Historien om en statsminister: Lykke Lars
Den danske statsminister er en karakter med litterære kvaliteter. Lars Løkke Rasmussen kunne være en skikkelse i en roman af en epigon af Henrik Pontoppidan, som ikke ville kunne stå for fristelsen til at kalde den Lykke Lars.
Vores hovedperson var en stræbsom ung mand med store socialteknologiske visioner for velfærdsstaten i det 21. århundrede og en voldsom vilje til magt – og fest. Tidligt engagerede han sig i ungdomspolitik og lokalpolitik. Blev landsformand for Venstres Ungdom og amtsborgmester i Frederiksborg.
Lykke Lars var et barn af velfærdsstaten, men også af det borgerlige opgør med socialdemokratismen. Han gjorde karriere i omdannelsen af den generøse velfærdsstat til den ambitiøse konkurrencestat. Han steg i graderne, blev næstformand i det parti, der var blevet landets største og siden indenrigsminister og sundhedsminister.
Mest læste
Information.dk
Anbefalinger
Katrine Damm-
Toke Kåre Wagener
-
Hans Larsen
-
lars søgaard-jensen
-
Torben Lindegaard
-
Poul Anker Sørensen
-
David Zennaro
-
Oluf Husted
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
En *løkke* er en indhegning til dyr - gammel landsbysprog ligesom gade eller vang.
Findes i sammensætninger - som Dageløkke i Nordsjælland.
Det har således intet med *lykke* at gøre.
En ‘løkke’ kan man også hænge sig i!
PS: Hvis det var en på overførselsindkomst, der havde fiflet med billag , rejst på dyre ferier osv., osv så var han blevet straffet og kaldt socialbedrager.
Men han blev "vort" lands statsminister. Ja der er sandelig forskel på folk , her i landet.
Karsten Olesen - Lykkeberg spiller på Lykke-Per. Pontoppidans roman.
Hvornår betaler han sin gæld til Hanne Boel?
Jeg synes Rune Lykkeberg er i topform her, og altså også lidt skægt, at han selv hedder Lykke(berg)
Som jeg husker romanen, havde den hele vejen, lige fra starten en trist, melankolsk og undergangsagtig - tone - stemning, som måtte ende i fortabthed.
Hvor 'Den lille Lars' ender har vi stadig tilgode at få svar på.
Der må dog - vel - være nogen, der vil tage ham, ansætte ham - vil I ikke nok?
Fra Lykke-berg til Løkke-bjerg(som)!