muligvis fyring, incl et gyldent håndtryk evt under bordet for facadens skyld, og efterfølgende et nyt lukrativt job hvor manglende moral er ønskelig.

og danske bank er grådighedens præsteskab. ( guldkalven: grådighedens religion )

Egon Stich, Mikael Velschow-Rasmussen, Mogens Holme, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Som tidligere ansat i pengebranchen er det jo komisk at observere, at hvis man som 'almindelig' ansat skulle være så dum at berige sig selv ved, ved direkte tyveri, at flytte penge (blot 100 kr) fra en kundes konto over på ens egen, så er du fyret og politianmeldt hurtigere end du selv kan lukke døren bag dig.
Hvis du derimod beriger dig selv i form af favorable lønninger og bonusordninger, hvis du helt bevist ignorerer internationale spilleregler lavet for at mindske kriminalitet og terrorfinansiering, så belønnes du med en topstilling og flere bonusordninger.
Der er kun een ting der virker på Danske Bank. Kundeflugt. Massive krav på generalforsamlingen om tilbagetrædelse af den eksisterende ledelse og bestyrelse (de har udpeget ledelsen). Det er det eneste sprog, der forstås i de kredse. Der tænkes i kroner og øre, og alt forstås i koner og øre.

Oluf Husted, Peter Beck-Lauritzen, Tue Romanow, David Zennaro, Mogens Holme, Torben Skov, Ivan Breinholt Leth, Michael Waterstradt, Hans Larsen, Rasmus Knus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

I årevis har Danske Banks afdeling i Estland haft ca. 500 ansatte. Så mange ansatte i så lille et land så tæt på Rusland ligner mere en plan, end noget som ledelsen kan blive overrasket over. Der er en hel del, som tyder på, at ledelsen helt tilbage fra åbningen af den estiske afdeling vidste præcist, hvad de gjorde. Men de bliver formentlig aldrig retsfiorfulgt eller endsige straffet.

"Got to be an important person to be in here, honey
Got to have done some evil deed
(.....)
Steal a little and they throw you in jail
Steal a lot and they make you king-" (Bob Dylan)

Oluf Husted, Katrine Damm, David Zennaro, Mogens Holme, Torben Skov og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Men kan man udelukkende placere ansvaret for svigtet hos Danske Banks ledelse? Hvad med politikerne, de økonomiske vismænd og andre økonomiske orakler?

"Danske Bank er hovedproblemet. De andre banker har haft stor betydning for lokaløkonomien, men Danske Bank har national betydning. Den skulle have været sat under administration. Staten har givet Danske Bank garantier for mange milliarder. Det burde have medført statslig indsigt i bankdriften, så der kunne blive ryddet op i den. Der blev ikke sat tilstrækkelige betingelser op for garantierne og kreditten." (Sagde Frank Aaen i 2012)
https://www.information.dk/moti/2012/02/pengene-forsvandt-blaa

Den danske stat - dvs. samfundet - besluttede sig for at redde Danske Bank fra bankens egne spekulative fejlinvesteringer med den begrundelse at banken er 'systemisk'. Derefter besluttede Danske Banks ledelese, at man til gengæld ville pisse på samfundet. Hvorfor hører vi ikke noget fra alle de mainstream økonomer, som efter alle de såkaldte bankpakker, ihærdigt anstrengte sig for at bilde os ind, at bankpakkerne var en god forretning for den danske stat og til stor gavn for samfundet. Lad os høre fra jer. Hvordan er det præcist, at I definerer begrebet 'en god forretning'? Og lad os især høre om jeres mening om, hvad staten skal gøre efter den næste krise. Er I parat til endnu en gang at lade staten gøre 'en god forretning' ved at pumpe penge ind i Danske Bank med den begrundelse, at banken er systemisk? De samme økonomer kan ikke forstå, at vi ikke helt køber påstanhd om, at deres tænkning er rent videnskabelig, og at man nærmest er et fjols, hvis man sætter spørgsmålstegn ved deres frie (finans)markeder. Vor Herre bevares!

Peter Beck-Lauritzen, Tue Romanow, Katrine Damm, Egon Stich, Mikael Velschow-Rasmussen, Mogens Holme og Torben Skov anbefalede denne kommentar

En ledelse med en smule rygrad, ville lukke en afd. som den i Estland, der gang på gang er involveret i lyssky foretagender af alskens slags. Når det ikke sker, så er det fordi, profitten er stor nok til at banken kan tåle at blive upopulær - for en tid.
Den kriminelle estiske virksomhed foregik i perioden 2008 til 2015. Det var også i 2008, hvor VOK-regeringen gav Danske Bank kunstigt åndedræt med en bankpakke på 25 mia kr. - betingelsesløst.
Hvad banken har brugt pengene til får vi nok aldrig at vide, for Løkke-regeringen modsatte sig, at det offentlige nu skulle have indseende med bankens aktiviteter, herunder dens mange spekulationer i usunde aktiviteter.
Ved den lejlighed afviste den vidtløftige Lene Espersen (Woman power som hun hed blandt blå feminister), at sligt ville være som i Nordkorea.
Ingen skal få mig til at have tilltro til, at det stopper med dette. Afsløringerne vil komme som en lind strøm, og uanset hvor skuffede div. erhvervsministre stiller sig an, så sker der ikke en skid. Det ved banken/bankerne godt, og derfor fortsætter som de plejer.

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

En ledelse med en smule rygrad, ville lukke en afd. som den i Estland, der gang på gang er involveret i lyssky foretagender af alskens slags. Når det ikke sker, så er det fordi, profitten er stor nok til at banken kan tåle at blive upopulær - for en tid.
Den kriminelle estiske virksomhed foregik i perioden 2008 til 2015. Det var også i 2008, hvor VOK-regeringen gav Danske Bank kunstigt åndedræt med en bankpakke på 25 mia kr. - betingelsesløst.
Hvad banken har brugt pengene til får vi nok aldrig at vide, for Løkke-regeringen modsatte sig, at det offentlige nu skulle have indseende med bankens aktiviteter, herunder dens mange spekulationer i usunde aktiviteter.
Ved den lejlighed afviste den vidtløftige Lene Espersen (Woman power som hun hed blandt blå feminister), at sligt ville være som i Nordkorea.
Ingen skal få mig til at have tilltro til, at det stopper med dette. Afsløringerne vil komme som en lind strøm, og uanset hvor skuffede div. erhvervsministre stiller sig an, så sker der ikke en skid. Det ved banken/bankerne godt, og derfor fortsætter som de plejer.

Henning Kjær

Når Danske Bank ikke har haft styr på hvidvask i milliardstørrelse, er det nærliggende at frygte der kører andre milliarder rundt i banken som de heller ikke styr på. Hvor er revisionen i denne sag.

Katrine Damm, Mogens Holme, Ivan Breinholt Leth og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Var det ikke kun Berlingske der havde en journalister som kender noget til bankverden, havde vi sikkert hørt svindel-historier om alle danske banker...

PS Børsen laver ikke den graver-journalistik. De laver positiv fidus-journalistik....

Oluf Husted, Peter Beck-Lauritzen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Jan dog - Du vil da vil ikke ha', at Corydon skal bide den hånd, der fodrer ham?

Oluf Husted, Peter Beck-Lauritzen, Egon Stich og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg at at politiet for år tilbage stormede et lille vekselkonter på Nørrebro ejet af nogle indvandrere.
Stedet blev øjeblikkeligt lukket ejernefik bøder og blev sigtet og dømt for hvidvask.

Sagen blev berørrigt dækket af pressen.

Men noget tilsvarende vil aldrig ske i tilfældet med Danske Bank.