Leder

Ingen nye svar fra klimaminister Lars Christian Lilleholt

Der er fortsat ingen tegn på, at sommerens bombastiske udtalelser fra klimaminister Lars Christian Lilleholt vil blive omsat til ambitiøs klimahandling
Der er fortsat ingen tegn på, at sommerens bombastiske udtalelser fra klimaminister Lars Christian Lilleholt vil blive omsat til ambitiøs klimahandling

Sophia Juliane Lydolph

14. september 2018

Folketingets opposition anført af Socialdemokratiets energi- og klimaordfører, Jens Joel, havde torsdag kaldt energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i samråd. Oppositionen ville meget gerne have svar på, om regeringen har nye initiativer på klimaområdet på vej?

Baggrunden for samrådet var, at Lars Christian Lilleholt i løbet af den seneste måneds tid er kommet med en række opsigtsvækkende bemærkninger om klimaets alarmerende tilstand og behovet for at handle hurtigt og ansvarligt.

Ministeren har blandt andet kaldt klimaforandringerne for »en brændende platform« og sagt, at »det er helt afgørende, at vi ikke bare sætter os ned og giver op, men at vi gør alt, hvad der står i vores magt i forhold til at tage initiativer«.

Det var dog ikke meget nyt, oppositionen fik ud af det godt én time lange samråd.

Gamle mantraer om igen

Direkte adspurgt kunne eller ville ministeren ikke svare konkret på, hvad der skal gøres ved især de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer: landbrug, transport og bygninger, hvor Danmark i henhold til EU’s fordelingsnøgle skal skære 39 procent af udledningerne (i forhold til 1990-niveau) inden 2030.

Lars Christian Lilleholt sagde ganske vist, at regeringen »vil have en grøn transportsektor«, men henviste stort set kun til muligheden for at presse bilproducenterne igennem EU.

Ministeren havde heller ikke nye tiltag på landbrugsområdet, men sagde, at omstillingen skal foregå igennem forskning og uddannelse, som regeringen på finansloven har afsat 90 mio. kroner til.

Til gengæld åbnede Lilleholt for, at der kan tilføres flere penge til den grønne omstilling end de 250 mio. kroner, der i finansloven er afsat til klima, natur, miljø og gastronomi.

»Om der skal tages hul på råderummet, må vi se. Det kan jeg ikke løfte sløret for i dag,« svarede ministeren.

Oppositionen og alle andre må derfor fortsat vente på regeringens store klimaplan, der kommer »i løbet af efteråret«. Om klimaplanen så bliver så ambitiøs, at den rent faktisk lever op til Danmarks forpligtende ansvar i forhold til Parisaftalen, kunne klimaministeren dog ikke garantere:

»Jeg kan ikke love i dag, at vi kommer med en plan, der løser alle udfordringer frem til 2030. Det er trods alt langt ude i fremtiden,« svarede Lilleholt.

Han gentog til gengæld regeringens gamle mantra om, at Danmark på det grønne område skal passe på ikke at løbe for langt foran andre, for »så er forbrugerne ikke klar, og det vil koste os for meget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Torsdag 30.08.2018 på tv, var det muligt at se Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt blive rasende, over påstanden om Danmark ‘ikke’ længere, er et globalt forgangsland på klimapolitikken.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev så rasende, at ministeren påstod, at det var til ‘stor skade’ for Danmarks økonomi og omdømme, at optræde på tv med den slags usandhed og løgnagtig påstand.

Danmark optager plads nummer 17 globalt.

The Climate Change Performance Index.
"Results 2018"

“While Denmark ranks 17th in the CCPI 2018, experts criticize that the current government cancelled plans for a coal phase-out as well as the existing reduction targets after taking office, which results in a relatively low performance in terms of climate policy. The country still ranks high in terms of renewables as well as regarding energy use due to positive trends in both categories.
Nonetheless, the low rating for Denmark’s 2030 emissions target and the country’s compliance with a well-below-2°C pathway, it receives a medium rating in that category.”
Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Alle partier foruden Å og Ø har ingen klimapolitik i den virkelige verden og har stemt for denne politik.

Klimavidenskaben fortæller os, at 80 procent af de ressourcer, vi har fundet, skal blive i jorden, hvis vi skal forhindre accelererende klimaforandringer.

Karin Hansen, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark, Arne Lund, Christian Skoubye, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Lige så uduelig en minister som “ hvad er det nu hun hedder, hende ældreministeren som ingen ved om hun eksisterer”.

Det en ordenlig gang snik snak. Han vil ikke og kan ikke. Manden lyver og vil bare favorisere dem han er i lommen på.

Det en ordenlig gang snik snak. Han vil ikke og kan ikke. Manden lyver og vil bare favorisere dem han er i lommen på.

Forventeligt. Men hans svada med den brændende platform vil gøre sig godt i den kommende valgkamp. Så håber Lilleholdt vel blot, at der ikke er nogen, der spørger til hvordan, hvor når og hvor meget.

Carsten Pedersen

Vi skal lade 80-85% af de kendte olie- og naturgasreserver blive, hvor de er. Det vil de, der suger penge op af Nordsøens undergrund ikke finde sig i. Så det kan deres eftersnakker Lilleholt selvfølgelig heller ikke finde sig i.

Carsten Pedersen