Hurra! Den nyudnævnte erhvervs- og dermed også bankminister, Rasmus Jarlov (K), har aflagt et løfte, som det er værd at holde ham fast på. Anledningen til Jarlovs løfte er, at Berlingske onsdag fortsatte sin prisværdige afdækning af forbrydelser omkring Danske Bank.
Berlingske afslører nu, at omfanget af den hvidvask af kriminelle penge, der er foregået i bankens Estland-filial, er dobbelt så stort som hidtil anslået: Beløbet er ikke de 25 milliarder kroner, som tidligere journalistisk gravearbejde har dynget op. Nej, det er 53 milliarder kroner.
Det er Berlingske nået frem til efter at have gransket kontoudtog fra yderligere 20 selskaber, der har haft konti i den estiske filial i forskellige perioder mellem 2007 og 2015.
Og her kommer Rasmus Jarlovs løfte, sådan som han tweetede det onsdag:
Et godt første initiativ vil være, at Jarlov – her og nu – sørger for en gennemgribende og ægte uvildig undersøgelse af, hvad der er foregået af mulig kriminel aktivitet i Danske Bank, og hvem der har vidst det hvornår. Det er ikke tilstrækkeligt, at Finanstilsynet opdaterer sin rapport fra maj i år i forhold til Berlingskes seneste afsløringer – sådan som Jarlov senere onsdag lagde op til.
Den undersøgelse, som Danske Bank selv har iværksat og vedholdende søger at dække sig bag, er ikke uvildig. Det påpegede Finanstilsynet allerede i en rapport i maj måned. Danske Bank har bedt advokatfirmaet Bruun & Hjejle om at lede undersøgelsen. Men selvsamme advokatfirma er også advokat for Danske Banks bestyrelse.
Som Finanstilsynet konstaterede i sin majrapport: »Banken har valgt at lade advokaten, som leder bankens undersøgelser, repræsentere bestyrelsen i sagsforløbet i forhold til Finanstilsynet.«
Og hov, man behøver vist ikke at have gjort juridiske studier for at ane, at en advokat næppe fremlægger fældende beviser mod sin egen klient. Og Bruun & Hjejles klient, Danske Banks bestyrelse, er i stigende grad i søgelyset for sit medansvar for de kriminelle penge i Estland.
Ulovlighederne foregik i perioden 2008 til 2015. Ifølge hvidvaskkyndige var transaktionerne så påfaldende – blandt andet fordi de bestod i pengeoverførsler foretaget af firmaer, der tilsyneladende ikke foretog sig andet end at overføre penge – at det burde have fået enhver bankfuldmægtig til at ane uråd. Til overflod blev bankens ledelse udtrykkeligt advaret af en whistleblower i december 2013.
Af Finanstilsynets majrapport fremgår, at Danske Banks bestyrelse behandlede de mulige estiske problemer på flere møder i 2014 og 2015. Men kun ét medlem udviste nogen interesse for hvidvasken. Finanstilsynet konstaterer, at der derimod blandt bestyrelsesmedlemmerne var stor interesse for indtjeningen i Estland.
Bestyrelsen valgte flere gange at udskyde en beslutning om, hvad banken skulle stille op med de mistænkelige kontohavere. Det betød, at nogle kunne fortsætte helt frem til januar 2016. Det finder Finanstilsynet »stærkt kritisabelt«.
Danske Banks nuværende bestyrelsesformand, Ole Andersen, trådte til som bestyrelsesmedlem i marts 2010 og blev formand i december 2011. Ole Andersens rolle er derfor én, som enhver uafhængig undersøger ville granske. Og derfor bør han ikke være undersøgerens klient.
Om ansvar i tidsforløbet gælder påfaldende også, at Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, i årene 2009 til 2012 var chef for bankens udenlandske aktiviteter, herunder selvsagt Estland. Borgens afløser på denne post, Lars Mørch, drog i april i år den konsekvens, at han forlod sin stilling i banken.
Men Thomas Borgen sidder fortsat som direktør for det hele. Ligesom Ole Andersen fortsat troner som formand.
Et godt yderligere initiativ for bankminister Jarlov ville være at bede de to herrer til et snarligt møde om deres forbliven i embederne. Ledsaget af umisforståelige opfordringer. Blandt dem, at de to herrer ikke klapper sig selv ud ad døren med gyldne håndtryk, men bare går. Danske Bank tåler ikke mere skammelig adfærd.
Kan det tænkes, at partistøtte spiller en rolle i forhold til regeringens nidkærhed i en sag som denne?
hvor var det ærgerligt at daværende statsminister A. F R ikke var man nok til at lukke denne lyssky og dårlig forvaltede bank men god ide at holde denne nye minister op sit løfte .
Hørte i P1, at de etiske myndigheder længe har kendt beløbet på 53 mia. kr. Så spørgsmålet må være om ikke også myndigheder i Danmark har haft kendskab til beløbets størrelse og hvorfor offentligheden først høre om størrelsen nu.
nej Jarlov. Det kaster ikke skygger af mistillid til vores bankvæsen. Det forstærker mistilliden til de største banker, der i deres selvforståelse er blevet så store, "at de ikke kan gå ned" (2008). og det har medført at deres forretningsetik er en by i Rusland (!) og at de dækker over lyssky forretningsmetoder, bare fortjenesten er stor nok.
At deres egne advokater skal undersøge omfanget af deres ulovligheder siger lige så meget om bankens bestyrelse og advokatfirmaet: en ting er at de har mistet sansen for troværdighed, nogen andet er at de tror at omverdenen ikke kan gennemskue dem. Ud over den estiske afdeling bør andre udenlandske - og danske afdelinger undersøges nøje. snyd og fiflerier er åbenbart en anerkendt forretningsstrategi i Danske Bank. Nordea (Panama Papers)er i samme liga. Gad vide hvordan det ser ud i de andre store banker med udenlandske aktiviteter
Kunne Information ikke ansætte en økonomisk kapabel journalist?
Danske Bank kan godt, hvis de vil
Jeg er bankkunde i Danske Bank. Jeg vil dele viden om bankens nidkære krav i forbindelse med indbetalinger af kontanter. Ved indbetaling af mindre beløb (kr. 5.000-10.000) til nære familiemedlemmer, har jeg måtte underskrive en erklæring om, at der bl.a. ikke er tale om hvidvaskning af penge. Noget grænseoverskridende da kontanter jo stadig er noget som en del ældre stadig bruger og måske ligefrem foretrækker i forbindelse med gaver. Et gavebeløb via en bankkonto er måske ikke det mest attraktive for gavegiver.
Set i det lys er det ganske overrakende at få firmaer, er sluppet for kontrol og med det resultat at kr. 53 mia. er blevet hvidvasket. Men berørte regeringer og Danske Bank kan sikkert fremkomme med gode forklaringer.
Måske er vores liv blot blevet mere kontrolleret, som følge den tvivlsomme banks aktiviteter. Måske betaler vi alle prisen for Danske Banks tvivlsomme forretning i et baltisk land. Måske afskaffer vi snart kontanter, så gaver og andet skal ske fra bankkonto til bankkonto. Men hjælper det? Danske Banks hvidvaskning af penge er jo netop sket fra konto til konto uden brug af kontanter, som jeg har forstået det.
@Jan Skovgaard Jensen
Vil du ikke uddybe din bemærkning om journalisten? Det er svært at forstå din bemærkning, som andet end et følelsesmæssig udbrud, der ikke gør os klogere. Miskreditering af andre personer bruges ofte, når man ikke har argumenter.
Jeg husker en episode for nogle år tilbage, hvor et lille vekselkontor på Nørrebro ejet af nogle indvandrere blev stormet af politiet og efterfølgende lukket under stor mediebevågenhed, og ejerne blev sigtet for hvidvask.
Gad vide om noget tilsvarende kunne tænkes at ske i Danske Banks tilfælde ?
Det er fristende at tro, at når egen advokat står for en intern undersøgelse af en sag, er det for at forberede et FORSVAR for de omtalte sager - ikke for at blotlægge ansvarspådragende kriminel aktivitet.
Kurt Loftkjær. Man kan nu vist nok hæve 12.500 kroner i automaten i Danske Bank.
Nu har jeg aldrig prøvet det, så jeg ved ikke, om de sender vagter efter en, når man forlader banken.
Men uanset hvad, så bør den vel nationaliseres.
Ekspropriér!
@Steen Sohn
I Danske Bank kan man hæve kr. 15.000 inden for arbejdstid ellers kr. 6.000. Her er ingen problemer, for det bliver registreret. Værre er det at sætte penge ind. Jeg mener, at der på det seneste er lempet på beløbet, som man skal skrive under på. Efter, at man har sat automater op. som også kan bruges til indbetalinger. u behøver ikke at gå til kassen afhængig af en beløbsgrænse, som jeg ikke kender.
Det er ganske uacceptabelt hvad der er foregået i Danske Bank.
Istedet for at komme med kommentarer, der hører hjemme på nationen! kunne det være interessant at høre holdningerne til journalistens forslag.
Er i færd med at skifte fra Danske Bank til Coop, efter flere års tilløb.
Primært fordi jeg ikke vil betale 6-700,- om året i gebyrer for noget jeg kan få helt gratis hos Coop.
Men hvidvaskningsskandalen er blot endnu en dråbe.
/O
Hvidvaskning var åbenbart ikke ulovligt i 2012-13 før den store lovstramning omkring møntvaskeriet?
Danske Bank - Too big for jail ?
Der er et mønster her. Danske Bane har en filial i Estland til at tage sig af de suspekte forretninger, mens man hjemme søger at bevare facaden - og i samme periode, modtager bankpakker fra staten for ikke at gå på røven
Nordea havde en lign filial i Luxembourg og Jyske Bank havde én i Gibraltar- eller også er det omvendt. Lige meget for de udenlandske filialer skal lave det samme som filialen i Estland.
Nu spiller Jarlov forarget, men ellers sker der ikke en skid bortset fra lidt mediestøj, så fortsætter sommeren, og imens bestræber de tre storbanker sig på, at deres fuskerier ikke opdages så let, som det her er tilfældet.
Nor hedder det, at Danske Bank undersøger sig selv (!!!), men mon ikke der bruges endnu flere kræfter på at finde ud af hvordan Berlingske har kunnet finde frem til hvidvaskeriet.
I denne sag ville det være oplagt, at Transparancy undersøgte hvor mange penge de konservative får i støtte fra de store banker. Men det gør Transparancy ikke, de skal ikke have noget af at udfordre de virkelig magthavere.
Selv her i det mest demokratisk hjørne af vor klode er det "bankerne", finanskoncerner & Co., som regerer. Det er ikke acceptabelt, og der er kun én vej frem:
Strammere statslig kontrol med bankerne og genindførelse af skodder mellem almindelig betjening af handel og industri på den ene side, og bankernes spekulative virksomhed på den anden.
Mon Jarlov er den rette til at få rettet skuden op?
Trist for Danske Bank og for Danmark! Noget der måske foregår i Paraguay eller i en røverrepublik er foregået fra Baltikum hen over DK. Glæder mig til at se hvad straffen bliver? For der kommer vel en retsag? Hmmm.
En tidligere statsminister brugte udtrykket noget for noget, hvis Danske Bank har hvidvasket
sorte penge, får kunderne så sorte penge udbetalt
Ingolf Christiansen
Nu bor vi heldigvis i et demokrati hvor den slags opgaver er overladt til domstolene efter gældende lovgivning.
Jeg ved godt at der e mange her på siden der hylder stærke mænd, antidemokratatiske modeller og indgreb efter følelser.
Men heldigvis synes flertallet i Danmark at det skal vi holde os fra.
Uden at vide det ville jeg gætte på, at den danske stat har Danske Bank som en af sine primære bankforbindelser. Det samme gælder formentlig regioner og kommuner. Tilsammen må det være en ikke uvæsentlig del af Danske Banks kundegrundlag.
Hvis Jarlov var seriøs i sin forargelse - hvad han næppe er - kunne han jo her og nu begynde at arbejde for, at det offentlige holder op med at være kunder i Danske Bank.
Kurt Loftkjær. Det var et følelsesudbrud!
Det ville være rart med journalister på Information som kunne grave økonomisk problematiske sager frem. Ja, ikke kun på Inf., men det gælder alle danske medier. I dage det kun Berlingske der har kapacitet til økonomisk gravearbejde. og den er jo borgerlig. Ikk..Troede det var en kendt sag..
Lederskribenten er så vidt jeg ved jurist, og jeg er sikker på, at han ikke kunne se sig selv grave denne sag frem. Så jeg tror ikke han ville føle sig miskrediteret..
Og det her er hvad der skal til
https://ekstrabladet.dk/112/kendt-putin-kritiker-vil-pudse-politiet-paa-...
Og flere af dem. Ikke noget med at ministre skal gøre noget. Det er i diktaturer at det foregår sådan.
Det minder en del om hvordan vi fik nys om at milliarderne rullede ud af skat. Det var også fra udlandet meldingerne kom der, som her med hvidvask.
https://www.business.dk/oekonomi/danske-myndigheder-blev-advaret-om-hvid...
Ser ud til de danske myndigheder undlader at røre en finger før det bliver pinligt og for tydeligt at de lader være efter min mening.
Man får opfattelsen af at der ses den anden vej.
Så jeg sidder tilbage med indtrykket af, at der er mange linende sager der får lov at fortsætte, så længe det ikke "slipper ud".
Holdingen minder mest om "det var da ærgerligt det blev opdaget" fra myndigheder og regering.
Finanstilsynets ledelse burde omgående fyres for at svigte en af dets hovedopgaver: at sikre danskernes/kundernes tillid til den danske banksektor.
Finanstilsynets nuværende formand, Henrik Ramlau-Hansen, sad for øvrigt i topledelsen som økonomidirektør i Danske Bank i 5 år samtidigt som banken var involveret i massiv hvidvask.
Så hvis man regner med at ledelsen i Danske Bank får meget mere straf fra den kant end et "fy fy skamme" og en symbolsk bøde for hvidvask af 53+ mia. kr, så tror jeg at det skyldes naivitet.
"The old boys money club" ved hvordan man beskytter sig selv og hinanden her hjemme i andedammen. Men måske kommer amerikanerne på banen med en velfortjent mange-milliardstor bøde som kan mærkes langt ind i fremtiden. Bare beklageligt at de mange penge i så fald sendes til Trumps USA og ikke ind i den danske statskasse. Og at det bliver de mange uvidende og uskyldige aktionærer der kommer til at betale den langt højeste pris for denne gigantskandale.
Nu har Henrik Ramlau jo trukket sig fordi han følte sig inhabil
Jeg har grund til at tro, at der er foregået kriminel aktivitet i Danske Bank og ledelsen gør hvad den kan for at sylte sagen.
Og jeg tror ikke at det kun er 53 milliarder kroner.
Dette er ikke en sag, hvor Danske Bank har snydt i skat.
Det er en sag, hvor Danske Bank ikke har efterlevet reglerne om forebyggelse af hvidvaskning. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191822
Ib Christensen: "Det minder en del om hvordan vi fik nys om at milliarderne rullede ud af skat. Det var også fra udlandet meldingerne kom der, som her med hvidvask."
Dette er ikke helt tilfældigt, da det er de samme folk som står bag.
Rasmus Jarlov og det danske folketing, kunne i morgen beslutte, at Danske Bank ikke længere skal være en "systemisk bank", og erstatte banken med nogle andre. Hvis folketinget IKKE gør det, må vi formode at Danmark, er blevet til en af verdens bedst drevne bananrepublikker, hvor svindel og bedrag, og politisk sammenspisthed bliver fejet ind under gulvtæppet. Tak til gravegruppen fra berlingske. Men skam for folketinget hvis de IKKE gør noget. Hvis den danske befolkning genvælger disse slappe og svigagtige politikere næste gang, kaster jeg håndklædet i ringen.
@Jan Skovgaard Jensen
Tak for uddybningen.
Beklager. Glemte at skrive, at jeg HAR sendt forslaget om at fjerne Danske Bank som systemisk bank,
til Rasmus Jarlov og en række andre medlemmer af folketinget, herunder Henrik Sass Larsen, som sidder i Nationalbankens bestyrelse som repræsentant for folketinget.
Endnu har INGEN reageret.
@ Nils Bøjden - og hvad så hvis politiet IKKE gør noget ???? Jeg vil godt vædde en god flaske rødvin på, at politiet blot meddeler at bagmandspolitiet følger sagen nøje - og så gør de ikke mere, eller noget i den retning. Og hvad så ????? - Afsløringerne kommer jo hverken fra bagmandspolitiet eller finanstilsynet, altså !!! - og så lige en kort sidebemærkning til alle - Husk Mærsk´ejer stadig MINDST 20 % af Danske Bank. Medierne har givet udtryk for at de solgte - ja, det gjorde Mærsk også, men til MÆRSK-FONDEN. ......
"og hvad så hvis politiet IKKE gør noget ???? Jeg vil godt vædde en god flaske rødvin på, at politiet blot meddeler at bagmandspolitiet følger sagen nøje - og så gør de ikke mere, eller noget i den retning. Og hvad så ????? "
Så det du siger er : Hvad vi ikke har en lovgivning der gør dette ulovligt?
Så er det jo på med arbejdstøjet.
@ Nils Bøjden - uanset at vi måske ikke har lovgivningen, er det muligt at ændre bankernes status, hvis man syntes de går til "kanten". Men det med lovgivningen er endnu ikke afklaret - mit gæt er dog at man HAR overskredet lovgivningen. Men hvad man KAN gøre er, at ændre bankens status. DET kan gøres politisk. Jyske Bank var engang rodet ind i noget fusk omkring Gibraltar og nogle engelske "skuffeselskaber" og det så bestemt heller ikke "pænt ud". Men nu HAR Jarlov jo LOVET at rydde op. Så derfor er min pointe - fjern Danske Bank som systemisk bank - så er det også nemmere at "rydde op". Når politikerne så mener der ER "ryddet op", kan man genoverveje situationen. Og ja- det kræver minsandte, at politikerne "skal lave noget" - tænk engan.
Estland blev medlem af EU I 2004, I euroen 2011.
Men selve fejlen ligger I selve EUs grundpille - den fri kapitalbevægelighed.
Sålænge EU-traktatmyndighederne ikke har vedgået, at den “fri kapitalbevægelighed” - anvendt over store antal lande - fører til systemernes sammenbrud, er alle redningsforsøg kun sminke.
Hvis blot to lande har delvis fri bevægelighed indbyrdes, kan de indføre en dobbeltbeskatningsoverenskomst - og hvert af landene vil vide, at hvis en eventuel uregelmæssighed ikke er hos dem selv, er den hos den anden.
Hvis tre eller flere lande har fri bevægelighed opstår et nyt problem - idet selskaber med flere filialer kan konstruere gældsposter og renter mellem selskaberne indbyrdes som de lyster - metoder brugt allerede af Glistrup.
Ved hjælp af hyppige flytninger, ændringer af regnskabsår o.l. kan det gøres umuligt for skattemyndighederne at bevise et overskud.
Ofte Indgår der et lavt beskattet eller skattefrit land I systemet, fx. en britisk eller hollandsk tidligere koloni (caraibiske øer) eller områder som Gibraltar, Cypern, de Hollandske Antiller, Luxembourg el.l
Ja, artiklen handler om - ryd op NU. Og en ny tiltrådt minister har sagt at det SKAL der. Det er DET diskussionen handler om. Der er godt nok meget "støj". Men det handler altså om at "rydde op".
Hvor er Finanstilsynet i denne sag ? Det maa have konsekvenser, eller skal vi forvente den saedvanlige mangel paa konsekvens for de hoejt betalte ledere, der ikke leder ?
Jeg mener at have hørt at kriminalitet udgør en trediedel af al økonomisk aktivitet. Det kan da ikke være meningen at disse aktiviteter ikke kan modtage de nødvendige serviceydelser fra banker. Det kunne risikere at undeminere hele erhvervet og true eksistensen for driftige iværksættere.
"uanset at vi måske ikke har lovgivningen, er det muligt at ændre bankernes status, hvis man syntes de går til "kanten". "
Ja selvfølgelig er det muligt at ændre lovgivninger. Det er fordelen ved at bo i et demokrati. Du går bare i gang. Der er ingen der hindrer dig.
Brian Mikkelsen kendte sin besøgstid som erhvervsminister
Jamen, DB blev jo straffet, ref. Brian Mikkelsen!
En "bøde" på 5 mia, der så skulle gå til "polstring" af bankens fremtidige (lødige?) aktiviteter! Jeg forstår godt at Brian blev "forfremmet", efter sådan en gang vrøvl! Gosh!