Leder

Lars Chr. Lilleholt er en loyal forvalter af regeringens slingrende klimapolitik

Loyalt har klima- og energiministeren formidlet og forsvaret regeringens skiftende signaler. For regeringen er splittet mellem at fastholde Danmarks status som grøn frontløber og fortsat stimulere markedsliberal vækst
Siden udnævnelsen for tre år siden har det været Lilleholts opgave på regeringens vegne at balancere hensynet til klimaet med hensynet til de frie markedskræfter, skriver Jørgen Steen Nielsen.

Siden udnævnelsen for tre år siden har det været Lilleholts opgave på regeringens vegne at balancere hensynet til klimaet med hensynet til de frie markedskræfter, skriver Jørgen Steen Nielsen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

9. august 2018

Lars Chr. Lilleholt (V) er en stor minister. Med sine 203 cm sågar større end Svend Auken (S), forgænger på posten som minister for klima og energi. Men hvor Auken var et fyrtårn med egne visioner og store ambitioner, er Lilleholt en linedanser.

Siden udnævnelsen for tre år siden har det været Lilleholts opgave på regeringens vegne at balancere hensynet til klimaet med hensynet til de frie markedskræfter.

I begyndelsen handlede det om ’grøn realisme’, hvor »prisen skal bestemme målsætningerne«, som Lilleholt selv udtrykte det, mens han endnu var klima- og energiordfører for Venstre. Siden meldte han som minister og på vegne af den nydannede VLAK-regering med de mere klimaambitiøse De Konservative, at »vi går fra grøn realisme til grøn optimisme«.

Loyalt har ministeren formidlet og forsvaret regeringens skiftende signaler.

»Jeg er som politiker mere sat til at løse opgaver og få ting kørt igennem ministeriet,« sagde Lilleholt i et portrætinterview her i avisen for et halvt år siden.

»Jeg er praktisk og resultatorienteret,« tilføjede han.

Det vigtigste resultat til dato er den energiaftale frem mod 2030, som Folketingets partier indgik i juni. Forhandlingerne, med finansminister Kristian Jensen (V) for bordenden, endte med en aftale, der efter pres fra oppositionen blev mærkbart grønnere end regeringens eget udspil, hvilket Lilleholt har signaleret, at han ikke er ked af.

Problemet for ministeren er, at aftalen ikke er grøn nok. Lars Chr. Lilleholt har sat sit navn under 14 EU-landes fælles appel til EU-Kommissionen om at tegne vejen til Parisaftalens mål om nuludledning af drivhusgasser i 2050, herunder vejen til målet om ikke mere end 1,5 graders global opvarmning.

Denne vej må logisk også tegnes for Danmark, og det er den store udfordring, når regeringen efter sommer færdiggør den klimaplan, som skal indhente det CO2-efterslæb, energiaftalen har efterladt.

»Det er klart, at togradersmålet ikke er nok,« understregede ministeren i mandags, da han luftede sin bekymring over den seneste internationale forskerrapport om risikoen for klimamæssigt amokløb.

Antager man en lige vej mod 1,5-gradersmålet, skal den årlige udledningsreduktion være næsten dobbelt så stor som i årene siden 1990. Uagtet at de lavthængende frugter allerede er høstet, skal man altså løbe dobbelt så hurtigt frem mod 2050.

Gør man det ikke fra start, svarer det til – som udtrykt af direktøren for Det Økologiske Råd, Claus Ekman – »at begynde et maratonløb med at gå de første ti kilometer«.

Energiaftalen sætter en hastighed for udledningsreduktionerne, der ikke engang er halvdelen af det nødvendige. Den store udfordring er derfor at finde de nødvendige, markante reduktioner i de øvrige sektorer: transport, landbrug og boliger. Samt måske allerede nu at revidere energiaftalen i erkendelse af klimaændringernes stadig mere truende karakter.

»Vi skal gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt,« sagde Lilleholt tirsdag.

Problemet er, at regeringen vedvarende sender signaler i den modsatte retning. I Information onsdag fastholdt Lilleholt f.eks. sit synspunkt fra sidste år om, at »det er helt afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland«.

Og sænkelsen af registreringsafgiften har fået danskerne til at købe flere og større benzinbiler med den konsekvens, at trængslen på vejene og CO2-udledningerne er steget.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser at øge bilbeskatningen – til gengæld vil regeringen bruge milliarder på motorveje, uagtet at Vejdirektoratet mener, at »bedre og flere veje giver større efterspørgsel på at køre i bil«.

Hvad landbrugets klimabelastning angår, har regeringen signaleret, at man vil klare det meste af klimaindsatsen ved at købe CO2-kvoter i EU og udnytte ’fleksible mekanismer’, en regneteknisk måde at nedbringe CO2-udledningerne fra jorden. ’Smuthuller’ kalder Greenpeace det.

Regeringen er splittet mellem at fastholde Danmarks status som grøn frontløber og at stimulere fortsat markedsliberal vækst. At slå bro over den modsætning kræver mere end et farveskift på partilogoet. Det kræver som minimum en stor minister, som holdes fast på sine løfter.

I denne uge har et hold internationale forskere advaret om en dominoeffekt, der risikerer at få Jordens temperaturer til at løbe løbsk. Der er »brug for handling«, siger klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt. Men samtidig understreger han, at vi ikke kan gennemføre en grøn omstilling uden de ressourcer, vi får fra olie- og gasproduktionen. Derfor skal Danmark fortsat være et førende olie- og gasland
Læs også
Serie

Løkkes hold

Denne sommer er det tre år siden, Lars Løkke Rasmussen vandt valget og dannede sin V-regering, som siden blev til VLAK-regeringen, og der er nu under et år til næste folketingsvalg. I denne lederserie ser Information på, hvordan udvalgte ministre på Løkkes hold har forvaltet deres tid med magten

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Trond Meiring
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Olaf Tehrani, David Zennaro, Carsten Munk, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

De menneskeskabte klimaforandringer skaber klimaflygtninge, Danmark forbruger bæredygtigt, hvis der var fire jordkloder til rådighed anno 2018.

Hvad gør folketinget ved denne udfordring?

Det er vigtigt for at forstå svaret fra politikerne i Danmark er til den danske befolkning:
Vi politikere i folketinget vil begå folkemord med oprejst pande på Middelhavet og befolkningen i Danmark skal sprede had til, imod de flygtende, der er kommet til Danmark.

Den kommende og nu begyndende historiske folkevandring, hvor alle faktuelle fakta der er underbygget af den bedste forhåndenværende konsensus om den samlede videnskablige evidens påpeger, at flugten til Europa er resultatet af CO2 udledning de såkalte avancerede økonomier har 90% af det historiske ansvar for, da 90% af flygtende er og bliver fra, hvor eksistensgrundlaget allerede nu er tæt på forsvundet i kølvandet på denne, de menneskeskabte klimaforandringer udviklingen.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede danske økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Vores politikere kender til sandheden, de har eksperterne til deres rådighed, hvad gør befolkningen ved politikerens ansvar for vildledning af befolkningen?

Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Torben K L Jensen, Verner Nielsen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

"Og sænkelsen af registreringsafgiften har fået danskerne til at købe flere og større benzinbiler"
Det er korrekt.
Måske skyldes det skræmmekampagnen overfor dieselbiler.
En moderne dieselbil udleder IKKE flere grimme sager end en benzindreven bil.
Samtidig er CO-2 udslippet 20-30 % mindre.
Desværre blev den pointe glemt i turbulensen.
Små moderne dieselbiler er stadig langt at foretrække frem for en halv kampvogn -Tesla- med en vægt
svarende til 3 mindre dieseldrevne biler.
Ejendommeligt at venstrefløjen er så begejstret over at forære overklassen en million hver gang de køber en Tesla.
Biltransport er kommet for at blive.
Dieselbilerne -de små- er stadig et godt bud på en fornuftig persontransport.
Små elbiler er løsningen for nogen, for andre er mindre opladningshybrider fornuftige.
Men de halve kampvogne er ikke vejen frem.

Anne Eriksen, Bo Carlsen, David Zennaro og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kina - der med deres markedsuafhængige statskapitalisme styrer klimaindsatsen totalt målrettet for at beskytte deres befolkning mod klimaændringer - vil blive den store vinder i det 21. århundrede - hvis man da kan tale om vindere i denne sammenhæng.
Resten af verden må nødvendigvis følge trop med en massiv keynesiansk økonomisk indsats - for at tro kapitalsme,markedskræfter kan løfte et investeringsbehov der langt overstiger den samlede statsgæld i Verden - er mildest talt naivt og hvad klodens fremtid angår direkte kriminelt.

Anne Eriksen, Torben Skov, Claus Poulsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

@Jørgen - Heldigvis er det sådan at hele bilindustrien i verden er i gang med at omstille sig til produktion af el-drevne køretøjer og udvikling af batterier med høj energi-densitet.
Selvfølgelig vil der stadig være brug for diesel-biler i visse områder på kloden,men ikke til persontransport.