Leder

Landsretten har trukket en streg i sandet over for Forsvaret – og tak for dét

Når danske soldater assisterer i operationer, hvor der tages fanger, har Danmark et medansvar, hvis der er grund til at tro, at fangerne risikerer mishandling. Det har Østre Landsret slået fast i en ny dom, og sådan bør det selvfølgelig også være
»Det er skelsættende, at landsretten gør klart, at det danske forsvar ikke kan smyge sig uden om ansvar for fanger, som tages under operationer i udlandet med dansk medvirken, hvis der er grund til at tro, at fangerne kan blive udsat for mishandling. Sådan bør det selvfølgelig være, hvis vi vil sende soldater i krig, og det må Forsvaret indrette sig på.« skriver Anton Geist.

»Det er skelsættende, at landsretten gør klart, at det danske forsvar ikke kan smyge sig uden om ansvar for fanger, som tages under operationer i udlandet med dansk medvirken, hvis der er grund til at tro, at fangerne kan blive udsat for mishandling. Sådan bør det selvfølgelig være, hvis vi vil sende soldater i krig, og det må Forsvaret indrette sig på.« skriver Anton Geist.

Tariq Mikkel Khan

18. juni 2018

Fredag afsagde Østre Landsret en vigtig dom. En dom, der kan få omfattende konsekvenser for fremtidig dansk krigsdeltagelse.

23 irakere havde lagt sag an mod det danske forsvarsministerium, fordi de hævdede at være blevet udsat for tortur og inhuman behandling, efter de blev taget til fange af irakiske sikkerhedsstyrker under en danskstøttet operation i det sydlige Irak i 2004. Landsretten afviste, at danske soldater skulle have udsat irakerne for overgreb. Men dommerne valgte at tro på 18 af de 23 irakeres påstand om, at de blev udsat for inhuman behandling i form af slag, spark og for tortur i irakisk varetægt.

Det skyldes blandt andet, at deres forklaring bliver understøttet af retsmedicinske rapporter.

Afgørende er det, at Forsvarsministeriet ifølge landsretten burde have vidst, at irakerne kunne blive udsat for inhuman behandling. Retten lægger blandt andet vægt på en rapport fra et dansk tilsynsbesøg i et irakisk fængsel i sommeren 2004, som daværende forsvarsminister Søren Gade (V) hemmeligholdt for Folketinget, men som Information afslørede i 2011. Rapporten indeholdt oplysninger om fanger, der havde klaget over mishandling og fremvist objektive tegn i form af blandt andet beskadigede legemsdele.

På den baggrund vurderer landsretten, at Forsvarsministeriet bærer et medansvar for den inhumane behandling af de irakiske fanger, der blev taget til fange med dansk hjælp. Og dermed afviser domstolen også den opfattelse, som det danske forsvar opererede ud fra: At Danmark ikke skulle have noget medansvar for fanger tilbageholdt af irakiske myndigheder, selv om danske soldater havde assisteret irakerne.

Det er skelsættende, at landsretten gør klart, at det danske forsvar ikke kan smyge sig uden om ansvar for fanger, som tages under operationer i udlandet med dansk medvirken, hvis der er grund til at tro, at fangerne kan blive udsat for mishandling. Sådan bør det selvfølgelig være, hvis vi vil sende soldater i krig, og det må Forsvaret indrette sig på.

Men netop derfor vil Forsvarsministeriet anke dommen. »Den retstilstand, som dommen udtrykker, er problematisk, for den vil sætte Danmark i en meget vanskelig situation, når vi udsender soldater,« lyder forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) begrundelse.

Det efterlader desværre den mistanke, at det afgørende for ministeriet stadig er operationelle hensyn og ikke hensynet til mennesker i de lande, danske soldater bliver udsendt til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Loftkjær
  • Hans Larsen
  • David Joelsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
  • David Zennaro
Kurt Loftkjær, Hans Larsen, David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Så du mener at hvis Irak torturerer fanger, så må danske soldater også? Eller er det kun betalingen du snubler i Jens Peter? Jeg syntes ikke Danmark skal ligestilles med en Mellemøstlig stat, der mishandler deres fanger. Heldigvis. Og det koster ved kasse 1.

olivier goulin

Ja, jeg bemærkde også med glæde dommen.

Måske den skulle prøves på genoptagelse af en anden kontroversiel sag: Udleveringen af fanger til amerikanske styrker i Afghanistan.

/O

Charlotte Svensgaard

tja - på et teoretisk plan lyder det kønt. Faktuelt gør det bare at Danske styrker kan få et gevaldigt problem med at samarbejde med lokale styrker i visse områder.
Men den synergi kan jo så udløse at Danske styrker helt enkelt ikke kan deltage i internationale operationer hvor der er den type "kultur" og hvor det er undtagelsen og ikke reglen at fanger ikke mishandles - Men det er nu heller ikke nødvendigvis så ringe endda.....
Det er for naivt hvis politikkere og domstole tror at man kan lave en æggekage uden at der også går nogle æg til i processen....

jens peter hansen

De danske soldatet har jo IKKE torteret nogen. De har passivt set på at irakere har mishandlet landsmænd. Altså lad os holde os langt væk fra Mellemøsten.

David Joelsen

Så det at “kigge” på skal være gratis Jens Peter? Hr Dommer, jeg deltog ikke i voldtægten. Jeg kiggede kun lidt på.

Kurt Loftkjær

Magtdelingen

Landsrettens dom og fosvarministerens udtalelse viser måske et meget principielt problem i vores samfund, hvor både lovgivende magt i Folketinget og magtens udøvere efter min opfattelse prøver genveje uden om de love, som de hhv. har vedtaget og er underlagt, ikke ønskes opfattet som skrevet.

Vi har i årevis hørt populister i den lovgivende og udøvende magt lægge afstand til loven, hvis den ikke passer dem. Argumenterne, som de bruger er ikke juridiske men ofte udelukkende følelsesmæssige og herunder angstfremkaldende. Vi ser det mange steder ude i den store verden bl.a. i Trumps USA.