Leder

Ja, håndtryk bør være et krav til nye statsborgere

Er det rimeligt at forlange, at man som led i at blive dansk statsborger skal trykke hånd med en kommunal repræsentant? Her på redaktionen kan vi ikke blive enige. Derfor har vi skrevet én leder, der argumenterer imod håndtrykket som lovkrav, og én, der argumenterer for
Er det rimeligt at forlange, at man som led i at blive dansk statsborger skal trykke hånd med en kommunal repræsentant? Her på redaktionen kan vi ikke blive enige. Derfor har vi skrevet én leder, der argumenterer imod håndtrykket som lovkrav, og én, der argumenterer for
6. september 2018

Hilseformer er ikke ligegyldige for fællesskaber. De konstituerer dem. Af alle tænkelige hilseformer er håndtrykket historisk som geografisk den mest udbredte, menneskelige fællesskaber har. Håndtrykket danner i dag norm langt ud over den vestlige kulturkreds og har været praktiseret siden de gamle grækere.

Læs imod-lederen her.

Det er der gode grunde til, for håndtrykket sætter form på noget, som hæver sig over kulturelt specifikke skikke. Hvad udtrykker et håndtryk? Ikke respekt som bukket. Ikke underkastelse som knæfaldet. Men noget bedre, nemlig gensidig anerkendelse og universel ligeværdighed. Håndtrykket er den måde, hvorpå sande ligemænd og -damer hilser – og dermed træder i relation til hinanden.

At afslå en fremstrakt hånd udtrykker afstand og afvisning af det lighedsprincip, som er grundlæggende forudsætning for demokratiets omgangsform. Med håndtrykket giver vi implicit tilslutning til et fællesskab, der bygger på medborgerfølelse, er hævet over hierarkier og går på tværs af køn, religion og baggrund. Symbolikken i gestikken er så stærk, at den definerer situationen, uanset om vi bryder os om den person, vi hilser på. Håndtryk afvæbner. Derfor trykker sportsfolk også hånd med modstanderen efter kampen.

Det tilkommer ikke de, som står på tærsklen til at finde ind i et demokratisk fællesskab, at diktere alternative hilsner. Ved ikke at hilse på fællesskabets kodificerede maner, begås en første uhøflighed, og dobbelt uhøfligt er det at insistere på at hilse på afvigende måder. 

Symbolikken i håndtrykket er altså demokratisk, og et demokrati må godt være sine værdier bekendt. Formløshed og værdiblindhed er ikke frigørende, men rummer sit eget tyranni. Vil man indgå i demokratiets fællesskab, må man altså følge demokratiets etikette og give hånd.

I civilsamfundet kan man hilse, som man vil, og tage følgerne af egen uhøflighed. Men i den sammenhæng, som tildeling af statsborgerskab udgør, giver håndtrykket fremragende mening: Hermed indstiftes en social kontrakt. Lad os trykke hænder med alle, der vil. Fast, varmt og med et åbent blik.

Er det rimeligt at forlange, at man som led i at blive dansk statsborger skal trykke hånd med en kommunal repræsentant? Her på redaktionen kan vi ikke blive enige. Derfor har vi skrevet én leder, der argumenterer imod håndtrykket som lovkrav, og én, der argumenterer for
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Henrik Brøndum
  • Toke Andersen
  • Hans Aagaard
  • Jørn Andersen
Kim Folke Knudsen, Henrik Brøndum, Toke Andersen, Hans Aagaard og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er vokset op i Tyskland, hvor man i 80-erne, hvor jeg kom til Danmark vist gav meget mere hånd end man gjorde i Danmark dengang. Jeg har altid været meget hurtigt til at give hånd og mødte tit et smil, hvor folk mente, "nå, du er nok tysker".
Det er etnocentrisme at påstå, at det er en "normal" gestus at give hånd.
Jeg har læst om folkeslag, hvor etnologen, når han kommer på besøg, skal regne med lige at sætte sig i nærheden i lejren i et stykke tid og falde til, før han får lov til at nærme sig, selv om han er en velkendt gammel ven.
Det er skik og brug i en bestemt kultur at give hånd. På den måde er det rigtig nok, at man giver til udtryk, at man følger kulturen, hvis man gør det.
Men inden for kulturen er der mange afviger, der heller ikke rigtig kan lide at give hånd. Fx mandlige præster, der ikke vil give hånd til kvindelige præster. Og står kampen ikke kristne mod muslimer? Der er noget, der underligt.
Eller folk, der bare er meget sky. Jeg vil tro, at autister heller ikke har det så godt med det.
Statsborgerskab burde tildeles til folk, der opfylder almindelige krav, som handler om at være statsborger og selvfølgelig overholde nationens love.
At kræve håndtryk er kulturimperialisme, som ikke burde være en del af landets politik. Op til regimeskiftet i 2001 har mange danskere været rigtig glade for de mange venner, man har i hele verdenen. Og for de flygtninge man har hjulpet, fx vietnameser. (Og af gode grunde.) Det tegner til, at DF arbejder hen imod at lukke landet ind i et røde-pølser-agtigt Robert-Koch univers og omsider at få Danmark ud af EU. Den kurs får de lov til, fordi så kan de blå klientelpartier, der ønsker fantastiske forhold for de rige, gør hvad de har lyst til.
DFs delvis røde profil er jo ikke det papir værd det står på.
Jeg tror ikke velfærdsstaten får en ny chance før man får fat i Dansk Folkepartis dansk provinsielle kulturimperialisme og kommer i dialog med dem om hvad de egentlig har gang i.
Jeg ved godt Inger Støjberg er fra Venstre. Hun er den kvinde i regeringen, som DF, som ikke er med i regeringen, kan acceptere.

Eva Schwanenflügel

@ Helene Hansen
08. september, 2018 - 10:11:
"Det tegner til, at DF arbejder hen imod at lukke landet ind i et røde-pølser-agtigt Robert-Koch univers og omsider at få Danmark ud af EU. Den kurs får de lov til, fordi så kan de blå klientelpartier, der ønsker fantastiske forhold for de rige, gør hvad de har lyst til".

Lige præcis, Helene Hansen !!
PS. Jeg tror du hentyder til forfatteren Morten Korch? ;-)

Sider