Leder

Det ulige sundhedsvæsen

Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i Danmark. Alligevel får området stadig færre midler pr. patient. Især antallet af psykisk syge børn og unge er stigende, og hvis den udvikling skal stoppes, er der behov for et større løft til behandlingen af psykisk syge
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) udtaler i Politiken, at det skal være slut med, at psykiatrien er sundhedsvæsenets »lillebror, der altid kommer bagerst i køen«.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) udtaler i Politiken, at det skal være slut med, at psykiatrien er sundhedsvæsenets »lillebror, der altid kommer bagerst i køen«.

Mads Claus Rasmussen

29. juni 2018

Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde blandt både børn og voksne i Danmark og har dermed overhalet både kræft og kredsløbssygdomme i omfang. Det skriver Sundhedsstyrelsen i et nyt oplæg til at styrke indsatsen for psykisk syge. Men selv om der altså er tale om en af de største folkesygdomme, er udgifterne pr. patient i psykiatrien faldet med 18 pct. fra 2008 til 2015. Til sammenligning faldt udgifterne pr. patient med fysisk sygdom med fire procent.

Som direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm slår fast i oplægget, »halter indsatsen over for psykisk lidelse på en række områder bagefter den indsats, vi ser, når der er tale om somatisk sygdom«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta B.
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
David Breuer, Eva Schwanenflügel, Britta B., David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er trist, at al politik skal måles på økonomien.
"Kan det nu betale sig", er det dominerende spørgsmål uanset hvilke værdier der ellers måtte være vigtige; humanitet, æstetik, etik er underordnet økonomien. Hver gang.
Faktisk er det ikke kun trist. Det er en kræmmertankegang som udvander al anden værdi.

Bernhard Drag, David Breuer, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, Egon Stich, Torben K L Jensen, Heidi Larsen, Anne Mette Jørgensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg ville sådan ønske at man gik lidt mere grundigt til værks og forsøgte at finde årsager til både somatiske og psykiske sygdomme. Jeg har ikke statistik ,men jeg tror at vores levevis er en stor del af årsagen.
Når et menneske bliver alvorligt syg af en somatisk sygdom, så er risikoen for oveni at få en psykisk lidelse stor. Når en person bliver ramt af en psykisk lidelse så er risikoen for, at blive somatisk syg også overhængende, bl.a pga manglende egenomsorg.Men hvor alle kan fatte, at en alvorlig somatisk sygdom påvirker psyken, så gælder det omvendte ikke.
Og hvad værre er, så overses mange fysiske sygdomme i den somatiske verden, fordi der jo står i journalen at patienten har en fortid med depression, Ptsd eller andre lidelser. Det er jo også det nemmeste, og jeg har oplevet meget alvorlige lidelser bliver slået hen med, du er jo lidt stresset eller det er dine kropsfornemmelser, som er kendte i forhold til din diagnose.De siger det ikke, men de mener; du er indbildt syg./ hypokonder.
Når alt ikke kan ses i en af lægens alm. blodprøver, så fejler den alvorligt psykisk syge intet udover den psykiatriske diagnose.
En ung mand, som nu er død havde diagnosen. Han fik stærke smerter bag det ene øje, men distriktspsykiatriens læger fortalte ham, at det var en af hans symptomer ved hans diagnose. altså at føle noget, der ikke var farligt. I stedet fik han bare mere psykofarmaka.
Moderen slog i bordet efter 2 år, og det viste sig at være en alvorlig hjernesvulst.Om han ville have været død alligevel ved jeg naturligvis ikke.
Det var for sent og han døde. Der er mange andre eksempler.
Psykiateren, Fink er lykkes stadig med, at synge sangen om " funktionelle Lidelser" til både Sundhedsstyrelsen og hele lægestanden.
Diagnosen er ikke anerkendt.

Heidi Larsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, ingemaje lange, Mette Poulsen, Hanne Koplev og Britta B. anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

@ Anne Mette

"Jeg ville sådan ønske at man gik lidt mere grundigt til værks og forsøgte at finde årsager til både somatiske og psykiske sygdomme. Jeg har ikke statistik ,men jeg tror at vores levevis er en stor del af årsagen."

Det er så småt på vej. Men noget der hindrer en bedre forståelse er et ringe teoridrevet diagnosesystem (DSM-3/4/5), der blev formuleret ud fra gamle teorier og ikke længere er tidssvarende.

https://impulskontrol.dk/hvorfor-faar-man-depression/

Eva Schwanenflügel og Roselille Pedersen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Hvad er tidsvarende i et samfund, hvor alt drejer sig om økonomi og om at arrangere fremtidens sundhedssystem ud fra samme opskrift. Effektivisering med henblik på besparelser, indkøb af vigtige ting som IT systemer - den meget omtalte sundhedsplatform - hvor tvivlen i øjeblikket er så stærk, at man ikke ved, hvad der skal til for at "redde stumperne".

Planer bliver lagt med vægt på at nedsætte udgifterne, bl. a. til undersøgelser og udredning og dermed diagnoser og behandling. - Opdelingen i somatisk og psykisk har længe været et problem og nu sammenlignes udgifterne, hvilket ikke hjælper meget.
Dertil har regeringen bebudet er ny sundhedsreform, hvor man omlægger ansvaret for f.eks. kroniske sygdomme og "mulitisygdomme" til kommuner og især prak. læger, der også skal kontrolleres i egen praksis, man søger større enheder, hvor flere læger kan arbejde sammen.

Dertil er der i de senere år kommet meget fokus på forskning i "funktionelle lidelser" som er udgået fra Aarhus Universitetshospital initieret af psykiater Per Fink, som Anne Mette Jørgensen nævner i sit indlæg. Her har man arbejdet for at udbrede kendskabet på flere parametre - og i dag underviser man personalet i kommunerne, jobcentrene og også i lægeregi.
Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledninger for nylig og det ligner en blåstempling. Desværre finder man ikke "diagnoserne" der, hvor man skulle forvente det, nemlig ICD - 10, udformet af WHO.
Derfor er der mange patientforeninger for bl. a:
fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, irritabel tyktarm, kronisk komplekst smertesyndrom, somatiseringstilstand, duft- og kemikalieoverfølsomhed, kronisk piskesmæld osv. protesteret over at fysiske og diagnosticerede sygdomme bliver psykiske, altså funktionelle lidelser i stedet.
Det betyder at flere mennesker ikke bliver udredt for deres smerter, fysiske lidelser og helt uheldigt, ikke kan få en nødvendig førtidspension.
Et emne, der i forvejen har været i vælten i flere år, med uheldige tiltag i jobcentrene, hvor folk holdes i stadige arbejdsprøvninger m.m. og bliver stadig mere syge, mister underhold.

Anne Eriksen

Fejl fra min side. - Det er ikke en vejledning fra Sundhedsstyrelsen, men kun en anbefaling til udredning og behandling af funktionelle ledelser, som regionerne selv kan vælge, om de vil følge...?
Det er ikke sådan, når man farer i blækhuset over forholdene i sundhedssektoren.
Normalt ville det da også være en vejledning, især når man ligefrem informerer kommunens personale m.v.?
Hvis man får fortalt, henvist eller tilskrevet, at ens problemer er en funktionel lidelse og ikke er enig - så er der al grund til ikke at acceptere dette, fordi rigtig mange professionelle er heller ikke med på den.
Det ville være godt, hvis der ikke blev handlet så meget over hovedet på folk (og behandlere) fra politisk side med besparelser som hovedobjekt.