Leder

Det er altså vigtigere, at ingeniøren er god til matematik end historie

Hvor er det fornuftigt, når RUC, DTU og Dansk Erhverv anbefaler at justere optagelsessystemet, så der lægges mest vægt på karaktererne i de fag, som er relevante for den uddannelse, ansøgerne ønsker at blive optaget på
Det er glædeligt, at politikerne viser vilje til at ændre på optagelsessystemet, så det fokuserer på de fag, der rent faktisk er relevant for det videre studie, skriver Anton Geist. Her er det Danmarks Tekniske Universitet, DTU. 

Det er glædeligt, at politikerne viser vilje til at ændre på optagelsessystemet, så det fokuserer på de fag, der rent faktisk er relevant for det videre studie, skriver Anton Geist. Her er det Danmarks Tekniske Universitet, DTU. 

Lars Bahl

28. juli 2018

Lørdag morgen er små 90.000 ansøgere blevet klogere på, om de har fået studieplads. Afgørende er for de fleste, hvilket karaktergennemsnit de har med fra gymnasieskolen. Men spørgsmålet er, om optagelsessystemet er skruet hensigtsmæssigt sammen.

For nylig anbefalede rektorerne fra Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet sammen med Dansk Erhvervs uddannelses- og forskningschef i et indlæg i dagbladet Politiken en justering af det nuværende system. De argumenterede for, at der fremover bør lægges særligt vægt på karaktererne i de fag, der er relevante for den videregående uddannelse, som ansøgerne ønsker at blive optaget på. Som de skrev, skal der være »en sammenhæng mellem, hvad det er vigtigt, at de studerende er gode til, og hvad de optages på«.

Det er indlysende, at det er vigtigere at være god til matematik end historie, hvis man vil læse til ingeniør – og omvendt, hvis man har en drøm om at blive historiker.

Modvirke præstationsangst

Kritikere indvender, at det kan gå ud over den almene dannelse i gymnasiet, hvis eleverne ikke skal bestræbe sig på at få gode karakterer i alle fag. Det er en relevant bekymring. Men som de to rektorer og DE-chefen påpeger, kunne man lade det samlede karaktergennemsnit vægte 25 eller 50 procent – og »på de mest prestigefulde uddannelser sætte en adgangsbegrænsning på et snit på 7 og herefter vurdere ud fra andre kriterier, såsom karakterer i relevante fag«.

Ikke bare ville et sådant optagelsessystem i højere grad sikre egnede og motiverede studerende. Måske kunne det også modvirke noget af den præstationangst, der synes at præge gymnasiet i disse år, hvis der var mindre risiko for, at karakterer i hvert eneste fag potentielt kan splintre elevernes uddannelsesdrømme.

Glædeligvis synes der at være stor politisk lydhørhed over for forslaget. Partier fra, hvad der tilsammen udgør et flertal i Folketinget, har erklæret sig åbne over for ideen, og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har sagt til Ritzau, at han gerne vil se nærmere på, om der kan gøres noget »smartere« eller »klogere« i forhold til optagesystemet.

Tilbage er blot at opfordre til, at det politiske system skynder sig at finde til enighed om de oplagte justeringer. Hvor ville det være velgørende, hvis de mange håbefulde ansøgere allerede til næste år blev mødt af et mere intelligent indrettet optagelsessystem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Erik Karlsen
  • Niels Mortensen
ulrik mortensen, Erik Karlsen og Niels Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, det er ikke vigtigere. Slet ikke for en ingeniør.

David Zennaro, Bo Carlsen, Jens Thaarup Nyberg og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Surprice surprice
Det kommer helt en uventet helt bag på Infs. læser
. Her gik man rundt i vankundighed om anvendelsen af Grundtvigs salmer og Mr. Luthers velafbalancerede humanisme!!!!

Bettina Jensen

Det er vigtigt at vi har ingeniører, som hverken er historieløse eller samfundsvidenskabeligt blinde; de menneskelige samfund skal ikke være produktive myretuer udelukkende til gavn for de besiddende og meget lidt værdiskabende, øvre klasser i det danske samfund.

Dana Hansen, Christina Petterson, patrick scholer, Per Fabricius, Thomas Olsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Per Meinertsen, Mogens Holme, Jonna Jensen, Michael Waterstradt, Anders Reinholdt, Lars Løfgren, Bo Carlsen, Anders Lund, Karsten Aaen, Jens Kofoed, Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Caroline Lillelund og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det betyder at man allerede i gymnasiet har valgt/fravalgt nogle fag. Det alment dannende er så pist borte. Ak ja.

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, jan henrik wegener, Mogens Holme, Bo Carlsen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Uanset hvor i uddannelsessystemet, så er det vigtigt, at det er hele og velorienterede mennesker. Især er det vigtigt, at mennesker, der vælges ind i Folketinget er hele og velorienterede.

Jacob Schmidt, Flemming Berger, Thomas Olsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Bo Carlsen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er også vigtigt, at pointere, at karakterer ikke siger så meget om mennesker.
Som eksempel kan fremdrages Einstein, der var på vej til at blive smidt ud af folkeskolen, fordi han ikke kunne finde ud af matematik.
Jeg savner almendannelse i alle samfundslag og især i de højere uddannelser og Folketinget.

Dana Hansen, Flemming Berger, Thomas Olsen, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Søren Lystlund, Bo Carlsen, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er tydeligt, hvem der gerne vil uddanne robotter, så de kan indtage deres plads i systemet. Systemverdenen skal helst overtage livsverdenen. Det kan undre mig, da det netop er fantasi og vidsyn, der bringer bl.a. danske virksomheder frem i Verden.
I forskning er evnen til at se sammenhænge, se muligheder i fejl og med fantasi se andre muligheder utrolig vigtigt for samfundet.

Flemming Berger, Thomas Olsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Lars Løfgren, Bo Carlsen, Karsten Aaen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det var dog en underlig leder her i Information.

Hvor er respekten for den almene dannelse blevet af ?

Tag mig som eksempel: Jeg er civilingeniør fra DTU (1984), men jeg ville aldrig undvære den uddannelse i historie/filosofi/sociologi/sprog etc. som jeg har fået gennem livet ... baseret på min folkeskole/gymnasiale uddannelse. Grunden skal lægges her i de unge år.

Dana Hansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jacob Schmidt, Flemming Berger, Per Fabricius, Thomas Olsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Anders Reinholdt, Lars Løfgren, Bo Carlsen, Lars Rasmussen, David Joelsen, Karsten Aaen, Niels Bent Johansen, Bettina Jensen, Jens J. Pedersen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Erik Karlsen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det der bekymre mig ved tingenes tilstand, og her er det ikke bare optagelse kriterier, er at vi alle er tandhjul i noget større. Det er ikke meningen enkelte tandhjul skal være altvidende. Langt vigtigere er det at vi ved vi ikke er altvidende.
Den der ved han intet ved, ved mere end den der tror han ved alt.
Der er ikke noget galt i at står ved "det ved jeg ikke lige så meget om, lad os spørge en anden om det", for der skal flere tandhjul til før uret tikker.
Man må bare ikke glemme at man har behov for de andre tandhjul også, uanset hvor store eller små takker man selv har.
Der var engang lidt fokus på stærke og svage sider, men i dag er det nærmest som om, bare der er svage sider, så kan folk klassificeres som ukvalificerede. Det fremmer ikke ligefrem, at folk står ved andre også bør spørges.

Steffen Gliese

Enig i det med balancen, Michael Pedersen, der er brug for langt mere almen dannelse.

Dana Hansen, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Karl Marx og Louis Pio slog fast - med omfattende historiske analyser – at historiens langtidstendens ikke bestemmes af arbejdsgiverne eller magthaverne - men af de brede folkemasser og af de fremtidigt fødte, hvoraf flertallet kommer fra de ikke-besiddende klasser.

Karl Marx omtaler patricierne og plebejerne I Rom, og udviklingen I det 19. århundredes Frankrig.

Dette bør kendes af naturvidenskabsfolk og ingeniører, og kan let efterprøves på følgende historiske perioder.

Samfundsinteressen kan altså aldrig reduceres til topaktionærers eller virksomhedslederes interesser.

Dana Hansen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"I en verden der øger næsten eksponentielt i kompleksitet, er drømmen om samlende elementer forståelig, men stedse mere urealistisk."

Bemærk hvordan det næsten gøres til en naturlov, som man intet kan stille op overfor/med, at kompleksiteten i vores samfunds- og produktionsstrukturer øges. Dette er kapitalismens trick; den italesættes som en naturlov og ikke som en politisk-ideologisk-økonomisk bestræbelse, induceret og promoveret af bestemte interessegrupper. Og så er vi jo for alvor fucked; uoplyste og viljesløse dyr i Guds hænder.

Dana Hansen, Christina Petterson, Jacob Schmidt, Henrik Rasmussen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Karsten Aaen, Jens Kofoed og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Hvis vi vil folkestyre/demokrati, så er sproget, kommunikation, oplysning, forståelse og almendannelse det vigtigste.
Den frie forskning undersøger det uundersøgte.
Styret forskning undersøger, hvorledes det kan blive mere effektivt og profitskabende.

Hvis vi griber fat i Frankfurterskolens seneste landvindinger, så er det klart, at det er samfundets helhed, der er det vigtigste. Det er først og fremmest vigtigt, at mennesket har et godt og respekteret liv med gensidig anerkendelse af alle i samfundet.

Dana Hansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Hvis ingeniøren har brug for en bredere viden og erfaring udenfor sit snævre fagområde - så vil jeg foreslå, at den kommer fra håndværk og industri, hvor ingeniørens idéer og designs bliver implementeret.

Så kunne man måske undgå noget af alt det elendige skrivebordsdesign, som ikke fungerer i det virkelige liv.

/O

Ulla Nielsen

Eftersom der er et element af tilfældighed og held i karakterer, så er det fint med et gennemsnit. Min erfaring er, at nogen får for meget til en eksamen og for lidt til en anden, og så afspejle snittet bedre end enkeltkarakterer hvor eleven er pt.

Søren Lystlund

Runa skriver.
Om ingeniører skal være dygtige til historie, skal jeg lade være usagt, men ingeniører mangler i deres undervisning både kreativitet, praktisk kunnen (håndværk), almen viden, kultur og god indsigt i store computerprogrammer så som Revit, AutoCad og flere andre vigtige programmer. De fleste danske ingeniørfirmaer er stadigvæk kvadratblokkens og tabellernes trælle.

Ingeniører største fejl er, at alt for få kan finregne og tænke rumligt. Des bedre en ingeniør er til at tænke kreativt og rumligt, des bedre kan han/hun minimere konstruktioner, med materialebesparelser og CO2 besparelser til følge.

Det er ikke nok, kun at kunne regne.

Dana Hansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Det er muligvis rigtigt, at en matematiker kan klare sig uden historien. Men en historiker kan absolut ikke klare sig uden matematikken. Thi uden i hvert fald et minimum af indsigt i matematikken gives der ingen indsigt i historien:

Kun ved at antage et uendeligt lille brudstykke — historiens differentialstørrelse, det vil sige menneskers ensartede tilbøjelighed — og efter at have lært kunsten at integralregne (at tage summen af disse uendeligt små brudstykker) kan vi håbe på at forstå historiens love.

— Lev Tolstoj, Krig og fred, Bind 2, side 264.

Kristian Rikard, Jacob Schmidt, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen, Jesper Frimann Ljungberg, Peder Bahne, Bettina Jensen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Pudsigt at ingen (omvendt) stiller krav til humanister om naturvidenskabelig basisviden (hører åbenbart ikke med til 'almene dannelse') ....

https://uniavisen.dk/humanister-vroevler/

Rolf Andersen, Flemming Berger, Henning Kjær, Bent Gregersen, Jesper Frimann Ljungberg, Peder Bahne, Niels Mortensen, Bo Carlsen, Sven Elming og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Når nu vi bevæger os ud på en nybygget bro, hvad foretrækker I så at ingeniøren har været bedst til: om han er bedst til sin Goethe og Nietzsche, eller om det er mere hensigtsmæssig, at ingeniøren kan sin Newton og Descartes??

En ingeniøruddannelse er en videregående faglig uddannelse og en velsmurt matematikforståelse er ingeniørens mest anvendelige værktøj.

Det er ligesom når mureren under sin uddannelse lærer at bruge sin murerske, og snedkeren lærer at bruge sin høvl, så skal ingeniøren også lære, at anvende sin matematik.

Selv om de enkelte ingeniørdiscipliner, så som elektronik, maskin og bygning adskiller sig, er den matematiske forståelse gennemgående overalt.

Vi kan vende den om: en ingeniør som ikke kan sin matematik, bliver ikke ingeniør.

Nu er jeg fra den tid, hvor man også lærte at bruge en regnestok, senere en lommeregner og regneark, og nu er jeg så gået over til Mathcad.

Jeg mener ikke, at de ingeniørstuderende mangler mere almen dannelse, jeg tror at samfundet havde haft mere glæde af, at de ingeniørstuderende havde haft en håndværksmæssig uddannelse, inden de starter på den videregående uddannelse.

Og man skal ikke undervurdere matematikken, ingeniørarbejde er praktisk anvendelse af matematisk teori.

Tilbage til broen, ingeniøren, som har konstrueret broen udtaler, at den ser tilforladelig ud, den er konstrueret efter bedste James Mill's Laissez-faire principper.

Louise Worm, Lars Rasmussen, Jesper Frimann Ljungberg, Peder Bahne og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Wilbert van der Meer

Vi skal ikke gøre studentereksamensgennemsnittet endnu mere kompliceret.

Studentereksamen er faktisk utrolig god til at forudsige studieadfærd og der er ingen grund til at rykke presset helt ned i 9’ende klasse.

Et forslag om at lade karakterer i bestemte fag tælle mere end andre, ved optagelse på de videregående uddannelser, omtales for tiden som løsningen på stress, uretfærdigheder mv. også i Informations leder.

Man skal huske at al erfaring viser, at en god studentereksamen, er klart den bedste indikator for hvor godt man senere klarer sig på studiet - om man falder fra, får gode resultater osv. Og det gælder uanset hvilket studie. Studentereksamen siger faktisk noget om hvor god man er til at studere.

De fag, der er vigtigst for succes på universitetet fylder allerede meget i studentereksamensgennemsnittet. Uden gode karakterer i dansk, matematik, engelsk, og historie kommer man ikke langt.

Oldtidskundskab og idræt indgår med en relativ lille vægt i gennemsnittet (ca 1/30), men de bruges ofte som eksempel, på hvor uretfærdigt det er hvis en ung lige mangler 0,1 i gennemsnit for at komme ind på ønskestudiet. Men hvis de fag skal være en del af studentereksamen, så skal vi da ikke sige til de unge, at karakteren i netop de fag er ligegyldige. Tværtimod kunne man forestille sig, at det var meget godt at de unge lærte og blev belønnet for at orientere sig lidt bredere end de fag, der ligger ligefor og hvad de er dygtige til.

Værre er det, at vi tvinger de unge til endnu tidligere at bestemme sig for hvilken uddannelse de vil vælge. Hvis det bliver afgørende hvilken karakter du får i fysik, skal man vide det og vælge det allerede, mens man går i folkeskolen og skal vælge gymnasieretning.

Studentereksamen og studievalg stresser, og det kunne være fint hvis man kunne få en anden chance senere i livet, fx hvis man nu var lidt for umoden i gymnasiet, men der er næppe belæg for at det skulle være mindre stressende, hvis dine studiemuligheder afhænger af karakteren i enkelte fag.

En af de mest positive sider ved det nuværende system er faktisk, at det er nemt at forstå og gennemskue. Du kan se dit snit, du kan sammenligne på tværs af linjer, reformer, lande osv. og du får også en ret god fornemmelse af hvad det giver adgang til. Der skal virkelig gode argumenter til at komplicere det system. Hvis karakter vægtes forskelligt alt efter hvad de skal bruges til, bliver det helt uigennemskueligt.

Det er surt, når unge ikke kan komme ind på den uddannelse de gerne vil, og nogle gange er det også ufortjent, men det hjælper ikke at gøre karakterberegningen mere kompliceret.

Der kommer jo ikke flere ind fordi vi ændrer beregningen. Det vil kun ændre på hvem der skal have adgang til de mest søgte uddannelser og hvem der skal vælges fra, fordi de lige netop ikke havde det tilstrækkelige snit. Mon det virkelig er bedre, at vi vælger dem, der fra 9’ende klasse satser målrettet på biologi og så pjækker fra idræt og oldtidskundskab, end dem der har en studentereksamen hvor de er dygtige og flittige i mange forskellige fag?

Dana Hansen, Flemming Berger, Pernille Milthers, Mogens Holme og Ulla Nielsen anbefalede denne kommentar

Never underestimate Math

En rigtig stor ære for vores fremskridt siden år 1500, kan vi tilskrive matematikken, som i virkeligheden kan spores helt tilbage til den dag, vi hoppede ned fra træet og fik poterne og fingrene fri til de næste opgaver i samarbejde med en hjerne under ekstensiv gymnastik. Tælle, måle, evaluere, slutte, teste, udvikle, forandre.

Niels Mortensen, Lars Rasmussen, Maria Jensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Som andre har antydet her - så er der i hvertfald som minimum behov for at naturvidenskabsmanden kender sit fagområdes videnskabshistorie, teoridannelse, hovedstrømninger, paradigmsskift - og i store træk, hvilke erkendelsesmæssige skridt, der har ført til vor tids forståelse og verdensbillede.

Jeg havde selv på Niels Bohr instituttet stor gavn af den stærke historiebevidsthed, der kendetegner matematik og fysik studierne, uden hvilket jeg ikke vil have forstået en masse af forudsætningerne for de teorier, der idag dominerer disse to fag.
Det er fag, der bygger på en så lang og omfangsrig tradition med et uoverskueligt volumen af viden, at man ganske enkelt ikke kan få plads til alle mellemregningerne på studiet. Så det er ofte viden, man selv må opsøge

Kvantemekanikken, til eksempel, præsenteres på fysikstudiet i reglen som slutresultater uden alle de forudgående mellemregninger. Hvem kan f.eks. forklare, hvor Schrödingerligningen kommer fra - uden at have stiftet bekendstskab med de forudgående 100 års bølgemekanik og Hamilton-Lagrange ligninger, etc? Dette er ikke obligatorisk pensum på fysikstudiet særlig mange steder, for det er som minimum et helt semesters studie. Og det er ikke engang sikkert, at det udbydes hvor og når man læser. Jeg havde det med Jens Martin Knudsen, og det var nok det bedste kursus overhovedet på fysik.

/O

Dana Hansen, Flemming Berger, Lars Rasmussen, Peder Bahne og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg er meget enig med Ulrik Mortensen og Torben Nielsen. Der er ikke brug for mere historie, dansk, religion og old til de naturvidenskabelige. Der er derimod brug for mere naturvidenskab (især måske IT) til f.eks. De samfundsfaglige og forretnings uddannelserne.
Forskellen er at ‘man slår sig på naturvidenskabelige og sundhedsvidenskablige fakta’. Lige meget hvor hårdt du prøver, lige meget hvor meget jura du har læst lige mange penge du har tjent på Børsen, så kan du ikke undslippe naturlovene.
Og set i lyset af de klima udfordringer vi står med, som kætteriske naturuddannede folk har råbt om i årtier, så var det måske på plads at man tog naturvidenskaben alvorligt i andre fagområder.
Vi har ikke brug for flere samfundsfaglige og forretningsuddannede, men flere..MANGE flere naturvidenskabsfolk (her medregner jeg så i denne sammenhæng de sundhedsfaglige).

Og jeg møder sku flere kreative IT folk end kreative ‘selvudråbte wannabe kunstnertyper’.

// Jesper

Flemming Berger, ulrik mortensen, Henning Kjær, Lars Rasmussen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Oliver Goulin
Ja, 100% enig, og det kan jeg blive nervøs for går tabt i pølsemaskinen. Jeg har selv haft Jens Martin Knudsen på fysik på KU, han var simpelt hen en fantastisk formidler.
Jeg husker også at man som regel blev hængende i NBI’s kantine for at hlytte på diskussioner mellem professorer, så man kunne lære lidt ekstra. Men det fedeste var klart holdningen til de studerende, man følte sig ofte som en ‘troldmandens lærling’, der var priviligeret i at få indblik i ‘fysik magiens’ verden.

// Jesper

Jeg mødte kun Jens Martin Knudsen på TV. Han havde altid noget i lommen, hvis ikke jeg husker galt :)

Lars Rasmussen

“Matematikerne er en slags franskmænd: Taler man til dem, så oversætter de det til deres sprog, og derved bliver det straks noget helt andet.”

Johann Wolfgang von Goethe

Steffen Gliese, Bo Carlsen, ulrik mortensen, Eva Schwanenflügel, Jesper Frimann Ljungberg og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre - siger at gammelt ordsprog.

I virkelighedens verden - både I den sociale omverden - og I den fysiske omverden - kan der opstå detaljer der ikke er forudset I modellerne

Selve en bros styrkeberegninger kan godt være rigtige – men - her er et eksempel på en motorvej, der er brudt sammen fordi den er anlagt over en tørvemose.

https://www.fla.de/wp/dailys/stoerste-hul-tysk-motorvej-nogensinde-truer...

I Danmark findes lignende eksempler, oftest hvor man har støbt på frossen jord - det skal jo gå hurtigt – og undergrunden bagefter er smeltet.

Jens Thaarup Nyberg

ulrik mortensen,28. juli - 13:15
"Pudsigt at ingen (omvendt) stiller krav til humanister om naturvidenskabelig basisviden (hører åbenbart ikke med til ’almene dannelse’) ...."
Du har ret.
Humaniora omfatter al menneskelig virksomhed, og herunder naturfagene samt matematik ( ret beset en sprogvidenskab, de specialicerede opfattelsesformer for tal og rum ). Men det er en ordentlig mundfuld for de fleste - vi skal ikke glemme de klassiske og de moderne sprog , samfundsfag mv. -, og vort uddannelsessytem synes ikke indrettet til, at give så mange som søger gymnasiet, en grundig indføring i alle disse områder af menneskelig virksomhed.
Så, der er prioriteret, og i lyset af tidens trængsel har man anset teknologisk viden for vigtigere end elementær humanviden, sprog historie osv.

Per Langholz

Det er lidt surrealistisk for mig at læse alle kommentarerne, jeg er civilingeniør – kemi og kan ikke genkende ret meget. Jeg har heller ikke i mit arbejde haft brug for den matematik, jeg lærte på DTU (dengang DTH). Og har alle ingeniør overhovedet brug for matematik? jeg kender mange andre ingeniører, der heller ikke bruge mere matematik, end det de lærte i gymnasiet.
Min erfaring med uddannelsen er, at den giver en redskaber til at lærer nye ting, at sætte sig ind i komplekse tekniske og sommetider også ikke så tekniske områder. Jeg skal lære noget nyt hele tiden. Ingeniørfaget er måske også et af de fag, der kan bruges til forskelligt, og hvor mange først får de job-kvalifikationer de egentlig bruger i deres job, når de er blevet ansat.
Tilbage til matematikken indenfor ingeniørfaget, betragter jeg mest af alt som en slags stopklods fag som skal bestås tidligt i studiet, og hvor mange dumper og skal tage dem om, eller opgive studiet. Så vidt jeg ved er de matematik fag de samme i både Kina, USA og alle andre steder.

Rolf Andersen, Rikke Nielsen, Bo Carlsen, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Niels Mortensen
Jeg følger med i dagspressen. Det er ikke på vej, det er her.
Ivan Malinovski har skrevet om videnskabsmanden, der vender Verden ryggen og ser på dens dele i mikroskopet, det han ser er ikke delene men verden.
Vi har stor brug for ikkenørder til at lede landet, men også til at udføre de vigtige arbejder i samfundet.

Birger Bartholomæussen

Hvis nogen gider, vil jeg gerne dele mine erfaringer som historiker og ansat i ingeniørtunge virksomheder (Sabroe Refrigeration og Vestas) gennem mere end 30 år. Og det er at ingeniører har mere brug for historie end matematik. 90% af alt ingeniørarbejde er fastlagt på forhånd. De resterende 10% finder sted i R&D og enkelte lyse hoveder, som finder andre måder at gøre tingene på.

Steffen Gliese

Aktuelt har vi her i Maribo problemet, hvor en købmandsgård fra 1600-tallet ser ud til at skulle rives ned til fordel for attraktivt, men ikke videre kønt ejerlejlighedsbyggeri. Det deler desværre byen, så det bliver nok gennemført.
I stedet ville en restaurering og anvendelse af det historiske byggeri have givet byen endnu mere herlighedsværdi end i forvejen, ned imod vores søbred - OG have ført til en anden type, mere eftertragtet arbejde end det, der nu lægges op til (og som vi ikke mangler, da der også her er mangel på håndværkere).
Samtidig har byen en pæn sjat boliger til salg, så det er heller ikke indlysende, at de kommende lejligheder ville tiltrække købere.

Lars Bo Jensen

Når i kører over en bro, vil i så helst have at den ingeniør der har designet broen, er god til matematik eller historie?
Jeg ved godt at computere har overtaget de faktiske beregninger, men hvis den der fodrer computeren med relevante data, ikke har den grundlæggende matematiske forståelse for hvad computeren regner ud, kan det gå grueligt galt.

Jens J. Pedersen

Det vigtigste er, at så mange som muligt får en god undervisning og en god uddannelse. Det er det Danmark lever af.
Flere ind på de videregående uddannelser.
Tænk, hvis de unge ikke gad?

Jens J. Pedersen

@ Lars Bo Jensen
Det ene udelukker ikke det andet.
Matematikken gør det ikke alene ved brobygning, jeg tror egentlig, at historien er vigtig for sikkerheden.

Henning Kjær

Det er da utroligt så mange fordomme og så meget uvidenhed om ingeniører og ingeniørarbejde der luftes her.
Selvfølgelig skal man som ingeniør lære noget matematk, (det er et redskab) men historie og almen dannelse hører hjemme andre steder end på ingeniørstudiet.
Efter en ingeniøruddannelsen har ingeniører brug for erfaring. Det er derfor myuddannede/uerfarne ingeniører som mange andre nyuddannede har vanskeligheder ved at skaffe sig sit første job.

ulrik mortensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Henning Kjær
Ja, selvfølgelig skal en ingeniør vide noget om matematik og regning. Beregninger er vigtige. Men det gør det ikke alene. Der har gennem historien været meget fine konstruktioner, udført af ingeniører og arkitekter, der er braset sammen. Hvad er historien her?

Søren Lystlund

Runa skriver.
Niels Mortensen
Kreativitet er meget vigtig indenfor byggefagene. Det er praktisk og teknisk viden også. Uden arkitekternes og ingeniørenes kreativitet var der ikke nogen ordentlig arkitektur, store konstruktioner eller fornyelse. At finde på og skabe noget nyt kræver også kreativitet. Det er måske kultur og kreativiteten som mangler i samfundet i dag.

Computerprogrammer er bare et værktøj. Det kræver kreativitet og kunnen at få noget interessant ud af dem. Der er faktisk alt for megen copy og paste indenfor arkitekt og ingeniørbranchen i dag. Både bygninger og broer ligner hinanden.

At beregne konstruktioner kræver matematik og kreativ tankegang, men matematikken er indlagt i computerprogrammer og matematiske tabeller i dag.

Havde Utzon vundet sin konkurrence om operaen i Sidney i dag, havde man været i stand til at beregne hans konstruktioner som de var tegnet i konkurrenceforslaget, med nutidens computerprogrammer (bygget på matematikens regler), og skallerne havde ikke nødvendigvis behøvet være udformedede som kugleflader. Kaklerne som huset er beklædt med er bygget op omkring kuglesnit, som skallerne. For det var det man kunne beregne dengang. Dengang krævede matematikken sin mand eller kvinde.

John Østergaard Madsen

Ingeniører skal ikke kunne det hele, de skal være fantastisk dygtige til deres spidskompetencer, have lidt indsigt i andre ingeniørfag, og desuden også meget gerne have kendskab til de mere humanistiske og samfundsmæssige aspekter af deres arbejde. Gode løsninger for både målgruppe og samfund kommer fra et bredt samarbejde mellem tekniske og humanistiske kompetencer. Ingeniører kan lave konstruktioner rigtigt, men har ofte brug for humanistiske kompetencer for at lave de rigtige konstruktioner.

Henning Kjær

Jens J. Pedersen.
Læren er at uden erfaring er der meget der går galt. Hvor der handles der spildes og fejles der. Bergninger er kun en meget lille del af ingeniøers arbejde.
Jeg er ikke bekendt med nogen uddannelse/profession/erhverv hvor der ikke/aldrig fejles.

Jens Thaarup Nyberg

Søren Lystlund ( Runa );29. juli, 2018 - 12:36
Hver tid sin arkitektur; deraf beundringen for forne tiders værker.