Leder

Vil man have en ny regering, skal man i hvert fald ikke stemme på Alternativet

Ved næste Folketingsvalg peger Alternativet på sig selv. De vil styrke den grønne omstilling, og det kræver åbenbart, at de melder sig ud af rød blok. Men de glemmer, at Socialdemokratiet rent faktisk har fremlagt en overraskende ambitiøs grøn plan
Alternativet vil pege på sig selv ved næste valg. 

Alternativet vil pege på sig selv ved næste valg. 

Jens Dresling

28. juni 2018

Tirsdag aften meddelte Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, at han vil pege på sig selv som statsminister ved næste valg. Ikke Mette, ikke Lars, ikke flere »præsidentvalgslignende forløb«. Bare Uffe.

Det lyder umiddelbart besnærende. Over hele Europa er den traditionelle højre-venstre-skala i opløsning, og de gamle magtpartiers historiske dominans erstattes af nye alliancer. Herhjemme har Socialdemokratiet brudt med De Radikale. Alternativet vil styrke den grønne omstilling, og det kræver åbenbart, at de melder sig ud af rød blok.

»Det er vores analyse, at man diskuterer farverne på gardinerne, mens huset brænder,« som Uffe Elbæk sagde til TV 2.

I princippet har han ret. Mandaternes aktuelle logik er ikke evighedens facitliste, og der er altid brug for bevægelser, som anlægger radikal systemkritik. Men i realiteten er Alternativets melding kontraproduktiv.

De 90 mandater

Det er unægteligt svært at se 90 mandater samle sig bag Uffe Elbæk, der lige nu står til at få fire procent af stemmerne i den seneste meningsmålingsanalyse fra professor Kasper Møller Hansen i Altinget. Uffe bliver ikke statsminister. Der er ikke en ’tredje vej’ i dansk politik.

Alligevel siger Uffe Elbæk: »Vi trækker simpelthen vores mandater ud af ligningen.« Hvis han ikke bliver chef for det hele, tæller Alternativets mandater ikke med. Og hvad betyder det så? Jo, når partilederne sætter sig om bordet efter valget, skal de – uanset at Uffe Elbæk ikke kan lide det – finde en regeringsleder. Danmark skal fungere. Og her vil valget efter al sandsynlighed stå mellem Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V), for ingen andre kan samle 90 mandater. Hvis Alternativet nægter at vælge side, er det naturligvis en svækkelse af rød blok, og derfor de facto det samme som at pege på Lars Løkke. 

Og hvad mere er: Dansk Folkeparti har klart sagt, at de vil i regering med Venstre efter næste valg, så hvis Uffe og co. står fast, vil de reelt åbne døren til ministerbilen for Kristian Thulesen Dahl. Og hvordan gavner dét egentlig den grønne omstilling? Særligt i lyset af, at Socialdemokratiet rent faktisk har fremlagt en overraskende ambitiøs grøn plan.

Det efterlader vælgerne med en væsentlig lære om Uffe Elbæks parti: Vil man have en mere venstreorienteret politik og en ny regering, skal man ikke stemme på Alternativet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • ingemaje lange
  • Mihail Larsen
  • lars søgaard-jensen
  • Thomas Olsen
  • Stig Bøg
  • Viggo Okholm
  • Ebbe Overbye
  • Torben K L Jensen
Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Mihail Larsen, lars søgaard-jensen, Thomas Olsen, Stig Bøg, Viggo Okholm, Ebbe Overbye og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men, Niels-Simon, den socialdemokratiske overflod har altid været betydeligt mere begrænset end den liberalistiske. jeg er imidlertid selvfølgelig enig med dig i, at det fuldstændig har grasseret - men det er jo så, hvad vi må forholde os til og finde løsninger på, som kan erstatte den voldsomme materielle efterspørgsel med noget, der sikrer en endnu bedre livskvalitet uden at skade.

@ Jan Skovgaard Jensen

Til dit indlæg 27. juni, 2018 - 15:19: Jeg synes det er værd at overveje, om fjenden er folkets insisteren på, at politik noget de professionelle gør; at det anses for moralsk og praktisk at outsource de mest grundlæggende aspekter af tilværelsen til 189 mennesker på tinge er pr. definition uansvarligt. Slør i styretøjet er kun et problem hvis ingen sidder bag rattet. Og det er vores beslutning ikke at sætte os bag rattet...

morten rosendahl larsen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, René Skov: repræsentativt demokrati er noget, man har, for ikke at få demokrati. Rigtigt demokrati går ud på strukturelt at forhindre, at magten kan udøves på et mindretals vegne - ved simpelthen at udpege repræsentanter tilfældigt for en kort periode.

morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Da jeg for 3 år siden læste Alternativets program, tænkte jeg : De har vist læst om Retsforbundet.
Noget om mere skat på ejendom, mindre på arbejde. Og senere, kontanthjælp uden modkrav. Grønpolitik med skat på alt det sorte - både jord og kul.
En god begyndelse.

Den der lever skjult, lever godt, siges det. Det gør Retsforbundet efter 3 perioder i folketinget engang i fortiden. I 100 år næste år har danskerne ikke set den tredie vej.
Nu er den tydelig og super aktuel under indtryk af jordens vrimmel og materialisme.

Derfor fantastisk, at Alternativet fører arven videre. Også med en tiltrængt forbedring af demokratiet på adskillige punkter.
Held og lykke på den tredje vej - der er plads nok. Og så er den nødvendig !

NB - Martin 6.22 - Fortsæt her på frihedens avis for fuld kraft. Jeg har følt mig lidt alene :-)

Anders Reinholdt, Troels Brøgger, Jørgen Lejf Hansen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese:
Manden er fritænker. Vi mennesker har det ikke så let med den slags, og da slet ikke her i Danmark - konformitetens højborg :-)

@Leo Nygaard:
Det er selvfølgelig ærgerligt og ret plat, det skal være sådan, men der hvor Alternativet adskiller sig radikalt fra Retsforbundet er med hensyn til branding.

Retsforbundet fremstår bare ikke særlig sexet, og i øvrigt er det heller ikke et navn, den brede offentlighed kender til. Der har Alternativet virkelig formået at slå igennem, og når det nu engang stadig er et vilkår, er det jo, som du selv siger, kun godt, at Alternativet så kan videreføre og forhåbentlig med tiden realisere nogle af de visionære ideer, som Retsforbundet har stået for i mange år.

Mihail Larsen

I øjeblikket findes der tre 'radikale' partier i Folketinget

De radikale, Liberal Alliance og Alternativet. Alle er de udsprunget af den samme stamme, der i årtier har været vant til at agere kongemagere i dansk politik.

Nu er de spredt på tre grene, der hver for sig har bevaret noget af de Radikales overmod. Og i takt med, at de ikke kan logre hunden med halen (bruge deres marginale, men afgørende stemmevægt), er de begyndt at kravle længere op i træet. Alle tre.

Der er noget infantilt over denne trang, lyst og vilje til at ville dirigere det store flertal af vælgere ved at udnytte sin spinkle, men afgørende stemmevægt. Og ved - når det ikke lykkes - at opføre sig barnagtigt ved i trods at stille endnu større krav.

Per Torbensen, Peder Bahne, Kim Houmøller, Tine Andersen, Jan Damskier, ulrik mortensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Michail Larsen: Nej, og du stiller vist heller ikke krav om så meget mere, vel? Lidt sur har du så ret til at være, mener du.

Tor Brandt - I de sidste år er indtrådt yngre folk i den avledygtige alder - Mænd !
Kender - nej, heller ikke den brede mediebranche.

Niels-Simon Larsen

‘Den tredje vej’ nævner Leo. Hvorfor skal man bruge det ord om Alternativet. De to andre, markedsøkonomien og planøkonomien, er ubrugelige, må enhver kunne indse. De kommunistiske lande efterlod sig ødelæggelse og en kæmpefrustration, de steder hvor den fik lov at udfolde sig. Markedsøkonomien trives, mens den får lov at smadre løs på planeten.

Nu tænker jeg ikke på Tony Blairs model. Der er andre, og mulighederne i dag for at gøre noget andet er store. For det første har vi ikke en hellig skare, der har forlæst sig på en hellig bog og ved, hvordan verden skal indrettes. For det andet ser vi resultaterne af materialistisk grådighed, der burde få enhver med hjerte på rette sted til at gå til modstand.

Selvfølgelig skal enhver lille markedsplads ikke udryddes, og for det andet er det nødvendigt med en vis planlægning, især hvis vi vil ind på et bæredygtigt spor. For mig at se skal der ikke den store kogekunst til for at gøre verdens befolkning mæt. Det næste problem er så, at vi heller ikke skal blive for fede, og her må der samarbejdes om problemløsningen.

Det er mærkeligt, at se Danmark mellem politiske idealister og politisk dorskhed, og det er især mærkeligt at se den socialdemokratisme, som har været hadeobjekt på venstrefløjen blive omklamret af selv samme. Jeg kan simpelthen ikke udstå holdningen: Jeg er medlem af folkekirken, men kommer der ikke. Jeg stemmer på liste A-Ø, men kan dårligt få mig selv til at sætte krydset. Jeg er nødt til at gøre alt det, jeg ikke bryder mig om.

Det er sådan, jeg oplever de mange, der ikke kan tåle at se jazzhands og andre af Alternativets sjove påfund. Jeg håber ikke, at jeg har set nogen af jer med bar røv i Thylejren, men det har jeg jo nok.
Når det er sagt, læser jeg de fleste kommentarer med interesse.

Hellere stemme på Alternativet og Uffe end være medskyldig i endnu en DF-støttet regering, ligemeget hvem der er så åndsvage at lave sådan en!

Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Hans Larsen, Kristen Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er for nemt bare at afskrive sig planøkonomien! Den kræver kommunikation i real-time, den kræver overblik over ressourcerne, den kræver viden om efterspørgsel - altsammen noget, som vi i dag i høj grad besidder, men som de lande, der forsøgte sig med planøkonomi tidligere, bestemt ikke besad.

Troels Brøgger, Torben Skov og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Steffen: Planøkonomi forudsætter, at nogen har en plan, vel at mærke en plan, der har et videre perspektiv. Det er der ikke i dag, mange der har om nogen. Vi er nok ikke uenige her.
Men så snart nogen nævner noget, der hedder et videre perspektiv, farer kommentatorkorpset over dem, så de kan udfolde det bedste de har lært om spørgeteknik. Hvis der er nogen, der afslører sig nu, så er det journalisterne. De stiller spørgsmål ud fra, hvad den såkaldt almindelige dansker måtte have at spørge om, og så jeg sige, at niveauet er lavere, end det jeg oplever til daglig.
Det overblik, du taler om, er der ingen, der har, og i den grad de har det, må de gå stille med det. Det er det, vi hele tiden oplever med verdens klimaforskere. Godt nok siger de af og til deres mening, men det glemmes hurtigt. Hvad kom der forresten ud af de 301 forskere fra Politiken-artiklen?

Vi har en "fri" markedsøkonomi ?? Men den skal tæmmes med nødvendighedens dagsorden - hvis der kan skaffes flertal for. hvad det er.

Det gælder ikke kun handel, fabrikation og bivirkningerne heraf.
Hvad med det sociale marked, både gennem EU og nationalt. Her er der planøkonomi så det overstiger enhver forudsigelse (i Pios socialdemokrati og senere i forløbet).
Borgerne styres med hård hånd og repressalier. Vi nærmer os i stats-fascismens stygge skygge.
Bivirkningerne hører vi om daglig og nu skal kloge folk undersøge stress !!
Det skulle Å tænke på - men det gør de sikkert også.

Katrine Damm

Jeg ved ikke helt hvilket ben, jeg her skal stå på.
Men synes, det er en frisk udmelding fra Uffe Elbælk, og fint nok med lidt ' nu prøver vi lige, at bryde tingene lidt op, og prøve med en ny vinkel'
I sidste ende er det vel svært at forestille sig Alternativet reelt være medvirkende til at fx en VDF regering bliver en realitet(?)

Steffen Gliese, Tor Brandt og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Tor Brandt 27. juni, 2018 - 21:01
"EL synes at hænge uhjælpeligt fast i en visionsløs betonsocialisme", skriver du. For at der kan være noget "betonsocialisme" at hænge fast i, er der vel i første omgang nødt til at være noget socialisme, og da socialismen er gemt godt af vejen, er Enhedslistens socialisme hverken visionsløs og da slet ikke betonsocialisme. Din påstand er derfor uden indhold og en tom omgang snik snak.

@Knud Chr. Pedersen:
Det er muligt, jeg har misforstået begrebet 'betonsocialisme'.

Det, jeg mente, var, at EL i mine øjne abonnerer på en gammeldags form for socialisme, som jeg ikke ser nogen fremtid i. Alternativet er derimod i mine øjne en ny form for socialisme, som giver meget mere mening i dag.

Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det sammenrend, der blev til EL, har gennemgået flere organtransplantationer siden.
De mangler kun SF. Og med lidt fantasi og et par årtier også de Radikale.
Problemet er, at de alle er konservative på deres måde - en dansk måde.
Så ingen socialisme i vor tid.

Knud Chr. Pedersen

Tor Brandt
Enhedslisten med en gammeldags form for socialisme, skriver du. Hvad den gammeldags dags form, sådan lidt betonagtig, går ud på, lader vi så også stå i det uvisse. For mig er det kun en løsthængende påstand. Alternativet med en ny form for socialisme, skriver du så. Jeg kan ikke få øje på Alternativets socialisme, for socialisme uden antikapitalisme er vel ikke socialisme? Alternativet som socialister, det eneste Alternativet ikke er. Ved brug af begreber som betonsocialisme, gammeldags socialisme og ny form for socialisme er det vel på sin plads at kunne give begreberne reelt indhold og konsistens. Løsthængende påstande gør det ikke.

Flemming Berger, Morten Hillgaard, Ebbe Overbye og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Leo Nygaard - 28. juni, 2018 - 21:55
Hvad er det for en dansk konservatisme, du mener EL, SF og Radikale skulle have?

Niels Simon Larsen - Det er dog imponerende så skråsikkert du skriver om mine udbrændte utopier. Hvad ved du om det? Og vil du venligst afstå fra at tillægge mig motiver, jeg ikke har. Nemlig, at jeg skulle søge ly under Mette Frederiksens skørter, og at jeg idologisk har givet op. Det aner du intet som helst om. Hvor har du dine generaliseringer fra? SU.
Jeg er overhovedet ikke en frafalden socialist, der nu er krabbet ind på midten. Jeg befinder mig godt tilpas og trives på den yderste venstrefløj, som har været mit tilholdssted siden min pure ungdom. Så gider du lige….

.

Niels-Simon Larsen

Arne Lund.
Jeg er vist kommet til at træde dig over tæerne, beklager. Af din omtale af Uffe og Alternativet fremgik det ikke, at du havde ømme tæer, og ser at du ikke lægger fingrene imellem: Klovn, amatørisme osv. Jeg er så vant til den slags, at det nærmest morer mig at se den ene frontkæmper, hvad enten fronten er rød, som i dit tilfælde, eller sort som i andres, overfalde modstanderne.

Jeg fandt dit link, og ser det på en denne måde: Sigge bruger den teknik, han har lært på sin skole - ind til marven. Og marven er en prik, rød, gul og blå. Værsgo at trykke.
Nu vil jeg prøve med dig: Søger du og dine yderste venstrevenner ikke ind under Mettes skørter på valgdagen? En stemme på EL er da en stemme på Mette.

Ideologisk har du ikke givet op, skriver du. Fint min ven, fortæl så lige, hvad den ideologi går ud på. Direkte. Vi gider ikke høre på pladder mere. Vejen til kapitalismens afskaffelse, tak. Og så ikke mere legen politisk blindebuk, som er så populært blandt venstreorienterede. Hvor hører du til? Hvad hedder din gruppe? Hvor mange er I? Hvad går I og laver? Du kan tro, jeg glæder mig.

@Knud Chr. Pedersen:
Du har sådan set ret. Tak fordi du påpeger, at jeg bruger begreberne for upræcist.

Det, jeg mente med 'socialisme', havde mest at gøre med en samfundsindstilling, hvor man tager hånd om alle samfundsborgere, snarere end f.eks. neoliberalismen, som i højere grad overlader folk til sig selv.

At beskrive hvori det gammeldags i Enhedslistens socialisme består, bliver vist for omfattende - men kan vi ikke helt neutralt blive enige om, at EL abonnerer på helt klassisk socialisme? Nogenlunde som den har set ud de sidste 100 år (bortset fra, de synes at have bevæget sig stærkt i socialdemokratisk retning i de senere år).

At denne så er 'gammeldags', er naturligvis blot min værdiladede påstand. Men jeg ser Å som omend ikke decideret socialistisk så i hvert fald kraftigt influeret af socialismen - blot med en mere frisk og visionær vinkel. Og nå ja, ikke nogen decideret afvisning af kapitalismen, men i hvert fald en stærk reformering heraf, og en stærk holdning om, at kapitalismen bør benyttes på en helt anderledes og mere social måde end det er tilfældet i dag.

Anders Reinholdt, Randi Christiansen, Herdis Weins og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Knud Chr Pedersen, svar på dit spørgsmål 6.o9 - Konservativ i betydningen gammeldags og urealistisk (som Niels- Simon og Tor så udmærket beskriver).
Helt fint at stå udenfor med en ideologi, der ikke har en chance for at få flertal, hverken her i landet, i EU eller i den sammenhængende verden.Så må man bare erkende sin betydningsløshed.

Det ved jeg alt om, da min "ideologi" også mangler tilslutning, selv om den er realistisk - ja endda nødvendig.

Niels-Simon Larsen

Leo: Som en anden politisk huleboer kan der siges meget om dig, men du har et tilholdssted, og hvor mange har det i dag. Jeg læste for et par år siden om en ung mand, der havde taget den georgistiske fane op, og ville gøre noget ud af det. Hvad er der blevet af ham? Retsforbundet har en tanke om samfundsdividende. Den har jeg tænkt over i den senere tid, og vil nu se på, hvad der ligger i kortene. En støvkost og støvklud kan afdække meget, tror jeg. Har du noget tekst, der fortæller højt for de små?

Niels-Simon Larsen

Hvem er de sande socialister i dag? Hvem er de sande kristne? Er der andet end forskellige grødblandinger? Her er Alternativet et godt bud på en sund kost.
Dan Turèll havde engang et godt nummer i Sølvstjerne, hvor han erklærede sig for det hele.
Man kan også vende det om. Hvorfor skulle Å ikke være socialistisk, når socialismen findes i så mange aftapninger? Er det kun de Internationale socialister omkring det runde bord i EL, der er de sande? Her må Arne Lund kunne hjælpe de uvidende.

Steffen Gliese

Jeg tror på at lære af erfaring, og erfaringen med offentligt ejet produktion er, at det korrumperer staten og fører til en endnu værre form for kapitalisme, hvor staten ophører med at være borgerens værn imod udbytning og dehumanisering, men selv kommer til at føre an. Den alliance mellem politikere og erhvervsliv, vi allerede ser som følge af befolkningens apati, er allerede en strømpil: det bliver det værste af det værste, neostalinisme/-fascisme.
Nej, en magtbalance som den, vi havde under den kolde krig, er for mig at se altid at foretrække.

Niels-Simon - Alle kan læse "Retsforbundets Politik", som programmet kaldes.
Samfundsdividenden beskrives under 41> "Fordeling af samfundets indtægter".
Jeg er personlig uenig i både redigering og indhold i dette afsnit. Foretrækker den rene Basisindkomst som socialydelse.

Niels-Simon Larsen

Leo: Tak. Samfundsdividende nævnt to gange og meget tyndt underbygget.
Ren basisydelse er så skatte- og afgiftsfinancieret. Det ved du sikkert, hvad koster...

Rytteriet 2018

Vi sidder alle på dækket af den samme lystyacht i hver vores liggestol med et glas isafkølet hvidvin og brokker os over vores horrible situation her i verdens bedste socialdemokratiske velfærdsstat med hver vores ide til at have gjort det hele langt, langt bedre.

Niels Simon - Næh, du har ikke trådt mig over tæerne, der skal mere til. Jeg blev blot arrig over din bedrevidende attitude, og at du så bramfrit udtalte dig om noget, du af gode grunde intet aner om.

Du generaliserer igen når du skriver om "mig og mine yderste venstrevenner." Er det for meget, at bede om nuancer. Nej, jeg søger ikke ind under Mette Frederiksens skørter. Hvis EL gør det, finder jeg det blamerende. De burde vide bedre. Desuden har EL endnu ikke tilkendegivet, hvem de vil støtte efter et valg. Markerer EL, at de vil støtte Mette Frederiksen, da kunne jeg godt finde på ikke at stemme på partiet.
Dine nedladende kommissær-spørgsmål , er jeg ikke til sinds at besvare. Det må du selv finde ud af ved at google.
Du minder om gamle DKP, de "gad heller ikke høre mere pladder", de brugte også vi-formen. Taler du for andre end dig selv? Hvem?
Det er problematisk, at kritik af dine "helte", udløser stride bandbuller. For et par år siden skrev jeg kritisk om Ejvind Larsen, og det udløste en lign. skideballe som nu med Elbæk. Ikke nogen givtig måde, at debattere på. Synes du?

Jeg stemmer på Uffe. Hvem skulle jeg ellers stemme på? Socialdemokratiet, som fører den samme liberale økonomiske politik (baseret på DREAM-regnemaskinen=større arbejdsudbud=lavere lønninger=bedre konkurrenceevne) som V, LA, R og K? Eller skal jeg stemme på Enhedslisten og SF, som støtter Socialdemokratiet?
Når man læser Arbejdsmarkedskommissionens rapport, som anbefaler at svække fagforeningerne, forkorte dagpengeperioden og stoppe førtidspensions-tildelinger ved at sende syge i "udviklingsforløb" og sænke de sociale ydelser osv, så har Socialdemokratiet gennemført de fleste af rapportens anbefalinger. Selvom rapporten tager udgangspunkt i en ældrebyrde, hvis trussel mod velfærdssamfundet er blevet demonteret igen og igen, pg truslen for globalisering, som har øget arbejdsstyrken markant. Selv hullet på 14 milliarder, der opstod efter Foghs skattelettelser, og som egentlig var årsagen til at velfærdskommissionen blev nedsat, er dækket for længst. Og Dream-modellen, som ser bort fra at ledighed følger konjekturer, og kun tror på at arbejdsudbuddet øges gennem "incitamenter", har medført større fattigdom, øget ulighed, flere hjemløse, flere fattige børn, et udsultet og ødelagt sundhedssystem, ja et totalt smadret og formynderisk velfærds-system, der ikke hjælper borgerne, men stresser dem og fastholder dem i deres sociale problemer. Det eneste parti, der ikke bakker op om den neoliberalistiske regnemaskine, som i den sidste ende ikke gavner andre end toppen af erhvervslivet (og de politikere, der efterfølgende får jobs i toppen af erhvervslivet), er alternativet. Og hvis de kan bryde den onde cirkel ved at motiverer Socialdemokratiet til at afvige den samfundsødelæggende økonomiske plan, de har fulgt siden arbejdsmarkedskommissionens rapport om ældrebyrden i 2009, så får de min stemme. Uanset hvor inkompetente de er.

Lise Lotte Rahbek, morten rosendahl larsen, Troels Brøgger, Steffen Gliese, Herdis Weins og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Hvis man vil have en ny regering, så skal man ikke stemme på Alternativet. Hvis man vil have at Danmark fraviger den neo-liberale økonomiske politik, som har erstattet velfærdssamfundet med konkurrencesamfundet, skabt øget ulighed, større fattigdom, flere hjemløse osv, så skal man sgu stemme på Alternativet. Hvem skulle man ellers stemme på?

Hans Larsen, Troels Brøgger, Steffen Gliese, Herdis Weins, Niels-Simon Larsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Carsten Jacobsen

Den her overskrift var så dum at jeg var nødt til at lave en profil bare for at kommentere på den så hvis det var det oprindelige formål så "job well done". Hvis ikke så "What?"
Så hvis man ønsker at Danmark skal i en ny retning og ikke vil have mere af dem samme politik så skal man ikke stemme på det eneste parti der ikke peger på en der giver os mere af den samme politik? Det giver jo ingen som helst mening.
Og der ses der endda bort fra at artiklen kun kigger på et enkelt af partiets områder.
Det er lidt ligesom at sige "Hey hvis i synes Danmark skal være et ansvarligt internationalt land skal i ikke stemme på R for de mener at vi skal være førende indenfor grøn energi og de er alt for EU-venlige"
Hvis I vil have (indsæt krav) skal i ikke stemme på jeres nuværende eneste mulighed for at få det opfyldt, fordi en enkelt udvalgt mærkesag de har er noget som ikke er imod det i gerne vil have...

Og skal nok lige nævne at jeg ikke nåede videre i artiklen end "Der er ikke en ’tredje vej’ i dansk politik." før jeg ikke kunne tage det mere, så skulle der være nogle reale pointer der understøtter at der ikke er tale om en "tredje" men derimod en "anden" vej så er der noget værd at læse i den.

Steffen Gliese, Herdis Weins, Niels-Simon Larsen og David Adam anbefalede denne kommentar

Nu afventer vi Alternativets reviderede program til august.
Kilde : Uffe Elbæk idag i P1 debat

Jørgen Lejf Hansen

Opløftende at høre Uffe Elbæk i P1 debat, især at høre hans tanker om fælleseje til vand, luft og jord, der kan jeg kun anbefale ham og alternativet at at snakke med Retsforbundet om det store jordspørgsmål. Vi har siden 1919 kæmpet en blodig kamp med de tre partier fra det 1800 århundrede, om at de skulle forny sig.
Og ja, vi er også igennem tiderne, blevet spottet, hånet og latterliggjort, som jeg forstår alternativet føler de bliver nu.
Tiltrods for det fejre vi 100 år næste år, det er vi tre her i spalterne der glæder os til.

Niels-Simon Larsen

Husker ikke, hvornår vi har haft en så vigtig debat.
Valget står ikke mellem ‘Lette og Mars”, for hvad er forskellen på dem? Det kommer til at stå mellem Uffe og dem, hvor Uffe trækker de store politiske linjer frem om klimaet. Uha, det kan måske få flere vælgere til at vågne op til deres ansvar og dermed stemme anderledes.
I øjeblikket er Uffe den eneste, der kan fremkalde en regeringskrise efter et valg. En krise, der kunne dreje sig om mere end valget mellem to kendte navne. Det er det, de to er så rædde for.

Når det er sagt kan man spørge, hvad EL og SF egentlig tænker på. Vil de deltage i cirkusset om at pege på en af de to, eller vil de pege på Uffe? Det er usandsynligt, at de vil pege på Uffe, men så bliver det på Mette.

Enten er man socialdemokratist af en slags, eller også er man Alternativist. Hvad hedder den tredje mulighed?

Niels-Simon Larsen

Leo: Jeg kan sige dig (som tit har pukker på mig), at Alternativets borgerlønsgruppe har lavet en 50 siders rapport om borgerløn inkl. lidt om samfundsdividende. Efter aftale har vi afleveret den til folketingsgruppen, der nu skal have tid til at læse den igennem og gøre sig politiske overvejelser. Vejen er lang endnu, for vi skal jo også have nogle med fra de andre partier. Der er nogle få, som har overlevet 90’ernes borgerlønskrige og nu lever i det skjulte. Hvis Å stiller forslag i tinget nu om borgerløn, kan du nok forestille dig spektaklet. Jeg er meget stolt over resultatet af det arbejde, jeg har været med til. Jeg tror godt, at du kan glæde dig.

Niels-Simon Larsen

Ja, der sidder tre mand på en tømmerflåde, hvoraf den ene er bøsse, den anden er en dame og den tredje en såkaldt lille svindler. Og hvad så mere?
Jo, damen kan blive valgt i kraft af at være dame, for det kan mange godt lide, og svindleren kan hele tiden finde på numre. De to kan stjæle hele billedet. Bøssen behøver ikke gøre noget. Alene det, at han er med på tømmerflåden, kan irritere nogle så meget, at de begynder at kaste sten efter ham. De sten kan også ramme de to andre, og så vil man fraråde stenkastningen (det med glashuset). En dag begynder tilskuerne at tale fornuftigt sammen.

Grethe Preisler

I mellemtiden kan tilskuerene fra 'den billige langside' af bolværket omkring Frederiksholms Kanal forlyste sig med at podcaste Sigge Winthers interview med profeten Uffe Elbæk i Deadlinre onsdag den 27. ds.

Michael Pedersen

Man må håbe, at Å's folketingsgruppe får læst rapporten inden LLR udskriver valg, for der nok ikke nogen folketingsgruppe til at læse rapporten efter et valg.

Knud Chr. Pedersen

Tor Brandt
Socialisme og en fornyet udgave af velfærdssamfundet, behøver ikke være modsætninger, men for at socialisme skal have nogen som helst form for mening, må der for mig at se nødvendigvis være en antikapitalisme, hvilket bliver glemt i velfærdsfokuseringen. Socialisme uden brud med kapitalismen giver for mig ingen mening, hvorfor jeg ikke kan opfatte Alternativet ikke socialister. Og at kalde Enhedslisten for betonsocialister og så herefter snakke om samfundsindstilling, tage hånd om de svageste og med en frisk tilgang a la Alternativet, har efter min mening intet med socialisme at gøre. Det har meget med velfærd at gøre men er ikke decideret antikapitalistisk. På din måde bliver alle begreber jo til begrebsforvirring i stedet for.

Efter Uff´oens tilsynekomst på sommerhimlen, vejres morgenluft og fornyelse.
Det er ren energi - ikke bare en agurk i tiden.

Knud Chr. Pedersen

Leo Nygaard
Gammeldags og urealistisk skriver du om Enhedslisten, SF og Radikale. Javel, bevares, men at hænge gammeldags op på urealistisk, tilsat en speciel dansk måde, som du skriver, giver for mig ikke nogen mening. Når du oven i købet holder det hele om imod befolkningen, EU og den sammenhængende verden, kan jeg jo passende citere K. Marx: De herskende tanker er de herskendes tanker.

@Knud Chr. Pedersen:

Det er hermed taget til efterretning, og jeg skal herefter aldrig kalde Alternativet socialistisk igen.

Det ændrer dog ikke på, at jeg ser meget mere nytænkning og vision i Alternativets program end i Enhedslistens. Jeg finder Enhedslistens holdninger fuldt ud sympatiske. Jeg stemte selv på dem før Alternativets fremkomst.

Men det er min oplevelse, at Enhedslisten har tabt blikket for, hvordan vi bedst skaber et bedre samfund, hvorimod Alternativet har masser af gode ideer.

Knud Chr Pedersen - At tro på, at EL`s Danmarksbillede vil få befolkningens flertal i vor tid, "giver ingen mening."

Jeg har for første og sidste gang stemt på Alternativet, for jeg kan sagtens se forskel på Mette og Lars. Sidstnævnte var med til at føre Danmark ind i en angrebskrig mod Irak, som har destabiliseret det meste af Mellemøsten og konsekvenserne føles stadig i de store flygtningestrømme. Venstre har ikke haft modet til at undersøge sig selv, men har fra dag 1 trukket DF ind i varmen og har dermed en del af ansvaret for den rå tone, som hersker i debatten (Inger Støjberg). Det er naturligvis også lettere at frelse klimaet sammen med Kina, EU og USA, så jeg glæder mig til at se liste Å`s aftryk. Håber ikke, at det går som i København, hvor Alternativet valgte kulturborgmesterposten på bekostning af posten som beskæftigelsesborgmester (den nemme løsning). Men ok, Uffe skal have chancen, det bliver bare ikke med min stemme. Går det hele i vasken, er han gammel nok til at gå på pension.

Herdis Weins

Jeg er bedøvende ligeglad med trangen til at putte partier i en ismeboks og har nærmest ingen respekt for folk, der har parkeret deres syn på verden og stillingtagen til verdens tilstand på teorier udtænkt i 1800-tallets realiteter.
Smid skyklapperne og opdag virkelighed anno 2018.
P.S. til Knud Pedersen angående de herskende tanker - hvordan ville det lyde i dag, hvor internettet reelt betvivler hans teori ????

Sider