Leder

Det er et fundamentalt svigt, når regeringen afsætter for få penge til klimaet på finansloven

Klimaministeren siger, vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at bremse klimaforandringerne. Men hans regering afsætter for få penge til klimaet på finansloven, og regeringens støtteparti har »andre prioriteter«
Klimaforskere har for nylig advaret indtrængende om risikoen for skæbnesvangre dominoeffekter, hvis ikke udledningen af drivhusgasser reduceres betydeligt hurtigere, end det sker nu. Alligevel spiller klimaet ikke den store rolle i regeringens nye finanslovforslag.

Klimaforskere har for nylig advaret indtrængende om risikoen for skæbnesvangre dominoeffekter, hvis ikke udledningen af drivhusgasser reduceres betydeligt hurtigere, end det sker nu. Alligevel spiller klimaet ikke den store rolle i regeringens nye finanslovforslag.

Jonas Olufson

1. september 2018

Danmark og resten af verden står over for en trussel, der burde være altoverskyggende: Klimaforandringerne.

Mange har efter den rekordvarme sommer fået øjnene op for truslen. Og klimaforskere har for nylig advaret indtrængende om risikoen for skæbnesvangre dominoeffekter, hvis ikke udledningen af drivhusgasser reduceres betydeligt hurtigere, end det sker nu.

Alligevel spiller klimaet ikke den store rolle i regeringens nye finanslovforslag.

Nu skal vi selvfølgelig huske på, at forslaget er et forhandlingsudspil. Meget kan forandre sig, inden der indgås finanslov. Regeringen skal nemlig nå til enighed med sit støtteparti, Dansk Folkeparti.

DF vil presse på for at øge det offentlige forbrug. Partiet vil også arbejde på at få lempet det omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet, som ifølge finanslovforslaget skal fortsætte i uændret form frem til 2022.

Derudover vil DF koncentrere sig om udlændingestramninger. Det er immer væk fast rutine, at Kristian Thulesen Dahl afkræver regeringen forringelser af vilkårene for flygtninge og indvandrere for at lægge mandater til finansloven.

På klimafronten vil partiet til gengæld ikke lægge pres på regeringen.

Skulle nogen være i tvivl om DF’s klimapolitiske ambitioner, kan de læse, hvad klimaordfører Mikkel Dencker sagde for nylig her i avisen. Ordføreren forklarede, at det er et spørgsmål om tro, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte. Og »tro hører hjemme i en kirke, og det er ikke noget, man skal blande politik ind i,« sagde han.

Efterfølgende konstaterede ordføreren over for Ritzau, at omstillingen til vedvarende energi allerede er så godt i gang, at der ikke er behov for »politiske initiativer på det her tidspunkt«.

Rækker slet ikke

På finansloven har regeringen afsat 800 mio. kr. over fire år til klimatiltag og bekæmpelse af luftforurening. Derudover blev der med energiforliget først på sommeren øremærket 100 mio. kr. om året til grøn transport.

Men det rækker slet ikke til at indfri Danmarks klimaforpligtelser. Det konstaterede økonomiprofessor Peter Birch i fredagens Information. Han er formand for Klimarådet, der er sat i verden for at rådgive regeringen om Danmarks omstilling til et lavemissionssamfund.

For at opfylde klimamålsætningerne skal Danmark blandt andet have minimum 500.000 elbiler på vejene i 2030, vurderer klimarådet. Det vil i sig selv koste 250 mio. kr. om året i en tiårig periode. I teorien ville det lige nøjagtig kunne dækkes af de penge, der nu er afsat på finansloven, men så ville der stort set ikke være noget til overs til de nødvendige CO2-reduktioner inden for landbrug og boliger.

Der er ganske vist afsat en såkaldt forhandlingsreserve på 1,35 mia. kr. på finansloven, som regeringen skal forhandle med DF om, og som ville kunne tilføres blandt andet klimaområdet. Men DF’s finansordfører, René Christensen, har gjort klart, at det ikke kommer til at ske. »Det er ikke, fordi klimaet er ligegyldigt,« sagde han i fredagens Information. »Men vi har nogle andre prioriteter i forhold til velfærdsområdet, som, vi synes, er rigtig vigtigt.«

Klimaministerens løfter

Man kan så håbe, at regeringen finder flere penge til klimaet, når den senere i år kommer med sit længe ventede klimaudspil. Men det er foruroligende, at klimaminister Lars Christian Lilleholts svar til professor Peter Birch Sørensen er, at »en milliard over fire år er rigtig, rigtig mange penge«. Ministeren tilføjede, at »det er kedeligt, hvis det begynder at blive en konkurrence om, hvem der vil lægge flest penge på bordet.«

Til det må man sige, at det faktisk er ret afgørende at lægge mange penge på bordet for at modvirke de klimaforandringer, der især truer kommende generationer. Og nej, en milliard over fire år er i den sammenhæng ikke rigtig, rigtig mange penge.

Regeringen har fremlagt et finanslovforslag, hvor klimaet indgår som et politikområde på lige fod med alle mulige andre områder. Der er lidt penge til ældre, lidt til kulturarven og lidt til klimaet.

Det er ellers ikke længe siden, klimaministeren proklamerede, at klimaforandringerne »er en brændende platform«, og at vi »skal gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt« for at bremse dem.

Problemet er, at regeringen ikke handler i overensstemmelse med klimaministerens løfter. Og det næste problem er, at regeringen i de afgørende forhandlinger er afhængige af et parti, hvis klimaordfører ikke ser behov for yderligere politiske initiativer for at bremse klimaforandringerne, og hvis finansordfører har »andre prioriteter«.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Arne Albatros Olsen
  • jørgen djørup
  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
Arne Albatros Olsen, jørgen djørup, Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu