Leder

Det mest skræmmende resultat af klimaforskningen er ikke et tal, men forskernes stigende frustration

Det er selvfølgelig bekymrende, når forskere i både Danmark og andre dele af verden på baggrund af deres viden begynder at handle anderledes end de fleste af os andre
Folkets Klimamarch i 2017. 

Folkets Klimamarch i 2017. 

Finn Frandsen

30. august 2018

Det kan være svært at forstå omfanget af klimaforandringer.

Selv om man følger med i debatten, læser referater af nye rapporter om smeltende is og stigende vandstand i havene, og selv om man som dansker oplever længere tørkeperioder om sommeren og voldsommere skybrud i løbet af efteråret, så er det for mange stadig svært at forstå, hvor alvorlige forandringer vores klima kan stå over for i de kommende årtier. Men der findes en gruppe, som forstår omfanget bedre end de fleste: forskerne.

Derfor er det selvfølgelig bekymrende, når forskere i både Danmark og andre dele af verden på baggrund af deres viden begynder at handle anderledes end de fleste af os andre.

I kort form: I Australien overvejer flere klimaforskere at flytte enten til koldere områder i den sydlige del af landet eller til Storbritannien på grund af rekordvarme somre og udsigt til endnu flere varme dage i fremtiden – det fortalte flere sidste sommer til ABC.

I USA er flere klimaforskere i blandt andet magasinet Esquire stået frem og har fortalt om depression som følge af en stigende erkendelse af problemets omfang.

I 2013 valgte den anerkendte klimaforsker og tidligere leder af NASA’s Goddard Institute for Space Studies James Hansen at forlade rumfartsorganisationen for at være klimaaktivist på fuld tid, og i weekenden fortalte en række danske forskere her i avisen, hvordan de oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager problemerne med menneskeskabte klimaforandringer alvorligt. Nu har også de valgt at blive aktivister.

Med andre ord: En del af de personer, som forstår de fysiske og sociale konsekvenser af de menneskeskabte klimafordringer, ser det som deres eneste mulighed at gøre noget selv. Det stiller alle os andre over for et spørgsmål: Hvorfor er vi ikke på gaden i demonstrationer? Hvorfor køber vi ikke jord i højt beliggende egne? Hvorfor gør vi ikke mere?

I et frit og oplyst demokrati er der ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem den fælles viden og de individuelle valg. Vi ved, at man burde spise mindre kød, men det er et personligt valg, om man vil gøre det. Vi ved, at man burde flyve mindre, men også det er et personligt valg. Det er derfor, vi kalder det et frit demokrati, og ikke bare et oplyst teknokrati.

Men med det frie valg følger en forpligtelse til at sætte sig ind i tingene. Ikke som forsker, men som borger. Og man kan meget vel nå frem til den konklusion, at der ikke er andre muligheder end at handle.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Morten Lind
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Torben Bruhn Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
  • Poul Erik Riis
  • Britta Hansen
  • Torben K L Jensen
Alvin Jensen, Morten Lind, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Poul Erik Riis, Britta Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Fuldstændigt rigtigt - men måske ikke lige det rigtige publikum her på linjen.
Vi bliver nødt til at bevæbne os
Med spray-dåser,højrød maling,gamle lagner,megafoner,tage turen omkring Christiansborg for at fortælle de dorske politikere at de skal glemme alt om skattelettelser og i stedet investere massivt i klimasikring for at give børnene en ærlig chance for et godt liv.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jeg tror heller ikke længere, at det er det rigtige publikum her på linjen.

Især, når den, der ytrer denne opfattelse lige har anbefalet en kommentar andetsteds her i avisen, for at bekræfte den holdning, at der nu efterhånden har været nok artikler om kød!

Der mangler - synes jeg - ordentlig klarhed over klimaproblemerne og vore handlemuligheder:
1. Hvor galt vil det gå - og hvor hurtigt - som det kører nu?
2. Hvilke handlemuligheder har vi?
3. Opstil den bedst mulige handlingsplan.
4. Sørg for bred orientering.
5. Pres politikerne - i Danmark og i EU.
Lige nu er der alt for megen løs snak : - (

Johnny Winther Ronnenberg, Morten Nielsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Torben Skov, Børge Neiiendam, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

OK!
Så lad os tale om det underliggende problem.

Demokratur.
Hvis man virkelig interessere sig for, hvorfor politikere ikke handlet effektivt på de menneskeskabte klimaforandringer, må man forstå definitionen af Demokratur.

Demokratur.
Begrebet demokratur eller flertals diktatur, beskriver demokratisk rigiditet eller ‘anti demokratisk ledelse’, som i strid med demokratiets grundværdier ‘standser’ en forandringskrævende debat, ved at hævde, at efterleve flertallets ønsker.

Der er en løsning på den politiske vildfarelse, en økonomisk bæredygtig omstilling kan opbremse de menneskeskabte klimaforandringer!

Det vil politikere ikke men hvorfor?
Ivan Breinholt Leth forklaret fint precist ‘hvorfor’ i en anden tråd.

Fire tidligere klima- og miljøministre: Finansministeriet blokerer for grøn omstilling.

“Det kan vel ikke overraske nogen?
Miljøet betegnes i mainstream økonomien som en ’eksternalitet’.

Det lærer man på økonomistudiet.

’Eksternaliteter’ indgår ikke som udgifter i finansministeriets modeller, og hvis man fortæller en mainstream-økonom, at ødelæggelser af miljø kan blive en omkostning for samfundet på længere sigt, og at man derfor bør kalkulere med disse, når beregner effekten af en investering, bliver man betragtet som uvidende.

Hvordan man kan uddanne mennesker til at være urokkelige i troen på den slags vildledninger er et mysterium, men det handler vel om karrierebevidsthed?”
Citat slut.
Link: https://www.information.dk/indland/2018/08/fire-tidligere-klima-miljoemi...

Det handler om ‘anti demokratiske politisk ledelse’ og økonomiske intressenter.
Politik der skaber de menneskeskabte klimaforandringer, for kortsigtede økonomiske interesser.

Enrich Not Exploit

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Olsen, Torben K L Jensen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

En smule større skepsis over for politikere, der 'lytter til eksperterne' med henblik på at fremme egne chancer for genvalg var måske ikke helt af vejen i disse for vor fælles globale fremtid så urolige tider. Det er ikke velset at sætte spørgsmålstegn ved'den politiske 'elites' uselviske motiv til at appellere til 'vores fælles individuelle ansvar' som oplyste stemmeberettigede borgere i et højtudviklet I-land at 'sætte os ordentligt ind i tingene' og lytte til budskabet fra de 'videnskabelige eksperter', de sammen og hver for sig efter moden overvejelse beslutter sig for at fæste større lid til end dem, konkurrenterne på det partipolitiske gedemarked kommer trækkende med.

For at gøre en lang historie kort, og ikke udfordre 'debat-moderators' tålmodighed og overbærenhed for meget: Se eller gense Deadline på DR-tv fra 28. dennes. Hvor faktisk det lykkes studieværten med hjælp fra tre anerkendte lægelige eksperter i smertebehandling at løfte sløret for en flig af sandheden om, hvordan et stigende antal danskere i årevis er blevet fejlbehandlet for 'kroniske' smertetilstande af deres praktiserende læge og er endt som viljeløse narkomaner som følge af medicinalfabrikanternes massive branding af 'painkillers' baseret på syntetiske opioider.

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Frank Hansen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Grethe - Det værste af det hele var at en af deltagerne fanden gale mig var noget så fint som professor i "evidens-evaluering" - jeg forstår ikke at hele debatten om medicinsk cannabis ikke blev inddraget og at røvhullerne fra lægemiddelstyrelsen ikke turde at stille op (til ansvar?)

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Hvor slemt er det lige?
Hvilken betydning gives det af den enkelte?
Vi kan jo allerhøjst udslette os selv.
Der har før været Istid.
På vej imod It, bliver her koldere
på vej væk fra It, bliver her varmere. Det er måske hvor vi befinder os nu.
Det er jo ikke kun mennesker der udleder CO2, naturen gør det også, f.eks skovbrande, vulkansk aktivitet osv.
I bedste tilfælde er vi nu i en længerevarende varm periode, som den der var fra først i 60érne til sidst i 70érne. Der må stadig være ældre som husker den periode.
I værste tilfælde (for os mennesker), ændres klimaet mere og hurtigere, end vores fysiske legemer kan tilpasse sig, og så er det godnat med mennesket.

Peter Sterling

Det fortæller vel mere end noget andet om politikernes reélle planer, at dem som sidder på pengetanken lige har gravet Bjørn Lomborg frem igen. Det var ham som fik 100 millioner fra statskassen, for 10 år siden, for at sige, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved problemet.

De har været fuldstændig klar over klimaproblemets omfang og alvor, men har forhalet den rettidige indsats. Det var også Kristian Jensen som med vilje kørte Skat i sænk. Det må være et folkekrav: Fjern de neoliberale klimaeskapister fra Folketingssalen, deres klimabekymringer stikker ikke dybere end tykkelsen af en tusind krone seddel.

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Kim Houmøller, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Henrik Olsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Fru Grethe Preisler
Der er altid en risiko for nogen vil forsøge, økonomisk at profitere på løsninger der sikre bæredygtig omstilling, men der ikke grund til frygt for dette i samme omfang, som mellem læger og medicinindustrien, hvis der ‘en skønne dag’, politisk træffes beslutninger, ud fra den samlede konsensus fra den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, der sikre en bæredygtig fremtid.

Årsagen er, at menneskeskabte klimaforandringer er en udgift, der hæmmer global økonomisk vækst, mennesker vil have tryghed og magten skal skabe tryghed, det gør omkostningsniveau vil blive et konstant omdrejningspunkt i den bæredygtige omstilling, hvilket vil gøre det vanskeligere, men naturligvis ikke umuligt, at bedrage borgerne over længere tid, som vores læger medicin pusher, har gjort i årtier, for bl.a., at komme på ‘ferie’ (konference) på medicinalindustriens regning.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Henrik Olsen anbefalede denne kommentar

Måske man skal glemme alt om økonomisk vækst,
og i stedet fokusere på mere retfærdig fordeling.

nils valla

Økonomisk vækst er lig med klimaødelæggelse, så ja naturligvis!

Ejvind Larsen, Trond Meiring og nils valla anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Torben K.L. Jensen,

Selv 'noget så fint som en professor i evidens-evaluering' er også kun et menneske, når det kommer til stykket. Og jeg har stadig til gode at møde en 'professor', der frivilligt kryber til korset og indrømmer, at han eller hun ikke er ufejlbarlig, hvis det medfører tab af en fed hyre og en høj social status at vove springet ud på de 70.000 favne uden faldskærm og sikkerhedsnet.

De fleste 'ansvarlige embedsmænd' i højeste lønramme vil nok snarere blive ved med med at 'feje skidtet ind under gulvtæppet i chefkontoret' i håb om, at ingen får øje på bulen under arbejdsbordet, før de selv er over alle bjerge med fratrædelsesgodtgørelsen og privatformuen vel anbragt i 'skattely i Lichtenstein'.

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hr. Philip B. Johnsen

Som svar på Deres ærede af d.d. kl.16:28:
- se venligst ovenstående til adressaten Torben K.L. Jensen.

Helt enige er vi nok ikke, men det begynder da så småt at snerpe der hen ad ;o)

Ejvind Larsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Jeg så lige Deadline 28/8 Grethe.

Jeg føler mig indespærret i en gummicelle, når Pusherstreet er kriminel med hashsalg, og opioidpushere ikke er det med et langt farligere narkotikum. Alle ved det er sådan, men også her trumfer autoriteten sandheden. Fælles for de to scenarier er usselt mammon uden for samfundsmæssig kontrol.

170.000 mennesker står til umenneskelig ned- og udtrapning. Hvad skal der til, før vi stiller problemet seriøst til ansvar ?

Ejvind Larsen, Børge Neiiendam, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Der er ikke meget, der tyder på, forskere handler markant anderledes end andre, bortset fra de formidler sine budskaber stadigt mere aggressivt.

De tager ikke engang seriøst, at deres egne hidtidige forudsigelser viste sig at være forkerte. I stedet for ændring af sin tese, som ville være den naturlige reaktion, bortforklarer de afvigelser med påstande om, de fik ret bare tidligere end ventet, og klimaforandringer stadig kan forhindres, selvom de er en realitet. Det beviser med alt ønskeligt tydelighed, at det ikke er videnskab men politik, de formidler.

Intet tyder på, de har ændret sin egen livsstil i henhold til det, den øvrige befolkning opfordres til. Tværtimod tyder meget på, de rejser mere med rutefly, end de fleste andre mennesker gør, og der er ingen dokumentation for, de ikke spiser kød på sine rejser. Derimod er der tydelige tegn på desperation over, de endnu ikke har opnået det, de gerne ville, og nogle af dem har en alder, hvor det næppe kan nås i deres levetid.

Børge Neiiendam, Grethe Preisler, Frank Hansen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Apropos 'Deadline' har skræmtrolden Sigge Winther Nielsen lige haft tidligere finansminister Henning Dyremose på besøg i studiet til at tegne og forklare for 'dummies', hvordan posen skal skæres af en regering, der gerne vil blive siddende, for at få en finanslov vedtaget uden tårer, når det næste folketingsvalg snart ikke kan udsættes ret meget længere.

Dyremose, som i de mellemliggende årtier er blevet mangemillionær på at 'modernisere' TDC, var ret åbenmundet, så nu varer det nok ikke så længe, før 'Sigge' får et tilbud, han ikke kan afslå, om at gøre vidunderbarnet Clement Kjersgaard følgeskab og påtage sig rollen som uskadelig hyggeonkel i en ny ovnlakeret og guldstafferet remake af 'debatprogrammet' Højlunds Råbe- og Galehus fra 1990'erne.