Leder

Måske er dette sommeren, hvor vi endelig tager klimaforandringerne alvorligt

Hvis ikke 301 hjemlige klima- og andre forskeres klimaopråb plus denne sommers hedeture er tilstrækkeligt til at skabe nødvendig krisebevidsthed, så må nogle flere begynde at råbe op
Denne sommer har næret en eksistentiel rådvildhed. Hedebølge og ekstrem tørke har holdt store dele af Europa og USA i et jerngreb gennem måneder. Folk ser græsplænerne visne, skove brænder ukontrollabelt, fisk dør i takt med faldende vandstand og iltindhold. Og mens mennesker nogle steder mister livet som ofre for varme eller ild, sveder vi andre og læser om 49 grader eller mere i Californiens Death Valley i to ud af tre dage gennem hele juli.

Denne sommer har næret en eksistentiel rådvildhed. Hedebølge og ekstrem tørke har holdt store dele af Europa og USA i et jerngreb gennem måneder. Folk ser græsplænerne visne, skove brænder ukontrollabelt, fisk dør i takt med faldende vandstand og iltindhold. Og mens mennesker nogle steder mister livet som ofre for varme eller ild, sveder vi andre og læser om 49 grader eller mere i Californiens Death Valley i to ud af tre dage gennem hele juli.

Mark McKenna

6. august 2018

Med sved på panden og angst i blikket kommer folk hen og spørger: ’Hvad skal vi dog gøre? Hvad skal jeg gøre?’ Man svarer det, de udmærket ved: ’Flyv mindre, spis færre røde bøffer, lad bilen stå, tag cyklen, forbrug noget mindre.’ Måske efterlever de noget af det, måske ikke. Men angsten i blikket forsvinder ikke. For det føles så utilstrækkeligt. Fordi det er utilstrækkeligt.

Denne sommer har næret en eksistentiel rådvildhed. Hedebølge og ekstrem tørke har holdt store dele af Europa og USA i et jerngreb gennem måneder. Folk ser græsplænerne visne, landbruget oplever enorme udbyttetab – for danske bønder et minus på 5,8 milliarder kr. – skove brænder ukontrollabelt, fisk dør i takt med faldende vandstand og iltindhold.

Og mens mennesker nogle steder mister livet som ofre for varme eller ild, sveder vi andre og læser om 46 grader i Portugal i weekenden og om 49 grader eller mere i Californiens Death Valley i to ud af tre dage gennem hele juli.

Og vi hører DMI varsle en hjemlig fortsættelse med »solrige, varme og nedbørsfattige dage i stort set hele august.« På onsdag kan det blive op til 35 grader.

Naturligvis bliver det både regnvejr og vinter igen. Men disse uger og måneder har plantet en mistanke i bevidstheden om, at vi måske er kommet ud i noget, der ikke lader sig kontrollere eller standse. Hvem ved, hvilke feedbackmekanismer der kan være på spil og bidrage til, at opvarmningen bliver selvforstærkende, eller at højtrykkene låses fast så foruroligende længe? Det er, som om selvtilliden, fremtidstroen, overbevisningen om, at det nok skal ordne sig, har fået et knæk.

Spørgsmålet er, om det er dét, der skal til for omsider at mobilisere handlekraft?

Nogle vil minde om, at vi har været der før – og glemt det igen. Hvem husker i dag den apokalyptiske stemning, der greb offentligheden, da orkanen Katrina i 2005 sendte en syndflod ind over det sydlige USA og dræbte mere end tusind mennesker i New Orleans og omegn? Hvem husker orkanen Sandy, der i 2012 hærgede 24 amerikanske stater, herunder New York? Eller Harvey sidste år, der satte Houston under vand og ødelagde for 800 milliarder kr.? Hvem husker uroen i februar over plusgrader og temperaturer 20 grader over det normale i det allernordligste Grønland? Ja, hvem husker egentlig, at Japan i sidste måned blev ramt af en ekstrem nedbør, der kostede 220 mennesker livet?

Spørgsmålet – og det er ikke retorisk – er, om det denne gang er anderledes? Om selve den hårdnakkede varighed af den aktuelle, ekstreme vejrsituation, adderet til summen af vidnesbyrd om klimaforstyrrelser gennem de senere år, kan være den øjenåbner, den åbenbaring, der får os til at forstå, at noget radikalt må gøres? 

Kan man forestille sig, at f.eks. danske politikere erklærer en slags ’klimamæssig undtagelsestilstand’ og sætter sig sammen i et fælles kriseberedskab for at bearbejde, hvad vi har lært af denne sommer, og for at aftale, hvilke grundlæggende omstillingsprocesser der skal sættes i gang for at afværge de katastrofer, der truer i horisonten?

Eller kan man, endnu bedre, forestille sig, at politikere sætter sig sammen med ansvarlige virksomheder, aktører fra civilsamfundet samt forskere i et af Klimaets Kriseråd for at forene kræfterne om en national handlingsplan for omstilling og afværgelse af klimasammenbrud? Et fælles projekt for nationen, der handler om konkret lovgivning, om grøn teknologisk acceleration, om klimaoplysning samt om hvilke værdier, vi vil leve efter i fremtiden og indrette den økonomiske model efter – det hele på én gang.

I givet fald vil det være første gang, man erklærer en sådan undtagelsestilstand eller nødsituation med henblik på at håndtere en katastrofe, som ikke er indtruffet endnu. Eller rettere: anden gang, for det var faktisk det, verdenssamfundet præsterede i 1987, da et hul i ozonlaget pludselig truede civilisationens fremtid og på rekordtid fik skabt global konsensus om at handle.

Det er en sådan fremsynet ansvarlighed, 301 hjemlige klima- og andre forskere appellerede til med deres klimaopråb i maj. Hvis ikke dét plus denne sommers hedeture er tilstrækkeligt til at skabe nødvendig krisebevidsthed, så må nogle flere begynde at råbe op. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • lars søgaard-jensen
  • Alvin Jensen
  • Christian Nymark
  • Jes Enevoldsen
  • Flemming Berger
  • Henrik Leffers
  • Torben K L Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Jesper Eskelund
  • Ruth Gjesing
  • Randi Christiansen
  • Christian Skoubye
  • Kristen Carsten Munk
  • Anders J
  • Helle Christiansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Morten Lind
  • Dina Hald
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
  • Poul Anker Sørensen
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Palle Yndal-Olsen
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Christian Nymark, Jes Enevoldsen, Flemming Berger, Henrik Leffers, Torben K L Jensen, Niels Møller Jensen, Jesper Eskelund, Ruth Gjesing, Randi Christiansen, Christian Skoubye, Kristen Carsten Munk, Anders J, Helle Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Morten Lind, Dina Hald, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Poul Anker Sørensen, Torsten Jacobsen, Niels-Simon Larsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"- aftale, hvilke grundlæggende omstillingsprocesser der skal sættes i gang for at afværge de katastrofer, der truer i horisonten -"
Punkt 1: Stop kulkraft!

Helle Christiansen

Punkt 2. Stop olie udvinding
Punkt 3. Stop naturgas.
Det vil bringe CO2 forureningen til ophør.

Britta Hansen

Det tog godt og vel over 10 år, før størstedelen af landene handlede, efter forskere advarede om freon mht. ozonlaget i midten af '70erne. I USA var presset fra offentligheden så stort, at man forbød freon i spraydåser i 1977, Canada og Skandinavien fulgte rimeligt hurtigt efter.

Det var først EFTER hullet i ozonlaget over Antarktis blev opdaget i 1985, at landene for alvor handlede - og forholdsvis hurtig!

Måske er det menneskeligt, at barnet først skal være faldet i brønden, før der sker noget. Blot, at det så vil være for sent.

Jeg husker tydeligt, hvor forskrækket jeg blev, da jeg hørte nyheden i 1977 - og jeg stoppede også omgående med at bruge deodorant på spraydåse. Men det var den samme dråbe i havet, som mine personlige tiltag er det i dag.

Der skal mere og meget gennemgribende tiltag til for at redde 'barnet'. Det ved vi alle, og vi må med rette frygte både den ene og den anden udvikling, for sjovt bliver det ikke.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Morten Nørgaard, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, Morten Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Ebbe Mortensen

"Med sved på panden og angst i blikket kommer folk hen og spørger: ’Hvad skal vi dog gøre? Hvad skal jeg gøre?"
Lyder dybt utroværdigt. Er det Jørgen Steen Nielsen, som bliver konfronteret af angste og svedende personer med disse spørgsmål?
"Man svarer det, de udmærket ved: ’Flyv mindre, spis færre røde bøffer, lad bilen stå, tag cyklen, forbrug noget mindre.’ Måske efterlever de noget af det, måske ikke. Men angsten i blikket forsvinder ikke. For det føles så utilstrækkeligt. Fordi det er utilstrækkeligt."
Er "man" også Jørgen Steen Nielsen?En leder gennemsyret af utroværdighed.

Jan Weber Fritsbøger

jahh det ville da nok hjælpe, men jeg er bange for at pengedrengene for længst har besluttet at man lige så godt kan se at få brugt det sidste kul olie og gas og tjene nogle mia på det, da det jo snart alligevel slipper op,
jeg mener faktisk verden burde stoppe al brug af fossilt brændsel, evt med den undtagelse at vi finder metoder til at opsamle alle metanudslip både fra landbruget og fra de smeltende tundraer, og evt andre steder hvor naturen udleder metan,
idet jeg går ud fra at hvis metanen indfanges og bruges som eneste fossile brændsel vil dette medføre mindre drivhuseffekt da co2 skader mindre end metan.
skulle ovenstående vise sig at være umuligt at realisere, bliver vi nok nødt til at sænke verdens forbrug, heldigvis er vi rigtig mange som lever i vild overflod så alene ved at nøjes med hvad vi reelt har brug for, kan verdens forbrug halveres eller mere, endda samtidig med at de som lider materiel nød kan få dækket deres basale behov,
for problemet er jo opstået fordi grådigheden er gået amok, da vi opdagede at vi kunne få mere end vi behøvede, så drop al grådighed og verden er reddet.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Flemming Berger og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jan Weber Fritsbøger du har helt ret i, at “pengedrengene for længst har besluttet at man lige så godt kan se at få brugt det sidste kul olie og gas og tjene nogle mia på det” og det med bred politisk garanti for lovligheden i dette.

Den stærkes ret, er på fremmarch i verden.

Det sker typisk i vores tid, hvor demokratisk ledelse ikke har taget hånd om befolkningens behov for solidaritet, hvor markedet bestemmer, hvad der skal ske på Jorden, det er en konsensus i hele det politiske spektrum om en alternativ syndebukpolitik, frem for handling på de handlingskrævende opgaver, som de menneskeskabte klimaforandringer og stigende ulighed i kølvandet.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Lars Sell-B, Flemming Berger, Jørgen Kærbro Jensen, Arne Albatros Olsen, Claus Høeg, Trond Meiring og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

@ Helle Christiansen:
Så er vi enige om pkt. 1, 2 og 3.
Men da forbruget ikke straks kan nedsættes tilsvarende, må vi have noget andet i stedet.
Vedvarende energi kan vi ikke få så hurtigt - så indtil da er mit bud: Atomkraft!
https://www.docma.nu/da/blog/atomkraft-bliver-idiotsikker
https://ing.dk/artikel/frankrig-melder-ud-ja-til-atomenergi-173468

Nis Jørgensen, Henrik Leffers, Thomas Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Verden kan jo mødes i hyggelige klimakonferencer. Så har "vi" da gjort noget, nemlig det samme som de andre - ingenting.
Som Thulesen Dahl sagde just nu i radioen - hvad kan det nytte, hvis de store ikke er med.
Rigtigt, hvor meget kan Danmark gøre alene ?

Men så må vi jo gøre noget for vort lokale miljø og dulme angsten og den dårlige samvittighed.

Britta Hansen

Lige bortset fra, at jeg slet ikke gider, at diskutere denne 'løsning', så er A-kraftværker viser sig at være en smule sensible over for varmen. Kølevandet er blevet for varmt og medfører bl.a. store skader på dyr og natur, når det sendes retur i floderne.

Bonusinfo: Videnskabsfolk regner med flere ekstreme vejrforhold i fremtiden!

https://www.tagesspiegel.de/wirtschaft/hitze-in-deutschland-kraftwerke-m...

https://www.information.dk/udland/2018/08/koelevandet-blevet-varmt-ramme...

Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Kim Houmøller, Trond Meiring og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nu er lilleholt og co i det mindste begyndt at tale om at udvikle teknologi til opsamling af metan - 'hvis vi skal klare det'. Så måske er alvoren omsider ved at gå op for de ansvarlige ledere. Men I må hellere se at få fingeren ud af gaskammeret i en vis fart, for lokummet brænder jo ...

Det ville også klæde disse ledere gevaldigt, hvis de omsider kunne finde ud af at samles om en fælles indsats og holde op med at jagte midasguldet. Kvantefysikken har vist vejen. Lad være med at lade som om, I ikke fatter dens enkle budskab om altings forbundethed.

Jørgen Wind-Willassen

Uheldigvis er det sådan, at stort set alle klimamodeller forudser et fugtigere klima i Danmark.
Det viser at det er noget sludder at koble den varme og tørre sommer med klimaændringer.
Hvis der nu alligevel fremover skulle følge mange varme og tørre somre, så er der måske tale om en klimaændring.
Men så har vi jo et problem med de eksisterende klimamodeller, for så rammer de jo galt.
Måske har naturen ikke forstået at vi har udviklet klimamodeller for fremtidens klima, som gerne skulle passe på virkeligheden, som nu må se og tilpasse sig.

Randi Christiansen

Jørgen willassen - den varme, som jsn skitserer er ikke set før i kendt tid, derfor er der tale om klimaændringer. Så på hvis vegne prøver du at tørre dit sludder af? Den fossile energisektor?

Randi Christiansen

Og når hertil lægges, at antarktis' afsmeltning øges eksponentielt, og permafrosten, som omslutter metangasserne, formindskes, kan klimaudfordringerne ikke længere overses, hvis man ellers kan lægge to og to sammen.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Arne Albatros Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

Væksten skal stoppe og verdens goder omfordeles, så har vi en chance, måske.

Benny Larsen, Eva Schwanenflügel, Lars Sell-B, Marianne Stockmarr, Christian Nymark, Trond Meiring og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

@ Britta B. Hansen: "A-kraftværker viser sig at være en smule sensible over for varmen".
Mit svar: Det er da ikke noget problem. Køling kan laves med en varmepumpe, som i køleskabe og i aircondition-anlæg ; - )
Modstanden mod a-kraft er tydeligvis emotionel og irrationel - skal dét ha' lov at styrte os i afgrunden?

Britta Hansen

Pudsigt, Arne Thomsen, at man ikke har tænkt over dette i alle de år, Tyskland, Sverige, Frankrig har haft A-kraftværker! Mange har skullet drosles ned, nogle stod vist kort før at driften skulle indstilles.

Og nej, det er ikke emotionelt, det er fornuftigt, at menneskene i det mindste stopper sig selv der, hvor de har med en teknologi at gøre, de ikke kan beherske, som efterlader voldsomme mængder strålende affald (og selv om de så snart 'kun' skulle stråle i 300 år el.lign., hvad du vist nævnte forleden, så ville det stadig være inacceptabelt).

Men som sagt, er det ikke min hensigt, at diskutere emnet, da det i mine øjne er komplet spild af tid.

Eva Schwanenflügel, Sabine Behrmann, Jens Hovmand, Flemming Berger, Trond Meiring og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Dybest set er de elektroniske mediers hastighed og Globaliseringens lynhurtige gennemførelse, og ikke at forglemme de sidste 50 års vækst efter anden verdenskrig, har alt sammen medvirket til vort nuværende klima, men også til vore flygtninge strømme.
Så denne enorme vækst og specielt Globaliseringen er den direkte årsag til vort klimas deroute, der formodentlig kun kan forhindres ved at stoppe den globale vækst.
Men hvilke demokratiske politiker i denne verden vil sætte navn til det?
Det må i sidste ende være Natos opgave.
Eller vi bliver kvalt i eget shiit.

Kim Houmøller

Beslut fra højeste sted at vi vil udvikle en katalysator, som ved hjælp af solenergi kan spalte havvand til brint og ilt. Udlov en dusør på 1000 milliarder $ til dem der kommer først. Værdien er nemlig ubetalelig!

Lars Steffensen

Det er forholdsvis let at hindre yderligere menneskeskabt global opvarmning. Det kræver kun at vi indfører global fattigdom. Det er ikke helt sikkert hvor meget af den globale opvarmning det vil hindre, men det er da forsøget værd. Vi har alle været fattige før, vi overlever nok at blive det igen. Nogen af os gør i hvert fald.

Marianne Stockmarr, Christian Nymark, Flemming Berger og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

@ Britta B. Hansen: "det er fornuftigt, at menneskene i det mindste stopper sig selv der, hvor de har med en teknologi at gøre, de ikke kan beherske, som efterlader voldsomme mængder strålende affald".
Så du foretrækker åbenbart enorme ukontrollerede mængder CO2 i atmosfæren, som vi ikke kan beherske fremfor kontrolleret atomaffald, som vi kan beherske.
CO2 er jo ikke uskadeligt bare fordi det er usynligt ; - )

Rasmus Bartram

Legaliser cannabis som kan gro ude på markerne!
De ville elske det her vejr, og skal ikke bruge pesticider, da det dræber det meste ukrudt selv.

Eva Schwanenflügel, Lars Sell-B, Peder Bahne, Torben K L Jensen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jeg behøver ikke belæres om CO2's farlighed og virkning - tak.

Kontrolleret atomaffald? Har du tilfældigvis sæt billeder af Asse i Tyskland?

"Viele der 126.000 Fässer wurden damals einfach in die Löcher des ehemaligen Salzstocks gekippt, statt sie ordentlich zu stapeln." Det blev bare smidt ned i den gamle mine. 126.000 stks.! De er rustne, ingen aner, hvordan de skal håndtere dem ...

https://www.tagesschau.de/inland/asse-atomlager-101.html

Tyskland leder stadig efter et endelig lager.

Det er ganske enkelt ikke vejen. Og jeg vil gerne stoppe denne diskussion her fra min side, inden jeg bliver emotionel og begynder at fortælle dig om generationers 'glemsomhed' omkring farligt kemiaffald og lignende.

Ikke med mig.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Og til dem, der ikke 'tror' på klimakatastrofen:

'Tror' I på videnskaben? Tilnærmelsesvis ALLE klimaforskere (97%) er enige om, at klimaforandringerne i høj grad er menneskeskabte. Tilbage bliver 3%, der ikke deler den mening (og AfD, der blamer solen som sådan)!.

Men selv som tilhænger af disse 3% må man vel konstatere, at vi som mennesker, især som hvide mennesker i den fuldtud industrialiserede og digitaliserede verden, der har behov for 1,7 kloder, som det danske folk (minoriteter indregnet) har forvoldt enorme skader på vores jord og vores ressourcer - og det er der brug for at reducere.

Benny Larsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Lars Steffensen

Fattigdom er ikke sjov. Men det er absolut korrekt, at fattige i den grad udleder mindre CO2, end rige. Det gælder også inden for DK's grænser.

Vi kan være fattige, eller intelligente!

Vi kan endda være begge dele på en gang, men det mest ønskværdige er naturligvis, at vi omgående skærer ned på de faktorer, der er de mest kendte faktorer for øget CO2: Kul, kød, flyrejser, bilisme ... og samtidigt for alvor investerer i intelligent transport, fx.

Prøv testen, jeg postede foroven. Den giver - om ikke andet - en lille indikator for den enkelte også..

Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kim Houmøller - Grønlands indlandsis er et af verdens største ferskvands-resevoirer (trilliarder af tons rent vand) - den smelter i eksprestempo og de smeltevandsfloder venter kun på en terminal til supertankere (500.000 tonner) der kan transportere det sydpå til de lande der tørster og er i fare for krige for ferskvand.

Philip B. Johnsen

Britta B. Hansen det er helt rigtigt, det du skriver, men det mest uhyggelige, er ikke amatører, men de profesionelle politikere og deres jounalister, der er modstandere af kildekritik, mennesker der lever af at lyve om deres gode intentioner for deres egne børn.

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Trond Meiring og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

500.000 tons vand der har en temp. på ca. 4 gr. C vil allerhøjest øges med en halv grad i løbet af transporttiden og når det ankommer til feks. mellemøsten kan det jo bruges til air-condition i fabrikker,gartnerier osv. mens det bliver brugt. Think Big.

@ Britta B. Hansen 06. august, 2018 - 18:55:
"Jeg behøver ikke belæres om CO2’s farlighed og virkning - tak.
Kontrolleret atomaffald? Har du tilfældigvis sæt billeder af Asse i Tyskland?"
Mit svar:
Du kan ikke komme udenom, at atomaffald, det har vi kontrol over - om end det er besværligt.
Men CO2 er helt udenfor kontrol og gør uoprettelig skade.
Det gør atomaffaldet ikke! ; - )

Achim K. Holzmüller

Verdens nuværende tilstand genspejles en miniature i Titanics skæbne. Narrativ om skibet var, den kan ikke synke. Da katastrofen indtrådte, spillede musikken videre; skibbet KAN jo ikke synke. Narrativ og den kollektive opfattelse blandt jord-beboernes majoritet er, verden regulerer sig selv hen ad vejen. Vi har jo ingen fortælling, der viser dem ikke kan, derfor ske det heller ikke.
Eller, se bare på alle de krigslidelige folk og deres ageren, Fog Rasmussen, Bush jun., Putin, Erdogan, etc. De har aldrig oplevet en verdenskrig, ergo er deres forhold til en krig en underordnede episode, end dette var tilfælde for en Churchill, de Gaulle, Helmut Schmidt, etc., der følte på egen krop, hvad krigen betyder.
Og så skal slet ikke kommes ind på "the masters of the univers'" økonomiske interesser, fx ved en regulering i brug af fossilt brændsel, i vækstrater, og andre faktorer, der bidrager til nuværende verdens tilstand.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Nis Jørgensen, Britta Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Achim K. Holzmüller
Det vil være rart, hvis det var sådan.

At “almindelige” menneskers ondskab, ikke var rigtig ondskab, men det er precis det, at der gør almindelige menneskers ondskab, mest skræmmende, det er umuligt, at forstå, hvor ondskaben kommer fra.

Philip B. Johnsen

Når man er hjemløs, temperaturen viser -12 grader og man må gå konstant hele natten for at holde sig varm, så ser man naturligvis lyset, fra alle de varme hjem rundt om en, men det får få, hvis nogen af os, hjemløse ude i kulden på den tanke, at alle andre skulle være ude i kulden, som en selv, det er helt enkelt for barskt for hårdt og farligt, ikke engang følelsen af at være sur på de rige eller vred på dem, der har rigtigt meget, kan finde rodfæstet nu, hvor kulden nok ellers virker ekstra kold, når man løfter blikket lidt fra sneen, men det er helt naturlige, at tænke på, hvis alle inde i de huse der traskes forbi i kulden, kunne undvære bare ‘en’ opvarmet kvadratmeter, af deres varme huse med lysets gullige skær fra vinduerne blødt landende på sneen, som en varm frakke i frosten, så ingen hjemløse i det mindste skulle gå sig varm, når man må sove, men ikke tør slappe af, det er for koldt, det et for farligt, nej taknemligheden vil være uden sidestykke, for en varm kvadratmeter.

Der findes mennesker, der ikke forstår empati, men et samfund består af samarbejde og empati, så ‘ingen’ må gå sig varm, når man må sove.

99,9% danskere har en formue, der gør, at de er en, maksimalt to ulykker i deres liv fra selv, at blive fattig og 100% afhængig af andre i samfundet, det er en virkelighed, der ude i kulden, hvor alternative fakta, er en død farlig løgn.

Egon Stich, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Vi har IKKE kontrol over atomaffald. Håber, du forstår tysk, eller finder en, der hjælper dig til at forstå denne beretning om ASSE og forhåbentligt reviderer dit syn. Det, der har skullet holde i en million år er ødelagt efter blot få årtier. Befolkningen blev løjet ad og der er god mulighed for en forestående katastrofe.

Indslaget på 5-6 minutter er fra Deutschlandfunk - et af de seriøseste medier i Tyskland, og blev udsendt i juni 2018:

https://www1.wdr.de/mediathek/video-asse-ii---atomlager-ausser-kontrolle...

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Her er årsagen til, at vores danske almindelige medmennesker og folkevalgte politikere slipper fra, at gøre det rigtige for os og vores børn!

Syndebuk politik!

"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.

Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.

Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

Fra link:
"Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne
Lone Rünitz, projektforsker (Dansk flygtningepolitik 1933-45) Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

"Dansk flygtningepolitik i 1930erne var ikke lagt an på at afhjælpe et humanitært problem. Det var en politik, som indtil 1938 tog sigte på at undgå, at et større antal tyske jøder tog permanent ophold i Danmark, og fra sommeren 1938, at forhindre at de kom ind i landet.

Herom var der bred politisk konsensus.

Politikerne ønskede at undgå, at der også her skulle opstå et "jødespørgsmål", der ville vække den latente antisemitisme til live, som man som en selvfølge syntes, at gå ud fra fandtes i det danske samfund.
Link: http://docplayer.dk/8403681-Embedsmaendenes-syn-paa-joediske-flygtninge-...

Den danske politik resulterede i mange endte deres dage i koncentrationslejre.

Fra link:
- Når jeg ser på, hvordan nogle borgere opildner til holdninger mod flygtninge, eller hvor nedsættende der tales om jøder, spørger jeg mig selv: Hvor godt forankret er den menneskelige værdighed i folks hoveder!

Josef Schuster, formanden for det Jødiske Centralråd i Tyskland ifølge dpa.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/merkel-vi-maa-aldrig-glemme-krigens-rae...

Randi Christiansen

Olivier@ - det må være din spøg? Eller bekymrer afsmeltning og lurende metanbøvser dig ikke?

Eva Schwanenflügel

Såfremt de rigeste 5% gik foran og brugte en lille del af deres ophobede kapital på det fælles bedste, behøvede ingen at leve i fattigdom, og klimakrisen kunne afvendes.

Men det de gør, hvis de ikke har travlt med at fise jorden rundt i overdimensionerede lystyachter og privatfly med en stående tjenerstab standby, er at oprette "gated communities", overlevelsesbunkers, eller planlægge rumstationer der skal kunne videreføre deres søde liv, med den resterende jordbefolkning som arbejdsmyrer.

De 'værdigt trængende' er som sædvanligt de der altid har haft mere end rigeligt.

Torben K L Jensen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Randi

Nej :-)

Det er bare præludiet til en nødvendig decimering af menneskeheden.
Mere end det - en næsten affolkning af jorden, så den kan få ro til at restituere.
Menneskeheden skal nok bestå. Den er jeg ikke bekymret for.
Men det skal være på nogle nye værdier, forstås.

/O

Randi Christiansen

Ok olivier, så vil jeg gentage min spøg :

Den ene planet til den anden :
Hvordan går det?
Ikke så godt, jeg har fået mennesker

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Torben K L Jensen.
Tænk stort - Tænk Sort
Vand fragtet den halve klode rundt, vil jo bidrage væsentligt til co2 udledningen, det verden i den grad behøver er lokale holdbare løsninger. Ikke mere belastende transport, men mindre, både luft, land og vandbaseret miljø belastende transport, bliver vi fattigere af det, ja hvis det er et must at købe jordbær året rundt, eller flyve på adskillige ferieture hvert år!

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Går over? Joe, det gør det vel, spørgsmålet er hvordan? Iflg guy mcpherson er jorden på nippet til at ryge ud af sin komfortzone ifht solen - og sker det, er vi seriøst smidt ud af vores lille kosmiske paradis. Far Vel alle sammen og tak for turen. Det var fantastisk, så længe det varede.