Leder

Tørken får den globale opvarmning til at ramme landbruget (og os andre) som en boomerang

Efter høst skal landmændene plante efterafgrøder som græs og gul sennep for at opsuge mest muligt overskud af kvælstof i jorden, for ellers vil det ende i vandet. Men pga. tørken vokser efterafgrøderne ikke, og mere kvælstof vil udvaskes
Over alt i landet er det grønne græs blevet brunt. Tørken betyder også, at de landbrugets såkaldte efterafgrøder ikke spirer – og det er dårligt nyt for miljøet. 

Over alt i landet er det grønne græs blevet brunt. Tørken betyder også, at de landbrugets såkaldte efterafgrøder ikke spirer – og det er dårligt nyt for miljøet. 

Mads Jensen

21. juli 2018

Vejret er, hvad vi gør det til.

Tag nu landbruget. Sammen med os andre har landbruget varmet atmosfæren op i en grad (nemlig med én grad), der forandrer klimaet og får vejret til at opføre sig ekstremt og abnormt.

Landbruget, der nationalt som globalt har indrettet sig på at betjene det eksisterende marked og efterkomme forbrugernes ønsker om mængde og billighed, bærer ansvar for i størrelsesorden 20 procent af drivhusgasudledningen – lidt mindre i dansk national sammenhæng, noget mere i global kontekst.

Og nu rammes erhvervet som af en boomerang. Ikke blot i kraft af det, at tørken forringede høstudbyttet, slagtning af kreaturer på grund af fodermangel samt nye konkurser, men også fordi tørken risikerer at spænde ben for et af de centrale miljøtiltag i landbrugspakken.

De danske bønder, der med pakken i 2016 fik lov at gødske mere, er som modydelse forpligtet til at holde markerne grønne efter høst for at opsuge mest muligt af det kvælstofoverskud i jorden, som ellers vil udvaskes til vandmiljøet i løbet af efterår og vinter.

Overskuddet kan i år være særlig stort, fordi tørken gennem sommeren har hæmmet afgrødernes vækst og dermed deres optag fra jorden af kvælstof.

Men risikoen er nu, at midlet til at holde markerne grønne – såkaldte efterafgrøder i form af f.eks. græs, gul sennep og olieræddike – ikke kan slå rod, dvs. spire frem og vokse, fordi jorden er alt for tør. Og kan de ikke det, øges udvaskningen, hvad der næste sommer kan betyde mere kvælstof i fjorde og have og dermed – og især hvis det igen bliver varmt – forstærket iltsvind, som vi også har set det tidligt i denne sommer.

Det vil skabe nyt politisk pres på landbrugserhvervet for at dæmpe kvælstofforbruget. Og for at bidrage til at bremse opvarmningen.

Man kan jo krydse fingre og håbe på regn. Men man kan også håbe, at tingenes ubehagelige, men logiske sammenhæng leder til en erkendelse af, at noget må laves om.

Håbet om regn er der ikke meget at have i. DMI skriver:

»Det varme og solrige sommervejr fortsætter, så langt øjet rækker, og der er højst udsigt til nogle enkelte byger, som på ingen måde vil kunne dække det generelle nedbørunderskud, vi har oplevet siden maj (…) Juli ser ud til at blive meget tør, måske rekordtør, og hvis august også følger efter som en tør en af slagsen, risikerer vi dermed at overgå den hidtil tørreste sommer nogensinde registreret i 1976.«

Kortet viser maksimumtemperaturer på globalt plan torsdag den 5. juli. Især i Nordeuropa, i det østlige USA, i Sibirien og i Nordafrika er der tale om markante afvigelser fra normaltemperaturen for området. Kilde: Climate Reanalyzer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • John Hansen
  • David Zennaro
  • Jens Wolff
  • Flemming Berger
  • Dorte Sørensen
  • Mette Eskelund
  • Britta B.
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels-Simon Larsen
Ejvind Larsen, John Hansen, David Zennaro, Jens Wolff, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Mette Eskelund, Britta B., Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg tror desværre kun, det kan blive til spørgsmålet: Hvad skal vi gøre? Og så kører det bare videre efter den gamle melodunte.
Der er ikke politisk bevidsthed og vilje til at reorganisere hele landbruget og lave en økologisk, kollektiv husmandsbevægelse ud af det. Jordene skal selvfølgelig opdeles, som man gjorde i 1919. Der skal indføres borgerløn, så de små ikke går fallit.

Men der sker ikke noget. Man håber på, at det går over. Der kommer regn i morgen. Regeringen har ikke en katastrofeplan for, hvis det nu går rigtig galt. Man kan kun have en katastrofeplan, hvis ordet findes i regeringens ordbog, og det gør det ikke, for så skulle den jo indrømme, at klimaforandringerne skulle tages alvorligt.

Søs Dalgaard Jensen, Ejvind Larsen, John Hansen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Tino Rozzo, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta B., Jørn Andersen, Ervin Lazar, Mette Eskelund, Verner Nielsen, Bettina Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Aksel Larsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

'Hvad skal vi gøre?'
Det mest effektive her og nu er at sænke containerskibene! Se ved lejlighed tv-programmet Prisen for shipping>/i> Varerne er billige fordi alle omkostninger betales af naturen og havet.

Ejvind Larsen, John Hansen, kjeld jensen, Anne Eriksen, Per Torbensen, Jørn Andersen, Morten Johansen, Mette Eskelund, Verner Nielsen, Bettina Jensen, Aksel Larsen, Hans Larsen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Skov Poulsen

Det kunne have været sjovt hvis den artikel var skrevet sidste sommer hvor det regnede det mest af tiden og termometret knap nåede 20 grader.

Morten Simonsen, Bo Carlsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Aksel Larsen

Mange ser frem til et gennembrud inden elproduktion via fusionskraftværker, et gennembrud som efter sigende ligger ca. 30 år ude i fremtiden, hvis denne teknik overhovedet nogensinde bliver realiseret. Men her er der også et problem. Læste engang, at hvis man lægger al energiproduktion over på sådanne anlæg, ville alle vore floder komme til at koge, hvad der godt nok lyder ret dramatisk. Dertil kommer, at vanddamp er en drivhusgas på linie med kuldioxiden, omend den ikke lever særlig længe som gas, før den fortættes til vand.

Viggo Okholm

Nu er jeg født i 45 og opvokset på landet. Vi havde også dengang tørkeår og det modsatte (56)
Jeg tror da på klimaproblematikken og forkert forbrug m.v. Men uanset så får landbruget set fra os byboere og godt polstrede uddannelsesmæssigt, næsten altid hoved bebrejdelsen for miseren, ikke de tusindvis af biler og den eksploderende flytrafik og vores uhæmmede brug af bomber og kampfly visse steder ikke skylden. I år er ekstrem og ja økologi m.v. er godt, men det hjælper bare ikke lige nu, det eneste er den livgivende regn og måske vi så kan forstå hvorfor nogen sulter, der hvor det vejr er dagligdag det meste af året.

Ejvind Larsen, John Hansen, Niels-Simon Larsen, Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Johansen

Vi har da allerede langt overgået 1976. Det nuværende vejr er helt sygt og unaturligt.

Ejvind Larsen, John Hansen, Michael Ryberg og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Mette Eskelund

Martin Skov Poulsen: Om det regner hele sommeren eller slet ikke regner, er to sider af samme klimaproblem. Sagt meget forenklet: Opvarmningen af Arktis betyder at Jetstrømmen ikke bevæger sig som den plejer, hvilket giver mere fastlåste vejrsystemer.

Søs Dalgaard Jensen, Ejvind Larsen, John Hansen, David Zennaro, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Christian Nymark, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Morten Johansen og Torben Vous anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Jetstrømmene var på skoleskemaet allerede tilbage i 50erne. Må være gået helt i glemmebogen for klimabenægterne. Det er naturligvis af allerstørste betydning hvor på breddegraderne de til enhver tid befinder sig og i hvilken højde.

Ejvind Larsen, John Hansen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Mette Eskelund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Nød må lære "nøgen kvinde" at spinde, dvs. landbruget bliver nødt til, at tage højde for, at noget sådant her kan ske, dvs. investering i vand, vandingsanlæg og mere varierede afgrøder.

Man kan sige, at hvis vejret bliver varmere, så åbner det også op for helt nye muligheder for afgrøder.

Men i første omgang ordet nok vanding og vandingsmetoder man skal koncentrere sig om, og efterforske.

David Zennaro, Bernhard Drag og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Nu har landbruget hylet op som de grise de er, at det regnede for meget og vandløbene burde udgraves. Der er brug for masser af enge tæt på landbrugsjord, der kan agere "buffer" for oversvømmelser.

Løsningen er lige for; de skal bare bruge det areal man dyrkede før hen, og overlade resten til naturtilstand med kvægdrift.

John Hansen, Flemming Berger og Morten Johansen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Kim Houmøller:
Nu du er så "klog" hvilke arealer mener du? Der er jo store forskelle fra egn til egn. uanset du nok har en pointe trods din grovhed! Nu er der ikke enge alle steder og har flere eksperter ellers ikke hylet op om kvægdriftens skader? Men jeg går trods alt ud fra at det ikke er bøndernes skyld vi har tørke lige nu?

Torben K L Jensen

Lad en statsdrevet landbrugsbank overtage landbrugets enorme gæld med en "New Deal" hvorpå der uddeles licenser til at drive bæredygtigt øko-landbrug hvor landbrugerne bliver garanteret en mindste-indkomst man kan leve af - af hvad man tjener udover med innovation,nye bedriftsformer og flid går en lille del til overtagelse af jorder der måtte være købt op af kapitalfonde der ikke kan/vil indordne sig licensreglerne. Hvis der stadig skal drives landbrug ALLE kan leve med i Danmark er der ingen vej uden om.

Ejvind Larsen, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Torben K L Jensen, lyder godt - men så vil hundeslagsmålet om fortjeneste begynde + det vil kræve at også andre erhverv skal "moderniseres"! - Og det skriver jeg på trods af "moderniseringsstyrelsens" eksistens.

Ejvind Larsen, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det bidrag jeg taler om er bare den rente man skal betale for overtagelsen af gælden eller den "New Deal" og den skal som sagt ikke i statskassen men re-investeres i landbruget så hele landbruget efterhånden kører som en cirkulær økonomi - humlen er at det hele ikke skal være profitbaseret.

Torben K L Jensen

Men det vigtigste er selvfølgelig den enorme gæld der gør landbruget handlingslammet og de facto i gældsfængsel - på den gammeldags måde. Derfor en ny start til den unge generation af landmænd der har forstået klimaudfordringerne - de skal have en chance.

Martin Sørensen

Spørgsmålet er hvad gør vi hvis næste år fortsætter som i år.....

Vi kan godt overleve en dårlig høst. selv om neoliberalismens, stupide køb brug og smid væk kultur. fornægter sig alle former for, opsparing. ved og bruge fede år til at klare magre år,

Vi står nu ved en korsvej, skal vi forsætte denne neoliberale, stupide vej, eller bør vi ændre retning. religionen spiller desværre en hovedrolle, i alle de lande hvor vi har, de fleste klimabenægtere.
nærmest med 100% nøjagtighed, kan vi sige, at de lande der er mest klimaskeptiske ja de er også de mest religøse. de lande der gør mindst for at løse klimaproblemet er også de lande der har en stor grad af religion der styre samfundet.

gud giver ikke plads til videnskaben, derfor er kampen for at løse klimaproblemet begyndende med at fortælle de religiøse at deres gud faktisk godt kan være fejlbarlig.

Enten er klimaskeptikeren religiøs eller også er klimaskeptikeren neo liberal. eller i visse tilfælde.

spørgsmålet er ikke hvad vi gør i år, vi skal nok overleve det ene dårlige års høst. nej spørgsmålet er hvis næste år bliver næsten lige så tørt eller hvis næste års højst drukner i regn og bliver ødelagt af den grund. den stupide neoliberalisme og ja lige så stupide religion bære skylden for en verden der ikke handler. og islam og jødedommen er lige så skyldige i klimakampen. mens man her faktisk må rose kineserne. som der rent faktisk gør noget, ved klimaet. kina er det land der sættes flest møller og solceller op, og det land der nu lige pt lukker flest. kulkraftværker og erstatter dem med vedvarende energi eller atomkraft. mens man aktivt. gør noget for at bilparken bliver eldrevet. i et tempo som vi kun kan se på med misundelse i danmark.

danmark stod stille på grund af stupid neoliberalisme. hvilket kostede os vitale år i klimakampen.

Jens Mose Pedersen

Ups - nogen har lige fortalt mig at mad ikke kommer fra supermarkederne, men ude fra markerne. Ups.

Brian W. Andersen

En ny dansk tørkerekord kan komme til at vende op og ned på både økonomi og politik, samt naturligvis landbruget, fra august af og frem til valget næste sommer, hvis man bare trækker en lille erfaring fra tørken i '76 med ind i vores nuværende politiske forhold.
Det vil vil være helt sikkert at Kristian Jensen vil blive nødt omregne finansieringen af Regeringens planer for resten af regeringsperioden, når landbrugets organisationer lige om snart står med hatten i hånden og kræver flere penge fra staten til at dække deres høsttab på tørken. Det kan blive ekstra "morsomt" når problemer med kvælstof og udvaskning kommer oveni og også skal håndteres politisk. Tørken er den kæmpestore joker i spillet som de ikke så komme.

Vi skal i øvrigt have en tørke mere næste sommer, hvis tørkerekorden for alvor skal slås, fordi tørken i '76 fulgte den tørke der ramte i '75. Landbrugsavisen lavede i 2016 en hjemmeside med en 60 års klikbar tidslinje, der viser hvert års for landbruget største begivenheder i små artikler. Den kan være meget sjov at kigge på, hvis man lige skal støve sin hukommelse lidt af og sætte landbrugslobbyens indflydelse ind i en tidsmæssig kontekst. Her er året 1976: http://www.godhistorie.dk/1976

Bernhard Drag

Og tørken 75 og 76 blev efterfulgt af 2 almindelige danske somre og derefter en voldsom hård vinter i 78/79 med enorme snemængder, en vinter der varede 3 måneder med dagfrost (omkring minus 10-15 grader) og nattefrost ned til minus 25.