Leder

Claus Hjort Frederiksen havde én opgave

Som forsvarsminister er det tilsyneladende lykkedes Claus Hjort Frederiksen at overbevise Trump om, at Danmark stadig er en god allieret. Men Danmark er ikke nødvendigvis blevet sikrere
Claus Hjort Frederiksen (til højre) taler med USA's forsvarsminister, James Mattis, kort før et møde mellem NATO-landenes forsvarsministre i Bruxelles 7. juni.

Claus Hjort Frederiksen (til højre) taler med USA's forsvarsminister, James Mattis, kort før et møde mellem NATO-landenes forsvarsministre i Bruxelles 7. juni.

Ye Pingfan

12. juli 2018

Claus Hjort Frederiksen (V) vandrede direkte fra Finansministeriet over i Forsvarsministeriet, da De Konservative og Liberal Alliance i november 2016 kom med ind i regeringen. Den nye regering kom til verden på baggrund af et indenrigspolitisk drama, der truede med at splitte det borgerlige Danmark. Men fra første dag stod det klart, at et langt større internationalt drama havde givet Claus Hjort Frederiksens en bunden opgave: Skaf flere penge til Forsvaret.

20 dage forinden var Donald Trump blevet valgt til USA’s præsident på blandt andet at true de allierede i NATO med ikke at komme dem til undsætning, hvis ikke de brugte de lovede to procent af BNP på sikkerhed. Danmark brugte da 1,14 procent.

Om nogen har Claus Hjort Frederiksen været perfekt til opgaven. Det siges, at han på forhånd havde en vis forkærlighed for Forsvaret og af samme årsag allerede havde været på troppebesøg i Irak. Men desto vigtigere var hans mere end 30 år i politik og i alt 12 års erfaring som minister, heraf fire år som finansminister. Han vidste med andre ord, hvordan man skulle sælge behovet for grundlæggende forandringer til offentligheden, han vidste, hvordan man som ressortminister skulle sælge sig selv til Finansministeriet, og han vidste, hvordan man skulle få det til at se ud – både for danskerne og Trump – som om opgaven var løst.

Første skridt var at tale en troværdig fjende op. I et forsideinterview i Berlingske knap to måneder efter sin tiltrædelse slog Claus Hjort »alarm«: »Aggressive Rusland truer Danmark«. Han fortalte malende om et russisk trusselsbillede rettet direkte mod danskerne og opfordrede på den baggrund til kraftig militær oprustning. Det budskab har han siden gentaget utrætteligt sammen med ønsker om for eksempel flere værnepligtige eller styrket cyberforsvar, selvom truslen fra Rusland for udenforstående har virket direkte overdrevet.

Andet skridt fik markant mindre opmærksomhed i offentligheden, og var da også mere rettet mod de indre linjer i Finansministeriet og på Christiansborg. I det sidste forsvarsforlig frem til 2017 havde Claus Hjort arvet opgaven med at få udarbejdet en såkaldt budgetanalyse, der kom med 45 forslag til at effektivisere i Forsvaret. Det var den slags, de godt kunne lide i Finansministeriet, mens soldater og officerer våndede sig over, at regnearkslogik skulle fortælle dem, hvordan de skulle løse deres opgaver.

Tredje og sidste skridt var at sælge budskabet om, at Danmark faktisk allerede har løst opgaven med at leve op til NATO-målsætningen. Det begyndte i det øjeblik, det nye forsvarsforlig var indgået, og rummet for at skaffe flere penge i Hjorts tid således var lukket.

Forligspartierne endte med at tilføre Forsvaret 4,8 milliarder kroner over seks år, så forsvarsbudgettet i 2023 vil udgøre 1,3 procent af BNP. Som kritikerne påpegede skulle det markante løft ses i lyset af, at der kort forinden var blevet skåret 3,7 milliarder kroner i Forsvaret, blandt andet på grund af effektiviseringer. Alligevel lød det straks fra Forsvarsministeren, at Danmark nu levede fuldt op til sine forpligtelser.

Samme pointe er det ifølge Berlingske lykkedes Claus Hjort Frederiksen at overbevise USA’s forsvarsminister James Mattis om forud for disse dages NATO-topmøde. Argumenterne er, at Danmark kun har forpligtet sig til at arbejde ’i retning af’ to procents forsvarsudgifter, og at Danmarks indsats i øvrigt skal måles på, at vi leverer mere sikkerhed for pengene end andre lande, og at vi har vist os villige til hurtigt at rykke ud sammen med amerikanerne uden så mange bureaukratiske betænkeligheder.

Det sidste er i hvert fald rigtigt.

Problemet er, at mens Claus Hjort Frederiksens plan måske er lykkedes, er Danmark ikke nødvendigvis blevet sikrere.

Vi har ikke set en realistisk trusselsvurdering fra ministeren. Vi har ikke set en kvalificeret analyse af, hvordan Danmark i højere grad kan tage vare på sin egen sikkerhed. Og vi har ikke hørt troværdige svar på kritikken af, at de mange nye forsvarssamarbejder og ambitioner for de danske tropper ikke hænger sammen med realiteterne i geledderne.

Claus Hjort Frederiksen har lagt alle sine æg i den kurv, at amerikanerne fortsat skal være villige til at beskytte os, og han har forsømt det, der til enhver tid må være en forsvarsministers bundne opgave: at sørge for, at Danmark har det forsvar, vi har brug for.

Serie

Løkkes hold

Denne sommer er det tre år siden, Lars Løkke Rasmussen vandt valget og dannede sin V-regering, som siden blev til VLAK-regeringen, og der er nu under et år til næste folketingsvalg. I denne lederserie ser Information på, hvordan udvalgte ministre på Løkkes hold har forvaltet deres tid med magten

Seneste artikler

  • Minister for åndsforladt styring kan virkelig gøre en forskel

    17. juli 2018
    Sophie Løhde kan bruge sine dyrt købte erfaringer fra OK18 til at overgå så prominente forgængere som Margrethe Vestager med rent faktisk af skabe en mere innovativ, tillidsbaseret og velfungerende offentlig sektor med færre regler
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Bettina Jensen
  • Stig Bøg
  • Dorte Sørensen
Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Bettina Jensen, Stig Bøg og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

"Aggressive Rusland truer Danmark" - Undskyld men jeg kom til at tænke på CHF's bestilling af rapport, der SKULLE vise , at kommunerne var bedre til at skaffe ledige et arbejde end de statslige arbejdsformidlinger og A-kasserne.
Skal "vi" igennem et sådan bedrag igen og hvad vil det ødelægge denne gang?
Sidst fik ledige, syge, nedslidte, osv. kun værdi for samfundet og der med en økonomi der kunne give dem et nogenlunde værdig liv,hvis de kunne få en arbejdsgiver til at ansætte dem - ellers var de værdiløse for samfundet og bare dovne og nasserøve.

David Joelsen, Karsten Lundsby, Henrik Klausen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Torben Skov, Katrine Damm, John Andersen, Bettina Jensen, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Mogens Holme og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Kjeld Jensen

Bedre ide: Lad os kommandere USA til at sænke sit militære budget fra 3,4% af BNP til 1,3% - ligesom andre normale nationers. USAs obskøne forbrug på krige skyldes ikke "forsvar af Europa", men en (håbløs) ambition på at dominere hele planeten med omliggende rum.

Niels Erik Philipsen, lars søgaard-jensen, Karsten Lundsby, Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger, Bo Carlsen, Ebbe Krüger, nils valla, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Mogens Holme, Torben Skov, John Andersen, Bettina Jensen, Leo Nygaard, Lars Løfgren og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

I 15 år har tankegangen været : Angreb er det bedste forsvar - og være klar til af forsvares os mod en fjende, der ikke eksisterer - og mod terrorister, vi selv har været med til at skabe.

Niels Erik Philipsen, lars søgaard-jensen, Karsten Lundsby, Jan Weber Fritsbøger, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Danmark burde, i konsekvens af en realistisk risikovurdering og i konsekvens af at NATO er et aggressivt og militant krigsorgan, som anvendes til med vold at skabe et vestligt hegemoni på kloden, annoncere at vi melder os ud og søger status som neutralt land med et defensivt forsvar. Ikke blot ville dette bidrage til at Danmark får muligheder for at føre en selvstændig udenrigspolitik med fred som fremmeste formål, det vil også bidrage til at der i de vestlige lande kan skabes en langt mere kritisk diskurs om NATO's virke og aktiviteter, herunder et stigende pres for at organisationen nedruster og opløser sig selv.

Niels Erik Philipsen, Jan Weber Fritsbøger, Leo Nygaard, Mogens Holme og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

Det tjener intet formål, hæve militærudgifterne (det vi fejlagtigt kalder forsvarsudgifterne), i en tid vi ingen fjender har.
De største katastrofer og mest lands-fjendtlige handlinger i nyere tid, er skabt af os selv, begået imod os selv, som f.eks del-salget af vor grønne energi, og nu snart den norske gasledning i dansk muldjord,
(så nordmændene kan tjene og polakkerne slippe, for købe gas af deres nabo, Rusland, som de jo ikke bryder sig om. Så hellere ødelægge en del af den sparsommelige muldjord i Danmark).

Ebbe Krüger

god ide at opfordre USA til at de skærer ned til 1 procent, fremfor at spilde flere penge på at opruste yderlig. Mon ikke russerne tænker: Gad vide hvornår de der tyskere og europæere igen vil overfalde os. De husker godt Napoleon, Kejser Wilhjem og Hitler ... så hvem føler sig mest rimeligt truet?

Niels Erik Philipsen, Karsten Lundsby, Jan Weber Fritsbøger, Lars Løfgren og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Han fortalte malende om et russisk trusselsbillede rettet direkte mod danskerne og opfordrede på den baggrund til kraftig militær oprustning. "

Hvis det er korrekt, kan det undre endnu mere, at de tilbud, den danske regering efter sigende har givet til Nato. indeholder meget lidt til Danmarks forsvar.
Kilde: bl.a. http://www.fmn.dk/temaer/nato/Pages/danmark-i-nato.aspx

Hvis Rusland ønsker at bombe Danmark, skal de være så hjerteligt velkomne til det. Ganske vist har Danmark gode radarer, der kan opdage de russiske bombefly, men vi har ingen luftværnsmissiler, så vidt jeg ved, og de danske kampfly har efter sigende en tendens til revner. Hvis de danske F-16 kampfly endelig kommer i luften, kan de formentlig hurtigt skydes ned af de kampfly, der beskytter de russiske bombefly. De tre (!) danske fregatter, som kan tænkes at være i Østersøen, kan foreløbig kun beskytte sig selv mod luftangreb, og tænkes også at kunne bruges andre steder i verden.

Den største risiko, som det danske forsvar udgør for Rusland, er nok, at Ruslands præsident og forsvarsminister kommer til skade, når de falder om eller slår hovedet mod skrivebordet af grin.

Bjarne Frederiksen

@ Betitna Jensen

Det er først og fremmest NATOs terrorbombning af Serbien og Libyen, du tænker på, ikke?

Bettina Jensen

Bjarne Frederiksen, jeg nævnte med vilje ikke krigsforbrydelserne mod Serbien - fordi hele diskussionen af omstyrtningen af den jugoslaviske forbundsrepublik er så omsiggribende og let kan aflede hovedpointen, men naturligvis ja - og tilsvarende med Libyen. Og de aktuelle bombninger/angreb i Syrien, som nu omfatter direkte konfrontation af den syriske regerings eget militær.

Niels Erik Philipsen

Må jeg anbefale - ikke mindst Informations udenrigsredaktør Rotbøl - men alle, der er iinteresseret i at forstå Ruslands ageren - at studere Poul Villaumes grundige historiske gennemgang i seneste indlæg i RÆSON.(gratis)
Tak til Bettina Jensen for kloge ord - Kunne godt bruge sådan en kapacitet til gennemførelse af et udgivelsesprojekt - se nærmere the-peace-catalyst.org