Leder

Nyt forsøg vil skabe frie folkeskoler, men det risikerer at skabe mere ulighed mellem skolerne

Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
Regeringen vil lave en skoletype, der skal være undtaget folkeskolereformen, som del af et tiårigt forsøg. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser, at den nye skoletype er et opgør med reformen og udtaler til Berlingske, at den nye skoletype handler om at »gøre liberale principper til virkelighed«.

Regeringen vil lave en skoletype, der skal være undtaget folkeskolereformen, som del af et tiårigt forsøg. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser, at den nye skoletype er et opgør med reformen og udtaler til Berlingske, at den nye skoletype handler om at »gøre liberale principper til virkelighed«.

Keld Navntoft

4. september 2018

Regeringen vil lave en tredje skoletype med samme selvbestemmelse som privatskolerne, skrev Berlingske søndag.

Den nye type folkeskole skal være en del af et tiårigt forsøg, hvor alle landets kommuner skal kunne oprette en fri folkeskole, der er undtaget fra folkeskolereformen, men stadig er underlagt folkeskolens formål og faglige krav.

Den nye skoletype er en del af den afbureaukratiseringsreform, som regeringen præsenterer tirsdag. Og den får ikke mange venlige ord med på vejen.

Skolelederne kalder forsøgsordningen et »politisk trick«, »usmageligt« og »sølle politik«. Også forældreforeningen Skole og Forældre er kritisk og frygter, at den nye skoletype vil gøre det til et lotteri, hvilken skole eleverne havner på. Og Kommunernes Landsforening mener, at regeringen skaber kaos om folkeskolen og ødelægger det fællesskab, der er om skolen.

Den nye skoletype bliver også set som et søm i kisten på folkeskolereformen fra 2014.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser, at den nye skoletype er et opgør med reformen. Men uanset hvad ministeren siger, vil de nye frie folkeskoler formentlig frigøre sig fra skolereformens krav om flere timers matematik og dansk, understøttende undervisning og obligatoriske lektiecafeer.

Der var et bredt politisk flertal bag reformen, som skal evalueres i 2020, og dermed kommer skoleforsøget mest af alt til at virke, som om politikerne ikke kan blive enige med sig selv om, hvorvidt de går ind for folkeskolereformen eller ej.

Et stigende antal børn på privatskoler, et stort antal uuddannede vikarer i folkeskolen og stribevis af undtagelser fra folkeskolereformen viser, at skolerne stadig kæmper med reformen. Dens problem har især været, at der ikke er blevet afsat midler til de mange ekstra timers undervisning og nye krav.

Det blev i stedet finansieret ved, at lærerne skulle undervise mere og forberede sig mindre. En løsning, som betød, at lærernes arbejdstidsaftale blev afskaffet ved et regeringsindgreb i 2013, og som efterfølgende har fået et stort antal lærere til søge væk fra folkeskolen på grund af arbejdsforholdene. Derfor er der god grund til at se på, hvad der er galt i folkeskolen og fremskynde den evaluering af reformen, som alle går og venter på.

Men den liberale undervisningsminister og reformmodstander vil ikke vente. For Merete Riisager handler fritagelsen fra reformens regler især om fagligheden.

»De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge,« siger Merete Riisager til Berlingske med henvisning til, at eleverne på fri- og privatskoler får højere karakterer end i folkeskolen.

At de klarer sig bedre for færre midler, er dog en sandhed med modifikationer, når de frie grundskoler faktisk aldrig har fået mere i tilskud fra staten end i de her år. Samtidig har friskolerne i modsætning til folkeskolen ret til at afvise de mest ressourcekrævende elever.

Få har dog noget imod, at folkeskolen får mere lokal selvbestemmelse. Men selvom det umiddelbart virker sympatisk at fritage en gruppe skoler fra reformens krav – ligesom privatskolerne – så risikerer forsøgsordningen at skabe endnu større ulighed mellem skolerne, end der er i dag.

Skolerne har allerede i flere år kunnet søge om dispensation fra krav i reformen, men det har alle skoler haft lige adgang til.

Den nye type skole, som på forhånd er undtaget en række krav, som de øvrige skoler skal leve op til, vil derimod blive en konkurrent til de almindelige folkeskoler. Det er nok også hensigten, for som undervisningsministeren siger til Berlingske, så handler den nye skoletype om at »gøre liberale principper til virkelighed«.

Formentlig vil det betyde, at skoler som bliver forsøgsskoler vil få frigjort flere midler til at skabe en bedre skole, mens de resterende må kæmpe videre med reformens ekstra timer og krav.

Det risikerer at skabe en endnu mere ulige folkeskole, hvor de bedst stillede forældre vil kunne søge om at få deres børn ind på de særlige frie folkeskoler, som de allerede gør, når det gælder valg af friskoler og de bedste folkeskoler. Men det er en farlig politisk slingrekurs at bevæge sig ind på at dele skolen op i frie grundskoler, frie folkeskoler og så resten. Hvad er resten af skolerne så? Ufrie skoler?

I hvert fald får de restende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om.

Det har netop været første skoledag på rundt i landet. Og en række nyheder har været fremme om færre elever og lærere. Vi har talt med en række kendere af skolen om, hvordan den kommer ud af sin krise – hvis den da er i krise.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Annika Hermansen
  • Jørn Andersen
Kim Folke Knudsen, Annika Hermansen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Billigere privatskole - privatisering er godt "synes regeringen" - så i stedet for at tage stilling til de "problemer" reformen har givet, grundet den mangelende kommunikation mellem politikerne og dem, der arbejder med skolen, så laver man nu dette fix.
Ministeren er ovenikøbet med i regeringen, det må være surt show - faktisk så meget, at det skal stoppes - for børnenes skyld.

Connie brask, Kristen Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er fint med et decentraliseringsforsøg ikke mindst i uddannelsessektoren. Lokale kræfter, initiativer og kapaciteter. Alt sammen i folkets skole.

De sidste mange års centralistiske eksperimenter med folkeskolen har været destruktive for folkeskolen og for det nære samfund. Politikere er ikke pædagoger eller undervisere og bliver det aldrig.

Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Bo Carlsen, Knud Anker Iversen, Alberg Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Under pressens bevågenhed, sagde de, der legede rockstjerner, at der skulle ro på omkring folkeskolen. Siden august er der meldt nyt i forhold til bl.a. ny portal i stedet for intra, vikardækning, nye udskolingsskoler, kommisionen, lokale projekter, samt sidst dette ret vidtgående tiltag. Foruden altså nyt skoleår. ABC kaldte det endnu engang verdens bedste job, hvis bare - journalisten mente, de måske ikke gad al bøvlet og ville tjene flere penge andetsteds. August netop slut med langsomt dalende temperaturer.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Endnu en cementering af det slet skjulte ønske om, fortsat at øge uligheden i samfundet. Der er jo ikke tvivl om, hvilke børn der ender i de "ufrie" skoler

Connie brask, Annika Hermansen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Frihed for lærerne på de brune skoler om at kunne gå hjem efter de 24 lektioner og frihed til at være i fred.
Frihed for den "smarte" områdeleder til at omplacere en mindre kompetent skoleleder til en brun skole så det probleem er løst.
Frihed for et røde byråd til ikke at at adressere problemerne.
Frihed for de velstillede forældre til at vælge de brune fra.
En sejr for Danmarks Læreforening, skolelederforeningen, det administrative og politiske system og overdanmark.
Smart gået Riisager. Sådan afvikler man den skole.

Forslaget får nok ikke den store praktiske betydning. Men det udtrykker - sammen med det stigende tilskud til de private skoler - en ubehagelig mistillid til, at det giver mening at have fælles regler for, hvordan de fleste børn skal opleve deres skolegang. Eksklusionen bliver stærkere, og børns læringsniveau bliver meget forskelligt.
Hertil kommer så den overdrevne tro på, at forældrene selv kan tage ansvaret for, hvad der skal foregå i skolen.

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er helt utroligt, som et forslag om et forsøg kan ophidse de folk, der så lyset i skolereformen.
Den blev gennemført ud fra nogle helt udokumenterede idéer, der blev undfanget i omegnen af Corydons skrivebord, og disse idéer klarer sig rigtig dårligt i praksis.
Selv om der stadig er mennesker, der mener at reformen bare skal have tid - endnu mere tid - så er de fleste ved at indse, at alle de storslåede gode ting mest var varm luft.
Lærerne fik IKKE mere tid med den enkelte elev, d fik flere forskellige elever - og mindre forberedelse.
Skolen åbnede sig IKKE mere mod samfundet, af at Antorini sagde det - for i de allerfleste klasser kræver det to voksne at gå udenfor skolens matrikel med en klasse, og det er blevet vanskeligere at finde, når såvel lærere som pædagoger har flere bundne opgaver end tidligere.
De ekstra bevægelse - nej, det var ikke noget Columbusæg at sige, at man simpelt hen skulle få det til at indgå som et morsomt og relevant indslag i undervisningen. De fleste kan nu se, hvor irrelevante og ligegyldige de fleste af forslagene fra Dansk Skoleidræt er - jeg behøver knap nok nævne forslaget "numsestavning".

Her kan man da tale om et megaforsøg i fuld skala, endda indenfor forudgående dataindsamling. Det, mente Information dengang, var skam da en glimrende idé.

Nu er der så et forslag, der på ingen måde er revolutionerende - det giver såmænd bare nogle enkelte skoler lov til at forsøge sig med mere selvbestemmelse. Og så er det nærmest helt ødelæggende for alting ...

Rune Stilling, Steffen Gliese, Bo Carlsen, Bo Klindt Poulsen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Skolereformer bør planlægges og implementeres af skolefolk og ikke af politikerne for de har vist sig uegnede til opgaven.

Kim Folke Knudsen, Kristen Carsten Munk og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

I disse, for vort land så destruktive tider er jeg villig til at gå meget langt i min accept af et tiltag, så længe overskriften er decentralisering frem for yderligere overgreb fra bedrevidende centralt hold.

Rune Stilling, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Regeringerne har selv skabt forskellen på friskoler og folkeskoler.
Gøres alle skoler til friskoler forsvinder forskellen.
Riisagers oplæg til selvalg er prisværdigt, men at dette skulle indgå i regeringen store plan om afbureaukratisering, og dermed selvbestemmelse derude, er vist for meget at håbe på.
Kontrolsamfundet er kommet for at blive. Magten holder på magten.

Kim Folke Knudsen

Jeg hilser initiativet her velkommen. Der må tages skridt over i mod, at skolen defineres af lokalsamfundet og af de borgere ( forældrer lærer og børn ), som er hele skolens kerne.

Kan det give forskel mellem skolerne - ja selvfølgelig.

Er forskellen et problem. Det vil vise sig og hvis problemet er for stort, så kan det rettes.

Vi må væk fra al detaljestyringen og forestillingen om at et bjerg af cirkulærer, test, og prøver er det eneste saliggørende for at skabe en levende folkeskole.

Hav tillid til dit lokalsamfund og til de mennesker, som er en del af Folkeskolens hverdag.

Tak til Liberal Alliance og til den borgerlige regering for dette initiativ.

Steffen Gliese, Leo Nygaard og Rune Stilling anbefalede denne kommentar

Diversitet er ikke ulighed, det er tværtimod konforme strukturer, der tvinger vidt forskellige personligheder ind under de samme rigide systemer.
Hvis man vil gå imod flugten til privatskolerne, må man gøre folkeskolen ligeså attraktiv, som privatskolerne er.