Leder

Ja, håndtryk bør være et krav til nye statsborgere

Er det rimeligt at forlange, at man som led i at blive dansk statsborger skal trykke hånd med en kommunal repræsentant? Her på redaktionen kan vi ikke blive enige. Derfor har vi skrevet én leder, der argumenterer imod håndtrykket som lovkrav, og én, der argumenterer for
Er det rimeligt at forlange, at man som led i at blive dansk statsborger skal trykke hånd med en kommunal repræsentant? Her på redaktionen kan vi ikke blive enige. Derfor har vi skrevet én leder, der argumenterer imod håndtrykket som lovkrav, og én, der argumenterer for
6. september 2018

Hilseformer er ikke ligegyldige for fællesskaber. De konstituerer dem. Af alle tænkelige hilseformer er håndtrykket historisk som geografisk den mest udbredte, menneskelige fællesskaber har. Håndtrykket danner i dag norm langt ud over den vestlige kulturkreds og har været praktiseret siden de gamle grækere.

Læs imod-lederen her.

Det er der gode grunde til, for håndtrykket sætter form på noget, som hæver sig over kulturelt specifikke skikke. Hvad udtrykker et håndtryk? Ikke respekt som bukket. Ikke underkastelse som knæfaldet. Men noget bedre, nemlig gensidig anerkendelse og universel ligeværdighed. Håndtrykket er den måde, hvorpå sande ligemænd og -damer hilser – og dermed træder i relation til hinanden.

At afslå en fremstrakt hånd udtrykker afstand og afvisning af det lighedsprincip, som er grundlæggende forudsætning for demokratiets omgangsform. Med håndtrykket giver vi implicit tilslutning til et fællesskab, der bygger på medborgerfølelse, er hævet over hierarkier og går på tværs af køn, religion og baggrund. Symbolikken i gestikken er så stærk, at den definerer situationen, uanset om vi bryder os om den person, vi hilser på. Håndtryk afvæbner. Derfor trykker sportsfolk også hånd med modstanderen efter kampen.

Det tilkommer ikke de, som står på tærsklen til at finde ind i et demokratisk fællesskab, at diktere alternative hilsner. Ved ikke at hilse på fællesskabets kodificerede maner, begås en første uhøflighed, og dobbelt uhøfligt er det at insistere på at hilse på afvigende måder. 

Symbolikken i håndtrykket er altså demokratisk, og et demokrati må godt være sine værdier bekendt. Formløshed og værdiblindhed er ikke frigørende, men rummer sit eget tyranni. Vil man indgå i demokratiets fællesskab, må man altså følge demokratiets etikette og give hånd.

I civilsamfundet kan man hilse, som man vil, og tage følgerne af egen uhøflighed. Men i den sammenhæng, som tildeling af statsborgerskab udgør, giver håndtrykket fremragende mening: Hermed indstiftes en social kontrakt. Lad os trykke hænder med alle, der vil. Fast, varmt og med et åbent blik.

Er det rimeligt at forlange, at man som led i at blive dansk statsborger skal trykke hånd med en kommunal repræsentant? Her på redaktionen kan vi ikke blive enige. Derfor har vi skrevet én leder, der argumenterer imod håndtrykket som lovkrav, og én, der argumenterer for
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Henrik Brøndum
  • Toke Andersen
  • Hans Aagaard
  • Jørn Andersen
Kim Folke Knudsen, Henrik Brøndum, Toke Andersen, Hans Aagaard og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

@ Helene Hansen
08. september, 2018 - 10:11:
"Det tegner til, at DF arbejder hen imod at lukke landet ind i et røde-pølser-agtigt Robert-Koch univers og omsider at få Danmark ud af EU. Den kurs får de lov til, fordi så kan de blå klientelpartier, der ønsker fantastiske forhold for de rige, gør hvad de har lyst til".

Lige præcis, Helene Hansen !!
PS. Jeg tror du hentyder til forfatteren Morten Korch? ;-)

Sider