Leder

Danske Bank bekræfter de værste forestillinger fra en Olsen-banden-film

Hvidvasksagen afslører, at de vildeste fantasier fra en Olsen-banden-film om en magtfuld, ansvarsløs finansoverklasse hævet over almindelig retfærdighed og rimelighed kan være særdeles præcise
Thomas Borgen fratrådte onsdag sin stilling efter hvidvaskskandale.

Thomas Borgen fratrådte onsdag sin stilling efter hvidvaskskandale.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

20. september 2018

Skandalen i Danske Bank minder os om den verdensorden, som kriminalassistent Jensen i Olsen-banden har blotlagt. De allermest respektable borgere lever ifølge assistenten i deres egen virkelighed med deres egne regler og belønningssystemer. Hævet over retfærdighed i overvældende rigdom. Det forklarer han en kollega, som chokeret opdager, hvordan millioner af kriminelle dollars cirkulerer mellem borgere på samfundets højeste niveau.

»Er der virkelig ikke noget, vi kan gøre,« spørger han.

Han tror på samfundets løfter om lighed for loven:

»Nej, vi hverken kan eller skal gøre noget,« slår hans overordnede fast.

»Det er ikke vores opgave at gribe ind i verdensordenen. Tværtimod. Det er den, vi er sat i verden for at beskytte. Både handel og industri og hele finansverdenen fungerer på den måde. Vi står over for kræfter, der er så store, at det overgår al forstand.«

Det overgår på samme måde enhver forstand, og det har nu udviklet sig til en global skandale, at Danske Bank i årene fra 2007 til 2015 lod mange, mange milliarder kroner blive hvidvasket gennem en filial i Estland. Danske Bank, som skulle være en samfundsbærende institution i Danmark, og hvis hovedaktionær er A.P. Møller, har tjent flere hundrede millioner, muligvis milliarder på at bidrage til regulær samfundsnedbrydende virksomhed. 

Det er ikke, fordi Danske Bank ikke kendte til transaktionerne i Estland. De blev advaret af det estiske finanstilsyn, de blev advaret af korrespondentbanker, som opsagde samarbejdet på grund af risiko for hvidvask, de blev advaret af den interne revision, og de var sidst i 2013 blevet advaret af en whistleblower. Og vi ved fra Finanstilsynets vurderinger af hvidvasksagen, at Danske Banks bestyrelse talte om den estiske filial på møder i 2014.

De var bare ikke så optaget af risikoen for hvidvask. De var ifølge Finanstilsynets rapport meget mere optaget af den meget høje indtjening i den såkaldte non-resident portefølje. Det var en særdeles profitabel forretning. Finanstilsynet påtalte, at bestyrelsen »ikke i tilstrækkelig grad har varetaget dens ansvar«, da den hverken drøftede bankens overholdelse af lovgivningen i Estland eller sikrede, at den hurtigt blev lukket ned. Bankens administrerende direktør, Thomas Borgen, blev endnu mere belastet. Han tog ikke konsekvensen af det, han vidste, og han opsøgte ikke den viden, han burde have opsøgt. Til gengæld advarede han mod, at en hurtig nedlukning af filialen i Estland ville gå ud over købsprisen.

Danske Banks egen undersøgelse

Der er absolut intet, som antyder, Danske Bank selv var alarmeret over at bidrage til hvidvask for milliarder. Det, som meget sent fik dem til at iværksætte deres egen, omfattende undersøgelse, var afsløringer i Berlingske. De erkendte, at offentligheden ville finde ud af, hvad der var foregået. Og så bestilte de en undersøgelse hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle, som i juridisk forstand ikke er uvildigt, eftersom de løser andre konsulentopgaver for banken.

Rapporten blev fremlagt onsdag. Og den viser blandt andet, at Danske Bank såvel som Finanstilsynet allerede i 2007 af den russiske centralbank blev advaret om risikoen for hvidvask i den estiske filial. Den tilsynsførende myndighed levede ikke op til sit ansvar, og Danske Bank reagerede ikke på det. De kunne have stoppet det der. 

Rapporten afslørede også, at hvidvaskskandalen var endnu større, end vi hidtil har vidst. Der var løbet endnu flere milliarder igennem den estiske filial, og endnu flere tvivlsomme kunder var involveret.

Men Danske Banks reaktion på rapporten bekræfter analysen fra Olsen-banden: Juridisk frikender banken sig selv, bestyrelsen bliver ikke draget til ansvar, formand Ole Andersen kan foreløbig blive siddende. Den administrerende direktør Thomas Borgen trådte selv tilbage – og for det blev han belønnet med 17 millioner kroner. En hvidvaskbonus, som svarer til 50 årslønninger for en nyuddannet skolelærer.

Det er sådan et samfund, vi ellers kun kender fra amerikanske dokumentarfilm om finanskrisen og fra Olsen-banden.

Bankens rapport afslutter ikke sagen, som undersøges af Bagmandspolitiet. Vi andre må spørge os selv, om vi har det finanstilsyn, vi har brug for, og minde os selv om, at afsløringerne faktisk virkede på bankens ledelse. De lever i deres egen verden, men de frygter for offentligheden, vreden og skandalen.

Flere juraeksperter undrer sig over, at Finanstilsynet ikke læste den inspektionsrapport fra det estiske finanstilsyn, som Danske Bank henviste til i deres svar til Finanstilsynet, da der første gang blev advaret om »mulig kriminel aktivitet og hvidvask«.
Læs også
Thomas Borgen fratrådte onsdag sin stilling som administrerende direktør i Danske Bank, men kan tage sine aktier og 12 måneders løn med sig.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Mads Berg
  • Benny Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Birte Dahl
  • David Breuer
  • Lise Lotte Rahbek
  • Estermarie Mandelquist
  • Anker Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Oluf Husted
  • Jakob Trägårdh
  • Poul Anker Sørensen
  • Palle Bendsen
  • Morten Wieth
  • Ejvind Larsen
  • ulrik mortensen
  • Frede Jørgensen
  • Thomas Tanghus
  • Steen Voigt
  • Peter Tagesen
  • Flemming Berger
  • Rasmus Knus
  • Torben K L Jensen
Kim Øverup, Mads Berg, Benny Jensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Birte Dahl, David Breuer, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Anker Nielsen, Alvin Jensen, Oluf Husted, Jakob Trägårdh, Poul Anker Sørensen, Palle Bendsen, Morten Wieth, Ejvind Larsen, ulrik mortensen, Frede Jørgensen, Thomas Tanghus, Steen Voigt, Peter Tagesen, Flemming Berger, Rasmus Knus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Leo, for at præcisere :

En korrupt person/organisation i X land får fx betaling under bordet, har ulovlig spillevirksomhed, afpresser andre, bedriver ulovlig gambling, skruer prisen i vejret på byggeopgaver for staten mens de selv skimmer differencen, sælger (statens) våben, smugler narkotika og mennesker, handler med mennesker, organer, adoption osv, osv.

De vasker selv i mindre omfang sedler. Men de helt store transaktioner foregår især via stråmænd og mere eller mindre falske/korrupte firmaer, der indbetaler deres kriminelle gevinster til bankerne.
Og her er det i særklasse, at så enorme beløb - der tales om 956.000.000.000 kr, næsten en billion -er sevet upåagtet igennem Danske Banks estiske filial i løbet af 11 år, uden at bankens personale, bestyrelsen eller ledelsen har løftet et øjenbryn. På trods af gentagne og højlydte advarsler !!

Danske Bank har ageret som verdens største vaskehal.
Pengene er digitalt strømmet igennem bankens filial, og er angiveligt brugt til bl.a. at bestikke europæiske politikere og finansiere terrorvirksomhed.

Men selvfølgelig handler det også om ubetalte skatter i det omfang, at X lande er blevet snydt.
Men banken er i høj grad ansvarlig for kriminalitetens udbredelse og gennemførelse, da den burde have reageret langt tidligere på de kolossale pengesummer der flød igennem dens indre og videre ud til kriminelle bagmænd.

Eva Schwanenflügel

Leo, hvorfor bringer du skat på arbejde ind i billedet?
Og det handler jo ikke om sort arbejde, men om illegal virksomhed og organiseret kriminalitet..

Iøvrigt kan man ikke tale om "indtægt" i forbindelse med kriminelle handlinger. Ihvertfald ikke som den forstås i det der gerne skulle være retssamfund :-)

Eva Schwanenflügel

Leo, ja selvfølgelig er kriminel virksomhed i allerhøjeste grad skatteunddragelse.
For det første svindler man X land/stat for selve indtægten ved ens virksomhed, for det andet snyder man når pengene bliver ført ud af landet udenom de legale kanaler.

Men når du taler om "skat på arbejde" og "sort arbejde" tænker jeg du mener lønarbejde?
Og det er her det ikke giver mening i konteksten.
For det er firmaer, selskaber og andre konstruktioner der bruges til forbrydelserne.

Til gengæld kan man i høj grad tale om at disse lyssky aktiviteter netop GÅR UD OVER almindelige lønmodtagere i alle lande.

Når de største banker bliver så mægtige, at politikerne bliver deres marionetter, går det ud over hele kloden og vores frihed.
Vi bliver slaver af den gæld bankernes spekulation med vores allesammens arbejde skaber.
Vi er hakkekød i bankernes bøffer.

torben - nielsen

Jeg sidder stadigvæk med en undren over, hvorledes danske bank bliver beskyldt for alverdens ting herinde.

Det må være myndighederne i de aktuelle lande, som må afgøre om der er foregået noget kriminelt.

Det er ikke banken, som skal afgøre om en indbetaling er kriminel, det er myndighederne, der skal afgøre dette.

Ellers virker banken som anklager, dommer og bøddel.

Jeg har endnu ikke set de aktuelle landes finansielle myndigheder eller deres retssystemer, idømme nogle af indbetalerne nogen dom.

I et retssystem er man uskyldig, indtil man er dømt for noget.

Hvor er de personer, virksomheder eller myndigheder i de lande, som er blevet bestjålet, berøvet, eller på anden vis franarret dette astronomiske beløb, som der her er tale om, i mange lande ville et tab af denne størrelsesorden, medføre landenes kolaps.

Hvis disse lande ikke mangler disse beløb, må de jo være særdeles velstående, i øvrigt.

Et eller andet sted i disse lande må der jo være en masse ofre som mangler deres penge, hvorfor råber de ikke op??

Altså jeg venter på at se bevis på forbrydelsens udførelse, hvis ikke der kan føres bevis for at disse beløb er fremkommet ved kriminalitet, så må vi jo antage at disse beløb er legalt fremkommet.

Man må formode myndighederne i de bedraget lande, har ladet høre fra sig (russerne gjorde det allerede tilbage i år-2006), men vor politikere gad nok ikke høre på dem.

Sider