Leder

DR sendt tilbage til årtusindeskiftet

Forløbet omkring den nye public service-aftale har vist, at armslængdeprincippet skal omdefineres til at betyde, at armslængden netop er afstanden mellem hånden og den hals, den skal holde et fast greb om
Forløbet omkring den nye public service-aftale har vist, at armslængdeprincippet skal omdefineres til at betyde, at armslængden netop er afstanden mellem hånden og den hals, den skal holde et fast greb om

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

19. september 2018

Hvis man tager det lange syn i brug, er tirsdagens DR-spareplan hverken en katastrofe eller en massakre. Jo, det er det selvfølgelig for de, der betaler prisen og mister jobbet. Men det er ikke første gang i nyere tid, at landets største kultur- og medieinstitution står i den situation.

I 1999 skulle der spares 400 millioner over fire år. I 2007 skulle der på et år fjernes 300 millioner – det medførte mere end 500 stillingsnedlæggelser. I dag er tallet 420 millioner på tre år, og omkring 400 medarbejdere – herunder 25 chefer og to direktører – fjernes. I 2021 skal der så igen spares 350 millioner og yderligere nogle hundrede DR-folk kan stille sig op i arbejdsløshedskøen.

Hver gang har DR formået at komme videre og faktisk komme stærkere ud af kriserne.

Spørgsmålet er, om det vil ske igen.

Uhensigtsmæssig afstraffelse

Det ironiske er, at DR denne gang er blevet straffet, fordi ledelsen har gjort, hvad den fik besked på at gøre. I de nyere medieforlig har kravet til DR været, at de skulle være mere effektive, producere mere, lave flere kanaler og passe godt på pengene.

Det var den slags krav, man fra 2001 og frem stillede til alle statsinstitutioner. Og ingen har gjort det mere loyalt og effektivt end DR, som har passet på pengene, produceret mere og mere og lavet mange flere kanaler for de samme penge. Og det er så de seneste tre-fire år blevet det nye problem for et snævert politisk flertal.

Regeringen syntes pludselig, at DR var blevet for stor. Og støttepartiet Dansk Folkeparti intensiverede sit had til DR og formulerede præcise krav til en institution, der drev al for kritisk journalistik, var alt for elitær og alt for københavnsk. Og måske havde taget kravet fra den sidste public service-kontrakt om, at DR skal »medvirke til at fremme integration i det danske samfund« alt for alvorligt.

I den nye kontrakt er det krav bortfaldet. Alt dette samtidig med, at de private mediers organisation Danske Medier intensiverede sin kampagne mod DR og i modsætning til tidligere pludselig fik regeringens øre.

Der opstod en myte om, at netop DR’s størrelse og ikke mindst DR’s journalistiske aktivitet på nettet udgjorde en fare for de private medier, ikke mindst for dagbladene. 

Den voksede sig stor og stærk og den nye kulturminister fra Liberal Alliance, Mette Bock, der desperat ledte efter et område at markere sig på, opfandt derefter en argumentation om, at det store danske medieproblem ikke var indholdet, men distributionen.

Stillet over for Dansk Folkepartis velformulerede og konkrete krav kapitulerede ministeren på en række områder og hendes smalle medieforlig, der skar DR med 20 procent, ændrede hverken ved distributionssituationen, eller flyttede nævneværdige ressourcer fra DR til private medier.

Den største klump – mere end en halv milliard af besparelserne – røg ind i statskassen for at opveje tabet af den moms, der gjorde licensen til en af verdens dyreste. Dansk indholdsproduktion blev en halv milliard eller mere fattigere. Det vil gå ud over alle.

Ingen løsning på mediernes fremtidige krise

Mens DR på langt sigt nok skal overleve, at virksomheden i store træk er bragt tilbage til årtusindeskiftet, hvad angår sendetid og kanaler, er de praktiske, positive konsekvenser for hele det danske mediebillede og dansk journalistik meget svære at få øje på.

Danske Medier og Dansk Folkeparti fik trods megen bulder og brag ikke fjernet journalistiske nyheder fra dr.dk, kun en vag formulering af, at DR på nettet skal »afholde sig fra lange, dybdegående artikler«.

Hvad det så end betyder.

Statens rolle i det danske mediebillede er stort set uændret, fordi man må forudse, at det statslige TV 2 vil vokse som et resultat af det statslige DR’s reduktion. DR’s nyhedsformidling reduceres i omfang og de mere populære områder livsstil og underholdning beskæres.

Den nye public service-kontrakts konsekvenser for DR er omfattende. Forløbet har vist, at armslængdeprincippet skal omdefineres til at betyde, at armslængden netop er afstanden mellem hånden og den hals, den skal holde et fast greb om.

Dertil kommer, at der intet sted i medieforliget og fremtidig mediepolitik er taget stilling til mediernes krise, endsige taget skridt til at løse den ved at styrke danske medier og dansk indhold over for de globale og aggressive medievirksomheder, der skridt for skridt erobrer danskernes tid og reducerer mediernes indtægter.

En stærk public service-virksomhed kunne have udgjort en del af forsvaret. Men sådan skulle det altså ikke være.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Mads Berg
  • Carsten Munk
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Estermarie Mandelquist
  • lars søgaard-jensen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Ole Frank
  • Rasmus Knus
  • Niels Møller Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Svend Erik Sokkelund, Flemming Berger, ingemaje lange, Mads Berg, Carsten Munk, Christian Mondrup, David Zennaro, Estermarie Mandelquist, lars søgaard-jensen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Ole Frank, Rasmus Knus, Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Møller Jensen

"Dansk Folkeparti intensiverede sit had til DR og formulerede præcise krav til en institution, der drev al for kritisk journalistik, var alt for elitær og alt for københavnsk. Og måske havde taget kravet fra den sidste public service-kontrakt om, at DR skal »medvirke til at fremme integration i det danske samfund« alt for alvorligt." Det er kærnen i DF småborlige kritik.

Uffe Gammelby, Marie E. Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Bethina Vitalia Søndergaard, Anne Eriksen, Leif Høybye, Curt Sørensen, Mads Berg, Jan August, Rolf Andersen, John Poulsen, Hans Larsen, Bent Gregersen, Marianne Stockmarr, Benta Victoria Gunnlögsson, Brian Nocis Jensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Ole Frank og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Jensen

"Og ingen har gjort det mere loyalt og effektivt end DR, som har passet på pengene ...."
fra artiklen.

Hold da op .... du springer kækt hen over TV Avisen's flyvende heste, og Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der fløj på arbejde fra Ry ved Skanderborg og tog taxa fra Kastrup til TV byen - han gad ikke køre Metro !!

For min skyld kan DR i øvrigt gøre, lige hvad de vil med pengene -
bare DR bliver et tilvalg i TV pakken i stedet for tvangsudskrevne licensmidler.

Ole jakob Dueholm Bech, Bo Carlsen, Hans Aagaard, Per Torbensen, Kim Houmøller, Torben Pedersen, Niels K. Nielsen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar

Men jeg er slet ikke enig i analysen - tværtimod er DR jo blevet for meget ævlegrød og kun meget sjældent med gamle dages dybtgående og grundige analytiske journalistik, der f.eks. kunne udlægge konsekvenserne af foreslåede lovforslag, så en ægte debat kunne opstå - en debat, der også er forsvundet fra DR for at blive afløst af et skænderiprogram med deltagere med holdninger, vi på forhånd kender til bevidstløshed, fremfor de aktører i samfundet, der gerne skulle handle, hvor politikerne så efterfølgende skulle sikre de nødvendige rammer for denne handlen.
Der er ikke et af de programmer, der foreløbig står til at blive slagtet, jeg personligt kommer til at savne, men jeg frygter dog for nogle gode medarbejdere, som man ikke burde skille sig af med, men omplacere. Jeg tænker her konkret på måske Danmarks bedste tv-journalist, Steen Nørskov.
Ellers er en tilbagevenden til det, der må være DRs hovedformål: det, som vi ikke kan finde andre steder i form af kunst og kultur, blive mødt med kyshånd.

Ole jakob Dueholm Bech, Bettina Jensen, Bo Carlsen, ingemaje lange, Jan August, Jørgen M. Mollerup, Marianne Stockmarr, Torben Pedersen, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Steffen Gliese; 18. september, 2018 - 22:29
Ævlegrøden er jeg ening med dig i, men nu må Dr end ikke skrive noget dyberegående.

Uffe Gammelby, Anne Eriksen, Jan August, Hans Aagaard, Per Torbensen, Benny Larsen, nils hommel, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

DF ser gerne at DR bliver en molbo-ballet i langsom gengivelse.
For så fremstår de selv en smule mere intelligente.

Uffe Gammelby, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Jørn Andersen, Minna Rasmussen, John Poulsen, Carsten Munk, Knud Chr. Pedersen, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Bjarne Andersen, Torben Pedersen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar

Fundamentalisterne i Det Kristne Broderskab griber efter magten og kontrollen over medierne.

Uffe Gammelby, Tom Andreæ, Carsten Munk, Knud Chr. Pedersen, Hans Larsen, Lars Sell-B, Fam. Tejsner, Bent Gregersen, Torben K L Jensen, Rasmus Knus, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian Nocis Jensen

DR skal lave mindre graver-journalistik, mindre dybdeborende journalistik.
Det er da det klareste udtryk for, hvad denne regering er lavet af ...

Uffe Gammelby, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Leif Høybye, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Carsten Wienholtz, John Poulsen, Carsten Munk, Hans Larsen, Fam. Tejsner, Bent Gregersen, Benny Larsen, Rasmus Knus, Marianne Stockmarr, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det' dansk, dansk, dansk.. det skal alle gi' hånd på... også på at Støjberg-Henriksen regeringen gladeligt sanktionerer svækkelse af al dansk kultur uden for middags- og kagetallerkenerne...

Uffe Gammelby, Eva Schwanenflügel og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Medielicensen er skurken i dette medieshow. Når direktøren fortsat modtager lønforhøjelser på 60.000 kr om året uden krav til orden i eget hus har vi fået nok. Luk D.R. og lad det klare sig selv. Lad mig spare de 2500 kr om året i stedet.

Per Torbensen, Anne Eriksen, Torben Lindegaard og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Det er en farlig udvikling. DF forsøger at fjerne de sidste nogenlunde kritiske medier, for derefter at have frit spil til Fake news og propaganda. Vi får FOX tilstande inden længe.

Uffe Gammelby, Marie E. Rasmussen, Svend Erik Sokkelund, Torben Bruhn Andersen, Bethina Vitalia Søndergaard, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, John Poulsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Stille op i arbejdsløshedskøen skrives der. Er DR da et beskæftigelsesprojekt ? Jeg hører altid P1 og er glad for DR K. og synes at DR har fremragende korrespondenter. Hvad alle de andre ikke laver eller laver står som en gåde for mig.

Uffe Gammelby, Per Torbensen, Ole jakob Dueholm Bech, Torben Lindegaard, Jørn Andersen, Hans Aagaard, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mon ikke lix tallet skal ned så langt ned at selv Martin Henriksen forstår artiklerne fra DR, "det fanme uhyggeligt".

Uffe Gammelby, Svend Erik Sokkelund, Torben Bruhn Andersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Ordene mister hastigt deres betydning

Generaldirektøren udtalte, at det var en offensiv strategi for DR i fremtiden.
Offensiv skal forstås i samme kontekst, som det "selvforsvar" Nazityskland udøvede overfor Polen 1 september 1939.

Nej, der skal mere dybdeborende journalistik, som jeg hører det - men den skal måske meget naturligt for et elektronisk medie ikke fyres af som tekst på en hjemmeside.

Foreløbig tegner det for mig til et DR, der langt bedre lever op til sine forpligtelser. Det betyder ikke, at jeg synes, at folk ikke skulle have haft, hvad de nu mister, men at det, der i tidens løb er forsvundet i overflade og libertær formidlingsstrategi, skal komme tilbage. F.eks. er det da skandaløst, hvad DRs såkaldte forbrugerprogram i dag beskæftiger sig med! Det har jo ikke særlig meget med forbrug at gøre, men ofte så meget des mere med revolverjournalistik.

'Afholde sig fra lange dybtgående artikler' ja D.f. skal jo også kunne forstå det

Uffe Gammelby, Svend Erik Sokkelund, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, John Poulsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Michael Kamp

Inden længe?

Det har nu været i gang i et godt stykke tid. Den Korte Avis, 24nyt, Newspeek og et par internationale medier (inkl. Fox) er sandhedsbringerne for mange af DF's vælgere. Det samme gælder for NB's voksende vælgerskare. Desuden trækkes mange holdninger og vinklinger fra disse ind i flere af de mere etablerede nyhedsmedier af nationalisternes ret store flok af fritidsdebattører, samt af aktioner fra grupper som For Frihed, SIAD og Rasmus Paludans lille "parti" Stram Kurs.

Man bør bestemt ikke undervurdere effektiviteten af denne medietilstedeværelse. Der er jo nogle grunde til at med meget store problemer som klima, miljø, stigende ulighed, teknologiens overtagelse af arbejdspladser og meget mere, så kommer alt hele tiden til at handle om udlændingepolitik.

"Inden længe" er nu, og hele Danmark er på en meget farlig kurs.

Uffe Gammelby, Marie E. Rasmussen, Bethina Vitalia Søndergaard, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Steffen Gliese og John Poulsen anbefalede denne kommentar

Men i sandhedens interesse, Brian W. Andersen, så er DR jo ikke længere leveringsdygtig i folkelig debat, hvor disse væsentlige spørgsmål kan løftes ud til borgerne, når organisationerne deltager i meningsdannelsen. Det er stort set kun politikere, der debatterer, og de burde være de sidste, man henvendte sig til, for de er jo altså 'blot' dem, der i sidste ende skal træffe beslutningerne efter en bred debat i samfundet.

Jens Thaarup Nyberg, Per Torbensen, Ole jakob Dueholm Bech, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Brian W. Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

DR som trængte partiers valgoplæg. Ubehageligt. Men der er rigtige ting i forandringerne. Man har kunnet mærke det sidste år hvordan DR især på radiosiden i højere grad for sent har forsøgt at kopier Radio24Syv bedste programmer - sjældent med succes. Og forsøgt at interessere sig mere for provinsen.
Gad vide om DR var blevet bedre, hvis der havde været kønskvotering på ledelsesgangen. På nær økonomidirektør er/var de alle kvinder. Det går ikke. Også selv om de sandsynligvis er dygtige nok, men kvinder er ikke mænd - og omvendt.

" DR sendt tilbage til årtusindeskiftet "
Mon ikke tilbage til 1970 er mere betegnende. Siden da er DR vokset uhæmmet ud over al rimelighed.
Prisværdigt at folketingsflertallet endelig går den anden vej og reducerer skatteyderbetalt underholdning.
Det er ikke DR`s opgave at konkurrere med alle de kommercielle tilbud, men at være forpligtet til orientering og oplysning - helt i overensstemmelse dansk tradition.
DR skal være et rigtigt medie for alt, hvad der rører sig i hele landet - uden at eje det hele selv.

Per Torbensen, Ole jakob Dueholm Bech, Kim Houmøller og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

utroligt at de kan blive ved, jeg husker et DR som var mangfoldigt og frodigt, med dækning hele vejen rundt, alle meninger fik plads og nå der blev gået i dybden blev vi alle klogere,
men så kom "orkanen ørhard" og galede op om røde lejesvende, ud fra en devise om at alt som ikke bakkede op om de mest reaktionære og forstokkede holdninger, var den rene kommunisme,
og med den faste overbevisning at kommunisme pr definition var forbryderisk,
så DR rettede stille og roligt ind, man skruede ned for det provokerende ( det der gjorde os klogere på os selv og samfundet ) og for kritikken af magthavernes mest tåbelige ideer, med det resultat at et medie som før var neutralt og åbent for begge sider af sagerne, nu blev lettere borgerligt og mere loyalt mod de siddende regeringer,
men det var da ikke nok, hylekoret fra det yderste højre så deres kampagne havde virket, så de fortsatte med at kalde DR for alt for rød,
og i dag er det tydeligt at de ikke helmer før DR er et propaganda-medie som er 100% loyalt overfor magthaverne, uanset hvor skadeligt dette er for samfundet,
men det kan vel ikke undre at højrefløjen er bange for public service, når man er så uærlig, og lyver og bedrager så konsekvent, vil enhver journalistisk analyse jo kunne afsløre mummespillet, og måske ligefrem medvirke til at folket opdager hvad der foregår, når man vil undertrykke er det bedste værktøj at holde folket i uvidenhed, og først den dag da DR aktivt understøtter uvidenheden vil man være tilfreds,
og så kan man jo nemt argumentere for at fjerne DR helt, for så leverer de jo ikke andet end det de kommercielle kanaler gør så flot, fordummende pseudoliv krydret med vold.

Uffe Gammelby, Marie E. Rasmussen, Svend Erik Sokkelund, Bethina Vitalia Søndergaard, Anne Eriksen, Bettina Jensen, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Mads Berg og Per Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I oktober 2017 var der for første gang flere medlemmer af Dansk Journalistforbund ansat på DR-overenskomsten end på fællesoverenskomsten, som rummer de fleste dagblade i Provinsen, viser DJs lønstatistik for 2016-17, der netop er offentliggjort.

Fra oktober 2016 til oktober 2017 steg antallet af journalister på DR-overenskomsten fra 835 til 970 dvs. med 16 pct. I den samme periode faldt antal journalister på Fællesoverenskomsten fra 970 til 835 dvs. med 14 pct.

Udover de 970 på DR-overenskomsten er der i DR en del redaktionelle medarbejdere, som er ansat på DRs akademikeroverenskomster.

Også de licensfinansierede TV 2-regioner har øget antallet af beskæftigede DJ-medlemmer fra 355 til 372, mens TV 2 Danmark, som ikke får licensmidler, har reduceret fra 424 til 403.Freelancere indgår ikke i statistikken.
Fra:
https://danskemedier.dk/medieverden/flere-journalister-i-dr-end-paa-dagb...

Det er da et par stykker! eller ?

Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

Sandt nok. DR er kommet langt fra en folkelig debatrolle, men omvendt så er rollen som faktatjekker, kilde og dokumentarist i danskernes samlede debat væsentlig. Selvom DR er ikke altid løfter denne rolle lige godt, så kan det hurtigt blive en helt anden folkelig debat der foregår, når store dele af denne fremover må undværes. Det flytter magtbalancen i den offentlige debat og det er næppe tilfældigt at de tungeste vægtlodder ender i hænderne på DF og regeringspartierne.

Når public service ikke er i armslængde fra politiske og økonomiske interesser, så er der ingen platforme, hvor indhold, fakta, vinkel og holdninger har bare lidt beskyttelse imod at blive købt eller manipuleret. Takket være udviklingen i medier og digital teknologi, så stod vi faktisk og havde brug for mere af den slags beskyttelse, men har nu fået meget mindre af den.

Uffe Gammelby, Marie E. Rasmussen, Svend Erik Sokkelund, Carsten Munk, Bethina Vitalia Søndergaard, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu er DF ude og klage over at der spares på sport- og idrætsudsendelser.
Det er jo også tilpas ukontroversielt at bringe masser af sport..

Uffe Gammelby, Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig kan der spares ( - f eks på flyvende heste ? -) , men politikerne skal altså ikke sidde og mikro manage nyhedsformidlingen.

I øvrigt vil besparelsen næppe øge aktiviteten og kvaliteten hos de private medier - folk vil i almindelighed have nyheder og underholdning uden at de selv skal tage penge op ad lommen - d v s at det hele bliver reklamefinansieret, og det giver en elendig nyhedsformidling og lavpandet underholdning.

Uffe Gammelby, Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

1968-70 under VKR, var der et satireprogram, der hed "Hov hov"i DR hvori optrådte "Onde Helge", undervisningsminister Helge Larsen. Mon nogen i dag ville vove at lave et satireprogram i DR, hvori indgik f.eks."Onde Inger" eller "Onde Martin".

Svend Erik Sokkelund, Per Torbensen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Finn Egelund
19. september, 2018 - 14:38

DR har nu et ret godt satire program med Jonathan Spang og "Tæt på sandheden".
"Quizzen med Signe Molde" er dog blevet rimelig tam, det var efter hun grillede Ole Birk Olesen noget så eftertrykkeligt. Det kunne Mette Bock nok ikke kapere..
Forhåbentlig bliver disse programmer ikke bortsparet.

Men du har ret Finn, DR er blevet noget tandløs.

jens peter hansen

I lang tid kørte P1 en historie om lille Lars der læste godnathistorie for sin søn, der hele tiden stillede de forkerte spørgsmål. Det var giftig satire så det sved.

Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ jens peter hansen
19. september, 2018 - 16:10

Ja, husker det godt.
Det var de selv-nedlagte "Selvsving" der stod for satiren.
De er savnede.

Savner også "Selvsving" så deres sortie på TV. Men man er nødt til at tænke sig om, hvis man stadig behøver smør på brødet!
Hvem f. tør stikke næsen frem i dag? - De eneste "næser", som fejrer sig selv dagligt, er de politiske, og der er belagt med teflon!

TV2 som konkurrent, har aldrig været godt for DR. TV2s konforme snakken "folkelige" politikere efter munden kunne aldrig efterlignes på DR. TV2 er mestre i at få få politik til at handle om hygge. Den danske hygge. Vi er alle næsten enige og derfor kan de nu ansætte tidligere bank-konsulenter til at fortælle os om alt om politik og Trump. De giver gode reklameindtægter fra velkonsoliderede virksomheder. Og hvad modsætningfuldt skulle der være i at lade en bankmand fortælle om hvad der er godt for danskerne og deres pension og pengepung og deres hospitalsystem? Eller hvilke handelsaftaler vi har med resten af verden? Ikke spor når der bare foregå på TV2!

Uffe Gammelby, Steffen Gliese og Finn Egelund anbefalede denne kommentar

Der er bestemt noget, jeg savner på dr.dk, og det er ordentlige og uddybende omtaler om de udsendelser, de bringer.