Leder

Merete Riisager opfører sig som skolens liberale ballademager

Den borgerligt liberale undervisningsminister Merete Riisager er blevet sammenlignet med sin forgænger i embedet, Bertel Haarder (V), på grund af sin mere ideologiske tilgang til undervisningspolitikken. Men de ideologiske tirader skaber også splid internt i Venstre, som da hun bekendtgjorde, at blå blok i for stort omfang havde glemt, hvad borgerlig uddannelsespolitik er
Den borgerligt liberale undervisningsminister Merete Riisager er blevet sammenlignet med sin forgænger i embedet, Bertel Haarder (V), på grund af sin mere ideologiske tilgang til undervisningspolitikken. Men de ideologiske tirader skaber også splid internt i Venstre, som da hun bekendtgjorde, at blå blok i for stort omfang havde glemt, hvad borgerlig uddannelsespolitik er

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

11. august 2018

Meget kan man sige om Merete Riisagers (LA) tid som undervisningsminister, men det er ikke gået stille for sig. Da hun blev minister i slutningen af 2016 skrev Politikens uddannelsesredaktør:

»Riisager bliver folkeskolens svar på Trump

At VLAK-regeringen valgte en minister for skolen, der er inkarneret modstander af folkeskolereformen, kom som et chok for nogle. For andre var det en kærkommen forandring.

Utilfredsheden med folkeskolereformen var efter to år vokset både blandt forældrene og blandt lærerne, der flygtede fra skolen i stor stil. Merete Riisager lovede fra starten større frihedsgrader til skolerne, og det har de fået i form af forsøg med kortere skoledage samt en kraftig reduktion i de tusindvis af læringsmål for lærernes undervisning.

Det har været med til at skabe mere ro, respekt om lærergerningen og et bedre samarbejde om skolen end længe.

Den borgerligt liberale minister er blevet sammenlignet med sin forgænger i embedet, Bertel Haarder (V), på grund af sin mere ideologiske tilgang til undervisningspolitikken. Men de ideologiske tirader skaber også splid, som da hun før sommerferien i et stort opsat interview i Politiken bekendtgjorde, at »blå fløj historisk har kapituleret alt for ofte i forhold til den røde uddannelsespolitik og købt de dagsordener, der var der«.

Bredsiden mod blå bloks knæfald for de rødes uddannelsespolitik viser, at Merete Riisager ikke har den store forståelse for, at der især på undervisningsområdet er tradition for brede forlig henover midten for at skabe stabilitet om skolen.

Så nok er tilliden og samarbejdet genoprettet i forhold til lærerne, men samarbejdet med forligs- og regeringspartierne er præget af ballade. Eksempelvis valgte Riisager stik imod Venstres og De Konservatives standpunkt at lukke ned for internetadgangen ved eksamen i gymnasiet. Begrundelsen var, at netadgangen havde »åbnet en motorvej for snyd«.

En påstand, der ikke blev understøttet af ministeriets egne tal, men med sine ministerbeføjelser kunne Riisager egenhændigt ændre i eksamensbekendtgørelsen uden politisk opbakning, heller ikke fra sine regeringspartnere. Og det er en adfærd, der svækker tilliden til Riisager i de øvrige partier i blå blok.

Undervisningsministeren beskrives af ordførere på tværs af partierne som arrogant og konfronterende, skrev Politiken i en analyse i juni. Undtagelsen er Dansk Folkeparti, der lige præcis på undervisningsområdet har et glimrende samarbejde med Liberal Alliance. Måske fordi Merete Riisagers holdninger til uddannelse selv blandt borgerligt-liberale ses som en smule gammeldags og tilbageskuende.

Med en kandidatgrad i pædagogik er Merete Riisager noget så sjældent som en minister, der har en faglig indsigt i sit felt, og det skaber respekt blandt skolefolk. Det står dog knap så godt til, når det gælder Riisagers respekt for andre med faglig indsigt. Da landets førende eksperter i naturvidenskabsundervisning, faglige organisationer og dansk erhvervsliv sidste sommer kom med anbefalinger til en ny naturvidenskabsstrategi, brød ministeren sig ikke om anbefalingerne.

Riisager valgte derfor at nedsætte sin egen lille rådgivningsgruppe, som kom frem til en konklusion, der lå mere i tråd med ministerens ideer om, at den såkaldte fagfaglighed skulle styrkes. Det fik oppositionen op at stå og kalde undervisningsministeren for udemokratisk og egenrådig. Også da der skulle skrives nye lærerplaner til fagene i gymnasiet, håndplukkede ministeren sin egen tværfaglige gruppe, hvilket førte til kritik fra forligspartierne.

Så ballade har der været masser af omkring undervisningsministeren, som ellers lagde blødt ud med at ville tale om dannelse på årets Sorø-møde. Men hvad er det så egentlig blevet til med den dannelse?

Det er især den demokratiske dannelse på muslimske friskoler og hos muslimske gymnasieelever, som ministeren har været optaget af. Så optaget, at en ministeriel undersøgelse af den demokratiske dannelse i gymnasiet fik skyld for at være tendentiøs muslimhetz. I det dialogforum, Riisager nedsatte for at styrke elevernes demokratiske dannelse, sad der spøjst nok ikke en eneste gymnasieelev. Så undervisningsministerens syn på demokratisk dannelse virker i dag mest som noget, der er forbeholdt de nøje udvalgte.

Serie

Løkkes hold

Denne sommer er det tre år siden, Lars Løkke Rasmussen vandt valget og dannede sin V-regering, som siden blev til VLAK-regeringen, og der er nu under et år til næste folketingsvalg. I denne lederserie ser Information på, hvordan udvalgte ministre på Løkkes hold har forvaltet deres tid med magten

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Jørn Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Frede Jørgensen
Alvin Jensen, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det vigtigste er oprøret mod centraliseringen og frihed til skoler og kommuner.
Målermændene skal overflødiggøres.
Så må den enkelte skole afgøre graden af INTRA tyranniet. (som nu bliver til AULA).