Leder

Vi skal stoppe humaniora-bashing, inden vi skævvrider vores uddannelsessystem

De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
Vi har brug for både humanister med teknologisk indsigt og teknologer med humanistisk indsigt, skriver Lise Richter på lederplads.

Vi har brug for både humanister med teknologisk indsigt og teknologer med humanistisk indsigt, skriver Lise Richter på lederplads.

Kasper Palsnov

31. juli 2018

På fem år er antallet af optagne på humanistiske uddannelser som filosofi, kunst, litteratur og sprog faldet med 25 procent, som Information skrev mandag. Efter i årevis at have hørt om en overflod af brødløse humanister har de unge lyttet til budskabet og ændret retning over imod især de tekniske uddannelser.

Humaniora-bashing og dimensionering af antallet af uddannelsespladser har altså haft sin virkning. Ingen kan være uenig i, at unge ikke skal uddanne sig til årelang dimittendledighed, som det har været tilfældet blandt nogle af de humanistiske kandidater. Men der er også grund til omtanke, for det er ikke problemfrit at sende humaniora på skrump uden hensyn til, hvad vi som samfund har brug for af viden.

Sidste år betød det faldende antal optagne på humaniora, at antallet af studerende på de store fremmedsprog fransk og tysk faldt med 20 procent, og spansk faldt med ti procent. Tendensen er ikke ny og betyder, at sproguddannelserne på universiteterne er reduceret med 40 procent de sidste ti år. Det er en ganske alvorlig udvikling set i forhold til, at globalisering og EU-samarbejde kræver, at vi er godt rustede sprogligt både i erhvervslivet og på vores uddannelsesinstitutioner.

At vi i disse år uddanner så få sproglige kandidater kan fremover gå ud over ikke blot fremmedsprogsundervisningen i gymnasiet, men også danske virksomheders indtjening i udlandet.

Også når det gælder de mere etiske og menneskelige aspekter af den rivende teknologiske udvikling, som vores samfund gennemgår i disse år, er der brug for humanister. Som Mads Tofte, rektor på IT Universitetet, for nyligt har sagt, så er der grund til at stoppe med at tale humaniora ned.

Vi har netop i disse år hårdt brug for humanisternes evner i forhold til at forstå, hvad big data, kunstig intelligens og øget digitalisering har af betydning for mennesker og samfund.

Den teknologiske udvikling i Danmark har desuden været præget af en slående mangel på kritik og perspektiv på de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af ny teknologi. Netop derfor er der behov for at udviske den traditionelle opdeling af de såkaldt nyttige tekniske naturvidenskabelige fag og de unyttige humanistiske uddannelser. Vi har brug for begge dele. Humanister med teknologisk indsigt og teknologer med humanistisk indsigt.

Derfor bør den årelange udskældning af humaniora også ophøre, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem i retning af manglende humanvidenskabelig og sproglig indsigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Franck Irakoze
  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
  • Steffen Gliese
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Nørgaard
  • David Breuer
  • Jens J. Pedersen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
lars søgaard-jensen, Franck Irakoze, Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Nørgaard, David Breuer, Jens J. Pedersen, Ebbe Wagner Smitt, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Det er en leder, det kan være svært at forholde sig til på grund af de generelle og upræcise holdninger til humaniora.

Selvfølgelig er det ikke problemfrit at sende humaniora på skrump uden hensyn til, hvad vi som samfund har brug for af viden. Er humaniora - bashing urimelig? På nogle punkter "ja" og på nogle punkter "nej". Er dimensionering af antallet af uddannelsespladser urimelig? På nogle områder "ja" og på nogle områder "nej".

Det er forkert at fremstille det som om, at humaniora fremover skal være fredet for kritik. Den årelange udskældning af humaniora skal ikke ophøre på områder, hvor den måtte være berettiget.

Jeg vil minde om følgende formulering, der drejer sig om forskning generelt:
"Hvor de bløde videnskaber i 1980’erne og 1990’erne fik skyld for ikke at være videnskabelige nok, er der nu også rejst tvivl om gyldigheden af mere hårde videnskaber som medicin, neurobiologi og økonomi.

Snakken om en reproducerbarhedskrise kan ikke slås hen med, at ikke al forskning kan gentages, eller at problemet er overdrevet. For der er flere tegn på krise i forskningen. En krise, som handler om noget så centralt som forskningens troværdighed".
https://www.information.dk/2018/04/foerst-forskningen-forkert-saa-alvor-...

lars søgaard-jensen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg er enig i at fransk, tysk, spansk og alle andre sprog har stor værdi, men de har altså ikke noget med forretning at gøre. Engelsk har vundet det hele i teknologi og business, selv i tyske og nordiske virksomheder er koncernsproget engelsk.

Henrik Brøndum

Jeg er enig i at fransk, tysk, spansk og alle andre sprog har stor værdi, men de har altså ikke noget med forretning at gøre. Engelsk har vundet det hele i teknologi og business, selv i tyske og nordiske virksomheder er koncernsproget engelsk.

Carsten Nørgaard

DI Analyse: Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd (November 2016)

»Virksomhedernes fremtidige behov for sprogkompetencer afspejler i høj grad de sprogområder, hvor virksomhederne har aktiviteter. Ud over engelsk peger de internationale virksomheder på et fremtidigt behov for tysk og fransk. Men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt. Faktisk tilkendegiver knap hver fjerde virksomhed med internationale aktiviteter, at de har et fremtidigt behov for kinesiske sprogkompetencer.«

»Over 67 pct. af de deltagende virksomheder angiver, at de primært anvender engelsk, når de kommunikerer med deres samhandelspartenere og/eller samarbejdspartnere, mens 32 pct. af virksomhederne helt eller delvist benytter samhandelspartnerens eget sprog. Heri kan engelsk også indgå, da det jo kan være samhandelspartnerens eget sprog.«

»Selvom virksomhederne peger på vigtigheden af at kunne begå sig på fremmedsprog, er det ikke medarbejdere med en klassisk sproguddannelse, virksomhederne nødvendigvis efterspørger. Virksomhederne har helt overvejende brug for medarbejdere med såkaldte dobbeltkompetencer – altså ingeniøren, der kan tysk, eller erhvervsøkonomen, der kan fransk. Medarbejdere, der kan formidle faglig viden på andre sprog end dansk i mange forskellige, praksisnære situationer og på tværs af landegrænser, er i høj kurs blandt virksomhederne.«

»71 pct. af de internationale virksomheder tilkendegiver, at de har et stort behov for medarbejdere med dobbeltkompetencer. 25 pct. angiver et moderat behov. Kun 13 pct. af virksomhederne peger på, at de har et stort behov for medarbejdere med en klassisk sproguddannelse. 32 pct. tilkendegiver et moderat behov. Virksomhedernes besvarelser indikerer, at sprog er en vigtig forudsætning for succes på de internationale markeder. Men sproglige kundskaber kan ikke stå alene.«

https://di.dk/SiteCollectionDocuments/Mangfoldighed/DI%20Analyse%20-%20B...

Carsten Nørgaard

Dansk Industri vil styrke sprogfag

»I en undersøgelse, som DI i 2016 foretog blandt 376 internationalt orienterede virksomheder, viste det sig f.eks., at over 70 pct. af disse har et 'stort behov' for medarbejdere med såkaldte tillægskompetencer på sprogområdet – altså f.eks. ingeniøren, der kan spansk eller fransk på et højt niveau.«

»Hvis ikke, virksomhederne får fat på disse medarbejdere, går det åbentbart galt. Det kan faktisk gå så galt, at man taber ordrer på grund af manglende sprogkompetencer. Blandt virksomheder i undersøgelsen, som oplevede udfordringer på sprogområdet, var der 15 pct., som havde prøvet det.«

»I DI peger underdirektør Charlotte Rønhof derfor på, at der er behov for at styrke sprogfagene på alle niveauer i uddannelsessystemet.«

»DI ser også gerne, at der sker noget på de videregående udannelser. 'For flertallet af studerende vil den videregående uddannelse, som de fortsætter på, ikke være en sproguddannelse. Det er derfor vigtigt, at så mange studerende som muligt fortsætter med at træne og vedligeholde sproglige færdigheder. Sprogfagene lider under meget lave taxametre og mange steder optages også studenter med alt for ringe forudsætninger. Både adgangskrav og finansiering bør løftes. De små sprogfag udgør en særlig problemstilling, og her bør man sikre sig en bred samfundsmæssig forandre rådgivning om, hvilke sprog universiteterne bør udbyde [...]«

http://www.danskegymnasier.dk/di-vil-styrke-sprogfag/

Christian Lucas

Det er er faktisk mere end bashiing ( I fucking hate that the Copenhagen Bubble imports these terms) det er propaganda fra en en ukultiveret politisk klasse, der ikke kan andet en regneark og arbitrage.

Curt Sørensen, lars søgaard-jensen, Franck Irakoze, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Søren Thuesen, Jørn Andersen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det er helt fint med flere ingeniører, softwareudviklere og fysikere, men det er jo CBS, smartass finansjob der intet skaber og DJØfere som vi ender med, For tiden i det mindste...

Jens J. Pedersen

Hele Danmarks kultur er på spil.
Vi er dårligt farende, når universiteterne ikke engang forstår det.
Jeg følger en, der læser/studerer på/ved universitetet. Jeg må konstatere, at også universitetslærerne er groet fast i paradigmer. Der sker intet nyt.
IT har overtaget alt, så ingen kan undre sig over, at mennesket går mere og mere i stykker.
Politikerne på Christiansborg har helt tabt den almendannelse, der tidligere var så fremtrædende.
Vi er godt på vej til teknokrati, hvor livsverdenen er glemt. Der er ikke plads til mennesket.
Alt er IT, forretning og marked. Mennesket sælges også på arbejdsmarkedet.
Kærlighed er også et marked. Det sælges på "Indernet".

Lars Løfgren, lars søgaard-jensen, Franck Irakoze, Herdis Weins, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Per Torbensen, heidi Lindtoft, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Helt ærligt. Er humaniora ikke bare et andet udtryk for menneskefikseret navlepilleri og almen dannelse i selvrealisering, finkultur og Emma Gad ? Er det det, vi bare har alt for lidt af her i det tredie årtusinde ?

I'm only bashin'

Anders Reinholdt

Det må stå skidt til når selv Den Mindst Ringe misser pointen.

Lederens forsvar for humaniora foregår udelukkende på kapitalens og produktionens præmisser: Nedskæring på sprogfagene er en dårlig idé, da det potentielt kan ramme virksomhedernes indtjening.
Nytteværdien måles i kolde kontanter.
Hvis ikke der er penge i skidtet skal det afskaffes.

Dem der endnu ikke har forstået det, bør aflægge et besøg på Moesgaard Museum. Her viser humanisterne hvad de kan - og hvad humaniora - menneskevidenskaberne - kan bruges til. Det handler om hvad det vil sige at være menneske. Humaniora giver livsvigtig næring til et uendeligt antal fortællinger med rod i os selv. Fortællingerne knytter os sammen som mennesker og menneskehed, og de giver vores eksistens farver, liv og perspektiv. Og på en rigtig god dag kan de bibringe vores i kosmisk målestok fuldkommen ubetydelige eksistens en lille smule mening.

Charlotte Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Lars Løfgren, lars søgaard-jensen, Peder Bahne, Franck Irakoze, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er selvfølgelig trist, Anders Reinholdt, at man ikke kan give alle mulige anbefalinger og hjerter og stjerner til dit helt præcise indlæg - som jo ikke engang er socialistisk eller noget, men blot et opgør med den kynisme, som Oscar Wilde karakteriserede som 'at kende prisen på alt, men ikke værdien af noget'.

lars søgaard-jensen, Franck Irakoze og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kapital muliggøres som en funktion af opdagelsen, det er ikke den anden vej rundt, som mange synes at mene. Det er heller ikke kapital, der er målet, men det, som kapital trods alt kun står i stedet for: levet liv i en materiel og åndelig verden.
For de færreste er pengene årsagen, kun den nødvendige gevinst af indsatsen. Samfundet fungerer ikke for pengenes skyld, og måske får pengene samfundet til at fungere dårligere og mindre hensigtsmæssigt, end hvis vi i højere grad netop agerede for den værdi, aktivitet i sig selv skaber, måde materielt og mentalt.

Michael Pedersen

Sjovt, Steffen Gliese, på Leonardo DaVinci museet i Rom er fortællingen ellers, at det var rigmændendes kapital, der muliggjorde mange af hans opfindelser.

Jørgen Mathiasen

Planøkonomer har naturligvis ikke tillid til at mennesker kan træffe valg, som er planøkonomisk fornuftige - derfor er der brug for dem og politiske systemer til at planlægge folks valg. Det må dog ikke fremstå som om, man er en brik i planøkonomien; Her sætter såvel danske partier som deres vælgere grænsen, og derfor undlader de planende økonomer høfligt at kommentere absurditeten. Det kan de roligt gøre, for de fleste træffer under alle omstændigheder de valg, som det planlæggende system ønsker, at de skal træffe.

Det var så den årlige tilbagevendende opførelse af en forestilling, hvor de samme optræder i rollen som panderynkere. Selvfølgelig er der et par enkelte unge mennesker, der ikke ser sig selv som en brik i en planøkonomi og vælger noget af det, planen skal begrænse, men om de af den grund forstår sig selv som systemundergravende er tvivlsomt. Snarere omvendt.

"At vi i disse år uddanner så få sproglige kandidater kan fremover gå ud over ikke blot fremmedsprogsundervisningen i gymnasiet, men også danske virksomheders indtjening i udlandet."

Hvis vi skal have noget at sælge (og dermed få en indtjening), så kræver det ingeniører til at udvikle produkter og faglærte til at producere - der gør en DJØFfer ingen gavn